Læsetid: 3 min.

Paven har taget den grønne sag til sig. I Latinamerika har det skabt forandring

Paven har markeret sig som forkæmper for klimaet, og det har fået en varm modtagelse og skabt forandringer i Latinamerika. Anderledes ser det ud længere nordpå i USA
Pave Frans har siden 2015 appelleret til, at verdens magthavere gør noget ved klimaforandringerne, og det har blandt andet ført til, at man flere steder i Syd- og Mellemamerika i dag har større fokus på klimaforandringerne end tidligere.

Pave Frans har siden 2015 appelleret til, at verdens magthavere gør noget ved klimaforandringerne, og det har blandt andet ført til, at man flere steder i Syd- og Mellemamerika i dag har større fokus på klimaforandringerne end tidligere.

Andrew Medichini

19. september 2018

Pave Frans trådte i 2015 ind på den internationale klimadebatscene, da han højst usædvanligt valgte at gøre klima og miljø til et hovedpunkt i sit såkaldte hyrdebrev, der fortæller rettroende katolikker, hvordan de bør leve deres liv.

Og siden brevet har han ihærdigt deltaget i debatten og prædiket om behovet for at gøre noget ved klimaforandringerne – han har også langet ud efter politikere, olieindustrien og klimaforandrings-benægtere. Under en konference i Vatikanet i juni kaldte han en stigning i drivhusgasniveauet for foruroligende. Men det var ikke det, der bekymrede ham mest:

»Det er endnu mere bekymrende, at der stadig søges efter nye fossile brændstofreserver, selv om det er i uoverensstemmelse med Parisaftalen, der tydeligt opfodrer til, at vi skal lade de fossile brændstofreserver forblive i undergrunden.«

Samtidig med at paven forsøger at råbe de magtfulde og indflydelsesrige personer op, afstedkommer hans ord handling i flere områder i Latinamerika. Her har pavens engagement i klimaspørgsmålet allerede betydet øget opmærksomhed på miljø og klima. Det siger lektor Jakob Egeris Thorsen fra Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, der har lavet feltarbejde i Guatemala ad flere omgange.

»I Latinamerika har hyrdebrevet fået en varm modtagelse på lokalt niveau. Pave Frans’ fokus på klimaet har ført til, at der bliver talt om forurening og klima helt ned på sogneniveau,« siger han.

Det øgede fokus på klimaet hos de lokale skyldes bl.a., at de socialt udsatte er stærkt afhængige af miljøet, hvilket også er noget, pave Frans nævner i brevet.

»Igennem mit feltarbejde i Guatemala har jeg oplevet, at miljø og forurening bliver italesat mere end tidligere, og at det er rykket længere op på dagsorden,« siger Jakob Egeris Thorsen

Det er noget, der tidligere ikke har været overskud til:

»Klima og miljø er ikke noget, man tidligere har haft overskud til at beskæftige sig med, fordi fokus lå på fattigdom, men de to ting er blevet kædet sammen. Det har ændret sig,« Jakob Egeris Thorsen

Under sit feltarbejde mødtes Jakob Egeris Thorsen med et menighedsråd, der fortalte, hvordan pavens ord har haft en positiv effekt:

»Deres klima- og miljøsager havde fået et ordentligt skub efter pavens italesættelse af klimaproblemerne,« siger han og forklarer, at de eksempelvis er begyndt mere aktivt at indsamle plastik i søer og skove.

»Der er opstået bevægelser for at forbyde plastikposer på kommunalt niveau,« siger han. Men selv om det rykker på lokalt plan, oplever han ikke, at pavens klimakamp har haft en større politisk effekt i de områder, hvor han har arbejdet – med Costa Rica som en grøn undtagelse, hvor politikerne både handler og har ambitioner.

Hyrdebrev gav bagslag

Længere nordpå – i USA – er situationen anderledes. Her har pavens kamp for klimaet ikke haft den samme mobiliserende effekt ifølge et amerikansk studie fra oktober 2016. Det forklarer en af studiets forfattere Nan Li til The Guardian i oktober 2016.

»Paven og hans hyrdebrev lykkedes ikke med at skabe bred støtte til kampen mod klimaforandringerne blandt de amerikanske katolikker og ikkekatolske borgere,« sagde hun til den britiske avis.

I studiet konkluderer forskerne, at pavens hyrdebrev muligvis har øget enkelte amerikanske borgers bekymringer for klimaforandringerne. Men det har også givet bagslag hos især de mere konservative katolikker, som modsatte sig budskabet og forsvarede deres hidtidige overbevisninger. Det er et billede, som Jakob Egeris Thorsen genkender.

»I USA er der katolske grupperinger, der betragter klimaudfordringerne som en teori. De mener, at paven blåstempler en teori eller diskussion, der ikke er videnskabeligt belæg for,« fortæller han.

Serie

Er klimakampen ved at blive en fælles kamp?

En sommer næsten uden regn og med skovbrande i mange lande har sat sig spor i folk. Stadig flere tager konsekvensen af en ny indsigt og begynder at lægge deres liv om for at skåne klimaet. I meningsmålinger rykker klimabekymringen frem blandt vælgerne. I denne serie opsøger vi de nye initiativer og bevægelser. 

Seneste artikler

  • Middelfarts grønne planer bliver til virkelighed i Danmarks mindste fjernvarmeværk

    19. september 2018
    Middelfart har i de seneste år markeret sig med en række roste klimaprojekter. Kommunens borgmester og klimachef mener, at de opnår resultater ved at fokusere på konkrete handlinger frem for at snakke om store mål – og ved at gøre den grønne omstilling til en grobund for fællesskaber. Den måske største succeshistorie finder man i landsbyen Føns: Danmarks mindste fjernvarmeværk
  • Costa Ricas klimaambitioner er større end Danmarks

    18. september 2018
    Den lille centralamerikanske republik kan få vanskeligt ved at nå målet om at blive CO2-neutral i 2021. Men landets ambitioner er alligevel større end Danmark, siger forsker. ’Vi har en enorm og smuk opgave foran os,’ lyder det fra landets leder
  • Modviljen mod Trump og hans manglende klimapolitik har sat skub i den grønne udvikling i USA

    17. september 2018
    Præsident Trumps klimabenægtende politik har virket som en saltvandsindsprøjtning på Demokratiske borgmestre og guvernører, der nu har valgt at gøre en større indsats for at nedbringe udslip af CO2 gennem solkraft, energieffektive bygninger og incitamenter til udbredelsen af elbiler og -busser
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
Alvin Jensen, Erik Karlsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

måske skulle han lave et hyrdebrev, der fortalte hans præster, at de ikke må pille ved drengene, og at deres forsatte ikke må dække over dem længere.