Paven har taget den grønne sag til sig. I Latinamerika har det skabt forandring

Pave Frans trådte i 2015 ind på den internationale klimadebatscene, da han højst usædvanligt valgte at gøre klima og miljø til et hovedpunkt i sit såkaldte hyrdebrev, der fortæller rettroende katolikker, hvordan de bør leve deres liv.

Og siden brevet har han ihærdigt deltaget i debatten og prædiket om behovet for at gøre noget ved klimaforandringerne – han har også langet ud efter politikere, olieindustrien og klimaforandrings-benægtere. Under en konference i Vatikanet i juni kaldte han en stigning i drivhusgasniveauet for foruroligende. Men det var ikke det, der bekymrede ham mest:

»Det er endnu mere bekymrende, at der stadig søges efter nye fossile brændstofreserver, selv om det er i uoverensstemmelse med Parisaftalen, der tydeligt opfodrer til, at vi skal lade de fossile brændstofreserver forblive i undergrunden.«

Samtidig med at paven forsøger at råbe de magtfulde og indflydelsesrige personer op, afstedkommer hans ord handling i flere områder i Latinamerika. Her har pavens engagement i klimaspørgsmålet allerede betydet øget opmærksomhed på miljø og klima. Det siger lektor Jakob Egeris Thorsen fra Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, der har lavet feltarbejde i Guatemala ad flere omgange.

»I Latinamerika har hyrdebrevet fået en varm modtagelse på lokalt niveau. Pave Frans’ fokus på klimaet har ført til, at der bliver talt om forurening og klima helt ned på sogneniveau,« siger han.

Det øgede fokus på klimaet hos de lokale skyldes bl.a., at de socialt udsatte er stærkt afhængige af miljøet, hvilket også er noget, pave Frans nævner i brevet.

»Igennem mit feltarbejde i Guatemala har jeg oplevet, at miljø og forurening bliver italesat mere end tidligere, og at det er rykket længere op på dagsorden,« siger Jakob Egeris Thorsen

Det er noget, der tidligere ikke har været overskud til:

»Klima og miljø er ikke noget, man tidligere har haft overskud til at beskæftige sig med, fordi fokus lå på fattigdom, men de to ting er blevet kædet sammen. Det har ændret sig,« Jakob Egeris Thorsen

Under sit feltarbejde mødtes Jakob Egeris Thorsen med et menighedsråd, der fortalte, hvordan pavens ord har haft en positiv effekt:

»Deres klima- og miljøsager havde fået et ordentligt skub efter pavens italesættelse af klimaproblemerne,« siger han og forklarer, at de eksempelvis er begyndt mere aktivt at indsamle plastik i søer og skove.

»Der er opstået bevægelser for at forbyde plastikposer på kommunalt niveau,« siger han. Men selv om det rykker på lokalt plan, oplever han ikke, at pavens klimakamp har haft en større politisk effekt i de områder, hvor han har arbejdet – med Costa Rica som en grøn undtagelse, hvor politikerne både handler og har ambitioner.

Hyrdebrev gav bagslag

Længere nordpå – i USA – er situationen anderledes. Her har pavens kamp for klimaet ikke haft den samme mobiliserende effekt ifølge et amerikansk studie fra oktober 2016. Det forklarer en af studiets forfattere Nan Li til The Guardian i oktober 2016.

»Paven og hans hyrdebrev lykkedes ikke med at skabe bred støtte til kampen mod klimaforandringerne blandt de amerikanske katolikker og ikkekatolske borgere,« sagde hun til den britiske avis.

I studiet konkluderer forskerne, at pavens hyrdebrev muligvis har øget enkelte amerikanske borgers bekymringer for klimaforandringerne. Men det har også givet bagslag hos især de mere konservative katolikker, som modsatte sig budskabet og forsvarede deres hidtidige overbevisninger. Det er et billede, som Jakob Egeris Thorsen genkender.

»I USA er der katolske grupperinger, der betragter klimaudfordringerne som en teori. De mener, at paven blåstempler en teori eller diskussion, der ikke er videnskabeligt belæg for,« fortæller han.