»Sagen mod Putin er uigendrivelig – så anklag ham!«
Overskriften på søndagens leder i den britiske avis The Observer indkapsler fint stemningen, der har bredt sig i den britiske offentlighed, efter at Storbritanniens antiterrorpoliti onsdag fremlagde sit omfattende bevismateriale i sagen om den tidligere russiske dobbeltspion, Sergej Skripal.
Myndigheden kunne på baggrund af 11.000 timers videomateriale fra overvågningskameraer og 1.400 vidneudsagn dokumentere, hvordan to russiske statsborgere tilbage i marts rejste fra Moskva til London og herfra videre til Salisbury, kort inden Sergej Skripal og hans datter Julia blev fundet bevidstløse i byens park, forgiftede af nervegiften novitjok.
Blandt andet havde et overvågningskamera fanget de formodede gerningsmænd tæt på Skripals hjem, umiddelbart før de skulle have smurt nervegift på hans dørhåndtag.
Med afsæt i de nye oplysninger holdt Storbritanniens premierminister, Theresa May, samme dag tale for et proppet britisk underhus. Her fastslog hun, at de to russere, der rejste under de formodede dæknavne Ruslan Bosjirov og Aleksander Petrov, er officerer i Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU, og at attentatet »næsten med sikkerhed« var iværksat efter ordre fra højtstående skikkelser i det russiske statsapparat.
Det er troværdigt materiale, myndighederne har fremlagt, mener Flemming Splidsboel, seniorforsker med speciale i Rusland på Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste.
»Briterne har nu et omfattende materiale med både fysiske beviser fra gerningsstederne, videoovervågning, aflytninger og kortlægning af de mistænktes rejsemønstre med falske pas. Personligt er jeg helt overbevist om, at Mays udlægning er korrekt – at de to mistænkte er russiske efterretningsagenter, der kommer fra GRU,« siger Flemming Splidsboel.
Vestlig konsensus
Theresa May var allerede sikker i sin sag, da hun i marts, kort efter attentatet, anklagede Moskva for at stå bag:
»Der er ingen anden konklusion, end at den russiske stat er skyldig i forsøget på at myrde hr. Skripal og hans datter,« bedyrede hun og modtog nærmest enstemmig opbakning i Vesten.
23 lande udviste russiske diplomater i erklæret sympati med Storbritannien. EU-præsident Donald Tusk sagde, »at der ikke er nogen plausibel alternativ forklaring«, mens Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), mente, at det var »uomtvisteligt«, at den russiske stat stod bag attentatet. Selv den overvejende Rusland-venlige amerikanske præsident, Donald Trump, måtte anerkende, at »det unægtelig ser ud, som om Rusland står bag«.
Enkelte vestlige iagttagere har imidlertid efterlyst belæg for påstanden om, at forgiftningen har forbindelser til toppen af det russiske statsapparat.
Kort efter, at yderligere to briter i juni blev fundet forgiftet med novitjok, efterlyste The Guardian-skribenten Simon Jenkins klare beviser for briternes fortsatte anklager mod Kreml.
»Så længe svarene på alle vores spørgsmål er uopdrivelige, ser jeg ikke grund til at kapitulere over for frygten og terrorens politik,« skrev Jenkins.
Da Information i juni spurgte Ruslands-kender og tidligere Moskva-korrespondent Flemming Rose til den russiske stats mulige involvering i attentatet, var han også skeptisk. Hvis russerne mente, at Sergej Skripal skulle af vejen, havde de næppe løsladt ham som led i en spionudveksling med Vesten i 2010, ræsonnerede Rose.
Men det nye bevismateriale kaster et længe ventet lys over briternes viden, mener han:
»Det ser meget overbevisende ud. Vi er tidligere blevet spist af med, at vi bare skulle tro på den britiske efterretningstjeneste, og det var derfor, jeg tillod mig at være skeptisk. Nu har vi fået vist, at to russiske statsborgere er blevet fløjet ind fra Rusland og har smurt gift på Skripals dør. Og selv om der endnu mangler afgørende beviser, hvad angår forbindelsen til Kreml, føler jeg mig rimelig overbevist om, at sporene fører tilbage til Moskva,« siger Rose.
Nye spørgsmål
Selv om det nye bevismateriale og udpegningen af de to formodede russiske gerningsmænd unægteligt er et fremskridt i efterforskningen af det spektakulære mordforsøg, rejser de nye oplysninger omtrent lige så mange spørgsmål, som de giver svar på.
Hvad er de to russeres rigtige navn og identitet? Hvorfor var de så lemfældige, da de skilte sig af med parfumeflasken med nervegiften? Hvorfor var de ikke mere påpasselige med at skjule deres ansigter for overvågningskameraerne?
Og selv hvis May har ret i, at angrebet på Skripal er iværksat fra toppen af det politiske system i Moskva, er spørgsmålet om russernes motiv fortsat ubesvaret. Den oftest fremførte forklaring har lydt, at den russiske stat med forgiftningen af Skripal har ønsket at statuere et eksempel, der skal indgyde skræk og rædsel hos alle, der måtte overveje at spionere mod Rusland.
Skripal-sagen
4. marts
Den tidligere russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter, Julia, findes bevidstløse på en bænk i en park i den sydengelske by Salisbury. Det står hurtigt klart, at de er blevet eksponeret for nervegiften novitjok.
12. marts
Storbritanniens premierminister, Theresa May, kalder det »meget sandsynligt«, at den russiske stat står bag attentatet. Ruslands præsident, Vladimir Putin, affejer anklagerne som »vrøvl«. Sagen udløser en diplomatisk krise mellem Vesten og Rusland de efterfølgende dage .
30. juni
To britiske statsborgere, Charlie Rowley og Dawn Sturgess, bliver forgiftede af novitjok i Amesbury, ca. 15 km fra det første gerningssted. Sturgess dør otte dage senere.
5. september
Det britiske antiterrorpoliti fremlægger vægtige beviser for, at to russiske efterretningsagenter, Ruslan Borisjov og Alexander Petrov, står bag mordforsøget på Skripal. Premierministeren fastholder, at Rusland er ansvarlig for giftattentatet.
Flemming Rose medgiver, at russerne har en tradition for at slå tidligere agenter ihjel.
»Men historisk har der altid været tale om afhoppere. Rusland har aldrig nogensinde slået en agent ihjel, der tidligere er blevet udvekslet. Formentlig fordi der ikke er nogen, der i så fald vil lave udvekslingsaftaler med russerne i fremtiden,« siger Rose.
I sidste uge bragte New York Times en anden teori på banen. Avisen oprullede, hvordan Sergej Skripal i de seneste år angiveligt har samarbejdet med flere europæiske efterretningstjenester om at bekæmpe den russiske mafia, som har tråde til Kreml. Dermed skulle Kreml have endnu et åbenlyst motiv for at likvidere Skripal.
Ordre fra Kreml?
Sagens springende punkt er, om May og The Observer har ret i, at attentatet mod Skripal er bestilt fra Kreml? Og i givet fald, hvor højt oppe i systemet er ordren kommet fra?
Flemming Splidsboel forklarer, at meget af den viden, der hersker om det russiske efterretningsvæsen, går på, at organisationen er topstyret og præget af hård disciplin. Ifølge teorien, og såfremt de to russiske statsborgere virkelig er GRU-agenter, skal Kreml og i sidste instans præsident Putin først give tilladelse til, at nervegiften novitjok kan tages i brug.
»Jeg kan godt følge ræsonnementet, men det er også forholdsvis vagt. Jeg tror ikke, at vi kommer til at nå et punkt i efterforskningen, hvor vi med sikkerhed kan sige, at der er kommet en instruks fra toppen af Kreml,« siger Splidsboel.
Heller ikke Flemming Rose er 100 procent overbevist om, at Kreml står bag mordforsøget, selv om pilen efterhånden peger mod Moskva.
»Argumentet fra London er, at man aldrig ville iværksætte en operation med så vidtgående politiske konsekvenser, uden at Putin var blevet involveret. Det lyder sandsynligt, men vi mangler fortsat at se beviser på, at attentatet er sket på baggrund af ordre fra Kreml,« siger Rose.
Han mener, at omverden bliver meget klogere, den dag Skripal selv måtte tage bladet fra munden.
»Har han mon brudt nogen af de aftaler, der blev indgået med russerne i forbindelse med udleveringen i 2010? Det ville være mærkeligt, eftersom han ikke har været under nogen form for beskyttelse i England. Hverken han eller de britiske myndigheder har øjensynligt haft nogen oplevelse af, at Skripal har været truet,« siger Rose.
»Der er derfor, jeg godt kunne tænke mig at høre Sergej Skripals egen version af, hvad der skete. Indtil da er det meste stadig gætterier.«
Sandsynligheden er at det er Rusland som bagved dette. Det er dog bemærkelsesværdig at højdepunkterne stemmer sammen med Mays kriser.
Ih så overvældende, 11.000 timers video og 1.400 vidneudsagn, næsten Osom et valg i Iran hvor 100 % stemte på de religiøse ledere.
De var tæt på Skripals hjem; "før de smurte nervegiften på handørhåndtag" - en tilpasning, men ikke en rygende pistol.
EN artikel andetsteds her i mediet skriver i underoverskriften; "Rusland har – med statsstøtte eller ej – tilladt to statsborgere at udrejse fra landets største lufthavn på falske pas og tilsyneladende med en dødelig gift i bagagen. Hvordan kan det lade sige gøre?", - hvor forfærdeligt, for sådan noget gør man jo ikke vesten?!
Putin har iflg. radioavisen erkendt russisk kendskab til de to personer og opfordrer dem til at stå frem og fortælle deres historie.
Man kan nok sige, at pilen peger mod Rusland - men at den peger "mod Kreml" er stadig ikke på nogen måde sandsynliggjort. Selv om der er beviser vedr. rejser, hotelophold, pasinformationer - er der ikke tale om et "omfattende bevismateriale" hvad angår motiver, bagmænd, osv. Allerhøjst nogle indicier af mere eller mindre spekulativ karakter.
Karsten og det til trods er det uhyre sjældent at folk bliver likvideret med nervegas udviklet i militærsystemet.
Det der nu peger på Kreml er ikke at de to personer er russere men at de kunne stige ombord på et fly i Moskva på falske pas og med uhyrligt farligt militært udstyr i bagagen. Det er ikke simple kriminelle med hævnmotiver eller tilfældige mafialejemordere der gør det. Og eeh så er det nok heller ikke simple kriminelle der har adgang til kemiske våben fra det russiske militærkompleks.
Den britiske professor i politisk journalistik, Piers Robinson, udtalte i kølvandet på Theresa May's anklager bl.a. følgende: "We are being asked to place faith and trust in Theresa May and the intelligence services but we haven’t actually been presented with the facts and the evidence which actually does confirm the claim that’s being made. So we really need to step back and look for more, and as some of the representatives in UN Security Council were saying yesterday we need to really have more evidence before this claim can be stood up if there is the evidence to support the fact that is was certainly GRU."
Se hele Sky News' interview med ham: https://www.youtube.com/watch?time_continue=4&v=PHiAZfpXr5Q
"Det er ikke simple kriminelle med hævnmotiver eller tilfældige mafialejemordere der gør det."
Nej, det er, som Thera May selv formulerede det, højtuddannede, sofistiskerede og raffinerede GRU-folk, russere med russiske pas og traditionel russisk fremstillet giftgas i baggagen, som står på et fly i Moskva, flyver direkte til England, hvor de forestår et klodset og komplet mislykket attentat på en afhopper, som ikke har været efterretningsmæssigt interessant i årevis, hvorefter de boarder et fly direkte tilbage til Moskva. Med andre ord; de efterlader fingeraftryk allevegne.
Det er virkelig en historie, som hænger sammen.
De interessante spørgsmål bliver dermed; er Putin og den russiske, politiske og militære ledelse, virkelig endog meget dårligt begavede? Eller er de masochister, når de sådan foretager et 'angreb på den frie verden' med sådanne Bjørnebanden-metoder? Der skal jo ikke mere end lidt Rip, Rap og Rup til, før det hele er afklaret, og den ultraskarpe og monstertroværdige Theresa May kan erklære tæppefald.
@Bettina
Der står jo herover:
"I sidste uge bragte New York Times en anden teori på banen. Avisen oprullede, hvordan Sergej Skripal i de seneste år angiveligt har samarbejdet med flere europæiske efterretningstjenester om at bekæmpe den russiske mafia, som har tråde til Kreml. Dermed skulle Kreml have endnu et åbenlyst motiv for at likvidere Skripal."
Så jo Kreml har motivet, samt mændene og midlerne.
Teresa M er jo kvinde og i mine øjne faktisk troværdig, og havde nu en mand skrevet dom du om hende, ville jeg straks tænke anti feminist/ mandschauvinist!
Niels Jakobs, det er muligt at der kan være mafia-implikationer, men hvis det skal være legitimeret, eller ligefrem beordret af Putin, skal vi jo have forklaret hvorfor i alverden man har anvendt russere, med traditionel russisk gift, fløjet ind og ud fra Moskva, så alle spor peger direkte tilbage på det officielle Rusland? Dette er jo May's direkte påstand. Vi skal tro at Putin godkendte et komplet amatørangreb, hvor alle spor peger mod ham selv.
Hvis der er russisk mafia bag det påståede angreb, og det er ikke usandsynligt, så er den eneste logiske forklaring at grene af den russiske mafia, som vil, eller er ligeglade med at, svække Putin og/eller optrappe Ruslands konfliktniveau med Vesten, står bag. Det kan i øvrigt også være international mafia, som står bag - og det er jo bl.a. noget sådant som bør tages med i betragtning.
Også derfor er det helt uhørt tåbeligt - men også illustrativt for hvad man ønsker sig, at briterne nægter russiske fagfolk med ombord i de internationale studier af begivenheden.
New York Times det var dem med at Saddam havde Masseødelæggelsesvåben og al qaeda-forbindelser. Ikke?
Jo, og med NYT en lang række andre store vestlige medier - som forinden havde bidraget til at legitimere lyninvasionen af Afghanistan - og siden bidrog til fortællingen om at Ghadaffi havde beordret en nedslagtning af Benghazi og at den libyske hær var i færd med at udføre en sådan.
Tilbage i 90'erne, under den blodige opløsning af Jugoslavien, fandt en tilsvarende misrepræsentation af begivenhederne sted, måske bedst illustreret af den håbløse dom over Milosevic, som ICTY siden, men først i 2016, officielt måtte undsige. Hovedparten af de vestlige medier, herunder NYT og WP, havde i årevis udskreget Milosevic som 'hjernen' bag etniske udrensninger i de jugoslaviske provinser - og hævdet at beviserne var 'overvældende', hyppigt med henvisning til uofficielle talsmænd eller repræsentanter fra vestlige regeringer.
Bettina Jensen kan du forklare lidt om hvad du mener med "traditionel russisk gift"? Jeg antager at du mener at det er let tilgængelig militær nervegift?
Din argumentation lyder lidt som "tror I virkelig at russerne er så dumme?". Ikke nødvendigvis men når mange afhoppere, spioner osv. likvideres vil der ske fejl. Specielt i fremmed territorium.
Om Putin selv har givet ordre til likvideringen eller om han ikke har er for så vidt ligegyldigt. Militært isenkram er blevet brugt så det udelukker 99,99% af befolkningen fra at have mulighed for indblanding. Det vil være en snæver skare af mennesker der lige udlåner lidt novichok som vi andre finder en spændende bog på biblioteket. I øvrigt er det så potent at de to herrer højst sandsynligt har været under konstant opsyn på turen igennem Moskvas lufthavn.
Det er noget lorent ved, at Novichok netop er ekstremt giftigt. Og alligevel har 4 rørt ved stoffet og 3 overlever. Sergej Skripal og hans datter rører således iflg. det engelske politi, ved giften flere timer før de pludselig samtidigt falder om i en park. På trods af giftens farlighed, at de er far og datter og dermed må have forskelligt sundhedsforhold. Præcis 3 timer efter berøring falder de begge om. Herefter påstår politiet at giften, som er i en parfume-flaske lægges i æsken, bliver fundet, berørt af manden der finder æsken, og ender med på tragisk vis med at dræbe den kvinde der få æsken af manden. Men altså ikke manden. Enhver gift-virksomhed ville vist tage det parti gift ned fra hylderne..
i øvrigt har nogle bemærket at CCT-billeder af de to mistænkte på dagen er betænkelig "rene", mens billederne af Sergej Skripal og datter er "flimrede".
Bassim Walid, jeg henviser til at Novichok i sin tid udvikledes i Sovjetunionen, bl.a. i Uzbekistan, som siden 1991 med amerikansk bistand har været igang med at afmontere bl.a. faciliteterne til udvikling af Novichok i Nukus. Dette betyder naturligvis at amerikanerne også har indgående kendskab til fremstilling af Novichok, men med udtrykket tradition russisk gift, mente jeg en gift, som meget let kan knyttes til Rusland (som også havde et laboratorium ved Moskva, der muligvis fremstillede Novichok) - selvom den i princippet kan være både produceret og leveret af andre end russere. Novichok betegner i øvrigt en gruppe af forskellige nervegifte, ikke blot én gifttype.
"Din argumentation lyder lidt som "tror I virkelig at russerne er så dumme?". Ikke nødvendigvis men når mange afhoppere, spioner osv. likvideres vil der ske fejl. Specielt i fremmed territorium."
Her er jo ikke blot tale om en opstået fejl, eller en enkelt planlægningsbrøler; her er tale om at hele konceptet vil rette flere rygende pistoler mod Ruslands tinding.
Tak til Bassim Walid for at rette lidt op på de totale skævheder i kommentarsporet her. Godt !
Som een der i al beskedenhed fik lov til at se bevismaterialet i detaljer, allerede tilbage i 2006-2007 - vdr eet tidligere makabert giftmord, foretaget af russiske "statsmyndigheder", nemlig det svinske, ekstremt torturerende og langsomme giftmord på Litvinenko, (både bevilget asyl og siden Britisk Statsborgerskab), vil jeg ikke her skrive så meget andet end hvad jeg blot tidligere har skrevet her på Information, og heldigvis nok kun til 10 personer, der lever i en anden verden end os andre.
Budskabet er : "Vågn dog omsider op... til virkeligheden".... (!)
Også dengang i 2006, var der utallige russiske "bortforklaringer OG afledningsmanøvrer: Også fra smilende Putin. ligesom nu, i tilfældet Skripal. "Åh nej, det var jo blot civilister"... "Vi kender dem" (ja, dét gør han jo nok, måske især de "civilister" som Putin kender ganske udmærket. = SUK, volume 1117) !
Dengang i 2006, i forbindelse med mordet på Litvinenko, udtalte Putin sig absolut også mærkværdigt, og sagde bl. "Litvinenko er jo ingen Lazarus"... Javel...og så resten ?? Tjek selv i arkiverne om denne mildt sagt kyniske bemærkning.
Men jeg har den på video- + bånd.
Det var sørme da en meget "sympatisk & medfølende" bemærkning om en just lige gift-tortureret dissident...?? !!
Blot en måned tidligere udtalte Putin i oktober 2006 -- tydeligt "besværet" om at være "nødt til at svare på kritiske spørgsmål et pressemøde under et Tysklands-besøg hos Merkel -. men hvor det var Merkel det pressede på (tak. Merkel!) , vdr. det svinske lejemord på kritiske journalist Anna Politkovskaja....
Putin sagde bla, '...Tja, denne kvinde havde jo ingen større betydning i Rusland'....
Endnu engang: Sikke dog en statsmandsagtig "medfølelse" for endnu en modig myrdet, oppositionel russer &/%&/ ???
Britisk Politi - vi taler om flere hundrede dybt prof efterforskere, af alle politiske sympatier - udpegede på sikkert bevismæssigt grundlag (især via de helt stensikre, nøjagtige radioaktive spor, to formodede mordere: Lugovoj og Kovtun. Prøvede at afhøre dem i Moskva. Det blev saboteret, og de optagne bånd med dem var "blanke" da britisk politi vendte hjem i december 2006...
Den ene udpegede giftmorder, Lugovoj, blev siden indvalgt i den russiske Duma for det højre ultra-nationalstiske parti, ledet af Zhirinovskij... = Et kønt selskab... !
Den anden af briterne anklagede giftmorder, Kovtun, er siden stort set forsvundet fra alt offentligt søgelys.
Yderligere kommentarer for alle, der både kan (og vil) læse indenad er derfor overflødige.
Enhver, der både kan og vil, kan oveni drage sine egne konklusioner om Stats-Mafioso Putin.
*Iskold*, er nok det udtryk, jeg selv vil bruge, selvom mange PR-mænd siden faktisk har fået manden til både at smile og givet ham lidt ekstra Botox i ansigtet, som var det enhver anden tandpasta-smilende amerikansk præsident...
Vedlægger et par links. De i forvejen kritiske vil kende dem. Håbefuldt er der dog måske et par andre, der måske via denne nye tråd vil både læse, se og lytte -- og ikke mindst måske tænke efter...? Kombineret med både historiske facts, viden og håbefuldt eet eller andet sted dermed en egen indre empati, trods alle ligegyldige politiske floskler og "frontstillinger"...
Tak !
1) (Side 13 og fremefter)
http://udenrigs.dk/wp-content/uploads/2014/02/1-2007.pdf
2) VIDEO-LINK:
Documentary - Litvinenko, Russian Mafia, Vladimir Putin, Chechnya war:
Citat fra indledningen - og fra Litvinenko selv:
""I Beg You, if anyting happens to me, I beg you to show this tape to the whole World, and say that these people may very well have commited contracts killings inside Russia and abroad""
Documentary - Litvinenko, Russian Mafia, Vladimir Putin, Chechnya war
https://www.youtube.com/watch?v=p_Zsl_6zVZI
3 BBC - Newsnight:
Alexander Litvinenko's murder: The inside story - BBC Newsnight
https://www.youtube.com/watch?v=z8tJzsFEq8M
Putin er en presset mand. Både på sit eftermæle, sin økonomi og sin langsigtede strategiske plan.
Han er kørt så langt ud af det kriminelle spor at han ikke kan afgive magten eller kontrollen med sine efterretningstjenester. Hvis han afgiver magten skal han kigge sig over skulderen resten af sit liv og der vil komme pres på en ny leder for at få ham arresteret og anklaget for alt fra tyveri til mord. Mit gæt er at han ender sine dage i fængsel eller bliver likvideret den dag han bliver så svag at magten bliver taget fra ham.
De menige russere er langt mere interesseret i deres pension og deres levestandard end i at tryne EU og hælde benzin på populistbålet sådan som Putin er igang med via diverse troll-factories der skal få os alle sammen til at tvivle på sandheden omkring et væld af emner.