Michele Sodano var for udmattet til at danse på bordene. Da klokken nærmede sig midnat den 4. marts, var der ikke længere tvivl: Femstjernebevægelsen var nu landets suverænt største parti. Knap en tredjedel af alle italienere havde stemt på partiet. På Sicilien var det over halvdelen.
»Ingen turde rigtig tro på resultatet. Det var et mirakel,« husker Michele Sodano om valgaftenen i sin sicilianske hjemby, Agrigento.
»Men jeg var for udkørt til at fejre det ordentligt. De foregående to måneder havde været benhårde.«
Michele Sodano er tilbage i København, hvor han en årrække har boet og studeret og forelsket sig i den danske velfærdsmodel. Det var her, han fandt ud af, at han skulle være politiker, og på valgaftenen blev han for første gang valgt ind i det italienske parlament for Femstjernebevægelsen.
»Alle var glade. Vi var nået til et punkt, hvor Italien havde presserende brug for nogle politiske svar – ellers ville landet kollapse,« siger han.
Efter flere måneders politisk dødvande gik Femstjernebevægelsen i juni sammen med det højreorienterede Lega og dannede Vesteuropas første rendyrkede populistiske regering siden Anden Verdenskrig. Hvor Lega høstede sine stemmer på løfter om en hård anti-EU-politik og deportation af asylansøgere, gjorde Femstjernebevægelsen det med en hård kritik af det etablerede politiske parnas.
»Vi er populister, ja,« medgiver Michele Sodano. »Men ikke på den dårlige måde.«
Selv om Femstjernebevægelsen nu selv er blevet en del af magten, er ambitionerne og partiprogrammet intakt, forsikrer han.
»Det gælder blandt andet spørgsmålet om at reducere bureaukratiet og sænke skatterne. Og forsøge at implementere den form for flexicurity, der findes i Danmark.«
Netop skatterne er lige nu i centrum af de politiske forhandlinger. Torsdag fremlagde regeringen sin første finanslov, der blandt andet har til formål at udrydde fattigdom.
Regeringen vil reducere indkomstskatten til 15-20 procent, og sammen med Femstjernebevægelsens ambition om omfattende arbejdsløshedsunderstøttelse vil det slå bunden ud af den i forvejen tomme italienske statskasse, har økonomer påpeget.
Men det er nødvendigt at gøre begge dele, insisterer Sodano.
»Vores økonomiske plan hænger sammen. Det er åbenlyst, at vi er nødt til at sænke skatten, for som det er nu, er der mennesker, der arbejder kun for at betale skat. Det er sådanne chokforanstaltninger, der skal til for at kickstarte økonomien og få iværksætterne i gang,« siger Michele Sodano.
På dannelsesrejse i Danmark
Det var i Danmark, at Michele Sodanos politiske bevidsthed blev støbt. Som 23-årig forlod han universitetet i Milano for at tage en kandidatgrad i virksomhedsstudier på CBS i København. Han var træt af uretfærdighed, korruption og dårlig politik i Italien.
»Det var her, da jeg kom til Danmark, at det rigtig gik op for mig, at et samfund kan skabe velfærd for alle, hvis bare det er tilstrækkeligt velorganiseret. Den danske velfærdsstat og flexicurity-model inspirerede mig ikke bare politisk. Den fik mig også til at føle mig mentalt rolig, fordi jeg kunne se, at folk oplevede at have en finansiel sikkerhed. Den ro havde jeg aldrig oplevet i Italien. Der er uligheden overvældende, og middelklassen kæmper med at få tingene til at hænge sammen. Og det får folk til at give op,« siger Michele Sodano.
Samme år som Michele Sodano kom til Danmark, i 2013, bragede Femstjernebevægelsen for første gang gennem den politiske lydmur ved parlamentsvalget i hans hjemland. En fjerdedel af vælgerne satte kryds ud for det nye protestparti, der også havde fanget Michele Sodanos interesse.
Han oprettede et netværk af tilhængere i Danmark, og da Luigi Di Maio, som siden er blevet partileder, slog et smut forbi København samme år, besluttede Michelle Sodano at give ham et kald.
»Vi mødtes og talte om, hvilke ting der fungerer godt i Danmark, men som Italien mangler. Velfærd, livskvalitet, gratis universitetsuddannelser,« husker Michele Sodano.
»Og så spurgte han, om jeg havde tænkt mig at komme tilbage til Italien på et tidspunkt. Det var her, det gik op for mig, at jeg skulle ind i politik.«
Højredrejningen
Siden regeringsdannelsen har Femstjernebevægelsen tabt lidt af pusten, og den seneste måned har partiet ligget under 30 procent i meningsmålingerne. Til gengæld er tilslutningen til regeringspartneren Lega næsten fordoblet siden valget, så partiet nu har overhalet Femstjernebevægelsen i popularitet.
Lega-leder og indenrigsminister Matteo Salvini har formået at gøre sig selv til ansigtet på en regering, der forhindrer flygtningebåde i at anløbe italienske havne og lover at sende hundredtusindvis af migranter retur over Middelhavet.
Men Michele Sodano har i sine seks måneder som ’deputati’ også lært at forsvare, hvad nogle ser som en højredrejning i Femstjernebevægelsen.
»Jeg tror ikke, vælgerne fortryder noget. Det er ikke holdbart, at der kommer så mange migranter til et land, hvor arbejdsløsheden allerede er høj. Problemet opstår, når fattige italienere på Sicilien konfronteres med fattige migranter, der ankommer til landet i både. Så risikerer man, der opstår en krig mellem fattige grupper. Det har ikke noget med racisme at gøre, men det er en situation, vi er nødt til at afværge. Hvad regeringen og Salvini ønsker, er at få nogle svar fra Europa. Men de kommer ikke,« siger Michele Sodano.
Regeringen har også leveret andre resultater, fremhæver han.
»Vi har blandt andet sænket parlamentsmedlemmernes pension. Det var noget, der fik politikerne fra de gamle partier til at spørge, hvordan de dog skulle overleve,« siger han og smiler.
Dertil vil Femstjernebevægelsen skære antallet af parlamentarikere ned fra 630 til 400 og medlemmer af Senatet fra 315 til 200. Og når finansloven falder endeligt på plads, kan flexicurity-foranstaltningerne begynde.
»Jeg synes, medierne fokuserer for meget på regeringens indvandringspolitik. Og hvis du kigger på, hvad vi har nået på bare tre måneder, er det utroligt.«
