Læsetid: 5 min.

Russerne frygter at falde om, inden pensionen kommer

At gå på pension i Rusland er ikke helt det samme som i Danmark. 52-årige Vitalij Rylov gør sig ingen illusioner om at leve af sin pension, når den endelig kommer. Den er kun et tilskud til at sætte tempoet ned, siger han
Den russiske oppositionspolitiker Aleksei Navalny har kaldt folk på gaden til nye demonstrationer den 9. september mod Putins pensionsreformer.

Den russiske oppositionspolitiker Aleksei Navalny har kaldt folk på gaden til nye demonstrationer den 9. september mod Putins pensionsreformer.

Anatoly Maltsev

4. september 2018

52-årige Vitalij Rylov har regnet ud, hvor mange penge den russiske stat har taget fra ham: 900.000 rubler. Det svarer til godt 90.000 danske kroner.

»Jeg skulle være gået på pension som 60-årig, men nu kommer jeg først til det, når jeg bliver 65. Man kommer til at betale mig fem år for lidt,« siger Vitalij Rylov, der bor i Krasnoe Selo, en sydlig forstad til Sankt Petersborg.

Hele sit arbejdsliv har han indbetalt de obligatoriske bidrag til pensionsfonden for både sig selv og sine ansatte i den lille detailvirksomhed, han ejer. I dag ligger bidraget på 22 procent af lønnen.

»Det var jo en social kontrakt, at vi betalte alt det til pensionsfonden, vi skulle. Og i sidste ende viste det sig, at de ændrede betingelserne, men der er ikke nogen, der vil kompensere for noget,« siger Vitalij Rylov, imens han kommer med et hånligt fnys.

På russiske hjemmesider kan man finde tabeller, der nøje beregner ens pensionsalder på baggrund af fødselsår og køn. Mens Vitalij Rylov således først kan se frem til at få pension i 2031, kan hans kone blive pensionist som 58-årig i 2024.

Mellem 80 og 90 procent af landets befolkning er ifølge russiske meningsmålinger utilfredse med den forhøjelse af pensionsalderen, som regeringen er ved at gennemføre.

I første omgang skulle pensionsalderen for mænd hæves fra 60 til 65 år og for kvinder fra 55 til 63 år. Men som reaktion på omfattende protester, der har gået på tværs af de politiske partier, gik præsident Vladimir Putin onsdag på landsdækkende tv for i en tale at appellere til borgernes forståelse.

Han kom samtidig med en lang række indrømmelser, der skulle »skabe forståelse for den svære, men nødvendige beslutning«, som han udtrykte det. Nu skal pensionsalderen for kvinder kun stige til 60 år.

Reformen skal debatteres i parlamentet igen i løbet af september, og bliver den vedtaget, vil pensionsalderen årligt stige med et halvt år for både mænd og kvinder frem mod 2028. Putin har ellers flere gange lovet – blandt andet i 2005 og 2013 – at pensionsalderen ikke ville stige under hans tid som præsident.

Fortsætter efter pensionen

I Danmark kan det måske være svært at se det urimelige i en pensionsalder på henholdsvis 60 og 65 år. Men i Rusland er det at gå på pension ikke helt det samme som i Danmark. Vitalij Rylov er slet ikke i tvivl om, at han vil fortsætte med at arbejde – også efter han fylder 65 år.

Pensionen i Rusland ses ikke som en indkomst, man kan leve af, men som et tillæg til indkomsten.

»Vi ser pensionen som en støtte, der giver en mulighed for at arbejde mindre hårdt,« understreger han.

Ifølge en OECD-rapport fra 2017 arbejder russerne i gennemsnit 1.974 timer om året. Til sammenligning arbejder borgerne i de fleste europæiske lande mellem 1.400 og 1.700 timer årligt.

I forvejen er Vitalij Rylov presset på grund af den dårlige økonomiske situation i landet. Han har måttet fyre alle medarbejderne på nær én i sin lille elektronikbutik. Han sælger alt fra batterier til fjernsyn, og derfor kunne han tydeligt mærke rublens fald i 2014 og de stigende priser på udenlandske varer.

Han ved ikke præcis, hvor høj hans pension vil blive – men den vil med sikkerhed ikke blive høj nok til, at han kan klare sig for den alene. Den månedlige alderspension i Sankt Petersborg ligger i gennemsnit på 1.500 kroner, og på landsplan er den omkring 1.410 kroner.

Regeringens løfter om en pensionsstigning på cirka 100 kr. om måneden til pensionister, der ikke arbejder, er en sølle trøst.

Derfor fortsætter mange russere også med at arbejde, efter de har nået pensionsalderen. De officielle statistikker fra Rosstat viser, at 22,2 procent af alle, der gik på pension i 2018, fortsat arbejder.

Men da mange er gået over til at arbejde sort for ikke at miste den løbende prisregulering af pensionen, der siden 2016 kun har været gældende for ikkearbejdende pensionister, er det umuligt at vide, hvor mange ældre borgere, der faktisk bliver på arbejdsmarkedet.

Minister for beskæftigelse og sociale anliggender Maksim Topilin anslår i et interview med regeringens egen avis, Rossijskaja Gazeta, at 50 procent af de borgere, der gik på pension i 2017, blev ved med at arbejde.

Bliver folk ældre?

Gennem årene har russiske regeringer flere gange talt om at forhøje pensionsalderen, der ikke har ændret sig siden 1932, og som Rusland er et af de sidste lande i det tidligere Sovjetunionen til at gøre op med.

Ruslands økonomi er nemlig ikke kun presset af vestlige sanktioner og relativt lave oliepriser, men også af en stigende gennemsnitsalder i befolkningen.

Samtidig med at russerne siden 1990’erne har fået færre børn end tidligere, er gennemsnitsalderen steget hastigt fra 64,5 år i 1995 til 72,7 år i 2017. Det er et af de tal, som regeringen og dens støtter især har hæftet sig ved.

Kritikere mener dog, at regeringen er for optimistisk i sin beregning af gennemsnitsalderen, der ifølge Sundhedsministeriet vil stige til 80,1 år i 2030. Den anerkendte russiske økonom og demograf Anatolij Visjnevskij, der leder Institut for Demografi ved Moskva-universitetet Higher School of Economics, har påvist, at dødeligheden i Rusland ikke er meget lavere i dag, end den var i 1960’erne.

Efter det store demografiske dyk i 1990’erne er den nuværende stigning i levealderen ifølge professoren blot en tilbagevenden til tidligere niveauer.

Det er ikke et ’gennembrud’, i stedet er gennemsnitslevealderen primært steget på grund af den effektive indsats for at mindske børnedødeligheden og afspejler ikke en stigning i levealderen hos den voksne befolkning, siger han. Med andre ord bliver folk ikke ældre end før, der er bare færre, der dør som børn og trækker statistikkerne ned.

Vitalij Rylov fra Krasnoe Selo har fundet en tabel over gennemsnitsalderen i de forskellige dele af landet. I 60 af de i alt 85 regioner dør mænd, før de fylder 65 år.

»Sundhedsvæsenet, økologien og lønniveauet er meget anderledes ude i regionerne,« forklarer Vitalij Rylov.

»Det påvirker jo også helbredet. Derfor er gennemsnitsalderen i regionerne langt lavere end i byerne.«

Han peger på Pskov-regionen syd for Sankt Petersborg, hvor hans 83-årige mor bor, og hvor mænd gennemsnitligt kun bliver 62,8 år.

»De har jo nærmest udlignet pensionsalderen med gennemsnitsalderen,« siger han om den nye reform.

Da reformen første gang blev præsenteret i sommer, gik tusinder af russere i flere omgange på gaden i protest mod forhøjelsen af pensionsalderen.

Søndag holdt det russiske kommunistparti sammen med fagforeninger og andre venstreorienterede bevægelser en ny landsdækkende protest imod pensionsreformen. I Moskva deltog omkring 9.000 mennesker. Oppositionspolitikeren Aleksei Navalny har kaldt til nye demonstrationer søndag den 9 september, hvor der er lokalvalg over store dele af Rusland.

Vitalij Rylov var selv på ferie under de første demonstrationer, men nu har han også tænkt sig at gå på gaden. 

»Også selv om jeg ved, at demonstrationerne kun vil være for syns skyld. Reformen bliver ikke aflyst. Men jeg vil ikke bare blive siddende derhjemme.«

Selvom det russiske regime har gennemført en række love, der økonomisk belønner russere, der får flere børn, falder folketallet stødt. Ikke mindst pga. af en ekstremt mange skilsmisser. Dette billede er fra en fotoserie om moderne russiske fædre.
Læs også
Russere demonsterer foran Dumaen i protest mod et forslag, der vil hæve pensionsalderen. Putin har på tv opfordret russerne til at acceptere den højere pensionsalder af hensyn til nationens sikkerhed og for de kommende generationers skyld.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu