Læsetid: 5 min.

Her skal vi sætte ind for at reducere den globale udledning af CO2

Man kan dele udledningen af CO2 i hele verden op på fem forskellige områder. Ingen af områderne har endnu knækket kurven, men udledninger fra transport ser ud til at stagnere, fordi bilerne bliver mere energieffektive. Alle områder skal rykke markant for at nå målene i den globale klimaaftale, Parisaftalen
Man kan dele udledningen af CO2 i hele verden op på fem forskellige områder. Ingen af områderne har endnu knækket kurven, men udledninger fra transport ser ud til at stagnere, fordi bilerne bliver mere energieffektive. Alle områder skal rykke markant for at nå målene i den globale klimaaftale, Parisaftalen

Mia Mottelson

8. september 2018

Den største kilde til udledning af drivhusgasser globalt set er afbrænding af kul, olie og gas til el- og varmeproduktion, mens landbruget er andenstørste udleder af drivhusgasser. De lande, der udleder mest, er Kina med 30 procent af de samlede udledninger, USA med 15 procent og EU med ni procent.

Siden 1970 er de årlige udledninger af drivhusgasser fordoblet, og særligt fra år 2000 og frem er udledningerne accelereret. Eneste periode, hvor der har været en kortvarig stagnation i udledningerne, var i årene umiddelbart efter den globale finanskrise. Fra 2016 til 2017 steg udledninger af CO2 forbundet med afbrænding af fossile brændsler, ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, med 1,4 procent svarende til 0,46 GtCO2 (Gigaton Co2).

»Den betydelige vækst i CO2-udledning fra energisektoren i 2017 fortæller os, at den aktuelle indsats for at bekæmpe klimaforandringerne langt fra er tilstrækkelig,« kommenterede IEA’s administrerende direktør, Fatih Birol, i marts i år.

Energi

Produktion af energi til strøm og varme samt udledninger fra olie- og gasproduktion er den største sektor at omstille, da den står for omkring en tredjedel af de samlede globale CO2-udledninger, men forudsætningerne burde være gode. Teknologien til at udnytte vedvarende energikilder som vand, sol og vind eksisterer – og er endda i mange tilfælde konkurrencedygtig med kul, olie og gas.

Alligevel stiger udledningen fra energisektoren fortsat, fordi efterspørgslen på energi langt overstiger udbygningen af vedvarende energikilder. Stigende global økonomisk vækst og lave oliepriser betød således i 2017, at efterspørgslen på energi steg med 2,1 procent (efter en gennemsnitlig vækst på 0,9 procent de seneste fem år), og selv om vedvarende energi i 2017 var den hurtigst voksende energikilde, blev kun en fjerdedel af den stigende efterspørgsel dækket af grønne energikilder.

Fra 2010 til 2015 steg produktionen af grøn energi med 30 procent, og det forventes, at produktionen vil stige yderligere 30 procent frem til 2020. Beregninger fra IEA viser dog, at det er nødvendigt at udbygge den vedvarende energi med mindst 40 procent frem til 2025, hvis energisektoren skal være på sporet til at blive CO2 neutral i 2060, som målene fra Parisaftalen kræver.

Transport

Selv om der for hvert år flyves og køres flere kilometer globalt, ser udledningerne fra transportsektoren ud til at nå et punkt, hvor de stagnerer for derefter at kunne begynde at falde.

I 2017 steg udledningerne fra transportsektoren ’kun’ med 0,6 procent, hvilket er lavt i forhold til en stigning på gennemsnitligt 1,7 procent årligt over de sidste ti år. Den relativt lille stigning skyldes, at bilerne bliver mere energieffektive, brugen af biobrændstof og et næsten eksplosivt salg af el- og hybridbiler ude i verden. Salget af elbiler steg med 54 procent sidste år, hvor der også for første gang blev solgt mere end én million elbiler globalt på et år, hvilket bringer den samlede elbilpark op på mere end tre million køretøjer.

Ifølge tal fra IEA og FN’s klimapanel IPCC er kørsel på vejene kilde til langt størstedelen af udledningerne fra transportsektoren (77 procent), men det er udledningerne fra flytrafikken, der vokser hurtigt. I dag udgør flytrafik mere end to procent af alle udledninger globalt, og den internationale organisation for civilflyvning, ICAO, forventer en stigning i flytrafikken på 300-700 procent i 2050.

I forlængelse af Parisaftalen har flybranchen vedtaget en ordning, Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation (CORSIA), der fra 2021 skal tilskynde flybranchen til at reducere sine udslip. Der er dog ingen konkrete reduktionsmål, og ordningen er frivillig.

De fleste lande har som en del af Parisaftalen sat mål for reduktioner i transportsektoren. For EU er målet 30 procent reduktion (ift. 2005) inden 2030.

Landbrug & Skov

Landbruget står for knap en fjerdedel af alle udledninger af drivhusgasser globalt og er samtidig en af de sektorer, hvor udledningerne vokser hurtigst. Ifølge FN’s fødevareorganisation, FAO, stiger udledningerne fra landbruget med gennemsnitligt otte procent om året.

Ikke overraskende er det særligt efterspørgslen på kød, der tynger landbrugets CO2-budget. Ifølge tal fra FAO stammer næsten to tredjedele af alle landbrugets udledninger fra dyrehold, og alene den kraftige metangas fra særligt køer udgør hele 40 procent af alle drivhusgasser fra landbrug og skov. Til sammenligning står den samlede globale produktion af ris for ti procent af alle landbrugets udledninger.

Landbruget er samtidig et af de steder, hvor det er sværest at skære i udledningerne, og selv om mere skånsom jordbehandling, alternative afgrøder og brug af lokalt producerede foderstoffer kan hjælpe med at reducere udledninger af CO2, er det svært at forestille sig markante reduktioner i landbrugets udledning uden at reducere produktionen af kød.

I EU er det bestemt, at landbruget skal skære udledningerne med 30 procent (ift. 2005 niveau) inden 2030.

Industri og affald

Udledninger fra den globale industrielle produktion og affaldshåndtering udgør godt en femtedel af de samlede globale udledninger.

At gøre den globale industri CO2-neutral afhænger i høj grad af at erstatte forbruget af fossile brændsler med grøn energi og at opnå en langt bedre udnyttelse af ressourcerne. Der er dog områder, hvor det er særligt svært at fjerne udledningerne – ikke mindst inden for cement- og stålproduktion, der tilsammen udleder omkring tre GtCO2 – eller godt seks procent af de samlede globale udledninger om året.

Til gengæld er der et stort potentiale for at reducere de globale udledninger betragteligt inden for affaldssektoren. Genbrug og genanvendelse af ressourcerne kan både spare klimaet for store mængder CO2, hvis ikke affaldet længere brændes af, ligesom genbrug kan spare materialer og dermed CO2 andre steder.

Negative udledninger

Når der gøres plads til afbrænding af kul, olie og gas i mange år endnu i klimamodellernes fremskrivninger, skyldes det, at FN’s klimapanel, IPCC, i deres modeller medregner udviklingen af teknologi, der kan suge hundredevis af GtCO2 ud af atmosfæren igen. Der kalkuleres derfor med negative udledninger i klimaregnskaberne.

Teknologierne til at suge CO2 kaldes negative emission tecnologies, NETs, og de mest udbredte og bedst udviklede teknologier fokuserer på at opfange og lagre CO2. Enten direkte fra kilden, som norske Statoil, der siden 1996 har opfanget omkring en million ton CO2 årligt direkte fra deres olieproduktion, som derefter er blevet deponeret tilbage i undergrunden.

Eller som eksempelvis det schweiziske firma Climeworks, der via enorme filtre opfanger CO2 fra luften, der efterfølgende kan lagres.

Endeligt satses der globalt på at opfange CO2 ved at plante enorme mængder biomasse, der først optager CO2 fra luften, og derefter afbrændes i en proces, hvor den frigivne CO2 opfanges og lagres.

Problemet er, at metoderne til at opfange og lagre CO2 fortsat er meget langt fra at være økonomisk eller praktisk mulige på stor skala – og slet ikke på den skala, klimamodellerne kræver for at kunne leve op til Paris-aftalen.

Derfor er den mest simple måde at suge CO2 ud af atmosfæren at plante skov og lade den stå. Desværre er tendensen, at det globale skovareal svinder med accelerende hast.

Serie

Er klimakampen ved at blive en fælles kamp?

En sommer næsten uden regn og med skovbrande i mange lande har sat sig spor i folk. Stadig flere tager konsekvensen af en ny indsigt og begynder at lægge deres liv om for at skåne klimaet. I meningsmålinger rykker klimabekymringen frem blandt vælgerne. I denne serie opsøger vi de nye initiativer og bevægelser. 

Seneste artikler

  • Middelfarts grønne planer bliver til virkelighed i Danmarks mindste fjernvarmeværk

    19. september 2018
    Middelfart har i de seneste år markeret sig med en række roste klimaprojekter. Kommunens borgmester og klimachef mener, at de opnår resultater ved at fokusere på konkrete handlinger frem for at snakke om store mål – og ved at gøre den grønne omstilling til en grobund for fællesskaber. Den måske største succeshistorie finder man i landsbyen Føns: Danmarks mindste fjernvarmeværk
  • Paven har taget den grønne sag til sig. I Latinamerika har det skabt forandring

    19. september 2018
    Paven har markeret sig som forkæmper for klimaet, og det har fået en varm modtagelse og skabt forandringer i Latinamerika. Anderledes ser det ud længere nordpå i USA
  • Costa Ricas klimaambitioner er større end Danmarks

    18. september 2018
    Den lille centralamerikanske republik kan få vanskeligt ved at nå målet om at blive CO2-neutral i 2021. Men landets ambitioner er alligevel større end Danmark, siger forsker. ’Vi har en enorm og smuk opgave foran os,’ lyder det fra landets leder
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Thomas Tanghus
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Randi Christiansen
  • Lise Lotte Rahbek
Christian Skoubye, Thomas Tanghus, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Plant en skov i Sahara. Det var én ting at gøre, der også på sin vis vil føre til mere nedbør over Afrika, såvidt jeg har forstået.

Sæt nogle solceller og vindmøller op hurtigst muligt. Ja de er grimme at kigge på fra dit yndige sommerhus. På den anden side er et sommerhus på havets bund nok heller ikke super attraktivt.