Læsetid: 5 min.

San Francisco lancerer ambitiøse klimainitiativer op til international konference

Trods Trump-regeringens støtte til fossile brændsler håber amerikanske storbyer gennem en mere aktiv klimapolitik at få USA til at opfylde sit nationale reduktionsmål i henhold til Paris-aftalen fra 2015. San Francisco, der var vært for en international klimakonference i denne uge, er en af de byer, der allerede er i gang med omstillingen
15. september 2018

Usædvanligt for en amerikansk storby er det faktisk muligt at komme rundt på cykel i San Francisco uden at udsætte sine legemsdele for unødvendig fare.

Der er kridtet cykelstier op på mange gader og veje – dog uden kantsten. Bilisterne synes at have lært at tænke på cyklister som en naturlig del af traffikken. De kigger pligtopfyldende i bakspejlet, når de skal dreje til højre.

Det lokale citibike-selskab, Ford Go Bike, har etableret stationer med blå cykler rundtomkring i bylandskabet og helt ud til de sydlige forstæder. Alle har i teorien mulighed for at cykle til arbejdet, selv om der nogle gange skal trædes godt i pedalerne i de bakkede dele af San Francisco. Den friske vind fra oceanet kan også være en udfordring.

Alligevel er der alt for få, der vover sig op på en cykel i en by, hvor motorvejene – kaldet freeways i Californien – stadig skærer gennem tæt beboede områder og helt ind til bykernen og videre over Golden Gate-broen til det nordlige Californien.

»Vores store udfordring er at få cyklisterne til at føle sig mere trygge. Ellers tør de ikke bevæge sig ud på bygader, hvor der stadig er meget traffik,« fortæller San Franciscos miljøborgmester Debbie Raphael i et interview.

Og det er ikke en let opgave. Mange gader er ikke brede nok til at lave en ekstra kantsten. Bilister kæmper for retten til at parkere. Taxiselskaber, Uber og Lyft er gode til at føre lobbykampagner mod kantsten, men den indflydelsesrige organisation San Francisco Bicycle Coalition har haft succes med at gøre byen mere cyklistvenlig, siden den for første gang førte en kampagne i 1971.

»I mit arbejde med miljø- og klimapolitik gennem årene har jeg aldrig mødt så dygtige aktivister, der kunne skabe så mange resultater,« fastslår miljøborgmesteren.

Men den ros vælger cykelaktivisterne at sidde overhørig. De er godt ærgerlige over, at San Franciscos politiske lederskab – især den nyvalgte sorte kvindelige borgmester London Breed – ikke har benyttet værtsskabet for en international klimakonference, der blev afviklet i går og forgårs, til at fremlægge nogle nye initiativer.

»Her er San Francisco vært for klimapolitikere og aktivister fra hele verden, og så har byen ikke engang forpligtet sig til at skabe mere plads for fodgængere og cyklister, endsige offentlig transport. Det er pinligt,« skriver Brian Wiedenmeier, leder af San Francisco Bicycle Coalition i onlineavisen San Francisco Examiner.

En ambitiøs klimaplan

Trods aktivisternes kritik sker der i disse år noget konkret på klima- og miljøfronten i San Francisco og mange andre amerikanske byer. Borgmester London Breed, der voksede op i et socialt boligbyggeri, forpligtede inden klimakonferencens start San Fracisco på at omstille borgernes elektricitetsforbrug til vedvarende energikilder inden 2030.

Samme år skal omfanget af affaldsprodukter være beskåret med 15 pct. og lossepladsers areal være halveret i forbindelse med udvidet genbrug og benyttelse af grøn affaldssortering. Fra 2019 må der ikke længere sælges sugerør, tandstikker og cocktailpinde lavet af plastik. Tallerkener og bestik i plastik må kun gives ud, hvis kunden forlanger det.

I 2050 skal alle bygninger og boliger i San Francisco være CO2-neutrale.

»Vi er i fuld gang med at hjælpe mindre bemidlede boligejere med at søge om finansiel støtte fra delstaten til at reparere tage og installere solbatterier,« fortæller miljøborgmester Debbie Raphael.

San Francisco tilhører det såkaldte C40-netværk af mega- og storbyer, der blev grundlagt i 2005 og som 90 storbyer, herunder København, siden har tilsluttet sig. Byernes i alt 650 mio. indbyggere står for en fjerdedel af det globale bruttonationalprodukt og kan derfor gennem energieffektivitet og omstilling til vedvarende energikilder bidrage til en betydelig reduktion i udledningen af drivhusgasser.

Netværket finansieres af mediemogulen Michael Bloombergs velgørende selskab (han er tidligere borgmester i New York) samt af Realdania og Children’s Investment Fund Foundation i London.

Som vært for netværkets konference i denne uge under navnet Global Climate Action Summit bad San Francisco Californiens guvernør Jerry Brown om at tjente som vært sammen med Michael Bloomberg.

Bloomberg og Brown er samtidig dybt involveret i en ny organisation, America’s Pledge on Climate Change, der opfordrer amerikanske byer, delstater og virksomheder til at samarbejde og konkurrere indbyrdes om at nedbringe deres CO2 fodaftryk så hurtigt som muligt.

America’s Pledge opstod som en følge af valget af Donald Trump til USA’s præsident i 2016 og hans beslutning i 2017 om at trække USA ud af FN’s klimaaftale fra 2015.

»Så snart Trump havde vundet, forstod borgmestre i mange amerikanske byer, at de måtte gøre en ekstra indsats for, at USA kan opfylde sit nationale reduktionsmål for udledning af CO2 under Parisaftalen. Trump var en motiverende faktor,« siger Kathryn Phillips, direktør for miljøorganisationen Sierra Club i Californien.

Sierra Club tog på samme tidspunkt initiativ til at starte en kampagne for at rekruttere udelukkende byer til at forpligte sig til en 100 pct. omstilling til vedvarende energikilder. 80 byer har allerede meldt sig til kampagnen, der bliver kaldt Ready for 100.

Protest mod Bloomberg

Ikke alle klimaaktivister er imponerede over C40-netværket, hvis toårige samling fandt sted i et stort konferencecenter midt i San Francisco, der til lejligheden var blevet udstyret med et tilstrækkeligt antal solbatterier på taget til at dække to dages elektricitetsforbrug.

På de omkringliggende gader havde demonstranter taget opstilling og blokerede næsten adgangen for de henved 4.000 deltagere, hvoraf en del var udenbys klimaaktivister.

Indenfor blev en lind strøm af rapporter offentliggjort på pressemøder, og plenarforsamlingen bød på lækre film og indlæg fra f.eks. Hollywood-skuespilleren Harrison Ford (»Menneskeheden står ansigt til ansigt med en katastrofe. Vi skal tilbage til naturen«).

CNN-vært Van Jones sludrede lettere overfladisk med den indiske mangemilliardær Anand Mahindra, kosmetikgiganten L’Oréals miljødirektør Alexandra Palt, Canadas miljøminister Catherine McKenna og Houstons borgmester Sylvester Turner. Hver havde ca. to minutter til at sige noget.

Da Michael Bloomberg endelig skulle holde sin tale for de 4.000 deltagere, blev han prompte afbrudt af et dusin miljøaktivister, for hvem det var lykkedes at bringe et gult banner ind i salen, hvorpå »kapitalismen« blev udråbt til den store synder i den globale opvarmning.

Det var et tydeligt signal fra dele af den amerikanske miljø- og klimabevægelse om, at de afviser Bloombergs og mange politikeres arbejdspræmis: At markedskræfterne og ny teknologi kan bane vej for en omstilling til en CO2-neutral økonomi, der fortsætter med at vokse med samme hastighed som den gamle fossilbaserede økonomi.

Med adresse til demonstranterne som politiet gennede ud af salen, bemærkede mangemilliardæren Bloomberg med et ironisk smil:

»Kun i Amerika kan man opleve demonstranter på en konference om klimaet.«

I Paris 2015 blev stort set samtlige af verdens lande enige om et fælles mål om at begrænse den globale opvarmning til maksimum to grader celsius og så tæt på halvanden grad som muligt. Knap tre år er gået, og den grønne revolution har endnu ikke indfundet sig. Er målene fra Paris stadig inden for rækkevidde?
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu