Læsetid: 4 min.

Det var et sandt drama, da Bendt Bendtsen og de andre europæiske konservative skulle vælge side: For eller imod Viktor Orbán

Et politisk drama udspillede sig tirsdag og onsdag i Strasbourg: For ville Europas konservative partier endelig slå hånden af Viktor Orbán og fordømme hans mere og mere korrupte regering. Eller ville Merkel, Bendt Bendtsen og alle de andre blive ved med at holde hånden over Viktor ’the dictator’ Orbán?
Viktor Orbán blev buhet i går i Europa-Parlamentet, men langtfra alle konservative parlamentarikere er modstandere af ungarerens ’iliberale demokrati’.

Viktor Orbán blev buhet i går i Europa-Parlamentet, men langtfra alle konservative parlamentarikere er modstandere af ungarerens ’iliberale demokrati’.

Frederick Florin

13. september 2018

Én efter én rejser de sig op i den airkonditionerede parlamentssal på de lydabsorberende gulvtæpper, retter på jakken og går til angreb. På ham. Den rolige og runde herre på anden række af salen med langt blåt slips og et rynket udtryk i ansigtet, der mest af alt ligner slet skjult foragt. Ham, som alle er kommet for at se – journalisterne i presseboksen, der er mere proppet end normalt, og politikerne på talerlisten, der er længere end normalt.

»The dictator,« som kommissionsformand Jean-Claude Juncker plejer at kalde ham. Manden, der har opbygget »en mafiastat« midt i Europa, som politologen Jan-Werner Müller siger i dagens Information.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, er ankommet til Strasbourg på en smuk sensommerdag for at se, om EU-Parlamentet virkelig tør gøre det: Tør de stemme for, at Ungarns retsvæsen er blevet indspist, at EU nu er nødt til at starte en ’Artikel 7-sag’ mod landet; ’atombomben’, som det kaldes, fordi det i teorien kan ende med, at landet mister sin stemmeret i unionen.

Når man sidder på tilhørerpladserne i et parlament, ved man som regel, hvilken vej vinden blæser – hvem der stemmer hvad. Men ikke i dag.

Det er så prekært, at Orbáns parti, Fidez, er en del af den store kristen-konservative gruppe i EU-Parlamentet, EPP, som også tæller Merkels CDU og én dansk konservativ, Bendt Bendtsen. De er én »familie«, som det hedder i Bruxelles, og sådan har det været i årevis. Man skal ikke længere tilbage end april for at finde hjertelige tweets fra EPP-formand Manfred Weber, der lykønsker Orbán med en forrygende valgsejr på 52 pct. – et valg, demokrativagthunden Transparency International kaldte »frit, men ikke fair«.

Det korte af det lange er nemlig, at Orbán »systematisk har afmonteret landets checks and balances«, som Jan-Werner Müller siger. Folk tæt på Orbán styrer medierne, og regeringen har vedtaget, at alle ngo’er, der får mere end 25.000 dollars om året fra udenlandske kilder, skal registrere sig – det skal især ramme rigmanden George Soros og hans universitet i Budapest. Og så er der retsvæsnet, hvor regeringen har tvunget dommere på pension, svækket forfatningsdomstolen og indsat loyale støtter på afgørende poster. Og Orbán har strøet om sig med provokerende citater om at bygge et »iliberalt demokrati« på et »nationalistisk og kristent fundament«, som han sagde i en tale for nyligt.

Alt det ved vi sådan set allerede – det nye er, at anklagerne er blevet samlet i én rapport fra EU-Parlamentet, der anbefaler ’atombomben’. Det er dét, parlamentet debatterer i dag. Og dramaet er: hvad gør EPP? Holder de hånden over Orbán, som de har gjort før, eller stemmer de mod deres egne og risikere, at udløse en krise, der kan ende med, at de mange Fidez-medlemmer smutter?

’Come join the Brexit-club’

I salen tæsker kritikerne løs på Orban. Belgiske Guy Verhofstadt, der er formand for den liberale gruppe, siger, at »Ungarn aldrig ville blive optaget i EU i dag.«

»Det lyder som om, I allerede har besluttet jer,« siger Viktor Orbán, da han selv får ordet.

»I vil fordømme det ungarske folk«.

Han har ikke ligefrem publikum med sig. Der bliver der buhet.

Men han har også støtter. Front National kalder det hele »en heksejagt«, og det polske medlem fra PiS, bemærker sarkastisk, at man da burde indsætte nogle EU-bureaukrater til at køre Ungarn, så får man det jo, som men vil have det. Nigel Farage giver Orban et råd: »Come join the Brexit-club, you will love it«.

Men altså … dagens drama er ikke Orbán vs. Verhofstadt. Det er kampen i EPP. Så alle lytter, da EPP-formand Manfred Weber indtager gulvet. En velklædt eurokrat fra Bayern, som få folk uden for Bruxelles har hørt om. Han er sådan riiimelig blød i sin kritik. Jo, jo, Orban har været slem, men det er også problemer i Rumænien.

»Vi vil beslutte i aften, hvordan vi stemmer i morgen,« siger Weber.

I espressokøen uden for salen siger én jakkesætsklædt herre til en anden jakkesætsklædt herre:

»Nu er det slut med Fidez i EPP.«

»Aahr, mon ikke Orban giver sig lidt, så de kan finde ud af noget ...«

»Der er snart valgkamp, jeg tror ikke, de kan tåle at have ham på slæb.«

»Men kan de tåle at blive mindre?«

Bryder de ud?

Så går EPP til møde et sted i bygningen – det kunne jo være, man kunne ’finde ud af noget’. Imens glor alle journalister ned i deres telefoner, som om svaret på unionens fremtid lå dér.

Rygterne siver: De spanske konservative vil stemme med Orbán. Østrigerne stemmer imod. Og så, mens alle er på vej tilbage til hotelværelserne, erfarer en EU-journalist, at Weber ikke støtter Orbán.

Så langt så godt, men næste morgen er sagen alligevel ikke sikker, og da parlamentsmedlemmer efter frokost går til afstemning i salen, er det stadig spændende. Tv-kameraerne zoomer ind på hollandske Judith Sargentini, der har været ordfører på sagen, og hun ligner én, der er lige ved at græde af lykke, da det står klart, at Orbán taber. Kollegerne omfavner hende.

115 EPP-medlemmer har stemt for at iværksætte Artikel 7. 57 har stemt imod, og 28 har undladt at stemme. Flere fra Berlusconis Forza Italia, fra de franske republikanere og det bayerske CSU har stemt imod.

Nu skal Ministerrådet så beslutte, om der kommer en Artikel 7-sag, og selv hvis det sker, batter det nok ikke for alvor – Ungarn og Polen rotter sig bare sammen og nedlægger veto på hinandens vegne. Sejren er mest symbolsk.

Men i horisonten venter et nyt drama: Går Fidez ud af EPP-gruppen? Og hvad så?

»Den store frygt er, at Orbán og Salvini laver en stor koalition af nationalistiske partier,« siger Uffe Østergaard, der er professor emeritus fra CBS.

»Måske med Dansk Folkeparti, Sverigedemokratarna, AfD, Front National, PiS … Hvis de får mange stemmer til valget i majm kan det ændre politikken i EU-Parlamentet.«

Dramaet er ikke slut.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har opbygget en mafiastat midt i Europa, der slet ikke lever op til EU’s pricipper. Og det går ikke. Ja, det truer faktisk hele unionen, mener den anerkendte tyske politolog Jan-Werner Müller. For hvis landene ikke kan stole på hinandens retsvæsener, er det ’game over’ for EU
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Bennedsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben Skov
  • Jørgen Wassmann
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
Jørn Bennedsen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Jørgen Wassmann, Poul Erik Riis og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu