Læsetid: 3 min.

’Showdown’ i Sverige – ingen regering foreløbig

Stillingskrigen i Sverige fortsatte efter valget, hvor den borgerlige Alliancen og Socialdemokraterna kæmper om at komme til at danne regering. To principper er på spil. Bredt samarbejde hen over midten uden om Sverigedemokraterna. Eller tilnærmelser til det indvandrerkritiske parti
Stillingskrigen i Sverige fortsatte efter valget, hvor den borgerlige Alliancen og Socialdemokraterna kæmper om at komme til at danne regering. To principper er på spil. Bredt samarbejde hen over midten uden om Sverigedemokraterna. Eller tilnærmelser til det indvandrerkritiske parti

Claudio Bresciani

11. september 2018

Dødt løb mellem de to største blokke i svensk politik har udviklet sig til et dramatisk ’showdown’ i svensk politik. Og allerede på valgnatten begyndte kampen om, hvem der har størst legitimitet i forhold til at danne en ny regering.

Det kan synes uvæsentligt, eftersom det er valgmatematik, der burde afgøre det spørgsmål. Men der er mange måder, hvorpå man kan afgøre, hvem der er henholdsvis valgets vindere og dets tabere: Eksempelvis gik Stefan Löfvens rødgrønne blok tilbage, men hans parti, Socialdemokraterna, er trods tilbagegang stadig Sveriges største med 28,4 procent af stemmerne, mens Moderaterna som det andetstørste parti endte på 19,8 procent.

Desuden har de forskellige partiledere før valget sagt så meget om, hvem de ikke vil samarbejde med, at spillet nu handler om at gøde jorden for vælgernes accept af, at en eller flere af dem kommer til at æde deres ord igen.

Hvis det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna (SD) er elefanten i rummet, så kan man med fare for at rode vel rigeligt rundt i dyreriget forudse, at elefanten på et eller andet tidspunkt bliver til en kamel, nogen skal sluge.

Medmindre partierne fastholder deres position og udelukker Sverigedemokraterna ved at lave et samarbejde hen over midten. Det er de to principper, der står på spil i regeringsforhandlingerne, og som har præget svensk politik siden valget i 2014, hvor SD stemte Löfvens budget ned i Riksdagen.

Löfven presser Moderaterna

Den borgerlige Alliancen har lovet at holde sammen og ikke samarbejde med SD. Problemet er bare, at de fire alliancepartier heller ikke kan danne regering uden støtte fra SD.

Samtidig nægter statsminister Stefan Löfven at gå af, til trods for at Alliancen kræver det, mens han lægger maksimalt pres på de borgerlige gennem sin fortsatte udskamning af Sverigedemokraterna som racister. Til trods for at partiet fik 17,6 procent af de svenske vælgeres stemme.

Med andre ord kæmper Löfven for sit politiske liv ved hele tiden at minde om, hvilke omkostninger det kan have for de borgerlige partier – især Centerpartiet og Liberalerna – hvis de nærmer sig SD.

Stillingskrigen fortsatte i løbet af mandagen, hvor Socialdemokraterna afviste at blive støtteparti for en regering ledet af Moderaterna. Det til trods for at Stefan Löfven har opfordret til samarbejde over midten for at holde SD uden for indflydelse. Hans lyst til at samarbejde i den retning står og falder tydeligvis med, om han selv kan blive statsminister i en bred samlingsregering.

Det hele kompliceres yderligere af, at cirka 200.000 stemmer første bliver talt op senest torsdag morgen, hvor et opdateret, foreløbigt resultat vil blive offentliggjort. 28.000 stemmer skiller de to store blokke, de rødgrønne og Alliancen, mens SD er 238 stemmer fra endnu et mandat.

SD eller kaos

De fastlåste positioner har fået kommentatorer til at forudse en mulig mindretalsregering bestående af Moderaterna eventuelt sammen med Kristdemokraterna, som så kan søge støtte til deres politik i forskellige flertalskonstellationer.

Samtlige partiledere i Alliancen sagde på valgaftenen, at de vil stemme nej til Löfven som statsminister den 25. september, hvor Riksdagens mødes for første gang efter valget. 

Også Sverigedemokraterna har sagt, at de mere end noget andet ønsker, at Stefan Löfven skal gå af som statsminister. Partiet så længe ud til at blive Sveriges andetstørste. De gik markant frem, men endte med at forblive det tredjestørste parti. Rollen som tungen som på vægtskålen er styrket, lød det alligevel fra partileder Jimmie Åkesson, der mandag gentog, at den, der vil have regeringsmagten i Sverige, må levere i forhold til partiets prioriterede liste med krav.

Usikkerheden om, hvorvidt kometen i svensk politik heller ikke denne gang kommer til at veksle sine mange stemmer til indflydelse, skaber med andre ord stadig kaos i svensk politik.

Serie

Valg i Sverige

Sverige er et radikalt politisk eksperiment, hvor multikultur, statsfeminisme og hyperindividualisme er et ideal for nogle, men et skræmmebillede for andre. Sverige er også et land, hvor en polariserende kulturkamp er på sit højeste, og Riksdagsvalget den 9. september bliver en afgørende test på, hvilket land Sverige vil være i fremtiden. Information undersøger eksperimentet og de idealistiske svenskere i en ny serie op til valgdagen.

Seneste artikler

  • På den svenske valgdag flyttede vi til byen, hvor hele Sverige bor

    15. september 2018
    Der ligger 89 steder i Sverige, der hedder Fagerhult. På den svenske valgdag flyttede Information til én af dem og mødte drømme om jordskredsvalg, en klimaprædikant og en motorgal makker på en crosser
  • Sverigedemokraterna gled i deres egen jordskredssejr

    13. september 2018
    At den forventede og meget omtalte jordskredssejr til Sverigedemokraterna udeblev, har også en mindre omtalt årsag. Meningsmålingerne overvurderede partiet voldsomt, og var med til at gøre det, der er en klar sejr, til en lunken fornøjelse
  • Svensk historiker: Valget kræver, at de svenske politikere viser mod og tænker nyt

    11. september 2018
    Flygtningekrisen, bilafbrændinger og en valgkamp, der mest handlede om indvandring, sikrede ikke Sverigedemokraterna den jordskredssejr, mange havde spået. Grunden er, at kun få svenskere ønsker sig en så stram indvandringspolitik, at Sverige ikke kan konkurrere i den åbne, globale økonomi, vurderer den svenske historiker Lars Trägårdh
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Der er 4 mulige scenarier til en svensk regeringsdannelse efter valget.

349 Mandater i alt, flertal opnås med 175 mandater.

1. Socialdemokraterne får et mandat fra MP, V (144 Mandater), og accept fra C og L (51 mandater ) til at danne en regering som tolereres af Vänsterpartiet i den røde side og af Centerpartiet og Liberalerne i den borgerlig blå side. Denne løsning ser ikke ud til at lade sig realisere. Det vil være politisk selvmord for Centerpartiet at lægge ( 31 mandater ) til denne regerings mulige flertal.

2. Alliansen danner en mindretalsregering (143 Mandater), der tolereres af S, MP og V. Det kommer nok tll at knibe ligeså. S og MP (116 Mandater ) skal som minimum tolerere denne regering. Denne løsning holder ikke.

3. Alliansen går i opløsning. M, KD (92 mandater) danner en mindretalsregering, som tolereres af SD (62 mandater). Bemærk en sådan mindretalsregering kan kun opnå flertal, hvis både Centerpartiet ( 31 mandater ) og Liberalerna ( 20 mandater) medvirker. Liberalerna alene med ( 20 mandater ) er lige akkurat ikke nok med kun (174 mandater ) til at opnå flertal.

4. S og M opnår en forståelse om en regering på tværs (170 mandater), som kan støtte sig på forskellige flertalskombinationer. En såkaldt Angela Merkel GROKO løsning er mulig, men er svensk politik parat til dette skridt ?

Det ligner en gordisk knude, som skal hugges over måske med et ekstraordinært nyvalg igen for at få rystet posen endnu en gang.

Link til Valmyndigheten Det svenske Riksdagsval resultat 2018:

https://info.val.se/valresultat/riksdag-landsting-och-kommun/2018/valres...