Læsetid: 5 min.

Showdown i Sverige – spillet om landets fremtid er først lige begyndt

Stillingskrigen i svensk politik har aldrig været mere dramatisk og mere låst med to store blokke, hvor ingen har flertal. Men regner man rekordstore Sverigedemokraterna med til den borgerlige blok gik Sverige til højre, og den blå Alliancen kræver nu at regere
Trods tilbagegang for Socialdemokraterna ved søndagens svenske valg til Riksdagen fortsætter partiets leder, statsminister Stefan Löfven, indtil videre på posten. Men Löfven kan se frem til en usikker parlamentarisk situation

Trods tilbagegang for Socialdemokraterna ved søndagens svenske valg til Riksdagen fortsætter partiets leder, statsminister Stefan Löfven, indtil videre på posten. Men Löfven kan se frem til en usikker parlamentarisk situation

Claudio Bresciani

11. september 2018

Det psykologiske spil og et heftigt skænderi om, hvem der overhovedet skal have lov til at forsøge at danne regering, var i fuld gang mellem Sveriges to statsministerkandidater, Socialdemokraternas Stefan Löfven og de konservative Moderaternas Ulf Kristersson, søndag nat, da valget viste sig ikke at give nogen blok et klart flertal.

Valgresultatet endte med at blive så tæt, at brevstemmer, der først tælles op onsdag, kan blive afgørende.

Indtil da ser den rødgrønne blok ud til at blive marginalt størst mod 40,6 procent mod 40,3 procent til den borgerlige Alliancen. Socialdemokraterna leverede en overraskende slutspurt, men undgik ikke et historisk dårligt resultat til trods for, at partiet bevarede positionen som største parti med 28,4 procent af stemmerne.

Moderaternas leder Ulf Kristersson krævede alligevel, at Löfven skal gå af, så Kristerssons borgerlige Alliancen kan få lov til at danne regering. Og tæller man de indvandrerkritiske Sverigedemokraterna med i den borgerlige blok – det gør de selv – så er Sverige markant borgerligt. Cirka 60 procent mod 40 procent.

Uhørte seismografiske rystelser har forandret det svenske politiske landskab, og regeringsdannelsen ser ud til at være totalt låst. Sverigedemokraterna (SD) har på bare otte år forandret svensk politik, partiet leverede den største vælgerfremgang, og 17,6 procent af svenskerne stemmer nu på det indvandrerkritiske parti, som har været totalt isoleret i Riksdagen.

En markant stor gruppe af vælgerne har ifølge Dagens Nyheter tilsyneladende skiftet parti. Og to næsten lige store blokke – de rødgrønne og den borgerlige Alliancen – er nu fanget i et showdown med kun 0,3 promilles forskel. Resultatet af det mulehårstætte opgør mellem de to største blokke i svensk politik afventes nu med hidtil uhørt spænding, og Sverige regner ikke med at få en regering før om flere uger, som det ser ud nu. En uklar og kaotisk situation for landet, hvor de to store blokke de senere år har været vant til skiftes til at regere landet.

SD tredje størst

Sverigedemokranterna så længe ud til at blive Sveriges andet største parti. De gik markant frem men endte med at bevare deres position som tredje største parti og få styrket rollen som tungen på vægtskålen i svensk politik. Stemningen virkede skuffet hos Sverigedemokraterna, og deres partileder Jimmie Åkesson måtte hoste sig gennem sin partiledertale, selvom han udnævnte sit parti til valgets vinder. Derefter kastede han som den første terningerne til de kommende gyserforhandlinger, da han sagde:

»Hvis Ulf ( Kristersson, red.) vil have en ny regering, må han vælge mellem Socialdemokraterna og Sverigedemokraterna.«

Derefter gik det psykologiske spil for alvor i gang mellem den rødgrønne blok og den borgerlige Alliancen, om hvem vælgerne har givet størst legitimitet og dermed lov til at lede forhandlingerne om en ny regering i Sverige.

Moderatlederen Ulf Kristersson efterfulgte Jimmie Åkesson. Allianens leder forsøgte at få overtaget i stillingskrigen, til trods for at hans parti er gået kraftigt tilbage for andet valg i træk. Han forlangte, at den siddende socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven går af.

»Jeg vil give Sverige en ny retning og en ny regering,« sagde Kristersson foran sine partikammerater.

Ræsonnementet hos Moderaterna lyder, at Löfven kun har støtte fra en tredjedel af de svenske vælgere. Kristersson træk var pludselig at udelade Vänsterpartiet af den rødgrønne mandatblok, og kun fokusere på den rødgrønne regering, som de sidste fire år har bestået af Socialdemokratiet og Miljöpartiet, der endte lige over spærregrænsen med 4,3 procent. Dermed er Alliancens blok størst, mente Kristersson.

Men han havde intet bud på, hvordan sådan en Alliance-regering skulle se ud. I stedet sagde han, at han ville mødes med de andre tre Alliancepartiledere mandag. Sverigedemokraterna nævnte Ulf Kristersson ikke med et ord, selvom alt nu drejer sig om, hvad Jimmie Åkesson vil kræve til gengæld for at lade Alliancen danne regering og efterfølgende undlade at nedstemme en sådan regerings budget.

Men Stefan Löfven havde ikke tænkt sig at opgive kampen for sit politiske liv så let. Han stod fast på, at han er Sveriges statsminister lidt endnu og at intet i svensk grundlov tilsiger, at han skal skulle gå af på valgnatten.

Jeg bliver, sagde han, da han indtog podiet en halv time efter midnat, og understregede at valgresultatet var uklart, samtidig med, at han opfordrede til at slå koldt vand i blodet og til samarbejde over midten.

»Blokpolitikken blev begravet i aften,« sagde han.

Löfvens udmelding betyder, at han har omkring to uger til Riksdagen samles den 25. september til en såkaldt statsministerafstemning til at forhandle og forsøge at overtale et eller flere borgerlige partier til at støtte ham gennem et samarbejde hen over midten.

Man Löfven var efterfølgende også klar på, at den borgerlige Alliancen kunne få magten efter statsministerafstemningen. Spørgsmålet er bare, hvad der har ændret sig nu i forhold til de sidste fire år, hvor de to Alliance-partier, Centerpartiet og Liberalerna, har nægtet at tage magten med henvisning til, at de ikke vil regere med Sverigedmokraternas støtte, sagde han til SVT efter sin partiledertale.

Löfvens melding blev efterfølgende kraftigt kritiseret af Alliancen, der sad skulder mod skulder i SVTs valgprogram efter talen. Her fastholdt de ud fra en vidtforgrenet argumentation og presset af journalisterne kravet om, at statsministeren skulle stå af.

»Et skænderi om parlamentarismens principper,« kommenterede SVT’s valgekspert. Begge blokke bruger forskellige målemetoder til at nå frem til, at deres blok har vundet. Begge målemetoder er legitime. Men de kan ikke begge gælde.

Der var så sandelig show down i Sverige søndag nat.

Hvad kræver SD?

I de kommende dramatiske forhandlinger ligger der nu et stort pres på Centerpartiet, som fik det bedste valg i tre årtier, og Liberalerna, som det gik marginalt frem. Det ventes, at Sverigedemokraterna vil forsøge kræve sig godt betalt for at støtte Alliance-regeringen. Kan Centerpartiet, som har vundet på at stå fast på en »humanistisk« indvandringspolitik valgkampen igennem, leve med, at Sverigedemokraterna får indflydelse på netop det indvandringspolitikken, sådan som SD har kræver?

Mens det store flertal af Moderaternas vælgere gerne ser et samarbejde med SD, er det en anden sag blandt især Centerpartiets vælgere. Og Moderaterna har på deres side oplevet, at deres forrige partiformand måtte gå af, fordi hun havde vovet at åbne op for et muligt samarbejde med SD. Prisen for en tilnærmelse til SD kan blive dyr.

Træder man et øjeblik tilbage fra det kaotiske Sverige, ser man også, at Sverige er på vej til at blive normaliseret i europæisk sammenhæng.

Sverigedemokraterna er lykkedes med at få stor indflydelse på både Socialdemokraterna og Moderaterna, der er rykket til højre i udlændingepolitikken, og indvandring har været et altdominerende tema under valgkampen. Partiet med de racistiske rødder står nu som et af de stærkeste højrenationale partier i Europa. Samtidig er de gamle magtpartier udfordret som aldrig før, og fløjpartierne med de klare ideologiske  budskaber går frem.

I en snæver svensk sammenhæng er sandheden om dette valg dog stadig – uanset nattens valggyser – at dramatikken for alvor stater med forhandlingerne efter valget. Det er først nu spillet om Sveriges politiske fremtid for alvor begynder. En eller flere af partilederne kommer til at give sig, og gå imod hvad de har sagt før valget. Spørgsmålet er hvem, der blinker først, og hvor længe regeringsdannelse kommer til at tage.

Serie

Valg i Sverige

Sverige er et radikalt politisk eksperiment, hvor multikultur, statsfeminisme og hyperindividualisme er et ideal for nogle, men et skræmmebillede for andre. Sverige er også et land, hvor en polariserende kulturkamp er på sit højeste, og Riksdagsvalget den 9. september bliver en afgørende test på, hvilket land Sverige vil være i fremtiden. Information undersøger eksperimentet og de idealistiske svenskere i en ny serie op til valgdagen.

Seneste artikler

  • På den svenske valgdag flyttede vi til byen, hvor hele Sverige bor

    15. september 2018
    Der ligger 89 steder i Sverige, der hedder Fagerhult. På den svenske valgdag flyttede Information til én af dem og mødte drømme om jordskredsvalg, en klimaprædikant og en motorgal makker på en crosser
  • Sverigedemokraterna gled i deres egen jordskredssejr

    13. september 2018
    At den forventede og meget omtalte jordskredssejr til Sverigedemokraterna udeblev, har også en mindre omtalt årsag. Meningsmålingerne overvurderede partiet voldsomt, og var med til at gøre det, der er en klar sejr, til en lunken fornøjelse
  • Svensk historiker: Valget kræver, at de svenske politikere viser mod og tænker nyt

    11. september 2018
    Flygtningekrisen, bilafbrændinger og en valgkamp, der mest handlede om indvandring, sikrede ikke Sverigedemokraterna den jordskredssejr, mange havde spået. Grunden er, at kun få svenskere ønsker sig en så stram indvandringspolitik, at Sverige ikke kan konkurrere i den åbne, globale økonomi, vurderer den svenske historiker Lars Trägårdh
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Ejvind Larsen
  • Hans Aagaard
Espen Bøgh, Ejvind Larsen og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor er politikerne overalt dog egentlig blevet latterlige - og åbenbart slet ikke interesserede i først og fremmest at passe deres arbejde med at skabe samfund, der giver plads til alle, der findes dem!
Folk er trætte af ideologi og stillingskrig! De er trætte er perfide angreb, der falder, før politikeren åbner munden selv - og undgår som en refleks ikke at svare på spørgsmål, der har nogen grad af ansvarspådragende karakter. Hvad der ellers er opgaven: at tage ansvar og i klarsprog fortælle sin ejerkreds, det er vælgerbefolkningen, hvad man har tænkt sig at arbejde for.

Tino Rozzo, Tom Andreæ, Anne Eriksen, Jens J. Pedersen, Alvin Jensen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar

I Sjöbo fik Sveriges - demokraterne 40% af stemmerne. Mon de gamle gumpetunge partier begynder at tage vælgernes bekymring alvorligt? Gør de ikke det, skrider Sverige helt i grøften om 4 år!

Kenneth Jacobsen

Man kunne jo osse tage de over 80% vælgere alvorligt og undlade at lade mindre end 20% dirigere det hele, som vi gør i Danmark? Det vil selvfølgelig kræve politisk is i maven, en reel egen politik og åndelig modenhed til at stå ved den, trods mediernes destruktive diskurs udi konflikt og sensation - som er som skabt til råbehøjt-partierne med deres fattige pixiløsninger.

Benny Larsen, Mogens Holme, Flemming Berger, Carsten Nørgaard, Rikke Nielsen, Carsten Wienholtz, Jens Winther, Anders Reinholdt, Lars N. Jensen, Jens J. Pedersen, Alvin Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

I Danmark er politikerne bange for populismen, som DF står for. Hvor er den etiske og ideologiske ledetråd?
Socialdemokratiet med Mette Frederiksen er ikke i stand til at holde kursen. Kursen er labil, det er klister på numsen, der styrer.
Nu kan vi se, at Venstre allerede er begyndt på valget med Lars, der står frem og siger, at han vil bringe lidt af de penge tilbage, der er sparet på velfærd. Man tager 100 mia. væk og et år senere gør man et stort nummer ud af at føre 25 mia. tilbage.

Jeg vil meget opfordre politikerne til at drøfte menneskesyn, menneskers forhold, og glem så lige taburetterne.

Jens J. Pedersen

Det er direkte ubehageligt, at DF er begyndt at blande sig i det svenske valg.
Hverken DF eller SD har nogen form for politik, det er ren populisme, og både Sverige og Danmark vil gå i stykker, hvis det skal ledes at populister.

Rikke Nielsen, Hans Larsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det kan godt være at politikerne er latterlige og til dels uduelige. Det er også ubehageligt, at DF melder sig ind i den svenske valgkamp. Det er også muligt at SD er racister og nogle navlebeskuende nationalister. Men det er altså et demokratisk valg der er slut nu i Sverige.
Jeg bliver harm og synes at pressens indad- og bagudskuende analyser før og under valgene er langt dummere, fordummende, latterlige, ubehagelige og idiotiske end alt det politikerne kan finde ud at sige og gøre.
Højre/venstre, blokpolitik, rød/blå, mandatscenarier. Alt sammen totalt og aldeles ligegyldig undervejs.
Jeg tror at det er pressens sensationsiver - i en verden af information overload - der gør det umuligt at være politiker eller for den sags skyld at snakke politik.
Så kære presse, også Information. Giv politikerne fri for jeres gisninger og analyser under valgkampen. Spørg ind til politikken eller tag til Bruxelles eller et andet sted og lyt på hvad andre tænker, mens borgerne i valgsituationen skal finde ud af, hvem de skal stemme på.

Hvem kan egentlig lide Sverige-demokraterne ?
Nok ikke ret mange.

Problemet er at mange af de svageste i samfundet føler sig svigtet af de etablere partier. En del af disse mennesker stemmer SD af nød og ikke af lyst.

Præcis derfor har "Den røde Sara" Wagenknecht i Tyskland oprettet bevægelsen "Aufstehen" .
Hun vil gøre opmærksom på at de etablere partier, herunder venstrefløjen, har svigtet de der står nederst på rangstigen.

Overalt i Europa har man alt for længe lukket øjnene for reelle problemer og dermed givet højrepopulistmen vind i sejlene.

Michael Friis, Espen Bøgh og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det mest påfaldende ved valgets resultat er fravalget af såvel Socialdemokraterne som Moderaterne ved valget, samt den øgede tilslutning til Sverigsdemokraterne.

Fravalget fra de store blokke er også fordelt på flere mindre partier, og det umiddelbare indtryk er en slags folkelig "metaltræthed" overfor den siddende politiske gamle gnavne garde.

Et problem i den forbindelse er det svenske valgsystem, - hvor alle kan se hvad de andre tager af stemmesedler, udgør ikke et frit hemmeligt valgt - ligesom vi afholder det i Danmark med én stemmeseddel, som man kan krydse sit valg af parti af på, og siden pakke sammen og lægge i stemmevoksen.

I stedet er det et politiseret som et folkekontrolleret valg naboer imellem, - en fiks politisk konstruktion hvis formål er at sikre de gamle partier magten, på bekostning af en hemmelig afstemning, hvor ingen nabo kan se hvad en anden borger har stemt på, når de forlader valglokalet.

Det er blevet til en slags skjult folkedomstol naboer imellem, skabt af politikerne i Sverige, for "åndelig renhed" i Sveriges "ikke demokrati" og politisk pression og anlagt til splid naboer imellem for deres valg af farvede stemmesedler, - eller "folkhemmets" kontrol med og over vælgerne.

Et helt ekstremt politisk perverst system, som hverken George Orwell med "1984" eller Karin Boye med "Kallokain" kunne have udtænkt, som massekontrollerende element for magthaverne.

I det lys skal det bemærkes at netop Karin Boye der skrev "Kallokain" var en svensk forfatter, der i bogen udstiller massekontrollen som noget samfundssygt fra den herskende klasses side.

Stefan Löfven tromler videre i de gamle takter, med udskælden og udstødelsen af Sverigsdemokraterne som samfundsfjender for at samle svenskerne bag sig, - de rigtige svenskere med de "sunde meninger", - men også Moderaterne holder sig tilbage overfor Sverigsdemokraterne i berøringsangst, men vil dog samtidig gerne har regeringsmagten, - så hvor det ender bil fremtiden vise.

Det gør man også for tiden i Tysk politik i Chemnitz omkring de protesterende der, - udråber dem som folkefjender, - og så må de andre borgere beslutte om de vil være "folkefjender" eller "ordentlige medgørlige borgere" - der falder til patten!

Jens J. Pedersen, 10. september, 2018 - 10:05

Du bemærkede så åbenbart ikke det samme skete da vi i Danmark skulle stemme om "retsforbeholdet" til EU, at EUROPOLs direktør Rob Wainwright kom til Danmark og blandede sig i valget.

Samtidig stak han 3 store løgne om hvorfor vi skulle tilslutte os det Europæiske "retsforbehold".

1. Bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet implicit rockerkriminaliteten i EU.

- I EU er der ingen indre grænser, de er afskaffet til fordel for FRONTEX, der skulle beskytte EU's ydre grænser,(f.eks. mod folkevandringer/migranter som vi har set osv.), så der kan ikke være nogen grænseoverskridende kriminalitet.

2. Bekæmpelsen af terror i hele EU, og dertil havde man små sølle 400 emner i sine databaser, kunne man læse i medierne. - sikke en pompøs gang sniksnak.

Frankrig alene havde over 15.000 i deres databaser for landet.

Efter de tilmeldte har slået databaserne sammen kunne man læse, at EUROPOL havde 4.000 emner i deres database over terroristemner - ak ja, stadig på et sølle lavt niveau i forhold til de 500 mio. vi er i hele EU, - Der burde være omkring 30 - 50.000 emner vedr. terror.

Vi så hvor fint og hurtigt samarbejdet mellem efterretningstjenesterne i Europa virkede, dengang den etbenede terrorist Doskjar Dukajev sprang sig selv i luften og endte i H: C. Østed parken.

Mindre end 48 timer efter hans tilfangetagelse vidst man hvem han var, hvor han kom fra osv., osv. osv. osv. - alt forløb gnidningsfrit - for det var i alles fælles interesse!

- Hvad skal vi så med endnu en institution - EUROPOL?

3. Her kommer den store vinder fra Rob Wainwright, præsenterede - direkte vendt mod den kvindelige vælgerskares stemmer, - arbejdet mod pædofili i EU, og hvilken kvinde vil ikke gerne have sine børn beskyttet herimod, - men ak ak ak..., hvad skete der i verden og i EU.

Jo der blev gjort opmærksom på en pædofiliring i Norge med en tråd til Borholm, - men ikke fra EUROPOLs side, - nej det kom fra FBI i Amerika.

- Husk dem alle sammen når du begiver dig ud i kritik af den slags!

Jens Mose Pedersen

Der er en skrivefejl/faktuel fejl i artiklen. Forskellen mellem de to blokke er 40,6 procent mod 40,3.
Det giver en forskel på 0.3 procent og ikke 0.3 promille som der står i artiklen. Hvis man vil skrive promille er det korrekte tal 3 promille.

Jørgen Mathiasen

@Carsten Hansen
Jeg valgte for et par dage siden den diplomatiske vending, at den europæiske venstrefløj ikke er enig om alt, for ikke skulle skrive, at Sarah Wagenknecht splitter alt og alle, at hun omgiver sig med en skare outsidere fra andre partier, og at hun forsøger at lokke sofavælgere og lavtlønnede fra AfD med synspunkter, som hendes parti, Die Linke, og andre tyske venstreorienterede ikke kan goutere pga. af deres nationalistiske og EU-fjendtlige anstrøg.

Jørgen Mathiasen

Jeg så et længere interview med Wagenknecht og er uenig i din udlægning.

Wagenknecht erkender at invandringen giver udfordringer som politikerne ikke bare kan lukke øjnene for. Hun erkender ligeledes at det ikke nødvendigvis er højreorienterede men i stik ladte mennesker der stemmer på højrepopulisterne.

Hun har, som rigtig mange andre fra venstrefløjen, set virkligheden.

Jørgen Mathiasen.

Jeg er udmærket klar over at visse venstrefløjspolitikere/venstrefløjsfolk er uenige med Wagenknecht.

Jeg er ikke.

Touhami Bennour

Alle mennesker er ikke "englere" ( falden eller frelse engel). I erhverslivet regner med 10 % spild i produktionen, og det samfund måtte det også være spild af mennesker( nogle af dem har måske brug for hjælp).I hvertfald 18-20 % skal ikke bestemme over 80 % af befolkning. Problemet er hele Europa viger til extrem højre, det er dårligt når de andre partier begynder at føre ekstremhøjre politik, så derfor har man 100 % ekstremhøjre og ikke kun 18 %. De der falder fra er ikke kun de syge, de gamle og de svage; der er også sunde mennesker der falder fra samfund.

Åkesson (SD), i slutnings debat sagde : "ved du hvorfor svensker vil ikke give arbejde til udlændige? fordi de er ikke svensker". Så urational argumenter forklarer tilslutning til ekstremhøjre, og det kalder sig demokratisk. Selv i Kuba siger man ikke så noget, i Kuba kan i værstefald forklare at landet er fattigt og andre rational argumenter men ikke "fordi de er ikke svensker".

Selvfølgeligt skal de andre partier se på om hvordan de skal have flere vælgere.

Steffen Gliese, din kommentar er spøjs i og med ideologi jo netop er en tilkendegivelse af en bestemt politisk retning, og den handling netop kun kan udføres, hvis og såfremt der opstår det rette flertal til at skabe retningen. Derfor kan du ikke undgå kampen om regeringsdannelsen, og derfor er der intet perfidt i dét.

Benny Larsen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Hvis bare vi i Danmark også ville tage det enorme flertal seriøst, som ikke er DF-vælgere. Men nej, ekstremisterne har pussy whipped det politiske etablissement her (beklager ordbrugen men kan ikke finde nogen passende ækvivalent på fx dansk). I det mindste tager man stadig vælgerne seriøst i Sverige. De svenske vælgere vil IKKE det SD vil, derfor klarede det SD også markant værre end meningsmålingerne gav udslag for (og det var man kede sf i SD-lejren på valgaftenen!). I mellemtiden vinkler den danske presse, som bryster sig af "objektivitet", historien på en måde som er ret tvivlsom i forhold til fakta -- man spinder guld på myter om SD. Hvor dybt kan man synke her i landet? Jyllands-Posten siger fx i en leder, at det store flertal i Sverige på 82%+ nu må "tilbage til virkeligheden". Ja, I vælger selv om der skal grines eller grædes over sådan en absurditet.

Anders Reinholdt, Bettina Jensen, Flemming Berger og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Sverige har længe været en humanistisk højborg men det er ved at gå op for svenskerne at der rent faktisk er grænser for hvor mange mennesker man kan tage imod når samfundet samtidig skal integrerer de nye borgere ordenligt. Integration tager tid og det er ikke en byrde man bare kan skubbe foran sig konstant og så håbe at folk integrerer sig selv.

Sveriges befolkning er øget med gennemsnitligt 100.000 personer om året siden 2010. Det er der ikke mange vestlige lande der kan hamle op med. Antallet jo men ikke den procentvise stigning.

SD er en naturlig konsekvens af den udvikling. Der vil efterhånden være mange svenskere der oplever det som værende en lidt for rask udvikling.

Jeg tror personligt at svenskerne uanset sammensætningen af regeringen står overfor at skulle øge integrationsindsatsen og samtidig fastsætte et antal man kan modtage hvert år.

Spøjs logik: 20% stemmer på DF - 80 % gør ikke - derfor er der 80% der er imod DFs udlæningepolitik.
Det minder bare om sten der kan flyve - med mindre man tror at alle vælgere KUN stemmer i forhold til hvad de mener om indvandring.