Læsetid: 11 min.

Snart fylder Parisaftalen tre år, og selv om klimaforandringerne bliver stadigt mere tydelige, er vi endnu langt fra mål

I Paris 2015 blev stort set samtlige af verdens lande enige om et fælles mål om at begrænse den globale opvarmning til maksimum to grader celsius og så tæt på halvanden grad som muligt. Knap tre år er gået, og den grønne revolution har endnu ikke indfundet sig. Er målene fra Paris stadig inden for rækkevidde?
I Paris 2015 blev stort set samtlige af verdens lande enige om et fælles mål om at begrænse den globale opvarmning til maksimum to grader celsius og så tæt på halvanden grad som muligt. Knap tre år er gået, og den grønne revolution har endnu ikke indfundet sig. Er målene fra Paris stadig inden for rækkevidde?

Mia Mottelson

12. september 2018

Der lød et enormt lettelsens suk efterfulgt af bragende klapsalver og jubelråb, da den franske udenrigsminister og formand for klimatopmødet COP21 i Paris, Laurent Fabius, endeligt og med et døgns forsinkelse en lørdag i december 2015 kunne erklære, at verdens ledere var nået til enighed om en global klimaaftale.

Politikere, kendisser og de fleste af verdens medier boblede over i begejstring over aftalen, der skal redde planeten fra klimasammenbrud. Men mange klimaforskere var skeptiske.

For nok var der opnået enighed om et klimamål, og endda et langt mere ambitiøst mål, end de fleste på forhånd havde forestillet sig: nemlig, at alle nationer »skal gøre sit ypperste for at tilstræbe at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader«.

Problemet er bare – som fem af verdens førende klimaforskere allerede havde pointeret på et pressemøde fredag eftermiddag, knap et døgn inden den endelige tekst til Parisaftalen blev præsenteret – at et mål intet er værd, hvis det hele er baseret på frivillighed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • Trond Meiring
Kurt Nielsen, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ivan Breinholt Leth

"Derfor er det vigtigt, at politikerne tænker sig rigtig godt om, når de planlægger og investerer i fremtiden." Ja, men gør politikerne det - altså investerer - eller har de overladt det til private interesser, som primært er styret af udsigten til profit? Så vidt jeg kan se, har den finansielle sektor langt større indflydelse på, hvad der investeres i end politikerne har. Det er bankerne, som udsteder lån til fremtidens investeringer - ikke politkerne. Hvis politkerne skal have reel indflydelse på fremtidens investeringer, skal vi have en anden økonomisk politik.

Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Philip B. Johnsen, Bettina Jensen, Marianne Stockmarr og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@ Ivan: Du har jo ret i, at den finansielle sektor har enorm magt, men hvis der er tilstrækkelig folkelig opbakning, så er der også rigtig mange "håndtag", som politikerne kan bruge.
Altså: Klar besked, som vi alle kan forstå - som fører til "folkets vilje" :-)

Torben K L Jensen

Markedet kan ikke tjene hurtige penge på klimaomstillingen - de eneste der har den nødvendige kapacitet til at rejse de enorme summer der skal investeres i klimakampen og CO2 fri energiproduktion er de stater der har adgang til at udstede lav-rente statsobligationer - dvs. en keynesiansk investeringspolitik fordi de ting der kommer ud af investeringerne er ikke profit men beskyttelse af borgernes livsgrundlag i en fremtid hvor man ikke kan sige andet end at den bliver radikalt anderledes. Hr. Møller´s motto : "Rettidig omhu" gælder om noget her. Gæld er at foretrække hvis alternativet er vand til halsen.

Ivan Breinholt Leth

Torben K L Jensen
Jeg antager, at du mener statslig gæld? Men stater behøver ikke at stifte gæld for at investere, så længe de råder over deres egne valutaer. De begrænsninger, som den danske stat har i forhold til offentlig gæld, er grænser som er politisk besluttede i og med, at vi har tilsluttet os EU's finanspagt. Disse begrænsninger kan ophæves, hvis politikerne vil.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Bettina Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Finanspagten er frivillig for EU-medlemmer uden for euro-zonen - Helle Thorning Schmidt,Margrethe Vestager og Bjarne Corydon valgte ulovligt - i følge grundloven om suverænitetsafgivelse (her økonomisk) - at skrive under. Det er bare at fortælle EU-kommisionen at regeringen har lavet en fejl med hensyn til vores grundlov og ophæver pagten.

Kurt Nielsen, Ivan Breinholt Leth og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Menneskeheden skæbne er besejlet. Det ser ikke godt ud for os - og de mange velmente ord er kun ord. Aktion mangler.
Vi vil ikke erkende at befolkningsudvikling er et kæmpeproblem (ikke udfordring). Vi elsker magt og vækst og lapper det i os, men ender med at drukne i vores eget lort enten pga klimaforandringer (herunder tørke med efterfølgende hungersnød), en pandemi eller en verdenskrig.
Alle kræver mere, for sig selv og/eller for andre. Vi vil ikke have tabere, men vi er alle tabere. Vores drøm er en løgn. Menneskehedens succes bliver dens fald.
www.worldometers.info/world-population/

Jan Skovgaard Jensen

o boy! Det er 7 år siden Lars Løkke bangede alle pseudo-politikerne i København..Og Obama viste sit sande fracking-ansigt. Tiden går..................

Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Vores forhold til passiv rygning i tresserne minder mig om vores forhold nu til al den klimagas, vi poster ud i atmosfæren i en konstant strøm, fordi vi er her. I tresserne var luften ind imellem tør. Tropospausen var altid tør. Nu har vi fået et ekstra drivhus uden om troposfæren, og det luner klimaet effektivt, så længe vi flyver.

Kurt Nielsen, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar