Læsetid: 5 min.

Nu er det Sydamerikas landeveje, der er fyldt med vandrende flygtninge

2,3 millioner venezuelanere har forladt deres hjemland, der er plaget af hungersnød og voldsom økonomisk og politisk krise. Nabolandene strammer indrejsekravene, mens tusindvis af venezuelanere bliver fanget på deres vandring
2,3 millioner mennesker har forladt Venezuela, det er syv procent af befolkningen. De er på til nabolandene Colombia, Ecuador og Peru, på jagt efter arbejde og et bedre liv. Venezuela har befundet sig i dyb økonomisk og politisk krise siden 2015. Det begyndte med faldende oliepriser, som er landets vigtigste indtægtskilde.

2,3 millioner mennesker har forladt Venezuela, det er syv procent af befolkningen. De er på til nabolandene Colombia, Ecuador og Peru, på jagt efter arbejde og et bedre liv. Venezuela har befundet sig i dyb økonomisk og politisk krise siden 2015. Det begyndte med faldende oliepriser, som er landets vigtigste indtægtskilde.

Edu Leon

3. september 2018

ECUADOR – Tulcán 3 kilometer, Quito 225.

»225 kilometer til Quito,« gentager flere og forsøger at grine. Rejsen er lang fra Venezuela til Ecuadors hovedstad Quito ad landevejen La Panamericana. Hundredvis af venezuelanske mænd, kvinder, gamle og børn har netop krydset hele Colombia, meget af vejen til fods. De fleste er på vej videre mod Peru, hvor de måske kan finde arbejde og et sted at bo.

En grøn venezuelansk pengeseddel får lov at blive liggende på asfalten og flagre. Den er så godt som værdiløs, da præsident Maduro netop har skåret fem nuller af valutaen på grund af hyperinflation.

Folk er tvunget til at søge væk for at overleve, siger 26-årige Miguel Ruíz, der har efterladt sin kone og søn i Venezuela.

»Jeg troede aldrig, jeg skulle forlade mit land. Præsidenten bør tage imod hjælp, det er virkelig en voldsom krise. Ens løn rækker ikke til at købe bleer eller modermælkserstatning,« siger han.

Gruppen standser for at spise brød og drikke lidt cola, som en indbygger langs landevejen giver de vandrende.

2,3 millioner mennesker har nu forladt Venezuela, det er syv procent af befolkningen. Venezuela har befundet sig i dyb økonomisk og politisk krise siden 2015. Det begyndte med faldende oliepriser, som er landets vigtigste indtægtskilde. Nu har hyperinflation og mangel på mad og medicin efterladt store dele af befolkningen i fattigdom.

Som en konsekvens af de mange venezuelanere på flugt er nabolandene begyndt at stramme kontrollen med, hvem de lukker ind.

Miguel Ruíz og den store gruppe, han følger, har været strandet på grænsen mellem Colombia og Ecuador, fordi de ecuadorianske myndigheder pludseligt begyndte at kræve pas af venezuelanerne for at komme ind.

Hidtil har alle borgere i Andes-regionen kunnet klare sig uden pas, når de rejste på tværs af landene, men den gamle panamerikanske solidaritet er under opløsning. Som konsekvens af krisen har Ecuador også forladt ALBA-samarbejdet af venstreorienterede latinamerikanske lande, der blandt andet tæller Venezuela, Cuba, Bolivia og Nicaragua. Brasilien har sat hæren ind ved grænsen til Venezuela for at holde ro og orden.

Alle ved, at det praktisk talt er umuligt at få lavet et pas i Venezuela i øjeblikket, og derfor bliver Ecuadors indrejsekrav betragtet som forsøg på at holde flygtningene ude. En domstol i Ecuador endte med at erklære paskravet for ulovligt, men allerede samme dag krævede udenrigsminister José Valencia, at venezuelanerne i stedet skal have et valideret ID-kort for at komme ind i landet. Endnu en praktisk umulighed. 

Efter flere dage ved grænsen mellem Colombia og Ecuador besluttede den store gruppe venezuelanere at fortsætte rejsen mod Peru uden tilladelse fra de ecuadorianske myndigheder.

I klipklapper og med tæpper over skuldrene triller de af sted i støvregnen med ødelagte rullekufferter, slæbende på rygsække og plastikposer. Indimellem stopper de kort for at få vejret og hvile ryggen et øjeblik. Mange har let til tårer. De har ikke sovet i flere dage.

»Vi vil bare overleve,« siger de fleste.

»Der er brug for en intervention i Venezuela. Fra USA. Fra udlandet. Fra Gud. Fra hvem som helst,« siger en anden.

Edu Leon

Miguel Ruíz besluttede at flygte, efter hans lille søn blev syg, kastede op og fik diarré. Der var ingen hjælp at hente på hospitalet.

»Der var ingenting, intet medicin og ingen på arbejde. Og jeg ville alligevel ikke have haft råd til at betale. Derfor går jeg her. Jeg vil finde et arbejde og sende penge hjem. Så de kan overleve, og jeg kan være rolig. Om jeg så skal vandre hele Latinamerika rundt, så gør jeg det,« siger Miguel Ruíz.

Omkring en halv million venezuelanere er ifølge FN ankommet til Ecuador i år, men kun hver femte bliver. De fleste rejser videre til Peru, Chile eller Argentina. Endnu flere er taget til Venezuelas nabolande Brasilien og Colombia.

Ifølge UNHCR er det den største massebevægelse af mennesker i Latinamerikas historie. FN kalder det en migrationskrise på højde med dén i Europa i 2015. Ecuador har indkaldt de latinamerikanske udenrigsministre til topmøde i Quito den 3.-4. september om flygtningesituationen fra Venezuela.

Undtagelsestilstand

Efter Ecuador strammede også Peru sine indrejsekrav til venezuelanere. Tusindvis var allerede i gang med at krydse Ecuador, og det blev pludselig i kapløb med tiden om at nå grænsen.

José Antonio Esteves fra Maturin i Venezuela er ingeniør og netop på vej til Peru:

»Det er ikke, fordi vi har lyst, vi er her. Det er en humanitær krise. Vi vil bare passere igennem Ecuador, så vi kan komme til Peru og blive genforenet med familie og venner,« fortæller han

En ecuadoriansk kvinde rækker en pose æbler til de vandrende og stikker en én-dollarmønt i hånden på en lille dreng, Joseph Daniel. Han ligner en på fem år – men er ti, fortæller hans mor Betxys Camacho. Den 28-årige kvinde forlod sit hjem i Barinas, Venezuela, for ti dage siden sammen med sønnen. De er gået det meste af vejen, fortæller hun. Hendes to ældre børn og manden blev tilbage i Venezuela. Hendes øjne fyldes af tårer, mens hun taler.

»Situationen i Venezuela er virkelig kritisk. Vi er på vej mod Peru. Dér venter nogen på mig,« siger hun.

»Ya mi amor, vi skal videre,« siger Betxys Camacho til sin søn, som har sat sig ned. De bliver igen et med rækken af mennesker på asfalten.

Venezuelanere, som har forladt hjemlandet på vej til Peru på udkig efter arbejde, får lidt at spise og drikke på deres vej igennem Ecuador.

Edu Leon

Ikke alle ecuadorianere er positivt stemt over for de mange venezuelanere. Her hersker også frygt for de fremmede, for at deres tilstedeværelse vil skabe mere kriminalitet, og at de vil tage arbejdet fra ecuadorianerne. Medierne sørger for at nævne, når det er en venezuelaner, der står bag en forbrydelse.

»Vi er ikke velkomne i Ecuador. Derfor tager jeg til Peru. Vi betaler alle sammen prisen, fordi én venezuelaner har gjort noget forkert,« siger 27-årige Randolfo Ramos med henvisning til præsident Maduro, der siden han kom til magten, har regeret landet pr. dekret, slået hårdt ned på enhver opposition og ladet seddelpressen køre for at løse landets akutte økonomiske problemer. Deraf hyperinflationen.

På grund af flygtningesituationen har Ecuador erklæret undtagelsestilstand i tre delstater – grænsestaterne mod nord og syd og delstaten omkring Quito. Peru har gjort det samme i landets grænseregioner.

En stor del af landets venezuelanere har søgt ophold i Quito, ligesom den 42-årige sælger Edgar Ramon Cordero Parra.

»Det tog mig 22 dage at nå fra Venezuela til Quito. Jeg gik det meste af vejen og måtte sove på gaden.«

Han sidder under noget sort plastik på en lille græsplet ved en busstation midt på indfaldsvejen til Quito. Han er lige vendt tilbage fra Lima i Peru, hvor hans venner havde sagt, der ville være arbejde.

»Men da jeg kom, var der ingen af dem, der arbejdede, og vi sov i en park. Der var fyldt med venezuelanere. Nu er jeg tilbage.«

På græsset ved busstationen bor cirka 150 venezuelanere. Nogle af dem er tydeligvis påvirkede af stoffer, den anden dag blev her arresteret flere limsniffere.

Edgar Parra har efterladt sin kone og tre børn i Venezuela.

»Det er virkelig hårdt at være væk fra dem. Men det var også hårdt, når mine børn bad mig om mad, og jeg ikke havde råd til hverken ris eller mel.«

Nu vil han gerne finde et arbejde på landet, så han kan sende penge hjem.

Den venezuelanske socialisme har igennem årene været genstand for stor beundring og moralsk opbakning fra toneangivende medlemmer af den internationale venstrefløj. Ikke mindst fra den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn, der gentagende gange har kaldt Venezuela et land, hvor man »udviser den rette socialisme«. I dag er landet i dyb økonomisk krise, store dele afbefolkningen er efterladt i fattigdom og på flugt til nabolande.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Erik Karlsen
Eva Schwanenflügel og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tja, Danmark er tættere på socialisme end Venezuela nogensinde har været, og vi er milevidt derfra!
Venezuela i dag er en failed autoritær stat.

Det er sjovt at det er så svært at indrømme den totale socialismes fejltagelser i Venezuela, for få år siden skortede det ikke på lovprisninger, også fra Enhedslisten. Nu er det igen igen “slet intet med socialisme” at gøre, ligesom alle de andre eksempelet på økonomisk ruin på basis af statssocialisme