Læsetid: 4 min.

Tag testen: Kan du indgå en klimaaftale ... med dig selv?

Vi har lavet det formelle forarbejde, så du på få minutter kan formulere og indgå din egen, personlige klimaaftale. Nu er det tid til at være ærlig: Hvor meget er du villig til at gå på kompromis med for at begrænse klimaforandringerne?

Mia Mottelson

5. september 2018

I 2015 indgik 196 lande en aftale om at nedbringe udledningerne af CO2 frem mod 2050, den såkaldte Parisaftale. Men klimakampen skal ikke kun føres af verdens lande – men også af verdens borgere.

Derfor har Information lavet det juridiske og formelle forarbejde, så du på få minutter kan formulere og indgå din egen, personlige klimaaftale med dig selv. Hvor meget er du villig til at gå på kompromis med? Aftalen er – i lighed med den fra Paris – ikke juridisk bindende, men naturligvis moralsk forpligtende.

Serie

Er klimakampen ved at blive en fælles kamp?

En sommer næsten uden regn og med skovbrande i mange lande har sat sig spor i folk. Stadig flere tager konsekvensen af en ny indsigt og begynder at lægge deres liv om for at skåne klimaet. I meningsmålinger rykker klimabekymringen frem blandt vælgerne. I denne serie opsøger vi de nye initiativer og bevægelser. 

Seneste artikler

  • Middelfarts grønne planer bliver til virkelighed i Danmarks mindste fjernvarmeværk

    19. september 2018
    Middelfart har i de seneste år markeret sig med en række roste klimaprojekter. Kommunens borgmester og klimachef mener, at de opnår resultater ved at fokusere på konkrete handlinger frem for at snakke om store mål – og ved at gøre den grønne omstilling til en grobund for fællesskaber. Den måske største succeshistorie finder man i landsbyen Føns: Danmarks mindste fjernvarmeværk
  • Paven har taget den grønne sag til sig. I Latinamerika har det skabt forandring

    19. september 2018
    Paven har markeret sig som forkæmper for klimaet, og det har fået en varm modtagelse og skabt forandringer i Latinamerika. Anderledes ser det ud længere nordpå i USA
  • Costa Ricas klimaambitioner er større end Danmarks

    18. september 2018
    Den lille centralamerikanske republik kan få vanskeligt ved at nå målet om at blive CO2-neutral i 2021. Men landets ambitioner er alligevel større end Danmark, siger forsker. ’Vi har en enorm og smuk opgave foran os,’ lyder det fra landets leder
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Kurt Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Anders Graae, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Tillykke!
Dit udspil til en personlig klimaaftale er meget ambitiøst, og hvis aftaleparterne – det er dig – lever op til forpligtelserne i aftalen, vil du være godt på vej mod 2050. Hvis alle danskere indgik en tilsvarende aftale med sig selv, ville landets udslip blive reduceret markant.

Halleluja :-)

Britta Hansen, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen og Anker Nielsen anbefalede denne kommentar

Under transport mangler der en mulighed, hvor man kun tager toget, og ikke noget med bilen i ny og næ eller cyklen. Nogle af os arbejder jo et stykke væk fra bopælen ;-)

Steffen Gliese, Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Kurt Nielsen, Danny Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Come on! Alle ved at kun ved at sætte ind politisk kan vi ændre noget som helst. Forslagene er damebladsforslag og kan højst dulme en dårlig samvittighed. Begynd i stedet med at vælge politikere der for alvor vil forandringer!

Morten Balling, Flemming Berger, Ejvind Larsen, Mogens Holme, Kurt Nielsen og Eigil Hansen anbefalede denne kommentar

Lad nu være med at frakende den personlige indsats nogen som helst betydning. Det er for nemt blot at sige, at politikerne og eksperterne skal klare det for os. Der er tale om et mix. For hvis det "kun" er politikerne der gør noget, mens befolkningen fortsætter med at leve som hidtil (tankeløst og ødselt), så når vi ikke langt.
Meget kan man klandre politikerne for - bl.a. for at have nedsat lufthavnsafgifterne med 10 pct. - , men det er jo ikke dem, der flere gange om året flyver på lang weekend i Bermuda, Goa eller tager på juleindkøb i London med Ryan. Det er os - forbrugere!

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen, Ejvind Larsen, Henrik L Nielsen, Ruth Gjesing, Per Kaas Mortensen, Mette Eskelund, Eigil Hansen, Jan Weber Fritsbøger, Danny Jensen, Torsten Jacobsen og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar

Vores levevis kræver en revolution - og det er om en levevis som handler om at tage mine børn i hånden i alt hvad vi gør i hverdagen. At retningen udstikkes af politikerne alene er nonsens.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Per Kaas Mortensen, Eigil Hansen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

jens christian det ene udelukker bestemt IKKE det andet så man kan gå all in og vælge de rigtige politikere, og tage sit personlige ansvar alvorligt alligevel !!

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Henrik L Nielsen, Per Kaas Mortensen, Mette Eskelund, Kurt Nielsen og Eigil Hansen anbefalede denne kommentar

God artikel! Vil foreslå at Information også indgår en klimaaftale med sig selv ved at lave rejsetillægget om til information om fristende ferier- uden brug af fly.

Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Pia Larsen, Maj-Britt Kent Hansen, Claus Gårde Henriksen, Henrik Øllgaard, Ejvind Larsen, Torsten Jacobsen, Per Torbensen, Steen Bahnsen og Charlotte Ardal anbefalede denne kommentar

Jens Christian Jacobsen: " Hvad den enkelte gør, betyder ikke noget"- sagde den enkelte i et kor med en milliard andre enkelte.

Minna Rasmussen, Arne Lund, Danny Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Steen Bahnsen og Per Kaas Mortensen anbefalede denne kommentar
Claus Gårde Henriksen

Den politiske forbruger fordufter jo sidst på måneden når pengene er brugt....og når infomations rejsetillæg udkommer.

Eva Schwanenflügel, Mette Eskelund og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Mediernes ansvar i forhold til natur og miljø

Igen prøver nogen at gøre den nærmest umulige kamp for vores klodes overlevelse til et spørgsmål om den enkeltes livsstil. Formentlig ved de fleste, at det er på verdensplan, at problemer med naturen skal løses. Trinet under verdenen er nationerne, som har meget svært ved at blive enige. Vi taler altså om problemer, som er yderst vanskelige at løse.

Derfor bør enhver bevægelse for at afhjælpe de afgørende udfordringer i vores nære fremtid løses af politikere både nationalt og internationalt. Så løsningen er at naturforkæmpere forenes for at fremtvinge ændringer i vores regeringspolitik.

Efter i over 30 år at have arbejdet i en organisation, der arbejder for klima, miljø og natur har jeg bl.a. gjort den observation, at siden nullerne er natur og miljø som overordnede politiske begreber blevet væsentligt nedprioriteret til fordel for enkeltindividets egne løsninger.

Jeg kan f.eks. nævne Ida Ebensgaards udmelding i 2005 om Politikens tilgang til miljøstoffet. Hun citeredes i Journalisten for følgende:

"Hun siger, at der er sket et generationsskifte i staben af danske miljøjournalister. Og at den nye generation ikke betragter miljøet nær så dommedagstruet, som mange journalister gjorde i 70erne og 80erne.

»Vores miljøhistorier handler ikke om sandheder. Miljøet er ikke længere et helligt stofområde. Derfor er der heller ingen 'præster' blandt vores kilder,« sagde Ida Ebbensgaard.

Dermed henviste hun til den dagsorden, som aktivister fra Greenpeace og andre miljøorganisationer tidligere havde held til at sætte i den danske miljødebat. I dag foretrækker de fleste miljøjournalister at bruge videnskabsfolk og rapporter med især danske vinkler på miljøstoffet som deres primære kilder.

Kritisk vagthund vil Politiken fortsat være. Også på miljøstoffet. Men avisens journalister skal i højere grad fortælle deres historier om miljø og natur ud fra en klar forbrugervinkel.

Avisen har for eksempel besluttet ikke at dække de mellemregninger i miljødebatten, som journalisterne tror er for komplekse eller teknokratiske for læserne.

Ida Ebbensgaard tilføjer, at der også har været en tendens til, at Politiken for tit har råbt 'ulven kommer' i sin dækning af miljøet.

»I dag vil vi også gerne give læserne nogle positive naturoplevelser. Vi ønsker en miljøjournalistik med de rette proportioner,« siger hun."

og

"Min generations hippieforældre var meget bekymrede for miljøet. Det var aviserne også. Men det er vi unge ikke. Vi er nysgerrige. Og da Bjørn Lomborg kom frem i offentligheden, syntes mange af os faktisk, at flere af de ting, han sagde, var ret fede."

Se evt. https://journalisten.dk/lomborgs-laerlinge

Det er generelt blevet meget vanskeligt, at finde journalister, som beskæftiger sig med natur og miljø. Klimapolitik er en undtagelse, men emnet er kun en delmængde af et meget større kompleks.

Men faktum er, at det nærmest er blevet umuligt at finde journalister, som skriver om natur. Til gengæld er mængden af sports- og livsstiljournalisme eksploderet. Selv de mest seriøse blade er med på bølgen i større eller mindre grad.

Personligt anser jeg den skitserede udvikling inden for journalistikken for at være den væsentligste grund til at naturen lider overlast. Politikkerne kan i meget større udstrækning slippe afsted med ødelæggelse af natur uden det for alvor går op i for folk. Der er ingen til at problematisere og i hovedstaden er man næsten udelukkende overladt til de lokale aviser i forstadskommuner, som lever af annoncer fra bl.a. kommunen eller de foreninger, som knytter sig tæt til borgmesterpartiet.

Jeg har gentagne gange kontaktet redaktioner, som helt ureflekteret har hyldet ødelæggende tiltag i naturen til fordel for sport og fritidsliv. Jeg starter som regel med at kontakte den konkrete sportsjournalist, som hurtig afviser mig med, at det ikke ligger under sportsredaktionen at forholde sig til kritisk til natur og miljø. Herefter prøver jeg at finde en journalist på et andet sted i redaktionen. Men det er som regel ikke muligt.

Natur og miljø er virkelig nedprioriteret generelt og problemerne er overladt til den enkelte selvfrelste borger.

Ulla Sauer, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Per Torbensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er igen typisk en Informationstankegang og storbytankegang. Der er ingen mulighed for at afkrydse næredygtig fjernvarme, egen produktion af madvarer, både grøntsager og høns og grise i baghaven, som faktisk æder det andre smider væk.
Heller ikke noget om den benzin man hælder på havetraktoren og fræseren. Men jeg kom ud et godt stykke under 5000, og ville have været meget lavere hvis ikke det var for flyrejsen.

Børge Rahbech Jensen

Det kan jeg ikke bruge til noget som helst. Punkt 1 forhandlede jeg med mig selv allerede i 2009, men konstaterer, emnet nu er taget op igen 9 år senere. Jeg har dog aldrig været i USA.

Frederik Rytzel

Som Frank Hansen tydeligt illustrerer i sin kommentar ovenfor - såfremt det ikke et malplaceret komisk indfald - kæmper vi, også på klimaområdet, med en bekymrende grad af social og kognitiv inerti, som det sandsynligvis vil tage generationer at flytte nævneværdigt.
Argument-resistens i store dele af befolkningen er nærmest total, og dette til trods for at man slet ikke skal være ekspert for at forstå de afgørende argumenter.
Det er faktisk ret simpelt.
Energi i form af sollys opvarmer jordoverfladen(hav og land) og stråler tilbage til rummet i det infrarøde spektrum:
Energi ind > (større end) Energi ud = Energivækst proportionel med differencen.

I modsætning til Frank Hansen der synes at forestille sig tro som relevant parameter i denne sag - Ved vi fra utallige forsøg og dermed stor videnskabelig sikkerhed, at de kendte drivhusgasser nedsætter den infrarøde udstråling; der således reflekteres til jorden igen. Og ligeledes kan ved vi at koncentrationen af disse gasser i atmosfæren, med h2o som mulig undtagelse, er højere, og stiger hurtigere, end nogle kendte pre-historiske paralleler.

Der er kun én logisk konklusion: Global opvarmning.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Flemming Berger, Torsten Jacobsen, Mette Eskelund og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Jeg er åbenbart også godt på vej.
Mon det også havde været resultatet hvis de havde tilføjet et spørgsmål om hvorvidt jeg tog denne test på en mobiltelefon, produceret på en miljøsvinsk fabrik i Kina, og fyldt med skadelige dele og som egentligt er et katastrofalt misbrug af rare-Earth mineraler?

Jørgen Wind-Willassen

Forfærdeligt latterlige spørgsmål.
Hvad er det lige Merkur andelskasse har at gøre med klimaændringer.
Nå ja - religion selvfølgelig.
De selvfede religiøse klimafantaster har selvfølgelig konto i Merkur andelskasse, så de kan føle sig rigtig socialistiske og klimarigtige.
Os med konto i Den Danske bank, er jo næsten medskyldige i hvidvaskning af russermiliarderne.
Men det er altså muligt at være bevidst om sit energiforbrug, også med en konto i Den Danske bank.

Carsten Svendsen

Jeg har i mit 60-årige liv fløjet på ferie 3 gange: 1979, 1984 og 2011.
Hvordan skal jeg svare på 1. spørgsmål?

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

I overordnet perspektiv er det ret lige meget... 9 ud af 10 vil ikke lægge restriktioner på sig selv, så hvad nummer 10 gør har ingen reel virkning. 'Man' er nok villig til at gøre noget... hvis alle de andre også gør...

Givet den hast hvormed folk i resten af verden fortsætter med at forøge klodens befolkning, så er det for øvrigt allerede game over...

https://www.theguardian.com/environment/2018/apr/26/were-doomed-mayer-hi...

Frederik Rytzel,

Det er betydelig mere kompliceret end du giver udtryk for. Det er naturligvis rigtigt, at drivhusgasserne bidrager til at holde Jorden varm. Ellers ville her også være umanerlig koldt. I de spektralbånd, hvor CO2 absorberer infrarød stråling, er atmosfæren allerede fuldstændig uigennemsigtig. Det viste Tyndall ved et eksperiment i 1859, hvilket fik ham til at konkludere, at yderligere tilførsel af CO2 ikke ville forøge drivhuseffekten. Det viste sig så ikke at være helt rigtigt, idet der sker en udveksling mellem forskellige lag, således at den terminale udstråling sker fra koldere lag i atmosfæren. Afkølingen af atmosfæren bliver derfor mindre effektiv i overensstemmelse med Stefan-Bolzmanns lov. Der er altså tale om en anden ordens effekt af drivhuseffekten og ikke en første ordens effekt. Det gør det hele meget mere kompliceret. Der er almindelig enighed om at drivhuseffekten er logaritmisk, medens der er uenighed om proportionalitetsfaktorens størrelse. IPCCs rapporter skønner værdier mellem 1.5 og 4.5.

Mit eksempel med en meget dyb og langvarig istid for 450 millioner år siden på et tidspunkt, hvor atmosfærens indhold af CO2 var på 2000-4000 ppm, viser med al tydelighed, at det slet ikke er så simpelt.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Det er mærkeligt, at det aldrig bliver nævnt i flyve-debatten, at folk jo har familie og slægtninge i andre lande. Jeg har en søster i Canada, en datte i Australien og en anden datter i Uganda med to børnebørn. Jeg har kun fem ugers ferie. Hvad foreslår I?

Til gengæld har jeg cyklet rundt i København i 60 år, så jeg har vel sparet et par kvoter op?

Inden længe skal flyindustrien nok få øjnene op for at folk sikkert gerne vil betale mere hvis flyet udleder mindre co2. Holdningsændringer og villigheden til at betale mere for mindre kan sagtens drive udviklingen. Der sidder ganske sikkert allerede en masse grådige personer rundt omkring i bestyrelseslokaler og arbejder på grønne profiler/omstillinger for at tilfredsstille klimaskræmte forbrugeres behov for at købe aflad.

Torsten Jacobsen

Jørgen Christian Wind Nielsen,

Jeg vil foreslå, at du ikke stirrer dig blind på hånden, der peger på månen, men i stedet for retter blinket mod sagen I sig selv.

Med andre ord: ‘flyrejser’ Er blot partikulært og letaflæseligt eksempel. Hovedsagen er at indrette sig på en måde, så man forbruger mindst muligt. Hvad ‘mindst muligt’ så betyder for den enkelte, er et åbent spørgsmål.

Vi lever i en kultur, hvor mennesket det dagligt masseres til det omvendte: At forbruge mest muligt. At rejse mest muligt. At pynte sig mest muligt. Social status og forbrug er fortsat to sider af samme mønt i denne kultur. Så overvældende er denne gennem reklamer, medier og ført politik fremkaldte massepsykose, at jeg uden at tøve vil hævde, at et flertal af danskerne slet ikke kan forestille sig en anden målestok for ‘succes’.

Dette er ikke blot et udtryk for ‘dekadence’ eller ‘magelighed’. Der er tværtimod tale om en patologisk, dybt skadelig og udbredt ‘psykologisk blindhed’, vi som art måske aldrig kommer os over. Om kapitalismen er symptomet på denne fatale brist i den menneskelige psyke, eller om det omvendt er kapitalismen, som skaber bristen, kan diskuteres på lige fod med slagsmålet om, hvem der kom først? Hønen eller ægget?

I grunden er det lige meget. Begæret er virkeligt, den psykologiske blindhed for muligheden af andre muligheder for social organisation og statusvurdering næsten total. Der er næsten ingen vej tilbage.

Næsten.

For jeg tøver heller ikke med at hævde, på trods af denne massepsykoses sejrsgang over en globaliseret verden, at langt de fleste mennesker udmærket kender similis afgrundsdybe tomhed: Udmærket kender den døde fornemmelse, når endnu et forbrugsgode er taget i eje, og tomheden og begæret efter nyt og mere så sætter ind. Denne afskyvækkende kvalme, denne fremmedgørelse når og hvor alt er vundet og viser sig at være ingenting. Denne afsky er allemandseje. Kun ukendt for de allerede døde, i det mindste i åndelig forstand.

Denne tomhed er den dybeste smerte et menneske kan kende til, vil jeg hævde. Derfor fortrænges den, igen og igen. I et viljessløst begær efter mere: mer der kan forbruges, fortæres, opfylde det tomme, sorte hul, hvor sjælen burde bo...

Kig på månen, menneske, og ikke på hånden der peger....

Steffen Gliese, Bjørn Pedersen, Flemming Berger, Jørn Vilvig og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Er i for dumme til at forstå sammenhængen mellem antal af levende mennesker og resurseforbrug/udledning ?"

Frederik (05. september, 2018 - 09:29),
jeg er fuldkommen enig i, at der er sammenhæng mellem antal levende mennesker og udledning/forbrug.
Men hvordan vil du have, at det skal indgå i et personligt spørgeskema?
Skal det f.eks. være sådan her?
1) Jeg myrder halvdelen af verdens befolkning med min kniv lavet af genbrugsmetal, og jeg modarbejder aktivt udryddelse af sygdomme og hungersnød.
2)...
3)....
4)....Jeg føder lige så mange børn, jeg vil. Faktisk har spørgsmålet givet mig lyst til at få nogle flere.

Sådan et spørgsmål er lige så plat, som en personlig gennemførelse af første svar er umulig.

Steffen Gliese, Mette Eskelund, Jørn Vilvig og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Sagens kerne, kære folkens er;
Er I beredte til at ofre noget.
Ingen af jer har fremlagt resultatet af jeres test, fordi den er for latterlig eller noget?

Tænker at det kun er når man kan flashe sine egne ører, at ting bliver interessante.

Jeg tror jeg har mindst 100000000000000000000000000000000000000
miljøpoint på elite-Danmark :-)

Sagens kerne er måske også at nogle åbenlyse muligheder er udeladt af spørgeskemaet hvorfor det ikke giver et reelt billede af folks forbrug.

Maj-Britt Kent Hansen

Eva, Herdis, Kurt - også mig!

Men spørgsmålene er som i alle andre quizzer mangelfulde - og man må vælge det, man er mindst uenig i.

jens christian jacobsen

Der er masser af forskning der viser, at det er langt mere effektivt - og meget hurtigere - at indføre afgifter og politiske reguleringer af virksomheder der bidrager til global opvarmning end 'lokale' initiativer, der støtter alternative måder at leve og producere på. Det sidste hjælper på den dårlige samvittighed. Det første reducere global opvarmning. Men indrømmet. At gøre begge dele er lidt bedre - end kun at handle politisk...

Philip B. Johnsen

Det er et glimmerende eksempel, der illustrer faktum, det er de fattige og syge, der betaler for de riges fest.

Hvornår kommer den dag, hvor diskussionerne om den stigende ulighed, fattigdom, sult og løsning på de menneskeskabte klimaforandringer overtager den førte politisk og får forside pladsen, fra de velhavendes ragen magt og penge til sig?

"Er I beredte til at ofre noget.
Ingen af jer har fremlagt resultatet af jeres test, fordi den er for latterlig eller noget?"

Eva,
det er ikke, hvad man svarer, at det kommer an på, men hvordan man handler i virkeligheden.
Det er lidt ligesom, når folk i undersøgelser er ekstremt økologiske i deres indkøb, samtidig med at butikkernes statistikker viser, at de samme folk enten må spise meget lidt eller lyve om deres indkøbsvaner. ;-)

Eva Schwanenflügel, Arne Lund og Frank Hansen anbefalede denne kommentar

Jeg manglede svar på mange af de forhold, der vedrører mig. Hvis man er tilknyttet et fjernvarmeværk, der såvidt muligt baserer sig på vedvarende energi, kan man ikke vælge dette som svarmulighed.
Den manglende mulighed for gang og for ren brug af offentlige transportmidler er heller ikke med.
Eller hvad med de el-sparepærer, vi de sidste 10 år har betjent os af, udelukkende?

Udfra de svarmuligheder der er, så blev mit resultat følgende: ‘Flot! Dit udspil til en personlig klimaaftale er godkendt
Du skal arbejde på at gøre din aftaletekst mere ambitiøst på sigt, men så vil du også være godt på vej mod 2050.’

Der kommer absolut ikke til at gro vinger ud af ryggen på mig og jeg skal heller ikke sidde her og pudse min glorie, men jeg gør hvad jeg kan udfra hvordan min livssituation er når det kommer til at leve mere klimavenligt. Og det er vel det det handler om? At vi gør noget udfra hvor vi hver især er i vores liv?

Hvor min varme og mit varme vand kommer fra, kan jeg som lejer ikke ændre på, men jeg kan selv bestemme hvor jeg får min strøm fra i ledningsnettet fra, så det gør jeg og har en leverandør der bruger vedvarende energi. Affaldssortering bestemmes af kommunen og boligforeningen, så jeg sorterer det jeg kan.
Jeg spiser nok 65-75% økologisk og frilands, vælger danske varer når de er der (selv når de ikke er øko) og prøver at spise efter sæson, selvom jeg også spiser spanske peberfrugter om vinteren. Så vild er jeg altså heller ikke med kål. Hvad trækker ned hos mig er, at jeg handler ind online og får leveret mine varer. Til gengæld bruger jeg så ikke brændstof på at køre rundt i byen efter tilbud eller handler overforbrug i Bilka. Jeg har minimeret mit madspil rigtig meget de sidste 2 år ved at lave madplan hver uge og købe fornuftigt ind, og jeg er nu på 4. uge officielt flexitar med flest vegetardage om ugen. De dage jeg spiser kød, der spiser jeg fisk eller kylling.

Rejse gør jeg sjældent, flyver måske til UK en gang om året. Det der trækker meget ned hos mig er transport, er kronisk syg og meget dårligt gående, så kan ikke tage bussen, gå eller cykle, og da jeg ikke selv har bil, er min transport med taxa. Det begrænser sig så helt automatisk, da det jo koster en halv bondegård hver gang.
Jeg slukker lyset efter mig, jeg tørrer mit tøj på altanen og bruger kun tørretumbleren i vores vaskeri når jeg to gange om året vasker min vinterdyne, jeg bruger el-sparepærer og jeg tænker over at pc’en og tv’et ikke bare står tændt hele dagen, og at jeg ikke laver min aftensmad i ovnen hver eneste dag.
En ting jeg så godt kan gøre bedre lige nu, er at skaffe mig en mere energivenlig opvaskemaskine, der er den gamle nok den største klima-synder i mit hjem lige p.t.... og nå ja, få afrimet min skabsfryser. Den æder godt med strøm når den er så fyldt med is.

So there you have it :)

@Eva Schwanenflügel
"Ingen af jer har fremlagt resultatet af jeres test, fordi den er for latterlig eller noget?"

Jeg kom ikke længere end spørgsmål to hvor vegetar-fanatismen stak sit grimme ansigt op...

Philip B. Johnsen

Der er et problem her.
Det er godt og rigtigt, at pege på dem der forbruger mest, det er os danskere, de rigeste i denne verden.

Men til det kommende valg, stemmer flertallet af danskerne tilsyneladende på en der ligner Donald Trump m/k, på dette områder og flere andre områder i kølvandet af de menneskeskabte klimaforandringer.

Jeg er bevist om problemet, jeg vil forandringen, men jeg har boet på gaden som mindreårig, så jeg vil se solidaritet i landet med verdens største udledning, målt på den samlede udledning fordelt på indbyggertal.

Sidste torsdag på tv, var det muligt at se Danmarks klimaminister Lars Christian Lilleholt blive rasende, over påstanden om Danmark ‘ikke’ længere, er et globalt forgangsland på klimapolitikken.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt blev så rasende, at ministeren påstod, at det var til ‘stor skade’ for Danmarks økonomi og omdømme, at optræde på tv med den slags usandhed og løgnagtig påstand.

Danmark optager plads nummer 17 globalt.

The Climate Change Performance Index.
"Results 2018"

“While Denmark ranks 17th in the CCPI 2018, experts criticize that the current government cancelled plans for a coal phase-out as well as the existing reduction targets after taking office, which results in a relatively low performance in terms of climate policy. The country still ranks high in terms of renewables as well as regarding energy use due to positive trends in both categories.

Nonetheless, the low rating for Denmark’s 2030 emissions target and the country’s compliance with a well-below-2°C pathway, it receives a medium rating in that category.”

Link: http://germanwatch.org/de/download/20504.pdf

Så langt er Danmark og danskerne fra sandheden, der er ingen tegn på ægte solidaritet, det er mest skåltale og en lille test, der ikke holder vand.

De danskere der er fattige udleder mindst i landet, naturligvis er det sådan, men problemet løses ikke ved, at der er flere, der ikke giver deres børn, det naboens børn har og udelukke børnene fra fælleskabet, at der bliver større ulighed, men kun ved, at der bliver større lighed vil problemet kunne løses.

I den virkelige verden, den verden de rige aldrig ser eller lære at kende, fordi deres formuerne og derved privilegier, som regel ikke skabt af dem selv, men som er nedarvet til dem, i den virkelige verden, hvor det handler om brød på bordet, hvor man må deles om det lidt der er, er det lettere at forstå, mennesker kan bidrage med forskellige evner til fælleskabet, hvor ’ingen’ selvom de måtte arbejde 24 timer i døgnet, er mange millioner mere værd end gadefejeren, det i personlig løn naturligvis.

Solidaritet!

PS.
“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.

The UN’s International Maritime Organisation (IMO) has the task of launching initiatives to reduce the sector’s CO2 emissions, but it is proving difficult to agree on solid rules and restrictions.

The strong growth in the global population is causing a growing demand for maritime shipping, resulting in a tendency to increase CO2 emissions in the sector.”

Link: http://www.unepdtu.org/-/media/Sites/Uneprisoe/Working-Papers/2017/Worki...