Læsetid: 9 min.

De unge i USA har opgivet den amerikanske drøm og omfavnet socialismen

Den amerikanske ungdom er træt af status quo. Mindre end halvdelen af den såkaldte ’millennial’-generation går ind for kapitalisme, viser meningsmålinger, mens en tredjedel støtter socialisme. Harvard-professoren bag undersøgelserne siger, at ungdommen er i færd med at forstå, hvad demokratisk socialisme betyder i USA anno 2018
Den voksende medlemstilslutning til den største socialistiske organisation i USA, Democratic Socialists of America (DSA), skal blandt andet ses som følge af den unge, progressive new yorker Alexandria Ocasio-Cortez’ nylige primærvalgssejr over mainstreamdemokraten, Joe Crowley. Hendes forbavsende triumf spejlede Vermont-senatoren Bernie Sanders’ uforudsete succes under præsidentkandidatsvalgkampen i 2016, hvor han gav Hillary Clinton kamp til stregen.

Den voksende medlemstilslutning til den største socialistiske organisation i USA, Democratic Socialists of America (DSA), skal blandt andet ses som følge af den unge, progressive new yorker Alexandria Ocasio-Cortez’ nylige primærvalgssejr over mainstreamdemokraten, Joe Crowley. Hendes forbavsende triumf spejlede Vermont-senatoren Bernie Sanders’ uforudsete succes under præsidentkandidatsvalgkampen i 2016, hvor han gav Hillary Clinton kamp til stregen.

Mario Tama

6. september 2018

Resultatet var så forbavsende, at Havard-professor John Della Volpe først troede, at der var tale om en fejl i målingen. Han måtte gentage undersøgelsen, før han turde tro på konklusionen. Men den holdt: Færre end halvdelen af de unge amerikanere mellem 18 og 29 år går ind for kapitalisme, mens godt hver tredje stiller sig positiv over for et socialistisk alternativ.

»Flertallet af de unge er imod den måde, kapitalismen praktiseres på i dag. Og en tredjedel er åbne over for socialisme. Jeg tror, vi har en generation i USA, som prøver at redefinere, hvad demokratisk socialisme er,« siger John Della Volpe.

Volpe er direktør for meningsmålinger ved Institut for Statskundskab på Harvard University, hvor han siden årtusindskiftet har forsøgt at afdække holdningerne hos den amerikanske ungdom. Han er med andre ord en af dem, der ved mest om, hvad der foregår oppe i hovederne på de såkaldte millennials.

De opsigtsvækkende resultater, som Volpe præsenterede i 2016, er siden blevet reproduceret – og noget tyder endda på, at der i mellemtiden er sket en yderligere udvikling i ungdommens socialismebegejstring.

En Gallup-måling foretaget i august viste, at 51 procent af de 18-29-årige har et positivt syn på socialisme, mens en YouGov-undersøgelse fra sidste år fandt, at 44 procent af millennial-generationen ville foretrække at leve i et socialistisk land. Der er således ingen tvivl om, at der findes en væsentlig opbakning til en socialismen blandt de unge amerikanere.

Det, der til gengæld hersker udbredt tvivl om, er, hvad de unge egentlig mener med ’socialisme’. I kølvandet på meningsmålinger foretog Volpe derfor en række fokusgruppeinterviews for at nærme sig svar på spørgsmålet om, hvad de unge læser ind i begrebet.

Ifølge Volpe ønsker de unge sig det, han kalder en »mere medmenneskelig version af kapitalismen« – stærkere social infrastruktur, en tøjlen af finansmagtens indflydelse og et opgør med strukturelle barrierer, der hindrer adgang til uddannelse, sygesikring og faste ansættelser.

Men også social mobilitet og ulighed fylder.

»I mange år har vi fundet, at halvdelen af amerikanerne anser den amerikanske drøm for at være død. Den måling, vi foretog i foråret, viste, at unge mennesker oplever, at der eksisterer grundlæggende begrænsninger til hinder for deres opadstigning i det amerikanske samfund,« siger John Della Volpe.

Selv om det umiddelbart kan lyde langt fra revolutionslyst og en vision om arbejdernes ejerskab og selvstyring af produktionsmidlerne, kalder Volpe alligevel de unge amerikaneres nysocialisme for »en afvisning af status quo« – venstredrejningen knytter sig ikke kun til isolerede dagsordener, men slår tværtimod ud over en bred kam.

»Al evidens, vi har fra vores målinger af unge mennesker over det sidste årti, peger på, at de på alle områder – LGBTQ, klima, handelspolitik, affirmative action, økonomi, sygesikring, fattigdomsbekæmpelse – rykker til venstre,« siger John Della Volpe.

Berniekratisme

Blandt de unge nysocialister er 30-årige Meagan Day. Som mange andre meldte hun sig ind i Democratic Socialists of America (DSA) i forbindelse med Bernie Sanders’ 2016-kampagne, og i dag arbejder hun som skribent for det venstreorienterede tidsskrift Jacobin.

Hun modsætter sig, at ungdommens socialismeforståelse reduceres til et spørgsmål om gratis adgang til universiteterne, universel sygesikring og højere mindsteløn – det handler om mere end en venligere kapitalisme. Samtidig forklarer hun, hvordan socialismen i det store hele har været »ikkeeksisterende som politisk tradition i USA op til 2016«, hvilket har betydet, at den unge generation selv har måttet tager ejerskab over begrebets indhold og anvendelse.

»Vi har en masse mennesker, som for første gang er i færd med at regne ud, hvad socialisme betyder. De spænder lige fra berniekrater, som blot mener, at Sanders’ rolle er at omforme Det Demokratiske Parti, til revolutionære socialister, som identificerer sig med en marxistisk tradition. Imellem de to poler findes der en stor gruppe, som ikke tror på, at Det Demokratiske Parti kan redde os – og som mener, at det helt nødvendig med en arbejderbevægelse, der kan bekæmpe kapitalismen,« siger Meagan Day.

Inden Demokraternes konvent i 2016 havde den største socialistiske organisation i USA, Democratic Socialists of America (DSA), 6.500 medlemmer. I dag mønstrer de en opbakning på næsten 50.000, og alene mellem juni og august voksede den med 9.000 personer.

Den stejle udvikling i medlemstilslutningen skal blandet andet ses som følge af den unge, progressive new yorker Alexandria Ocasio-Cortez’ nylige primærvalgssejr over mainstreamdemokraten, Joe Crowley. Hendes forbavsende triumf spejlede Vermont-senatoren Bernie Sanders’ uforudsete succes under præsidentkandidatsvalgkampen i 2016, hvor han gav Hillary Clinton kamp til stregen.

Både Sanders og Ocasio-Cortez gik til valg som selverklærede socialister – et mærkat som ifølge John Della Volpe blot for få år siden havde fungeret direkte diskvalificerende.

Sådan er det ikke længere.

»For mange af dem, der ikke er millennials, er socialisme et ladet begreb knyttet til Sovjetunionen. Men hos millennials er det for manges vedkommende kapitalisme, der er et negativt ladet begreb. For dem har socialisme noget at gøre med at skabe et system, der giver adgang til det, de anser som grundlæggende menneskerettigheder: uddannelse, sundhedspleje og beskæftigelse,« siger John Della Volpe.

Tidsånden

Selv om det er en noget mudret og uklar definition, der ligger bag den socialistiske genopblussen, er det utvetydigt, at et politisk skred er indtruffet hos den yngre generation. Og mens Sanders’ 2016-kampagne står som et afgørende historisk nedslag, mener både aktivisten Meagan Day og forskeren John Della Volpe, at den egentlige forklaring på, hvorfor vi ser vækkelsen netop nu, skal findes andetsteds.

Meagan Day forklarer, hvordan hendes generation voksede op med løftet om, at hvis man holdt sig på dydens smalle sti og fik sig en god uddannelse, skulle man nok få et komfortabelt, vellønnet job – og derfra ville det kun blive bedre – intet at bekymre sig om. Men den fremtidsudsigt kom for manges vedkommende i karambolage med virkeligheden, efter Finanskrisen ramte i 2008.

»Det, jeg mødte, da jeg blev færdiguddannet – ligesom mange i min generation – var et arbejdsmarked, hvor det eneste, jeg kunne få, var ulønnede praktikophold eller dårligt betalte job, hvor jeg kunne blive fyret uden grund. Det var en barsk realitet, der ramte millioner af nyuddannede: Vi havde fået at vide, at hvis vi studerede hårdt, ville alting løse sig. I stedet kom vi ud i en verden, hvor forskellige parasitære aktører forsøgte at suge så meget af vores arbejdskraft som muligt og gav os så godt som ingenting til gengæld,« siger Meagan Day.

John Della Volpe mener tilsvarende, at finanskrisen og politikernes håndtering af den skal forstås som definerende livsbegivenhed for mange unge amerikanere. Både på grund af deres (i manges tilfælde) fuldstændigt uoverskuelige studiegæld, samt den måde, hvorpå de oplevede, hvordan »familie, venner og medlemmer af lokalsamfundet virkelig led.«

»Deres tidligste politiske minder er fra en recession, hvor det virkede til, at kun de mest velhavende – den rigeste ene procent – fik hjælp, fordele og blev reddet af staten. Og det har virkelig påvirket, hvordan de tænker. Deres politiske identitet blev formet i en kontekst, hvor finanskrisens følgevirkninger rasede,« siger John Della Volpe.

Den erfaring har ifølge Volpe ført til en ungdom præget af frustration og mistillid til det politiske system. De unge er desillusionerede. Og millennial-generationen er da også det segment med den laveste valgdeltagelsesprocent i USA – blot halvdelen af de 20 til 35-årige stemte ifølge Pew Research Center ved præsidentvalget i 2016, og ved valget i 2012 var tallet 46 procent.

Samtidig forventes de unge næste år at overtage babyboomernes (de 52 til 70-årige) plads som den største vælgergruppe i Amerika med 73 millioner stemmeberettigede.

»USA ville være et meget anderledes sted, hvis flere unge mennesker deltog i politik. Når det er sagt, er det vigtigt at forstå, at de hverken er opgivende eller uengagerede. Mange af de unge laver frivilligt arbejde og hjælper til i deres lokalmiljø. De tror bare ikke på, at man kan opnå forandringer via det traditionelle politiske system – så de omgår det,« siger John Della Volpe.

Og netop det aktivistiske engagement udpeger Meagan Day som helt afgørende for socialismens fremkomst i Amerika, hvor særligt 2011-bevægelsen Occupy Wall Street fortjener en stor del af æren.

Hun beskriver, hvordan Occupy »brød os fri fra tre årtier af dyb kynisme, hvor vi ikke troede på, at der fandtes noget alternativ til kapitalismen.«

»Før Occupy var den eneste måde, du kunne gøre dig fri på, ved at skabe din egen lille subkulturelle niche, hvor du kunne dyrke musik, farve dit hår pink eller blive veganer. Occupy var første gang, hvor folk begyndte at snakke om frihed gennem kollektiv handling mod de dominerende klasser, som undertrykker os og har indrettet systemet til at privilegere dem selv. For mange af os begyndte rejsen med Occupy,« siger Meagan Day.

Fremtidshåb

Det er ikke første gang, at den amerikanske ungdoms tilslutning til venstrefløjen er opadgående.

For 50 år siden så vi noget lignende. Dengang var den ledende organisation Students for a Democratic Society, der, som en del af det såkaldte New Left, slog på tromme for involverende demokrati, borgerrettigheder og antiimperialisme.

I de syv år mellem 1962 og 1969 voksede studenterorganisationen fra under 1.000 medlemmer til en tilslutning på omkring 100.000. Dobbelt så mange, som DSA har i kartoteket i dag.

Alligevel formåede Students for a Democratic Society ikke for alvor at organisere sig som tydelig politisk enhed. Og selv om Meagan Day anerkender sammenligningen og er bevidst om skrøbeligheden ved det nuværende momentum, ser hun fundamentale forskelle på de to bevægelser – først og fremmest, at New Left ikke havde blik for de økonomiske uligheder og uretfærdigheder.

»New Left var engageret i gadedemonstrationer mod krig, race- og kønsdiskrimination, men de opgav den økonomiske marxisme og havde et svagt forhold til arbejderklassen og fagforeningerne. Nu, i den moderne amerikanske socialisme, ser du vedholdende forsøg på at etablere en relation til arbejderbevægelsen i form af strejkestøtte og fagforeningsarbejde på arbejdspladserne,« siger Meagan Day.

Den økonomiske basisanalyse har ifølge Day i lang tid været fraværende, men også her blev finanskrisen som grunderfaring afgørende.

Hun forklarer, hvordan hendes generation blev opfostret med tanken om, at hvis der var nogle forhindringer i tilværelsen, skyldtes de alene sexisme, racisme og andre typer fordomme og forskelsbehandling.

»Mange af os blev undervist i identitetspolitikkens kerneargumenter på universitetet og fandt dem helt utilstrækkelige i forhold til at forklare verden omkring os. Og så oplevede vi, hvordan Hillary Clinton i primærvalget hovmodigt brugte identitetspolitik mod Bernie Sanders til at knuse en dagsorden, der havde gavnet kvinder, farvede og fattige uforholdsmæssigt. Vi så, hvordan identitetspolitik kunne udnyttes på en måde, der var antitetisk til klassepolitik,« siger Meagan Day.

Hun ser også en anden forskel på New Left og det nuværende anløb – i dag er venstrefløjen ganske enkelt bedre organiseret. Hun kalder New Left-bevægelsen for »stor og uhåndterlig« og i mangel på infrastruktur. Deres medlemmer var først og fremmest en »reservehær af demonstranter«.

Omvendt engagerer DSA sig i græsrodsarbejde, der ikke altid er »sexet og prangende«, men handler om den helt nære dør til dør-aktivisme.

Alligevel skræmmer muligheden for, at det hele endnu en gang kan løbe ud i sandet.

»Det er ikke første gang, at venstrefløjen oplever fremgang – men det er aldrig blevet til noget. Vi prøver at lære fra tidligere eksperimenter, og jeg tror, at vi går til problemerne på en måde, som ingen tidligere generation har gjort,« siger Meagan Day.

Og John Della Volpe spår da også den spirende ungdomsbevægelse en lys fremtid.

»Jeg tror sagtens, at en kandidat med Sanders’ profil kunne blive præsident inden for en overskuelige fremtid – det kunne være sket i 2016, hvis han havde vundet primærvalget. En progressiv, der går til valg på fri adgang til universiteterne, sygesikring til alle og den slags – tror jeg, at en sådan kandidat kunne blive præsident? Helt sikkert.«

Den 44 årige Ayanna Pressley slog tirsdag den progressive demokrat Mike Capuano i en af USA’s mest venstreorienterede valgkredse.
Læs også
Serie

Kan socialisterne sejre i Amerika?

Socialisme er ikke længere et fyord i USA. I flere Demokratiske primærvalg har venstreorienterede kandidater på overraskende vis vundet over deres moderate Demokratiske modstandere, og opbakningen til de socialistiske organisationer vokser hastigt.

Information følger den amerikanske ny-socialisme op til midtvejsvalget i USA, som også bliver afgørende for, hvilken retning  Det Demokratiske Parti bevæger sig frem mod præsidentvalget i 2020.

Seneste artikler

  • De fattige amerikanere er ikke skyld i Trump

    5. oktober 2018
    Sarah Smarsh er hvid amerikaner, kvinde og fra arbejderklassen. I sin nye bog ’Heartland’ går hun til angreb på den udbredte forestilling om, at Trumps vælgere er ’white trash’. Den måde at betragte det på underminerer nemlig solidariteten og modstanden i den store del af arbejderklassen, der aldrig kunne drømme om at stemme på præsidenten
  • Arbejderne i Amerika udviklede aldrig en klassebevidsthed. Det er de i gang med nu

    1. oktober 2018
    I mere end hundrede år har samfundsforskere og historikere undret sig over, hvorfor der ikke udviklede sig en slagkraftig arbejderbevægelse i USA, da det skete i Europa. Spørgsmålet er, hvorfor venstrefløjen aldrig for alvor bed sig fast i Amerika – og hvordan den er i gang med at gøre det nu
  • Elizabeth Warren er potentiel præsidentkandidat for Demokraterne – og kapitalist helt ind til benet

    20. september 2018
    Senator og mulig præsidentkandidat Elizabeth Warren har fremlagt en plan, der skal redde den syge kapitalisme og bekæmpe ulighed i USA ved at flytte milliarder fra de rigeste til middelklassen. Hendes vej udfordrer socialisterne i partiet, der mener, at mere stat løser problemerne — men til gengæld kan den tale til klassiske midtervælgere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Olaf Tehrani
  • Jakob Trägårdh
  • Anders Graae
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Thomas Tanghus
  • Annika Hermansen
  • Torben K L Jensen
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Henrik Leffers
  • David Zennaro
  • Peter Knap
  • Poul Erik Riis
Niels Duus Nielsen, Olaf Tehrani, Jakob Trägårdh, Anders Graae, Morten Hjerl-Hansen, Thomas Tanghus, Annika Hermansen, Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Henrik Leffers, David Zennaro, Peter Knap og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

De kan jo bare se på, hvordan Europa udviklede sig i en langt behageligere retning, indtil dumme politikere gjorde os langt mere forbundne med negativ, amerikansk ideologi.

Michael Waterstradt, David Hertz-Holm, Allan Stampe Kristiansen, Søs Dalgaard Jensen, morten rosendahl larsen, Estermarie Mandelquist, Lars Løfgren, Olaf Tehrani, Henrik Peter Bentzen, Jakob Trägårdh, Anders Reinholdt, Carsten Wienholtz, Verner Nielsen, Søren Bro, John S. Hansen, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

" ... hos millennials er det for manges vedkommende kapitalisme, der er et negativt ladet begreb. For dem har socialisme noget at gøre med at skabe et system, der giver adgang til det, de anser som grundlæggende menneskerettigheder: uddannelse, sundhedspleje og beskæftigelse,«"
Jamen, det er da også sandt.
Og vel også hvad der var tilfældet, i de nu forsvundne socialistiske stater.

Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Bettina Jensen, Anders Reinholdt, John S. Hansen, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

@Jens Thaarup Nyberg, som jeg husker det, var der ingen af de nu forsvundne socialistiske stater, der var demokratiske...!

Allan Stampe Kristiansen, Niklas Monrad, Olaf Tehrani, Henrik Peter Bentzen, Anders Reinholdt, Frank Hansen, Ejvind Larsen, Hans Aagaard og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Som sagt er der ikke noget der ikke er godt for noget - Trump og Brexit er/var et wake-up call for ungdommen i de to lande. Bernie Sanders og Jeremy Corbyn - de to gamle gutter der aldrig glemte deres ungdoms idealer og blev gnisten der satte fut i fejemøget - udnyttede uafhængigheden af de gamle medier med crowd-funding og en kampagne udenom de etablerede partier ledelse. Det samme sker andre steder med elan og begejstring. Tyskland,Frankrig,Spanien,Portugal som modvægt til den fascistiske højredrejning i østlandende. Corbyn og Labour kunne fint bruges i Europa.

Niels Duus Nielsen, Søs Dalgaard Jensen, Alvin Jensen, Henrik Peter Bentzen, Carsten Wienholtz, Henrik L Nielsen, Thomas Tanghus, Ejvind Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Winther 1500

USA er de facto lige så udemokratisk, som mange af de formelt udemokratiske stater. Det er påvist af førende Amerikanske politologer!
I Dk er er demokratiet også ved at blive udvandet. Dels af den dybere integration i EU. Dels af et erhvervsliv, som køber sig til stadig mere indflydelse.

Niels Duus Nielsen, morten rosendahl larsen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Henrik Peter Bentzen, Bettina Jensen, Anders Reinholdt og Søren Bro anbefalede denne kommentar

@Winther
Se gerne Noam Chomsky og Robert Reichs beskrivelser af dele af afdemokratiseringsprocessen, som rigtigt har taget fart siden de tidlige 80`ere.

Michael Waterstradt, Allan Stampe Kristiansen, Alvin Jensen, Olaf Tehrani, Henrik Peter Bentzen, Bettina Jensen, Anders Reinholdt, Ejvind Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Bassim Walid, den stemmer ikke, fordi den har været desillusioneret. Nu har den noget at kæmpe for, så skal den i lige så høj grad som tidligere unge generationer stemme. Det er jo nyt, at unge ikke stemmer - tidligere var stemmeretten noget, alle så hen til at få ved de 18 år.

Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Bettina Jensen, Henrik Peter Bentzen, Carsten Wienholtz, Ejvind Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

@John S Hansen, prøv lige at sammenligne med DDR - der skød landets soldater på deres landsmænd, når de forsøgte at flygte ud af landet.

"Michael Parenti, amerikansk professor i økonomi og international politik"
Korrektion, Parenti er professor i politisk videnskab.

Jens Winther, amerikanerne skabte Vietnamkrigen på en false flag-aktion og forårsagede noget nær folkedrab samt en katastrofe i landet. Samtidig ofrede man i omegnen af 60.000 amerikanske soldaters liv, foruden alle de psykisk og fysisk ramte - som i vidt omfang blev overladt til sig selv.

Er du i øvrigt opmærksom på at den tidlige antikommunistiske propagande anførte at kommunisme ville skabe kaos og anarki, mens den mere modne antikommunistiske propaganda baserede sig på dehumanisering og totalitarisme? I samme periode har vi kunnet iagttage USA og Storbritanien, som historisk vel er de historisk set stærkeste, nationale bidragydere til antikommunisme/antisocialisme, støtte og alliere sig med totalitære stater i frembringelsen af kaos og anarki i lande, som i mange tilfælde har forsøgt sig med udvikling af socialstatslige/socialistiske/kommunistiske - eller på anden vis generet amerikanske/britiske interesser. Et pænt kuriosum.

Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, John S. Hansen, Anders Graae, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Henrik Peter Bentzen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

»Flertallet af de unge er imod den måde, kapitalismen praktiseres på i dag. Og en tredjedel er åbne over for socialisme. Jeg tror, vi har en generation i USA, som prøver at redefinere, hvad demokratisk socialisme er,« siger John Della Volpe.
Netop, hvordan opfatter de, hvad socialisme er ? Sikkert ikke som Enhedslisten - hverken nu eller for 30 år siden.
Tyngdekraften kan ikke afskaffes, men man kan indrette sig derefter, så skadevirkninger undgås.

Henrik Brøndum

I Guder hvis man snart er nødt til at lære russisk eller kinesisk for at kunne lave nogle ordentlige forretninger, det havde jeg dog aldrig troet.

Henrik Brøndum

@Bassim Walid

Nu er indisk lidt diffust, bl.a. med den konsekvens at langt de fleste indiske forretningsmaend gerne taler engelsk.

"Der er aldrig tale om at Staten skal overtage produktionsapparetet - hvilket jo er, hvad virkelig socialisme handler om."

Hvilken virkelighed er reference her? Marx - socialismens historisk mest virkelige grundlægger, betragtede staten, med proletariatets diktatur (som eksempelvis kunne ligne Pariserkommunen i struktur) som en overgang til et samfund hvor centralmagt opløses og mennesker i små fællesskaber. Ét af de få mål, Marx faktisk definerede for sit arbejde, var individuel/social emancipation. Han var optaget af at mennesket frigøres fra økonomisk determinisme, at det anvender/restituerer sine menneskelige ressourcer/muligheder og skaber samfund/sociale fællesskaber i harmoni med naturens love. Det er der ikke meget centralstat over.

I øvrigt ret enig i at 'demokratisk socialisme' i vore mainstreammedier og svært markedskapitaliserede, offentlige debatter typisk udgør en billig pastiche.

@Winther
Og man kunne fortsætte. USA aflytter og spionerer på egen borgere, og andre landes borgere(og statsledere). USA billiger tortur. Fængsler mennesker uden retligt grundlag, på ubestemt tid(Guantanamo). Skyder på egen borgere(Kent State, m fl.)
Når du nu nævner det hedengangne DDR, så er det slående, at USA faktisk ikke har meget at lade dem høre - i forhold til fravigelse af almindlige retsssikkerhedsmæssige principper, som man indtil starten af 00 `erne tog for givet i vestlige liberale demokratier. Og vi i DK kan jo også være med på den glidebane, bl.a. takket være A. Fogh.

Ikke for at føje spot til skade - men John S. Hansen; du mangler dronekrigen - USA's selvbestaltede krig mod vilkårlig terror, hvor man har bemyndiget sig selv til frit og kvit (samt hvor som helst på kloden) at kunne nedskyde individer og grupper, man på kryptisk vis er blevet opmærksomme på udgør en trussel i en terrorsammenhæng.

USA vandt den kolde krig og tjente formuer på at opruste den vestlige hemisfære. Den kolde krig overlappedes af krigen mod stoffer - som hovedsageligt fandt sted i Syd- og Mellemamerika, hvor Columbia, Panama, Nicaragua, Honduras og andre lande blev mål for ulovlige krigshandlinger, narkotikaforbrydelser og statskup foranstaltet af de amerikanske myndigheder. Derpå fik vi krigen mod terror, som forekommer endeløs ... og af Obama blev erklæret for afsluttet i 2015 - men på ingen måde er afsluttet i praksis.

Mht. Guantanamo, så var det magtpåliggende for Obama at nå et resultat, og det lykkedes bl.a. at flytte fanger til Saudi-Arabien, Emiraterne og andre samarbejdende stater. Men det allervigtigste anliggende, nemlig en kriminalteknisk undersøgelse og retssag mod Khalid Sheikh Mohammed, er ikke kommet i stand. Mohammed, som er rapporteret af have tilstået hovedansvaret for angrebet på WTC i 2001, blev som bekendt bl.a. waterboardet næsten to hundrede gange på en måned og flere gange søvnberøvet i op til 180 timer, før han angiveligt tilstod. Mohammed's forsvarer forventer at en retssag måske kan finde sted indenfor nogle år - men der vil givet komme en appelsag siden, som kan lægge et par dekaders ventetid yderligere på. Nu kan man næppe forvente at den brede offentlighed har stor sympati for Mohammed, muligvis er han også impliceret i 9/11, men det er stadig slående hvordan det amerikanske demokrati arbejder, herunder at retsstillingen vendes på hovedet efter behag - og hvor nødvendigt det er for de amerikanske magthavere at producere en ekstrem propaganda.

Jens Thaarup Nyberg

... men så taler man om en social/økonomisk revolution, og ikke om at undergrave.
Det, der undergraves er tilliden til det eksisterende økonomiske system, en undergavning der medfører ønsket om en revolution.

R. Wright : “Socialism never took root in America because the poor see themselves not as an exploited proletariat but as temporarily embarrassed millionaires.”

Jens Thaarup Nyberg

John S. Hansen
Det forudsætter så, at socialisme udgår fra de fattige; men socialisme udgår fra de socialt bevidste, velsituerede mennesker med tanke for et velfungerende samfund.