Læsetid: 8 min.

USA’s største delstat stiller sig i spidsen for modstanden mod Donald Trump og hans politik

Lige fra aktivistgrupper i det venstreorienterede San Francisco til pensionerede skolelærere i Californiens konservative landbrugsområde lægger pres på lokale politikere for at modsætte sig Trump-regeringen. Strategien er i vid udstrækning lykkedes. Californiens regering og demokratiske politikere i Washington hører til de mest slagkraftige modstandere af Trump
Titusinder demonstrerede i San Francisco, da topmødet Global Climate Action Summit blev afholdt den 13. september. Demonstranternes budskab var hovedsageligt, at olieboring i Californien bør stoppes.

Titusinder demonstrerede i San Francisco, da topmødet Global Climate Action Summit blev afholdt den 13. september. Demonstranternes budskab var hovedsageligt, at olieboring i Californien bør stoppes.

Marian Carrasquero

29. september 2018

FRESNO, CALIFORNIEN – Allerede nogle få uger efter indsættelsen af Donald Trump som USA’s præsident i januar 2016 havde de to pensionerede skolelærere, Beverly og Dave Derby, fået nok. De ville gøre modstand.

Men det er noget af en udfordring, hvis man bor i Californiens enorme landbrugsområde, San Joaquin Valley, som ligger indeklemt mellem Stillehavskysten i vest og Sierra Nevada-bjergkæden i øst, og som strækker sig fra San Francisco i nord til Los Angeles i syd.

I årtier har San Joaquin Valley været en konservativ højborg for Det Republikanske Parti. Med en enkelt undtagelse er alle kongresmedlemmer fra denne region republikanere. Og en af Trumps mest loyale republikanere i Repræsentanternes Hus, Devin Nunes, har repræsenteret valgkredsen omkring byen Fresno siden 2003.

Trods Trumps sejr og Nunes’ talrige succesrige genvalg mistede de to pensionerede skolelærere ikke modet. For halvandet år siden stillede Dave og Beverly Derby sig op foran den kontorbygning i Fresno, hvor kongresmedlemmet har til huse.

De havde medbragt skilte, som kritiserede Nunes for at være en utilgængelig repræsentant for folket, der kun plejer de republikanske vælgeres interesser.

Kontoret ligger ved et gadekryds i Clovis, en forstad til Fresno. Der er et lyssignal, hvor trafikken er særlig tæt omkring frokosttid. Og åbenhjertige, som amerikanerne kan være, oplevede parret hurtigt, at nogle bilister dyttede i sympati med deres budskab, mens andre udtrykte deres misbilligelse.

I løbet af kort tid voksede tomandsdemonstrationen.

»To blev til 20, og 20 til 40 og 60, og for en måned siden var vi nået op på 100,« fortæller Dave Derby, der indtil sin pensionisttilværelse var inspektør på en skole i Fresno.

Siden februar 2017 har demonstrationen fundet sted hver tirsdag. I sommerferien deltog nogle gymnasieelever og universitetsstuderende. Ellers er det udelukkende pensionister og primært tidligere skolelærere, der dukker op. De medbringer deres egne skilte og prøver at engagere de forbikørende bilister.

Tirsdag i sidste uge havde de fleste medbragt skilte, der støtter Nunes’ modkandidat Andrew Janz. Han arbejder til daglig som anklager i byretten, og ifølge den seneste meningsmåling har Janz en hæderlig chance for at besejre Trump-loyale Nunes til midtvejsvalget i november.

Tea Party som model

Siden Trumps valgsejr er denne type demonstrationer blevet udbredt i USA. Og de har en tydelig parallel i Tea Party-bevægelsens mobilisering af konservative vælgere efter præsident Barack Obamas indsættelse i 2009.

»Vi har lært meget af Tea Partys erfaringer og metoder,« fortæller Francesca Wander, der er en af initiativtagerne i San Francisco til den landsdækkende gruppe Indivisible.

»Ligesom Tea Party-aktivisterne pressede republikanske politikere til at gøre modstand mod Obama, øver vi i Indivisible pres på demokratiske lokalpolitikere og Californiens repræsentanter i Washington, D.C.,« siger Wander under gruppens ugentlige møde en søndag eftermiddag i en lutheransk kirke midt i San Francisco.

Flere andre nyopståede landsdækkende organisationer udfører et lignende politisk arbejde. Det gælder f.eks. Swing Left, Flippable og Sister District Project. Alle er direkte involveret i at hjælpe demokratiske kandidater, der stiller op til et politisk embede – lige fra byråd til Kongressen – med at mobilisere vælgere til at stemme på valgdagen 6. november.

I en bredere national sammenhæng går Californien forrest i modstanden mod Trump-regeringens og republikanernes politik. Det hænger sammen med, at Californien er langt den største delstat i USA med en økonomi, der er den femtestørste i verden (efter USA, Kina, Japan og Tyskland og før Frankrig og Storbritannien).

På det politiske kort er Californien samtidig den delstat i USA, der er mest domineret af demokraterne. Guvernør Jerry Brown er demokrat, partiet sidder på et solidt flertal i begge kamre af delstatsparlamentet i hovedstaden Sacramento, begge senatorer er demokrater og endda kvinder (Dianne Feinstein og Kamala Harris), og kun 14 ud af Californiens 53 medlemmer af Repræsentanternes Hus er republikanere.

»Vi plejede at have republikanske guvernører. Tænk på Ronald Reagan! Men den æra er for længst ovre. Republikanerne er blevet et permanent mindretalsparti i Californien,« fortæller Steve Mayer, en advokat i San Francisco, der bl.a. er specialist i valglove.

Der er flere forskellige årsager til, at republikanernes er svækkede. Den frie og liberale livsstil i Californien har i årtier tiltrukket indvandrere med progressive synspunkter fra andre delstater. Den højteknologiske industri i Silicon Valley og San Francisco, underholdningsbranchen i Los Angeles og USA’s største offentlige universitetssystem er endvidere domineret af overvejende demokratiske vælgere.

Latinoers voksende indflydelse

Men hvis man skal pege på den vigtigste faktor, siger advokat Mayer i sit kontor i en skyskraber med udsigt til San Franciscos berømte Golden Gate-bro, må det være latinoers hastige befolkningstilvækst. Siden 2000 har amerikanere af kaukasisk afstamning været i mindretal i Californien; i 2014 overhalede latinoer den hvide befolkning. Hertil skal lægges store mindretal af afroamerikanere og amerikanere med asiatiske rødder.

Indtil slutningen af sidste århundrede formåede republikanske politikere i Californien at tiltrække nok stemmer fra latinovælgere til at vinde guvernørposten og valg til delstatsparlamentet i ny og næ. Men det fik et brat ophør efter en folkeafstemning i 1994 om et forslag, der ville begrænse indvandringen fra Mexico og Latinamerika.

Forslaget blev støttet af den republikanske guvernør Pete Wilson og republikanske politikere. Det ville oprette et delstatsorgan, som skulle undersøge californieres statsborgerskab og ville desuden afskaffe gratis sundhedspleje, uddannelse og andre offentlige tjenesteydelser for dokumentløse indvandrere.

Ved folkeafstemningen blev forslaget (Proposition 187) vedtaget med et knebent flertal. I 1998 kendte en forbundsdomstol i Californien det imidlertid for forfatningsstridigt. Det er derfor aldrig trådt i kraft.

»Ikke desto mindre har latinobefolkningen aldrig tilgivet republikanerne. Det afskrev partiet fra at genvinde magten i mange årtier frem,« siger Steve Mayer.

Californiens regering har gjort mere modstand end andre delstater og generelt været en torn i øjet på præsident Trump.

Ved enhver given lejlighed søger californiske politikere at stikke en kæp i hjulet på regeringens politik, og fordi den amerikanske forfatning ikke definerer en tydelig opdeling af magten mellem delstater og forbundsstat, ender stridsspørgsmål som regel ved forbundsdomstole og højesteret.

Der er flere vigtige eksempler.

Sidste år vedtog delstatsparlamentet nogle love, der har til formål at beskytte dokumentløse indvandrere uden et kriminelt generalieblad mod at blive tilbageholdt af en føderal politienhed, der er ansvarlig for at deportere dokumentløse indvandrere.

Det er ikke, fordi den føderale politistyrke bliver nægtet at arbejde i Californien. De nye love fratager dog lokale ordensmyndigheder en forpligtelse til at tjekke f.eks. en bilists statsborgerskab og videresende oplysningerne til det føderale politi, hvis den pågældende skulle opholde sig ulovligt i USA. Denne nye praksis i Californien er i strid med nye forordninger udstedt af Justitsministeriet.

Trump, der blev valgt på et løfte om at fremskynde hjemsendelsen af immigranter og opføre en grænsemur, er ikke overraskende oprørt over Californiens beskyttelse af dokumentløse immigranter (der formodes at være 2,5 mio. i delstaten). Justitsminister Jeff Sessions tilkendegav da også straks, at forbundsstaten vil lægge sag an mod Californien.

Kampen mod smog

Californiens klimapolitik har også været en torn i øjet på Trump.

Den nationale regering er i gang med at udvande og i nogle tilfælde afvikle forbundslove og regulativer, der har til formål at bekæmpe luftforurening. Mere specifikt vil man fjerne en dispensation, Californien fik i 1970’erne, som sætter en højere standard for forureningsfiltre installeret på køretøjer end i andre delstater. Det oprindelige formål var at nedbringe smog fra udstødningsgas i storbyer, hvilket stort set er lykkedes.

I dag hjælper de mere effektive forureningsfiltre med at reducere udledning af CO2 fra en bilpark i Californien på 14,5 mio. køretøjer. Igen vil det blive domstolene, der skal afgøre striden, med mindre amerikansk bilindustri vælger at installere et filter, som det i Californien, på alle køretøjer solgt i USA.

Trods disse initiativer har guvernør Brown generelt været mere kompromissøgende end andre demokratiske ledere i Californien.

Til The New Yorker Magazine udtrykte Brown i marts ængstelse over den dybe polarisering mellem demokrater og republikanere. »Sidste gang, vi oplevede det, endte det med en borgerkrig,« sagde guvernøren, der træder tilbage til januar.

Denne indstilling deler partiets ledelse ikke. Dagen efter Trumps valgsejr i 2016 udsendte Kevin De Leon, formand for Californiens senat, og flertalsleder i underhuset, Anthony Rendon, en yderst skarp fordømmelse af de amerikanere, der havde stemt på Trump.

»I dag vågnede vi op og følte os som fremmede i vort eget land, fordi amerikanerne i går gav udtryk for en opfattelse af pluralisme og demokrati, som ikke er i overensstemmelse med californieres værdier,« lød det fra de to demokratiske toppolitikere.

Californiske toppolitikeres konfrontatoriske linje over for Trump-regeringen skyldes i høj grad et vedvarende pres fra græsrødderne. Efter Womens March i januar 2017 opfordrede den nydannede nationale organisation, Indivisible, sine lokale afdelinger til at arrangere møder med senatorer og kongresmedlemmer i deres delstat.

I San Francisco mødte flere hundrede kvinder op uden for senator Diane Feinsteins kontor og stillede krav om at møde hende ansigt til ansigt. Det varede ikke lang tid, før en delegation på tre kvinder fra Indivisible fik foretræde. Samme optrin udspillede sig hos de fire kongresmedlemmer, der er valgt fra kredse i og omkring San Francisco.

Allerede i april 2017 gik senator Feinstein (der er 85 og genopstiller til senatet i år) med til at holde et tv-transmitteret møde med vælgerne.

»Det var det første Town Hall-møde, hun har holdt, siden hun blev valgt til senatet i 1992,« siger en stolt Francesca Wander fra Indivisible i San Francisco.

Satser på midtvejsvalgene

Francesca Wander, 60 år, arbejder for en kreditforening i San Francisco og opfatter sig som en »demokratisk socialist«. Uden omsvøb kalder hun Trump »en mentalt syg præsident, der inkarnerer et grådigt amerikansk erhvervsliv«.

»Trump er ikke andet end et symptom på en sygdom, der har inficeret den private sektor – nemlig tørsten efter kortfristet profit. Nogle få æder sig ind på et voksende overskud og lader resten af os kæmpe for at skaffe mad og betale dyre boliger. Det er uanstændigt med den ulighed,« siger hun.

Fuld af entusiasme fortæller Wander om de mange sejre, hun mener, at Indivisible har vundet i det seneste halvandet år ved at lægge pres på politikerne. Aktivisterne skal have fået senator Feinstein til at prøve at stoppe udnævnelsen af den konservative kandidat til Højesteret, Neil Gorsuch. Selv om hun er kendt som en høg, stemte hun imod forsvarsbudgettet for 2018-2019.

»Det lyder måske ikke af meget. Men Feinstein er en ret moderat demokrat,« understreger Wander.

I delstatsparlamentet skal det være lykkedes for Indivisible at fremme flere progressive lovforslag inden for områder som miljøpolitik og våbenkontrol.

Men under mødet i kirken i San Francisco denne søndag eftermiddag er al opmærksomhed rettet mod midtvejsvalget til Kongressen. Nye aktivister bliver instrueret i det budskab, man skal levere til vælgere, når de snart kører til nærliggende valgkredse i San Joaquin Valley, hvor håbet er at udskifte republikanske kongresmedlemmer med demokrater.

Opgaven er ikke umulig. Den markante kulturforskel mellem californiere, der lever langs kysten, og beboere i Central Valley kan dog blive noget af en hindring.

Emily Morris, en anden lokal leder i Indivisible, siger:

»Det er lidt af et kulturchok at komme ud i de konservative valgkredse. Jeg havde aldrig før set et Trump-skilt, og der er mange af dem. På cafeer er tv-kanalen stillet ind på Fox News, mens det er på CNN og MSNBC her i San Francisco.«

Serie

Midtvejsvalg i USA 2018

Den 6. november stemmer de amerikanske vælgere til midtvejsvalgene til Kongressen. Meningsmålinger peger på et magtskifte i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne skal vinde 23 sæder fra Republikanerne for at opnå flertal. En Demokratisk sejr kan i de næste to år binde præsident Trump på hænder og fødder, og måske føre til en rigsretssag. 

Information dækker valgkampen gennem reportager fra de mest ihærdige Trump-modstandere i Californien til de vigtige svingstater Michigan og Florida.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Californien må gøre det selv, da deres politikere er høgeagtige og højreorienterede. Californien er venstreorienteret. Og vil gerne havet sundheds-system som vores, men deres demokratiske politikere f.eks. Guvernør Jerry Brown vil ikke.
Den demokratiske senator: Kamala - Den nye kvindelige Obama - Harris er en neoliberal demokrat, som offentlig anklager i LA gik hun netop ikke efter de rige, men brugte al tid på at fængsle de fattige
.
Den anden senator Feinstein er en superhøg. Feinstein viste under de juridiske høringer af Kavanaugh at hun ikke forstå hvad der foregår rundt om hende. Under de afgørende afstemninger kan man hører hende spørge den aldrende formand, hvad de egentlig stemte om. Formand var heller ikke sikker!

Begge senatorer har stemt for Trumps udvidelse af det i forvejen enorme militærbudget og hans udvidelse af sikkerhedsstaten. Vil han have en mur mod Mexico får han også den med stemmer fra Feinstein og Harris.

Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Henrik Rasmussen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Synes det er spændendes med Californiens politik og sikkert godt for hele USA. Danmark ku måske lade sig inspirere af Californiens politik og politikere i stedet for plattityder fra DF med sin fremmed fientlige politik, med forslag som vil man ikke tage i hånd så kan man ikke blive dansk stadsborger og forslag fra Socialdemokraternes T. Bramsen, at om man som invandrer bliver taget 3 gange uden billet i tåg, bus og hvad ved jeg, så er det udvisning af DK som gælder.