Læsetid: 9 min.

Verden derude brænder – det er ikke teater

For sjette gang siden 2008 mødtes flere hundrede studerende, forskere og aktivister for i Malmøs gamle underholdningsteater at diskutere vejen til en ny økonomi. Stemningen var høj og vejen lang
»Jeg leder efter svarene på, hvorfor den viden vi har, ikke har ført til reelle forandringer,« siger Elena Hofferberth, der er ph.d.-studerende og deltager på den sjette internationale konference om degrowth i Malmø. 

»Jeg leder efter svarene på, hvorfor den viden vi har, ikke har ført til reelle forandringer,« siger Elena Hofferberth, der er ph.d.-studerende og deltager på den sjette internationale konference om degrowth i Malmø. 

Martin Giles

28. september 2018

Der er noget både logisk og håbefuldt i at henlægge den sjette internationale konference om degrowth – på dansk måske ’modvækst’? – til Folkets Park i Malmø. At stille økonomien om til noget andet end den kendte, kriseplagede vækstøkonomi kræver folkelig deltagelse.

Men at henlægge konferencens hovedtaler til Nöjesteatern, underholdningsteatret, i den ene ende af folkeparken er måske lovlig optimistisk.

Godt nok er stemningen smittende blandt de 500 deltagere i de dybrøde plyssæder i den fine teatersal, men at forestille sig, at det bliver ren underholdning, endsige a walk in the park, at omstille vækstøkonomiens supertanker til bæredygtighed er nok at presse optimismen over grænsen.

Det fremgår da også af konferencen over fem dage med dens mange taler, debatter, workshops og aktivistiske initiativer, at der er mange barrierer – politiske, økonomiske og mentale – for en transformation af det bestående.

Dette er altså den sjette internationale konference om alternativer til vækstøkonomien. Som besøgende på den anden degrowth-konference i Barcelona i 2010 husker man den inspirerende atmosfære af akademisk seriøsitet og entusiastisk forandringsvilje. Som det dengang lød i avisens reportage om Barcelona-konferencens mange unge deltagere:

»Nok søgende og famlende over for den enorme udfordring, men samtidig imponerende kompetente, saglige og jordbundne. Her er ingen floskuløs revolutionsromantik, skjulte partipolitiske dagsordener eller sekteriske slagsmål som før i tiden. Heller ingen frustreret resignationsretorik. Til gengæld en tydelig længsel efter at være med til at skabe noget nyt, der er smukkere, rigere og mere holdbart, end det bestående.«

Det er fristende at skrive nøjagtig det samme her fra Malmø, otte år senere. Hvilket i sig selv er tankevækkende.

Inge Røpke, Danmarks eneste professor i økologisk økonomi fra Aalborg Universitet, skal på talerstolen for at holde keynote-forelæsningen på konferencens andendag.

»Det opløftende ved at komme her er, at det er her, de unge er,« hvisker hun på vej op til scenen.

Og islættet af studerende, ph.d.er, yngre forskere og bevægelsesaktivister er markant, tilsyneladende afspejlende en skærpet interesse for at søge nye modeller for samfundets indretning og nye veje til både velfærd og bæredygtighed.

Røpke: Vær beredt

»Degrowth-miljøet er karakteriseret ved en masse konstruktive aktiviteter, hvor mange af jer søger at blive del af omstillingen ved at arbejde med permakultur, økosamfund osv. Men vi er også er nødt til at arbejde med kritikken – hvilket mange af jer selvfølgelig gør – kritik af de store uligheder og de neoliberale politikker etc. Vi er nødt til at gå på to ben. Vi må dekonstruere de myter og forståelser, der udgør barrierer for omstilling til bæredygtighed,« siger Inge Røpke i sin forelæsning.

Hun anbefaler, at man lærer af neoliberalisterne, hvis politik overrasende nok har overlevet den dybe økonomiske krise.

»Måske var vi ikke i tilstrækkelig grad klar med en anden politik, som kunne have taget over,« siger Røpke og citerer den økonomiske neoliberalismes fader, Milton Friedman, som i 1982 – da Ronald Reagan og Margaret Thatcher havde grebet hans økonomiske doktrin – skrev:

»Kun en krise – reel eller opfattet som sådan – skaber reel forandring. Når krisen indtræffer, afhænger de valgte handlinger af, hvilke ideer der er i omløb. Det er efter min mening vores grundlæggende opgave: At udvikle alternativer til den eksisterende politik, holde dem levende og tilgængelige, indtil det politisk umulige bliver det politisk uundgåelige.«

»Han har en pointe – og de neoliberale stod klar i kulissen, da keynesianismen løb ind i problemer i 1970’erne. Måske er vi ikke i tilstrækkelig grad klar med en ny model for økonomien,« bemærker Inge Røpke.

Hendes nøglebudskab er, at en ny bæredygtig økonomi – en »økologisk økonomi« – må anlægge et biofysisk perspektiv og tage afsæt i, at der er reelle grænser for klodens ressourcer, atmosfærens kapacitet til at absorbere CO2 etc., og at det i dag er blevet nødvendigt at mindske volumen af menneskehedens biofysiske stofskifte. Dette skal ifølge Røpke kombineres med sociale kriterier, så udviklingen kommer til at forløbe inden for det råderum, der er beskrevet med den såkaldte doughnutmodel for økonomien.

»Mainstreamøkonomien regner altid i penge, og når man regner i penge, kan man nå frem til absurditeter, så som at Danmark er nødt til at udtømme sine olie- og gasreserver i Nordsøen for at finansiere omstillingen til bæredygtighed. Hvis man regnede i biofysiske størrelser, i natur, ville man aldrig ende med den slags absurditeter,« siger hun.

Inge Røpke kalder det »nonsens«, når dagens altdominerende makroøkonomiske modeller og mainstreamvisdom fortæller, at enhver krise blot er en kortvarig forstyrrelse, og at systemet altid, som efter en naturlov, vil bevæge sig tilbage til ’den normale’ kurs med fortsat vækst.

Hun gør opmærksom på, at den neoklassiske økonomi længe har været udsat for kritik fra ikke blot økologiske økonomer, men fra en stribe økonomiske skoler uden for mainstream – marxistiske økonomer, feministiske, postkeynesianske, institutionelle m.fl., under ét kaldt heterodokse skoler.

De står imidlertid i hver sit hjørne med hver sin model, indfaldsvinkel og mærkesag, hver sine tidsskrifter og sammenslutninger, hvorfra de kritiserer mainstream. Disse skoler bør forsøge at udvikle en fælles platform, som kan bane vej for alternativet til den neoklassiske model, der på mange måde er kommet til kort, mener Røpke.

En særlig boble?

Efter forelæsningen høster professoren fra Danmark stort bifald fra forsamlingen i Nöjesteatern.

Francois, en ung mand med fransk accent, spørger, hvad der driver hende, hvorfra hun får overskuddet til at tale for nye løsninger trods modvinden fra mainstreamøkonomer. Røpke svarer, at det bl.a. er mødet med så mange engagerede unge, der giver overskud.

»Jeg må ganske vist indrømme, at jeg er ret pessimistisk omkring den aktuelle situation, men man kan selvfølgelig ikke bare læne sig tilbage. Det giver ingen mening. Man er nødt til at blive ved – hvad ellers kan man gøre,« ler hun, og salen klapper igen.

Fra salen takker en ung kvinde for forelæsningen, bemærker at det grundlæggende var indsigter, forsamlingen godt kender, og minder om, at verden og bevægelsen for en ny økonomi er under tidspres. Så hvad skal der til, spørger hun, for at være klar, når den næste krise rammer.

Kvinden, Elena Hofferberth, er ph.d.-studerende på University of Leeds, hvor hun gransker de systemiske drivkræfter, der skaber ulighed, finansiel ustabilitet og økologisk krise.

»I lyset af klimaændringerne har vi virkelig travlt, men når man ser 30, 40, ja selv 150 år bagud, så havde man faktisk diskussionerne om vækstøkonomiens grænser og omkostninger. Så jeg mener ikke, det er et spørgsmål om manglende viden, men om hvordan vi kan implementere forandringer,« siger hun til Information efter forelæsningen.

»Det er frustrerende, at vi på trods af erfaringerne med finanskrisen nu synes back to normal i måden at forvalte økonomien på. Så jeg leder efter svarene på, hvorfor den viden vi har, ikke har ført til reelle forandringer.«

– Så hvad får du ud af konferencen her?

»Det er inspirerende, fordi der er så mange mennesket, som tænker over disse spørgsmål og vil skabe konkret handling. Min frustration handler om faren for, at dette forbliver i en særlig boble og forbliver ideer og teorier frem for at blive omsat til praksis,« siger Elena Hofferberth.

– Hvad er dit eget svar på spørgsmålet, du stillede Røpke?

»Måske at vi skal være mere opmærksomme på, hvem der har en interesse i, at denne dagsorden ikke bliver realiseret. Jeg deltog f.eks. i en workshop her om at sætte en overgrænse for indkomster og formuer. Vi bør være bevidste om, hvilken modstand det vil møde fra dem, som har store indtægter og formuer og derfor tænke over strategier i forhold til den modstand,« siger hun.

Klimaet overskygger alt

På konferencen i Folkets Park er der en endeløs række af debatter, workshops, kulturelle aktiviteter, bogpræsentationer foruden kaffe- og spisepauser i solskinnet. Men gennem det meste går som en rød tråd fornemmelsen af tidnød. At det haster at ændre på gældende strukturer.

Andreas Malm er vokset op med parken som legeplads. I dag er han humanøkolog på Lunds Universitet og en af dem, der fra scenen i Nöjesteatern betoner, hvor knap tiden er.

»Krisetilstanden for klimaet handler ikke om fremtiden – den er over os. Det er åbenlyst for enhver, og for mig er dette det altoverskyggende emne, der bør definere vor politiske dagsorden. Jeg mener, det går forud for alt andet,« siger han og henviser til de rapporter, der beskriver behovet for at halvere de globale udledninger hvert årti fremover for at afværge klimatiske amokløb. Han taler for et øjeblikkeligt stop for al indenrigsflyvning i Sverige og for, at verden derfor må tåle det markante ekstra ressourceforbrug, der i en periode vil følge af en sådan accelereret omstilling, f.eks. en voldsom ekspansion af det svenske tognet nødvendiggjort af det ønskede flystop.

Det andet, Malm taler for, er modstand.

»Tiden er inde til at gå fra protest til modstand. Fra protester i form af udsagn som ’vi vil ikke have udledninger’ til modstand ved fysisk at lægge sig imellem for at lukke udledningerne ned,« siger han og henviser til blokader i Europa mod nye fossile energiprojekter.

»Det passer sig for os som akademiske miljøfolk at bevæge os ud af den akademiske boble og tage del i reelle, direkte aktioner,« understreger han. Og salen hujer og klapper.

’Verden derude brænder’

I et helt andet oratorisk temperament betoner professor Alf Hornborg, også humanøkolog i Lund, at situationen er akut. Han begynder sit indlæg med at fortælle, at han aftenen før er blevet ringet op af sin hustru, som fortalte, at den landbrugsejendom på den svenske østkyst, som parret har beboet i 42 år, er ramt af de skovbrande, som samtidig med konferencen hærger Sverige.

»I dette øjeblik brænder min skov. Verden derude brænder, bogstavelig talt. Klimaændringer er andet og mere end en abstrakt diskurs,« siger han.

Hornborgs emne er penge, og han siger, at penge er »drivkraften bag klimaændringer. Det er selve grunden til, at denne planet måske ikke er beboelig for mennesker om hundrede år fra nu.

Paradokset er, at dette stadig ikke står klart, mener han. Mange vil nævne ’vækst’ som årsag til krisen, nogle vil sige ’kapitalisme’, andre ’globalisering’ og atter andre ’marked’ eller ’neoklassisk økonomi’.

»Alle disse fænomener er resultat af et eneste, mere grundlæggende problem, som til stadighed synes at forblive den usynlige elefant i lokalet. Det er som vand for fisk: Vi ser det ikke, og derfor taler vi ikke om det.«

»Det er denne meget skøre idé kaldet penge. Antagelsen om, at alt, hvad du måtte have, kan udskiftes med alt andet,« siger Hornborg og nævner, at regnskove via penge kan substitueres med Coca-Cola, koralrev med iPhones.

»Ingen anden art på planeten kunne have opfundet en så besynderlig forestilling, men der er jo heller ingen anden art, der er på vej til at gøre planeten ubeboelig.«

Han påpeger, at penge er menneskeskabte redskaber, men redskaber som har overtaget kontrollen med vort liv.

»Redskaberne bliver vor herre. De tvinger os til en bestemt adfærd. Uden penge ingen grådighed,« siger Hornborg med reference til Karl Marx.

Pengene er drivkraften, der har ført til globalisering og inspireret til lave lønninger og slappe miljøregler i dele af verden, ligesom pengene har drevet økonomer til at have fokus på termer om effektivitet og rationel adfærd. Det er pengene, der definerer mennesker som adskilte, konkurrerende, udskiftelige.

Når kapitalister udnytter andre, er det ikke fordi de er onde, det er fordi reglerne er indrettet sådan, betoner Alf Hornborg.

»Disse regler er skrevet af mennesker. De er ikke som termodynamikkens love, de er sociale konstruktioner. Og det er heldigt, for det betyder, at de kan bryde sammen, som vi så det med Wall Streets kollaps. Penge kan opløse sig i den blå luft.«

»Det er, hvad jeg håber på: At det forstås, at penge blot er en boble, og når den er bristet, vil vi vide, hvad virkeligheden er, og hvordan vi skal håndtere den.«

Sådan fyldes det gamle teater med både gamle og nye ideer og engagerede diskussioner. På sidstedagen, lørdag, går degrowth-deltagerne i demonstration fra Folkets Park til Stortorget i Malmø med et grønt banner forrest, påmalet teksten. For justice, för rättvisa.

Tilbage i solskinnet i den fine park leves livet videre med kys og kaffe under træerne, rulleskøjtedisko, børneteater, minigolf og højrebsburgere med mos fra Folkparksgrillen.

Degrowth-konferencen 'Dialogues in turbulent times' fandt sted i Malmø 21.–25. august

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Ditlev Nissen
  • Niels-Simon Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Kurt Nielsen
  • Trond Meiring
  • Peter Knap
Benno Hansen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Hans Ditlev Nissen, Niels-Simon Larsen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Trond Meiring og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fin artikel.
Ville lige skrive det - ser så forfatteren.
Haten af for dug Steen.

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tænk at så fin en artikel kan vokse blandt det invasive økonomiske ukrudt, der trives for tiden.

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det brænder mange steder i verden. Når evnen til medfølelse ikke er der, brænder det virkelig på.

Poul Kristensen

Det er faktisk mit indtryk at der er færre problemer i dag end tidligere. Se denne youtube video:
https://www.youtube.com/watch?v=NbuUW9i-mHs
Så lige meget hvor irriterende kapitalismen er og hvor dejligt det ville være hvis vi kunne kaste os ud i kamp mod kapitalismens ondskab, så ser det faktisk ud til at det kapitalismen gør, fungerer. Demokrati, forbedret sundhed, levestandard og uddannelse.
Pokkers!