Læsetid: 2 min.

Advarselssystemet, der slog fejl

Siden den dødelige tsunami i sidste uge ramte den indonesiske ø Sulawesi har myndighederne forsøgt at finde ud af, hvorfor advarselssystemet, der skal opdage indkommende tsunamier, fejlede. Spørgsmålet er, om menneskeliv var blevet reddet af et bedre system
Børn leger i en flygtningelejr nær strandbyen Palu. Den er oprettet efter en voldsom tsunami sidste fredag ramte den indonesiske ø Sulawesi.

Børn leger i en flygtningelejr nær strandbyen Palu. Den er oprettet efter en voldsom tsunami sidste fredag ramte den indonesiske ø Sulawesi.

Dasril Roszandi/Scanpix

6. oktober 2018

Sidste fredag mistede over 1.200 mennesker livet, da en voldsom tsunami ramte den indonesiske ø Sulawesi.

Naturkatastrofens ødelæggende kraft kom som en overraskelse, fordi det 10-år gamle indonesiske advarselssystem, der består af seismografiske sensorer, et netværk af bøjer, tidevandsmålere og GPS’er, kraftigt undervurderede tsunamiens størrelse. Derfor har diskussionen i den forløbne uge gået på, hvad der gik galt.

Kunne en bedre infrastruktur have reddet menneskeliv?

Ifølge The New York Times målte de seismografiske sensorer fredag aften et jordskælv, der overskred tærsklen for at udstede en tsunamiadvarsel, som egentlig også blev sendt ud, men problemet var, at telefonmasterne i området allerede var blevet ødelagt af jordskælvet. Mange indbyggere i strandbyen Palu modtog således ikke SMS-advarslerne – og sirenerne, der skulle lyde langs stranden, henstod i stilhed.

Samtidig var det netværk af bøjer, der skal måle ændringer i havniveauet og informere det nationale meteorologiagentur, ude af drift. De har ifølge The New York Times ikke virket siden 2012 på grund af hærværk og manglende vedligeholdelse.

Tidevandsmålerne opdagede heller ikke den indkommende tsunami, fordi der ikke er installeret observationsudstyr tæt nok på Palu til at måle tidevandsændringerne i området. Samtidig var problemet, at tsunamien ramte blot 11 minutter efter jordskælvet, mens tidevandsmålerne er sat til at måle ændringer kun hvert femtende minut.

Usandsynligt med andet udfald

På trods af den høje risiko for tsunamier i området, har Sulawesi altså ikke tilstrækkelig infrastruktur til effektivt at advare befolkningen på forhånd.

Ifølge The Guardian svigtede myndigheder desuden, fordi de fjernede den oprindelige tsunamiadvarsel for tidligt – inden bølgerne ramte Sulawesis kyst. Andre mener imidlertid ikke, at teknologien kan bebrejdes. Adam Switzer, der er formand for Asian School of Environment ved Nanyang Technological University i Singapore, sagde til The Guardian, at det er et spørgsmål om at uddanne lokalbefolkningen til at forstå, at hvis man mærker et jordskælv, skal man søge tilflugt.

»For befolkningen på stranden og i byen skulle jordskælvet have været den tidlige advarsel,« sagde Switzer til The Guardian.

Han mener ikke, at man kan skyde skylden på teknologien, fordi tsunamien opstod meget lokalt og tæt på kysten – ikke som den typiske tsunami. Bølgen blev desuden startet af et såkaldt horisontaltforkastende jordskælv, der ikke normalt udløser tsunamier.

Jane Cunneen, der er geolog og forsker ved Curtin University, skrev tilsvarende i en kommentar i Channel News Asia, at det er usandsynligt, at bedre infrastruktur havde reddet menneskeliv:

»Højteknologiske advarselssystemer er ikke effektive i områder tæt på jordskælvsepicenteret – uddannelse er den vigtigste del af et tsunamivarslingssystem i kystområder, i risiko for tsunamier.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu