Aktiemarkedets panik – nødvendig korrektion eller start på nedturen?

Det er vilde tal, der i disse døgn strømmer ud af verdens aktiemarkeder.

De aktuelle kursfald indebærer, at de asiatiske aktier har tabt 4,9 billioner dollar i værdi siden årets start. Alene siden september er værdien af det samlede globale aktiemarked dykket med 6,7 billioner dollar. Og bare onsdag mistede rigmændene hos it-sektorens mastodonter – Amazon, Facebook, Google etc.–  33 milliarder dollar på børserne i USA.

Udtrykt på en anden måde: Nasdaq-indekset over teknologiaktier faldt onsdag med 4,4, pct., det største fald på en enkelt dag i mere end syv år. På Wall Street dykkede industriindekset Dow Jones onsdag med 2,4 pct. og S&P 500-indekset med 3,1 pct. Det indebærer, at begge markeder har tabt alt, hvad de ellers havde vundet i året til dato.

I Europa åbnede bl.a. Stoxx 600-indekset torsdag med et fald, der bragte det på den laveste værdi i næsten to år. Det ledende danske aktieindeks C25 startede torsdag med at falde 1,5 pct., ifølge finans.dk til det laveste niveau i flere år.

I Kina faldt CSI 300-indekset 2,8 pct. samme dag, mens det japanske Nikkei 225-indeks dykkede hele 3,7 pct.

»Det er supergrimt, og hvem ved, hvornår det vil være ovre,« sagde investeringschef Adam Sender fra investeringsgruppen Sender Company and Partners torsdag til Financial Times.

»Dette kan blive meget værre, før det bliver bedre,« advarede markedsstrategen Greg McKenna hos finansmediet Bloomberg.

»Netop nu handler det om én eneste ting: regulær frygt,« sagde Michael Antonelli, direktør for kapitalforvalteren RW Baird, til New York Post.

Afhængigheden af billige penge

For udenforstående kan det lyde som dommedag, panik før lukketid, startskud til en ny pludselig finanskrise.

Det er det næppe. Hvis aktier er overvurderede, er det sundt med en korrektion og naturligt, at investorer og spekulanter i en sådan situation flytter nogle af deres penge til andre værdipapirer, f.eks. obligationer eller valuta.

Ikke desto mindre er de blodrøde tal på aktiebørserne udtryk for finansielle aktørers tiltagende fornemmelse af, at den økonomiske optur kan være ved at slutte, og at verden igen er på vej mod lavvækst, hvis ikke ligefrem recession.

Folk som investeringschef hos storbanken Credit Suisse John Woods påpeger, at erhvervslivet i USA og Europa samt dets investorer nu i næsten et årti har været på en kur med finansiel lempelse og billige penge fra centralbankerne – i fagsprog Quantitative easing, QE – der har virket som et langstrakt sukkerchok og skabt afhængighed.

Med nødvendig opbremsning af pengeudpumpningen og foreløbig tre rentestigninger i år fra den amerikanske centralbank, en fjerde forventet i december og en mulig første rentestigning fra Den Europæiske Centralbank i løbet af det nye år begynder en finansiel stramning – Quantitative tightening, QT. Det vil påvirke indtjeningen og vækstraterne, og det er formentlig en af de faktorer, aktiemarkedet nu tager bestik af.

Faresignalerne

Men der er yderligere en liste af tegn og udviklinger, der bidrager til aktørernes nervøsitet, som den kommer til udtryk ved den aktuelle flugt fra aktiemarkedet:

• En afmatning i det amerikanske boligsalg til det laveste niveau siden december 2016 med lavere investeringer i ejendomsmarkedet som én sandsynlig konsekvens.
• Bekymringen over den amerikansk-kinesiske handelskrig med toldbarrierer, der øger omkostninger og hæmmer væksten.
• En stærk amerikansk dollar, der gør det dyrere for andre lande at betale af på dollarlån og samtidig kan dæmpe disses efterspørgsel på amerikanske varer og dermed dæmpe amerikansk vækst.
• En kinesisk økonomi, der skranter med en svækket yuan og en udmelding om lavere end ventet BNP-vækst på 6,5 pct. i tredje kvartal.
• Bekymring over udviklingen i det stærkt gældsplagede Italien, hvis budget er blevet afvist af EU.
• Frygt for olieprisstigninger, hvis der f.eks. måtte komme sanktioner mod Saudi-Arabien.

Den Internationale Valutafond, IMF, nedjusterede forleden sine forventninger til den globale vækst i både 2018 og 2019 med henvisning til især svækket vækst i eurozonen, Storbritannien, Argentina, Brasilien, Mexico, Iran og Kina.

Man kan godt drømme om, at verden stille og roligt indstiller sig på, at den aktuelle højkonjunktur nu er under afvikling, og at der i god ro og orden vil blive præsteret politik derefter. Man kan også forfalde til mareridtsscenarier om, at nogle aktører også denne gang taber hovedet, reagerer i panik for at redde sig selv og får korthuset til at vakle.