Læsetid: 7 min.

Aktivister afslører kinesiske myndigheder med satellitbilleder

I takt med at det er blevet sværere for ngo’er og journalister at arbejde i Kina, er de begyndt at bruge satellitbilleder for at indsamle oplysninger, som de kinesiske myndigheder ønsker at skjule. Blandt andet har de afsløret, at myndighederne i det skjulte har genoptaget byggeri af kulkraftværker, selv om Kina har sat grøn omstilling på den politiske agenda
I Xinjiang-provinsen slår de kinesiske myndigheder ned på det de kalder muslimsk ekstremisme. Et menneskerettighedspanel ved FN anslog forrige måned, at én million muslimske uighurer bliver tilbageholdt i »omfattende interneringslejre omgærdet af hemmelighedskræmmeri«. Efterfølgende svarede Kina igen ved at benægte lejrenes eksistens, men det modviser aktivister med satellitbilleder

I Xinjiang-provinsen slår de kinesiske myndigheder ned på det de kalder muslimsk ekstremisme. Et menneskerettighedspanel ved FN anslog forrige måned, at én million muslimske uighurer bliver tilbageholdt i »omfattende interneringslejre omgærdet af hemmelighedskræmmeri«. Efterfølgende svarede Kina igen ved at benægte lejrenes eksistens, men det modviser aktivister med satellitbilleder

Thomas Peter

9. oktober 2018

Lægger man de to billeder ved siden af hinanden, er forskellen ikke stor – men den er der. To sorte prikker dukker op. Satellitbillederne er taget med godt et års mellemrum og zoomer ind på udkanten af den sydøstlige kinesiske by Nanxiong, hvor et kulkraftværk er under konstruktion. De sorte prikker er køletårne.

De er et tydeligt bevis på, at endnu mere kulenergi er på vej ud på det kinesiske elnet. Virksomheden, der driver satellitten og har taget billederne, er et kommercielt foretagende sat på en opgave af interesseorganisationen og forskernetværket CoalSwarm, der har hjemme i San Francisco og blandt andet står bag en database over kulkraftværker på globalt plan. For nylig udgav organisationen en rapport med opsigtsvækkende nyt fra Kina.

Ved at sammenkøre data fra kinesiske myndigheder med analyser lavet ud fra satellitbilleder af flere hundrede kulkraftværker konkluderede CoalSwarm, at Kina er i færd med at øge sin kulbaserede energikapacitet med 25 procent. En stigning, der næsten matcher USA’s samlede produktion af kulkraft.

Hvad der for alvor gør de oplysninger interessante er, at de kinesiske myndigheder i 2016 og 2017 enten stoppede eller lagde restriktioner på opførslen af nye kulværker. Et tiltag, der dengang blev hyldet som en sejr for klimaet.

»Vi var klar over, at nogle enheder, der havde fået besked på at udsætte byggeriet, havde genoptaget det, men da vi begyndte at se på satellitbillederne, indså vi, at det var mange flere, end vi havde forestillet os. Med andre ord var arbejdet genoptaget i det skjulte uden at være nævnt i nyheder eller offentlige meddelelser. Derudover kunne vi observere, at nogle af de kulfyrede værker, der var beordret til helt at stoppe konstruktionen af centralregeringen ignorerede ordren,« fortæller rapportens hovedforfatter Christine Shearer.

For selvom den kinesiske ledelse har sat grøn omstilling på den politiske agenda, er Kina stadig dybt afhængig af kul. Så når Kinas ledelse roser sig selv for at gå aktivt ind i den globale klimakamp, er der stadig grund til at være kritisk.

Men det er ikke nemt i en kinesisk kontekst, forklarer Christine Shearer. Hun tvivler på, at CoalSwarm kunne have lavet en lignende rapport, hvis organisationen havde haft kontor i Kina. At Kina i smug opretter hundredvis af nye kulkraftværker peger i en helt anden retning, end det klimavenlige budskab Kommunistpartiet og de kinesiske statsmedier ynder at fremhæve.

»(Miljø)grupper i Kina bliver gjort opmærksomme på, at hvis de ikke dyrker et bestemt budskab, er de ikke velkomne til at arbejde i landet,« siger Christine Shearer.

I stedet valgte CoalSwarm at faktatjekke udviklingen i Kina ved hjælp af satellitbilleder. En metode, der inden for de sidste par år har vundet frem. Fra de mindste rev i havene ud for den kinesiske kyst til de tørreste egne af det vestkinesiske slettelandskab bruger aktivister, ngo’er, journalister og forskere i dag teknikken til at afdække forløb og informationer af en karakter som den kinesiske ledelse helst så ikke blev offentliggjort.

Her kan du se før- og efterbillederne af kulkraftværket Huadian Nanxiong:

Både velrenommerede tænketanke og helt almindelige borgere er involverede. Nogle bruger dyre kommercielle satellitløsninger, mens andre nøjes med at bruge, hvad der kan findes på gratis platforme. Fælles for dem er, at de undersøger emner, hvor de kinesiske myndigheder enten ikke er villige til at dele oplysninger eller direkte forsøger at skjule sandheden. Det kan omhandle alt fra miljøkatastrofer til krænkelser af menneskerettigheder.

»Spredningen af billige, offentligt tilgængelige satellitbilleder har været en velsignelse for de akademikere, tænketanke og medieorganisationer, der har været hurtige til at indarbejde det i deres arbejde,« vurderer Gregory Poling, direktør for Asia Maritime Transparency Initiative ved Center for Strategic and International Studies.

Militære aktiviteter

Den amerikanske tænketank bruger satellitbilleder til at dokumentere, hvordan Kina udbygger øer og rev og konstruerer landingsbaner, radarsystemer og havnefaciliteter i Det Sydkinesiske Hav. Farvandet, hvor Kinas militære oprustning finder sted, er centrum for territoriale uenigheder, der involverer adskillige nabolande.

Også USA er dybt utilfreds med Kinas ageren og sender løbende krigsskibe tæt forbi øerne. Sidste uge var et amerikansk og et kinesisk krigsskib tæt ved at kollidere, da det kinesiske skib forsøgte at tvinge det amerikanske til at ændre kurs ved at sejle ind foran det. Den kinesiske regering har flere gange henvendt sig til Center for Strategic and International Studies og udtrykt kritik af deres satellitprojekt.

»Men vi har ikke fået klager over kvaliteten af selve arbejdet. Beijing ved, at de ikke kan argumentere imod sandheden af satellitbilleder,« siger Gregory Poling. Han vurderer, at metoden vil blive endnu mere udbredt fremover.

»Denne spredning af data giver en hidtil ukendt grad af gennemsigtighed i forhold til både regeringer og ikkestatslige aktørers aktiviteter, og det vil kun tage til i fremtiden i takt med, at priserne fortsætter med at falde, og flere teknologier flytter fra kun at være tilgængelige for stater og efterretningstjenester til at være offentlige værktøjer,« siger han.

Mens satellitbillederne fra Det Sydkinesiske Hav er taget af branchens største udbyder, finder en anden og mere lavteknologisk tilgang disse måneder sted i den vestligste del af Kina. I Xinjiang-provinsen er en sand detektivjagt på nyopførte interneringslejre i gang. Lejrene er en del af Kommunistpartiets kampagne mod separatister og muslimsk ekstremisme.

Et menneskerettighedspanel ved FN anslog forrige måned, at én million muslimske uighurer bliver tilbageholdt i »omfattende interneringslejre omgærdet af hemmelighedskræmmeri«. Efterfølgende svarede Kina igen ved at benægte lejrenes eksistens. Siden er bevisbyrden vokset støt. Det skyldes blandt andet brug af simple satellitbilleder fra Googles kortfunktion. Billederne er ikke af bedste kvalitet og ikke altid opdateret – men de er tilgængelige for alle.

En af de mest aktive i den proces er en kinesisk jurastuderende bosat i Canada ved navn Zhang Wenshao. På sin blog samler han satellitbilleder og koordinater på lejrene. Typisk er første skridt at finde informationer i kinesiske medier eller på hjemmesider.

»Indtil nu har jeg identificeret flere end 50 genopdragelseslejre. Størrelsen varierer fra flere hundrede til over 10.000. Jeg har kun undersøgt 25 ud af Xinjiangs 105 byer. Jeg har også ekskluderet detentionscentre. Så det er et sandsynligt estimat, at det totale antal indsatte kan nå op på en million,« skrev han den 25. september på sin Twitter-profil.

Nemmere og billigere adgang til den nødvendige teknologi er en af forklaringerne på, hvorfor satellitmetoden vinder frem. En anden årsag kan være, at det er blevet endnu sværere for udenlandske forskere, journalister og ngo’er at operere frit inden for Kinas grænser.

Svenske Peter Dahlin arbejdede i mange år med at undervise og yde finansiel støtte til kinesiske rettighedsaktivister og advokater. I begyndelsen af 2016 blev han anholdt, anklaget for spionage og for at have bragt Kinas nationale sikkerhed i fare og deporteret. Han beskriver i dag, hvordan nye love gør det umuligt for udenlandske ngo’er at arbejde i Kina uden at være underlagt en kinesisk myndighed og registreret hos politiet.

»Hjørnestenen er ngo-loven rettet mod udenlandske organisationer, men faktisk har de nye regler og love relateret til nationale sikkerhedsspørgsmål gjort større skade. Med de love kan politiet slå ned på enhver aktivitet, de selv ser som en trussel. Det primære mål er at afskære det kinesiske civilsamfund fra indflydelse udefra. Man frygter, at samarbejde og udveksling kan påvirke kinesiske borgere på en måde, der kan udgøre en trussel,« forklarer han.

Nyttigt alternativ

Når man ikke selv kan være til stede og er afskåret fra at indhente førstehåndsoplysninger, er satellitbilleder et meget nyttigt alternativ, forklarer Eleanor Byrne-Rosengren, leder af organisationen Free Tibet. Tibet er fortsat det sværeste område for udlændinge at få adgang til og kræver særlig indrejsetilladelse ud over kinesisk visa. I de sjældne tilfælde, hvor journalister får lov at rejse til Tibet, bliver de holdt under opsyn under hele besøget.

»I den perfekte verden ville man kunne bruge satellitteknologi til at se, hvad der for eksempel sker under en protest, og hvordan kinesisk politi og militær opfører sig. Men det er endnu ikke muligt rent teknologisk. Derfor er satellitterne nu og her bedst til at afsløre miljøproblemer, nedrivninger eller andre ting, der finder sted over flere dage eller uger. Men det er helt bestemt en god måde at bekæmpe det kinesiske narrativ og afsløre deres løgne. Det er uden tvivl en metode, vi vil gøre mere brug af fremover,« siger hun. Free Tibet har anvendt fremgangsmåden flere gange. Senest da en brand brød ud i en af tibetansk buddhismes helligste tempelkomplekser i Lhasa.

»Videooptagelser lagt på nettet gjorde, at Kina ikke kunne benægte, at der havde været en brand, men man benægtede omfanget af skaderne og forsøgte ihærdigt at nedtone katastrofen. Vores satellitbilleder viste derimod, at templets ikoniske tag var brændt ned og at store områder var beskadiget. Det var meget klare beviser,« fortæller hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Rasmus Knus
  • Eva Schwanenflügel
  • Helle Christiansen
David Zennaro, Rasmus Knus, Eva Schwanenflügel og Helle Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Christiansen

Hvis du ikke kan lyve groft med stor overbevisning, skal du ikke blive politiker.
Ærgerligt det er sådan.

Anne Eriksen, Jan Weber Fritsbøger, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er ret fedt at teknologien for en gangs skyld anvendes til at afsløre magthaverne istedet for at overvåge borgerne :-)

Ivan Breinholt Leth, Torben Bruhn Andersen, Bjørn Pedersen, Rasmus Knus, Thomas Tanghus, Carsten Munk, Anne Eriksen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

jeg synes det ville være meget mere fedt hvis det var egne magthavere man afslørede, og ikke altid "de andre"
man kan jo ikke helt undgå at få den tanke at det i virkeligheden handler om den løbende propagandakrig imod Kina, og at aktivisterne får løn fra CIA.

John Andersen, Henrik Leffers og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Uanset hvem, der betaler dem, så er det vigtig information at få frem. Og det er lidt bittersødt, at de kinesiske myndigheder, som bruger så mange kræfter på at overvåge og kontrollere deres borgere, nu selv kan overvåges. Det giver et helt nyt perspektiv, fordi det understreger, at der med ny teknologi godt nok kommer nye undertrykkelsesmetoder, men samtidig kommer der også nye muligheder. Så jeg er optimistisk på menneskenes vegne.

Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel og Tommy Christensen anbefalede denne kommentar

Så vidt jeg husker havde Kina lukket 300 kulminer for 3 år siden pga. forurening, og gav advarsel til yderligere ca. 200 andre, at hvis de ikke ”cleaned up their act” inden for et år så ville de også blive lukket. Kunne det tænkes at nogle af disse kulminer har ændret deres holdning og derfor genåbnet?

@Eva Schwanenflugel, ”Det er ret fedt at teknologien for en gangs skyld anvendes til at afsløre magthaverne istedet for at overvåge borgerne”
Meget enig. Men hvor ofte bliver teknologien ikke misbrugt til misinformation eller fake news for at nedgør dem vi ikke kan lide.

jan henrik wegener

Egne eller "samejede" satelitter kan måske på få år blive standarden for både medier, ngoer og andre der samler inormationer. Hvor grænserne stort set overskrides og hvor det gøres fra et hvilket som helst land overfor et hvilket som helst andet land.