»Alternative für Deutschland holder, hvad CSU lover«

BAYERN – »Prøv at forestille jer, at hver femte i Bayern skulle stemme på De Grønne.«

En trodsig latter breder sig i runden af rygere uden for kroen Hopf ved den bayerske landsby Bernried.

At De Grønne ved søndagens valg ifølge meningsmålinger skulle lande på ca. 18 procent i det konservative Bayern, mens Alternative für Deutschland (AfD) formentlig må nøjes med godt ti procent, er åbenlyst ikke populært.

»I meningsmålingerne prøver de altid at få det til at se ud som, at det ikke går så skidt for de pæne partier alligevel. Men vent og se ved valget,« siger den ca. 55-årige Achim.

Én efter én skodder mændene deres cigaretter og går tilbage ind i krostuen med almuemøbler og alpehorn i loftet, hvor en kromutter i folkedragt og højt humør serverer solide kødretter og store krus øl. Her afholder lokale AfD’ere en månedlig Stammtisch – en tysk tradition, hvor man udveksler politiske erfaringer og holdninger over en øl eller tre. En snes mennesker er dukket op denne aften, de fleste mænd over 50.

Nej til nazikøllen

Nogle er formænd i mindre landkredse, andre hjælper til med at hænge plakater op og sprede budskabet. Men der er også nogle, der ikke er 100 procent overbevist om AfD, men som alligevel ser partiet som den eneste reelle opposition. En af dem er håndværkeren Guido Weinholt. Han brokker sig over, at der – AfD inklusive – ikke er noget pacifistisk parti i Tyskland.

»Jeg forstår heller ikke, at vi ikke kan finde ud af at hente den mest kvalificerede arbejdskraft til Tyskland, mens vi samtidig tillader alle mulige asylansøgere at vade ukontrolleret ind over de tyske grænser,« siger han.

»Derfor stemmer jeg også på AfD.«

Malene Anthony Nielsen

Midt i wienerschnitzlen kommer en teenagepige forbi med en »Kloge kvinder vælger AfD«-badge. Hun er blevet forment adgang til et CSU-valgarrangement, fordi hun har delt valgmateriale ud for AfD. Det udløser hovedrysten ved bordet – og anekdoter om AfD-valgplakater, som venstreorienterede har revet ned i området.

»Det er afmagt fra folk, som ikke har flere argumenter. Jeg er hamrende træt af at få nazikøllen i hovedet, hver gang man tillader sig at gå bare lidt uden for de ’rigtige’ mainstreamholdninger her i Tyskland,« siger Guido og laver gåseøjne med fingrene i luften.

»Skulle det være demokrati? Overnazi her og overnazi der. Bare fordi man sætter spørgsmålstegn ved den førte politik.«

Højre om

En halv times tid i bil gennem Bayerns smukke bakkelandskab ligger byen Deggendorf. Den blev for alvor sat på Tysklands politiske landkort sidste efterår, da AfD her hentede 20 procent af stemmerne ved valget til forbundsdagen. Det var det højeste stemmetal i hele det tidligere Vesttyskland – midt i en ellers uovervindelig CSU-højborg. Også ved søndagens bayerske valg er Deggendorf-kredsen med til at sikre, at det unge parti endegyldigt gør op med den legendariske CSU-ministerpræsident Franz Josef Strauss’ krav om, at der aldrig må etablere sig et parti til højre for CSU. Det er en afgørende faktor for, at CSU står til at miste deres absolutte flertal og gå fra 47 til omkring 33 procent.

AfD’s succes skyldes, at byen ligger tæt på grænseovergangen til Østrig ved Passau, hvor der i flygtningekrisen i efteråret 2015 kom flere tusinde mennesker igennem hver eneste dag. Det mener i hvert fald politologen Heinrich Oberreuter, der selv bor i Passau, hvor han er professor emeritus ved byens universitet.

»Man behøver ikke at være AfD-vælger for at se sammenhængen,« siger Oberreuter, der selv er CSU-medlem.

»Folk her i regionen er meget konservativt indstillet og har med egne øjne oplevet, hvordan flere hundredtusinder asylansøgere uregistreret kom ind i Tyskland. Det handler om kulturel identitet, men også om at Niederbayern har oplevet et sent opsving de seneste ti års tid, som både unge og ældre er bange for at sætte over styr. Derfor har billederne fra 2015 sat sig fast, selvom der i dag stort set ikke kommer nogen asylansøgere.«

Ud over erfaringerne fra flygtningekrisen er der en anden åbenlys grund til AfD’s succes i Deggendorf. Siden 2015 har byen huset et nødcenter for asylansøgere, som i august i år blev til det centrale ’Ankercenter’ for hele Niederbayern, hvor op til 550 asylansøgere placeres, indtil deres ansøgning er færdigbehandlet, og de enten sendes retur eller videre internt i Tyskland.

Elcykler og iPhones

Man skal ikke spørge mange lokale for at få historier om ballade omkring centret, ikke mindst når asylansøgere hentes til udvisning. Ankercentret er passende bevogtet, og hverken pressen eller de lokale har adgang. Men i nabobygningen uddeles der mad til værdigt trængende – udløbne og ukurante madvarer, som en håndfuld lokale supermarkeder donerer til pensionister og folk på kontanthjælp.

Denne formiddag får 120 mennesker mad. En af dem er pensionisten Susannah, der ligesom mange andre ældre kvinder i Niederbayern kun har sparet sammen til en meget lille pension.

»Vi har arbejdet i årevis, og asylansøgerne derinde har flere penge til rådighed end os herude i madkøen,« siger hun genert og læner sig op ad sin trolley.

Hun bakkes op af den ca. 40-årige Manuel, der netop har fyldt kurven på sin nye elcykel med mad. Han elsker at bo i Bayern, bedyrer han.

»Men hvis I møder Markus Söder (Bayerns CSU-ministerpræsident, red.), så hils og sig, at han skal gøre noget ved grænserne. Det er da absurd, at der står tyskere og tigger mad her, mens asylansøgerne derovre løber rundt med spritnye iPhones.«

Populist i dirndl

En af de få, der har profiteret på flygtningekrisen, er AfD’s lokale spidskandidat Katrin Ebner-Steiner. Hun har forrygende medvind både i forhold til meningsmålinger og pressedækning. Frem til valget står hun dagligt i et lille valgtelt foran H&M på byens gågade.

Malene Anthony Nielsen

»Efter flygtningekrisen har folk her i Niederbayern mistet tilliden til CSU,« siger hun.

»CSU taler godt nok stadig konservativt til vælgerne i Bayern, men i praksis fører de en helt anden politik, og de taler med helt andre tunger både i Bruxelles og Berlin. Under flygtningekrisen i 2015 talte CSU-ledelsen om, at der herskede retsløse tilstande, og at de ville klage til Merkels regering i Berlin. Men den er de selv en del af som søsterparti til CDU. Det er vanviddets kerne i CSU,« siger Katrin Ebner-Steiner, der har fire børn og for nylig er blevet døbt »populisten i dirndl«, med henvisning til den traditionelle sydtyske kjole, af avisen Tagesspiegel

»CSU er så besatte af magten, at de fortsætter det her dobbeltspil. Derfor har CSU’s konservative bagland efterhånden taget afsked med partitoppen. Det bånd er revet over, så vi faktisk oplever CSU-medlemmer, der støtter os i AfD.«

CSU’s chef, den pressede indenrigsminister Horst Seehofer, som måske ofres efter valget, har bravt bekæmpet Merkel. Men han har ikke fået gennemført en øvre grænse for asylansøgere. Det har deggendorferne ikke glemt, mener Katrin Ebner-Steiner, der peger på en valgplakat bag sig. Teksten lyder: »AfD holder, hvad CSU lover«.

»Den er god nok. AfD holder, hvad CSU lover. Indholdsmæssigt vil CSU egentlig kopiere AfD. Det lykkes bare ikke. Og alligevel trækker de os gennem sølet for at være højreradikale,« siger hun med en hovedrysten.

Grønøjet snak

Politologen Heinrich Oberreuter er ikke helt uenig i hendes udlægning.

»I magtspillet mellem Seehofer og Merkel har mange bayere haft fornemmelsen af, at CSU bare snakker uden at rykke noget,« mener han.

»Valgtaktisk burde CSU langt mere offensivt have peget på, hvor meget asyltallene faktisk er sunket, at Seehofers pres har været med til at bevæge noget selv på europæisk plan, og at Bayern faktisk tacklede flygtningekrisen markant bedre end de øvrige forbundslande,« siger politologen.

»I stedet har de kørt i zigzag. Fra 2015 bekæmpede CSU Merkel med alle midler. Et par måneder før valgkampen i 2017 fandt de ud af, at det kunne give bagslag, og så stod de pludselig stærkt bag Merkel. Efter den svære regeringsdannelse i Berlin fandt de så atter Merkel-køllen frem. Men da Seehofers konfrontationer viste sig at skade CSU’s meningsmålinger i den bayerske valgkamp, lagde de så køllen væk igen.«

Heinrich Oberreuter holder en kunstpause i sin talestrøm.

Malene Anthony Nielsen

»I den zigzagkurs har CSU mistet meget tillid blandt vælgerne. Samtidig har de opretholdt et stort og negativt fokus på flygtningepolitikken, som er gefundenes fressen for AfD.«

På AfD’s valgplakater er fokusset på flygtninge ikke til at overse. AfD »tænder på bikini frem for burka«, de ønsker sig ikke »en ny muslimsk storby årligt i Tyskland«, og deres overordnede motto er »Bayern – aber sicher«, som omtrent kan oversættes med »Bayern – helt sikkert«.

At Bayern allerede er den tyske delstat med den laveste kriminalitetsrate, og at kriminaliteten i Tyskland ifølge indenrigsministeriet skulle være i fald, kalder Katrin Ebner-Steiner med en stilsikker reference til De Grønnes pladderhumanistiske ry for »noget blåøjet, nej grønøjet snak«.

»Folk her i Deggendorf kan fortælle noget andet,« siger hun.

»Mange oplever overgreb, men skammer sig over at melde det til politiet. For nylig blev en deggendorfer angrebet af en afrikaner i Netto ved siden af Anker-centret. Man kan ikke snakke sig ud af, at asylansøgerne har langt højere kriminalitetsrater end vores tyske borgere, og at især kvinder ikke længere tør gå alene rundt i byen.«

Viva Salvini

En ældre herre fra årgang 1935 har lyttet med og blander sig i snakken.

»I min barndom havde vi gasmasker i klasselokalet og kunne høre bomberne falde. Jeg ved, hvad nazister er, og jeg vil simpelt hen ikke finde mig i det stempel, bare fordi vi er kritiske over for masseindvandring,« siger han og taler sig mere og mere vred.

»Wir schaffen das, wir schaffen das. Rend mig. Merkel er kommunist og en skændsel.«

Senere kommer en 62-årig Nicoletta forbi og sludrer med Ebner-Steiner om München, hvor »perkere og venstreorienterede regerer«. AfD-politikeren nikker venligt.

Selv er Nicoletta født i Egypten, men hun har tilbragt det meste af sit liv i Tyskland. Nu vil hun ikke se på, hvordan Tyskland langsomt islamificeres.

»Jeg har arbejdet som arabisktolk i retsvæsenet,« siger hun.

»Der griner de unge arabere vores retssystem lige op i ansigtet. I de arabiske lande er det målrettet politik at invadere Tyskland. Det fornemmer folk her. Det skyldes selvfølgelig også, at alle de såkaldte flygtninge kommer gennem Bayern. Selvfølgelig også Italien, men så Bayern bagefter. Viva Salvini,« siger hun og tager hjertelig afsked.

Foran Katrin Ebner-Steiners telt er enigheden stor. Men hvor knap 90 procent af bayerne stemmer på andre partier end AfD, gælder det trods alt også for tre fjerdedele af deggendorferne. To af dem sidder i et supermarked ved en indfaldsvej til Deggendorf og drikker morgenkaffe i cafeteriet. Den ene, læreren Bernd på 46, har hidtil altid stemt CSU.

»Men efter Seehofers show med Merkel …« siger han.

»Jeg ved ikke om han lider af storhedsvanvid, eller om han er ved at blive dement. For mig er AfD udelukket, og så er De Grønne et oplagt alternativ.«

51 procent

Den position er ifølge politologen Oberreuter et klassisk eksempel på CSU’s helt store dilemma: Jo mere de vil lukke højreflanken ud mod AfD, desto mere glider de liberale vælgere i midten mod partier som FDP og især De Grønne. Samtidig skal CSU pleje deres katolske kernegrupper, hvis humanistiske holdninger efterhånden er mere grønne end CSU-sorte.

»CSU mister mange stemmer til De Grønne. Men i regnestykket skal man huske på, at AfD ikke kun tager stemmer fra CSU,« siger han og peger på det socialdemokratiske SPD, der står til et miserabelt valg omkring ti procent.

Selv som bekendende CSU-medlem køber Oberreuter ikke CSU’s seneste valgkampstaktik med at true vælgerne med, at Bayerns politiske stabilitet nu står på spil.

»Det er politik. Bayern skal nok klare sig fint, både med en sammensat regering og med AfD i landdagen,« siger han.

»Og jeg må lige understrege, at man godt kan være en videnskabelig og objektiv analytiker, selv om man er partimedlem. Jeg er CSU-medlem, fordi jeg deler 51 procent af deres holdninger. Nå ja, til tider tvivler jeg på, om det efterhånden kun er 49 procent.«