Læsetid: 4 min.

Amartya Sen genoprettede den etiske dimension i diskussionen af økonomiske problemer

Den indiske udviklingsøkonom Amartya Sen udviklede banebrydende økonomiske teorier om hungersnød – som han selv havde set på nært hold som barn
Den indiske udviklingsøkonom Amartya Sen udviklede banebrydende økonomiske teorier om hungersnød – som han selv havde set på nært hold som barn

Sofie Holm Larsen

18. oktober 2018

Den bengalske hungersnød i midten af 1940’erne dræbte mellem 2,5 og 3 millioner mennesker. Amartya Sens familie var selv upåvirkede af hungersnøden, men som niårig var han med til at dele ris ud til de fattige, der kom forbi hans bedstefars hus.

Sen erfarede på nært hold, hvor klassebetinget hungersnøden ramte, og det fik ham til mange år senere at undersøge hungersnød nærmere som økonomisk fænomen.

Den daværende dominerende teori så først og fremmest hungersnød som et spørgsmål om problemer med fødevaremangel. Ifølge Sen viste empirien fra bl.a. den bengalske hungersnød dog, at hungersnød godt kunne finde sted på tidspunkter, hvor der ikke var lavere fødevareproduktion end tidligere år, eller mens et land samtidig var i stand til at eksportere fødevarer.

Hans studier i Poverty and Famines fra 1981 viste, at det ikke var madproduktionen, der var problemet, men snarere prisstigninger på maden eller bratte fald i indkomster hos de fattigste, der gjorde, at de ikke havde råd til at købe basale fornødenheder. Hungersnød skulle altså snarere ses som et bredere økonomisk problem med fordelingen af ressourcer og i sammenhæng med de overordnede samfundsstrukturer, der tillod, at noget så forfærdeligt kunne finde sted.

Indien var på det tidspunkt under britisk styre, og Sen har også påpeget, at en af de centrale forudsætninger for, at hungersnød kan finde sted er, at regeringer ikke kan holdes ansvarlige, og at der ikke er nogen fungerende offentlig og politisk opposition.

»I hele hungersnødens forfærdelige historie har en substantiel hungersnød aldrig fundet sted i et uafhængigt og demokratisk land med en relativt fri presse,« har han sagt.

Forfatterskabet spænder vidt

Amartya Sen blev født i 1933 i Vestbengalen i Indien. Hans far var kemiprofessor, og han har selv fortalt, hvordan han blev født på et universitet og siden aldrig rigtig har forladt det.

Sen tog sin bachelor i økonomi fra universitetet i Calcutta, inden han fortsatte til Trinity College i Cambridge og gennemførte resten af uddannelsen her. Bare et år inde i det treårige arbejde med sin ph.d. på Cambridge følte han sig så sikker på sine resultater, at han rejste tilbage til Indien. Her blev han som den yngste nogensinde udnævnt til leder af det økonomiske institut på Jadavpur University.

Han blev dog kun på Jadavpur i et par år, inden han rejste tilbage til Cambridge. Denne gang på et prislegat, der gav ham mulighed for at bruge fire år på at studere, lige hvad han ville. Sen valgte filosofi og har selv insisteret på, at han traf det valg, fordi han fandt faget interessant i sig selv. Men det er et valg, der har præget hans tilgang til økonomi lige siden.

Amartya Sens forfatterskab spænder vidt inden for økonomien og filosofien, og han har bidraget til forskning inden for social choice-teori, fattigdom, velfærdsteori, retfærdighed og udviklingsøkonomi.

Inden for velfærdsøkonomien udviklede Amartya Sen sammen med Martha Nussbaum begrebet om kapabiliteter, som flyttede opmærksomheden væk fra den traditionelle tilgang om, hvad det enkelte menneske har, til hvad det rent faktisk kan gøre. Det interessante er, altså mere konkret at undersøge, hvad menneskers mulighed er for at leve gode liv frem for bare det materielle fundament, der burde gøre det gode liv muligt.

Vulgære tal

Et teoretisk arbejde, som senere blev ført ud i mere praktisk form i det såkaldte Human Development Index (HDI), som Sen var med til at grundlægge med sin gamle studiekammerat den pakistanske økonom, tidligere finansminister og Verdensbank-rådgiver Mahbub ul Haq.

Udviklingen kom som følge af en frustration over de åbenlyse mangler ved blot at gøre et lands udvikling op i BNP-vækst. Derfor blev mål for forventninger til levetid og uddannelses føjet til velstandsmålet, og dermed blev det muligt for FN’s udviklingsorganisation UNDP at lave en ny rangliste, der sammenlignede udviklinger på tværs af lande. Den illustrerede, hvordan nogle lande havde en højt BNP, men alligevel ikke på grund af politiske og økonomiske strukturer leverede på de andre indikatorer. Amartya Sen har selv beskrevet projektets opståen:

»Jeg sagde til Mahbub: ’Hør, du er en sofistikeret nok mand til at vide, at det at indfange en kompleks virkelighed i ét tal er vulgært, ligesom BNP,« fortæller Sen.

»Han ringede tilbage senere og sagde: ’Amartya, du har ret. Human Development Index vil blive vulgært. Jeg vil gerne have, at du hjælper mig med at lave et indeks, som er lige så vulgært som BNP, bortset fra at det vil stå for bedre ting«.

Nødt til at blive skrevet

Da Sen blev tildelt Nobelprisen i økonomi i 1998, blev hans forskningsmæssige erkendelser inden for velfærdsøkonomi, hungersnød og udviklingsteori fremhævet – sammen med hans tværfaglige tilgang.

»Ved at kombinere værktøjer fra økonomi og filosofi har han genoprettet en etisk dimension i diskussionen af centrale økonomiske problemer,« som priskomiteen skrev.

Men trods en livslang interesse for filosofi og at han med egne ord har været i universitetsverdenen hele sit liv, har Amartya Sen prioriteret at bruge sin platform til at rette fokus mod den virkelige verdens problemer frem for de teoretiske.

Som han udtrykte det i et interview i 2013 i forbindelse med en nyere bogudgivelse, der skarpt kritiserede den økonomiske udvikling i Indien for at være alt for optaget af vækstrater uden at investere i helt basale nødvendigheder som adgang til toiletter og basale sundhedsydelser for de fattigste:

»Der er en række problemer inden for filosofien, som jeg ville have foretrukket at beskæftige mig med – såsom problemet med objektivitet. Men denne her bog var nødt til at blive skrevet. Jeg vil have opmærksomhed på de her problemer«.

Anbefalet til videre læsning: Amartya Sen: Development as freedom (1999)

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Morten Lind
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
Hans Ditlev Nissen, Morten Lind, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Plaschke

Det er fint, at Information har valgt at portrættere den indiske samfundsforsker, filosof og økonom Amartya Sen.

I betragtning af Sens ekstremt omfattende forfatterskab er det på ingen måde overraskende, hvor mange vigtige bidrag fra Sens hånd, der ikke er blevet plads til at omtale i ovenstående relativt korte artikel.

Et par ting bør dog efter min opfattelse fremhæves:

For det første har Sen publiceret en fin bog om Identitet og vold, der i dansk oversættelse er udgivet af ingen andre end Informations Forlag i 2007. En omtale af denne bog kan f.eks. findes her: https://www.information.dk/2007/07/amartya-sens-enorme-klarsyn

For det andet er det måske en smule misvisende, når det nævnes, at ”hele sit liv, har Amartya Sen prioriteret at bruge sin platform til at rette fokus mod den virkelige verdens problemer frem for de teoretiske.”

Det er rigtigt, at Sen har leveret vigtige bidrag til aktuelle og historiske samfundsmæssige og samfundsøkonomiske spørgsmål – og tak for det. Et par stykker af disse er nævnt ovenfor (analyser af hungersnød, forsøg på at udvikle alternativer til måling af økonomisk og social fremgang fremfor BNP-målet, identitetskonflikter m.v.). Men Sen har også ydet vigtige bidrag til teoretiske problemstillinger indenfor en række områder af økonomisk analyse – fra velfærdsteori, over feminisme, rationalitetsbegreber, metode m.m.m. For Sen har der ikke været nogen modsætning mellem analysen af konkrete historiske problemstillinger og teoretisk-matematisk modellering.

Men i forbindelse med sidstnævnte – udvikling af matematiske-økonomiske modeller – har Sen altid haft et skarpt blik for forudsætningerne for anvendelse af matematikken i økonomisk analyse (matematikken er jo uhyre præcis, men det er jo ikke det samme som, at en matematisk repræsentation af en samfundsøkonomisk problemstilling er en præcis repræsentation af det bagvedliggende analytisk begreb og hermed nyttig). Tilsvarende har han præciseret de nogle gange problematiske forudsætninger for en række formelle økonomiske begreber.

Fra min egen studietid husker jeg eksempelvis, hvorledes jeg gennem egen læsning af Sen (kritiske diskussioner blev ikke præsenteret i undervisningen) blev opmærksom på en meget afgørende egenskab – eller måske snarere mangel - ved et ofte anvendt mikroøkonomisk begreb: Pareto-optimalitet. En tilstand siges at være Pareto-optimal, hvis ingen agenters tilstand kan forbedres uden en forværring af mindst én anden agents tilstand. Sen påpegede her, at denne definition indebærer, at en hungersnød godt kan være Pareto-optimal! Og hvis du - kære læser – og jeg skal dele en madpakke, og jeg så snupper det hele for næsen af dig. Ja, så kan det også godt være Pareto-optimalt! Dette optimalitetskriterium ser således bort fra fordeling mellem de økonomiske agenter. Begrebet mister jo herved lidt af sin charme, kan man måske mene! Samtidig med at alt for mange studerende påduttes den idé, at en Pareto-optimal tilstand i en eller forstand er en god tilstand. Der er naturligvis andre økonomer end Sen, der er opmærksom på denne egenskab ved Pareto-optimalitet, men det blev altså ikke anset som så væsentligt, at det skulle have plads i undervisningen.

Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar