Læsetid: 6 min.

Hvis bare Taleban gad at gå ind i politik igen

Kampen for fred i Afghanistan handler lige nu om overhovedet at lokke parterne til forhandlingsbordet. For første gang er Taleban ikke kategorisk afvisende. Men paradoksalt nok er Vesten med sin milliardstøtte til Afghanistan med til at opretholde konflikten, mener Afghanistan-ekspert David Vestenskov fra Forsvarsakademiet
Valgplakaterne er klar på den første kampagnedag d. 28. september. I morgen går afghanerne så til valg – uden Taleban på stemmesedlen, men det virker ikke længere som nogen umulighed, efter at parterne er begyndt at nærme sig hinanden.

Valgplakaterne er klar på den første kampagnedag d. 28. september. I morgen går afghanerne så til valg – uden Taleban på stemmesedlen, men det virker ikke længere som nogen umulighed, efter at parterne er begyndt at nærme sig hinanden.

Omar Sobhani

19. oktober 2018

Når Afghanistan går til valg lørdag, er Taleban endnu ikke at finde på stemmesedlen. Men om alt går vel, kommer de det snart. Siden februar har den afghanske regering tilbudt oprørsmilitsen en omfattende fredsaftale, der blandt indebærer anerkendelse som politisk parti.

Hidtil er det dog ikke engang lykkedes at få forhandlingerne om fred i gang, og derfor bliver det endnu et afghansk valg i skyggen af angreb fra Taleban mod valgsteder og politikere og et valg uden deltagelse af de befolkningsgrupper, der faktisk sympatiserer med Taleban og andre oprørsgrupper, siger David Vestenskov, der er konsulent ved Forsvarsakademiet med særligt fokus på den sikkerhedspolitiske udvikling i Afghanistan.

Siden 2014 har han koordineret forskellige freds- og stabiliseringsprojekter i regionen, og han har længe været skeptisk over for, om valget overhovedet kunne blive til noget:

»De seneste måneder har vi set, at sikkerhedssituationen er markant forværret i forhold til første halvdel af 2018,« siger David Vestenskov.

Det afghanske parlamentetsvalg skulle oprindeligt have været afholdt i 2015, men blev skudt til juli 2018 og igen til 20. oktober 2018 på grund af manglende sikkerhed og ufuldstændige reformer af systemet til at registrere vælgere.

David Vestenskov spår, at kun 20-30 pct. af befolkningen vil stemme, blandt andet på grund af sikkerhedsproblemer. Regeringshæren har tabt terræn i yderområderne, efter at den internationale koalition i 2014 trak sine kamptropper ud. Onsdag i denne uge blev endnu en kandidat til parlamentet dræbt af en bombe på sit kontor i Lashkar Gah i Helmand-provinsen. Han blev den tiende dræbte politiker i rækken.

Valg i Afghanistan

20. oktober kæmper flere end 2.500 kandidater, herunder 418 kvinder, om 249 pladser i Wolesi Jirga, det nedre kammer i Afghanistans parlament. Ifølge valgkommissionen har 8,8 millioner afghanerehidtil registreret sig som vælgere.

Men vælgerne bliver også hjemme, fordi den valgreform, der skulle modvirke valgsvindel, endnu ikke er vedtaget.

»Der er ikke blevet udstedt nye identitetskort, der skulle være en del af reformen. Folk skal stadig duppe deres finger i sort blæk, når de har stemt, og erfaringsmæssigt vil det være svært at holde styr på vælgerne,« siger David Vestenskov.

Kontrollen med stemmestederne vil være stærkt udfordret, og man vil igen se massiv valgsvindel og korruption, vurderer han. Mange har mistillid til det politiske system, og nogle befolkningsgrupper sympatiserer direkte med Taleban eller andre oprørsgrupper og stemmer derfor ikke.

»Befolkningen oplever en regering, der i stadig højere grad er mest optaget af at beskytte sig selv og i mindre grad optaget af befolkningens ve og vel,« siger David Vestenskov, der har beskæftiget sig med Afghanistan siden 2012.

Senest var han i juni i Islamabad i Pakistan for at afvikle en konference om, hvordan en aftale mellem den afghanske regering og Taliban kan understøttes, og hvilke indledende skridt begge parter må tage.

Træge samtaler

I erkendelse af den forværrede sikkerhedssituation har Afghanistans regering skrinlagt ambitionen om at nedkæmpe Taleban militært og taget initiativ til fredsforhandlinger.

På forhånd tilbød regeringen Taleban en genåbning af deres kontor i Qatar, udstedelse af pas og fri bevægelighed, adgang til medier og presse og genhusning af familier for dem, der deltager i fredsprocessen.

Men dels vil Taleban ikke forhandle med regeringen, som den anser for illegitim, siger David Vestenskov, og dels ved man faktisk ikke helt, hvad det er, Taleban vil have på den længere bane.

Et første skridt er dog de indledende samtaler, der nu pågår mellem Taleban og amerikanerne, mener han.

»Det er første skridt, der skulle tages for at få Taleban i tale og helt afgørende for at få indledt en fredsproces. Man kan også i de samtaler søge at få adresseret, hvad Talebans politiske ambitioner er på den længere bane, for det er ikke helt tydeligt,« siger David Vestenskov.

Selv om Talebans kernekrav ikke er kendt, har de dog en række kortsigtede mærkesager: Alle internationale soldater skal ud af Afghanistan, forfatningen skal genåbnes, og sanktioner mod individuelle medlemmer af bevægelsen skal ophæves, så de frit kan rejse og overføre penge.

Undervejs har der været sjældne positive øjeblikke som en historisk tredages våbenhvile i anledning af højtiden Eid i juni, som både Taleban og regeringsstyrkerne overholdt. Parter, der til daglig betragter hinanden som fjender, omfavnede hinanden og tog billeder sammen.

Og så er det i sig selv positivt, at Taleban ikke rent ud har afvist en fredsaftale, som de tidligere konsekvent har gjort.

»Det indikerer, at der er elementer i Taleban-bevægelsen og blandt amerikanerne, som ønsker at se på mulighederne for at starte en fredsproces,« forklarer David Vestenskov.

Stærke kræfter imod

Taleban har som organisation ændret sig fra 1990’erne, hvor gruppen var meget topstyret og homogen, til i dag at være en form for franchise, siger David Vestenskov:

»Der er mange forskellige mindre bevægelser, militser og grupperinger rundt omkring i Afghanistan, der kan se fordele i at alliere sig og blive forbundet med Taleban. De køber sig ind og sværger troskab til bevægelsen, fordi det tjener deres egen agenda,« forklarer han.

Men de grupper vil stadig operere lokalt og have en lokal dagsorden, og det er med til at komplicere arbejdet frem mod fred.

»Der er en lang række mellemledere og undergrupperinger i Taleban, der tjener rigtig mange penge på konflikten og derfor ikke har en interesse i en fredsaftale,« forklarer David Vestenskov.

Gennem 17 år har de opbygget en kriminel forretning med blandt andet opium, der finansierer deres private hær og deres levestandard. Nogle har boliger i Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater og har generelt oparbejdet et højt individuelt udgiftsniveau.

Uanset hvilke krav Taleban-ledelsen stiller, vil fredsforhandlingerne derfor afkoble nogle undergrupper fra moderbevægelsen, og det kan være en af grundene til de manglende fremskridt indtil nu.

På samme måde er der også stærke kræfter blandt de afghanske myndigheder, der har en interesse i en fortsat konflikt.

De systemer, som Vesten har været med til at bygge op, er dybt afhængige af fortsat støtte udefra. Eksempelvis finansierer det internationale samfund 90 pct. af sikkerhedsstyrkernes budget, siger David Vestenskov. Også en lang række civile institutioner overlever og fungerer kun, fordi der er en massiv tilstrømning af penge udefra.

»Tilstrømning af penge er bundet op på, at der er en konflikt og en fjende i landet. En fredsaftale med Taleban, uanset hvordan den strikkes sammen, vil givetvis medføre en omlægning af systemet, hvilket i et eller andet omfang også vil betyde en dalende tilstrømning af penge. En større del af administrationen vil miste deres job og de privilegier, der følger med jobbet – herunder øgede sikkerhedsforhold for sig selv og deres familier,« forklarer David Vestenskov.

De nuværende offentligt ansatte og særligt regeringen og ansatte i de offentlige institutioner i Kabul befinder sig i toppen af et system, som en fredsaftale kan betyde enden på.

»Man har opbygget et system, der aldrig nogensinde bliver bæredygtigt. Man har nogle politiske institutioner og et helt sikkerhedsapparat, der hviler på et fundament, som en afghansk økonomi aldrig vil kunne opretholde. Det ved folk i administrationen jo godt,« mener David Vestenskov.

For at få udgifterne ned på et afghansk niveau vil det kræve færre sikkerhedsstyrker. Derfor er det også afgørende at få inddraget de regionale nabostater – særligt Iran og Pakistan – for at skabe en stabil fred, mener David Vestenskov.

»Uden deres støtte til en fredsproces vil de fleste tiltag ikke lykkes, mens en støtte fra deres side vil have en meget større virkning end en fortsat massiv tilstrømning af vestlige milliarder til Afghanistan.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

”Men paradoksalt nok er Vesten med sin milliardstøtte til Afghanistan med til at opretholde konflikten.” But that is good business. Der findes nok ikke nogen vare, nogen steder, som er mere lukrative end salg af krigsvåben. Trump er ikke dum. Han ved at et vigtigt element til at gør Amerika great igen, er salg af US våben. Og så er det jo indlysende at der skal være konflikter flere steder. I en verden uden konflikter ville der ikke være behov for våben. Derfor opretholdes konflikterne i Afghanistan, Yemen, Iran, Ukraine og gerne Kina.

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Berith Skovbo og Frode Sørensen anbefalede denne kommentar

I deadline i går fik de også serveret problemstillingen sådan at hvorfor ville Taliban ikke bare acceptere at vesten kommer med deres demokrati her snart 20 år efter de kom efter Bin laden. Hvorfor kunne Taliban ikke bare lade folk stemme? Er de udemokratiske? Ja, svarede vist nok denne artikels forfatter, problemet er at Taliban er udemokratiske......