Feature
Læsetid: 9 min.

I Bayern er den nye konservatisme grøn

Først var De Grønne rebelske, så blev de et parti for storbyernes bedrestillede bioborgerskab. Men i det konservative Bayern rammer De Grønne nu tidsånden med en ny politisk stil, der rimer på en sund hjemstavn med lederhosen og dirndl
De Grønne gør det også, så man behøver ikke at være højreorienteret for at gå med dirndl og lederhosen. Det er tradition på den gode måde, mener den 26-årige Steffi fra Bayern, der her er gået i havfruepositur ved oktoberfesten. Hun er mere bange for AfD, end for at de bayerske traditioner ændrer sig.

De Grønne gør det også, så man behøver ikke at være højreorienteret for at gå med dirndl og lederhosen. Det er tradition på den gode måde, mener den 26-årige Steffi fra Bayern, der her er gået i havfruepositur ved oktoberfesten. Hun er mere bange for AfD, end for at de bayerske traditioner ændrer sig.

Malene Anthony Nielsen

Udland
13. oktober 2018

»Mine damer og herrer, Bayern er med afstand Tysklands mest økonomisk succesrige delstat.«

Efter en træg start skyller klapsalverne op mod scenen, hvor Bayerns ministerpræsident Markus Söder fra CSU hæver stemmen.

»Og, mine damer og herrer, den succes skyldes, at fristaten Bayern findes, og at CSU har ledet denne fristat i over …«

Mere kan man ikke høre for applaus i Rosenheims kongrescenter ved foden af Alperne, hvor det folkedragtklædte personale deler brezel og blå-hvid-ternede flasker med Söder-vand ud. Men man må formode, at Markus Söder vil sige »i over et halvt århundrede«. Siden 1960’erne har CSU med undtagelse af en enkelt regeringsperiode siddet suverænt på et absolut flertal i Bayern.

I de nyeste meningsmålinger står de nu til et smertefuldt styrt fra 47 procent til omkring 33 procent ved søndagens valg, så der i værste fald kan dannes en bred regeringskoalition mod CSU. Det historiske opbrud skyldes til dels Alternative für Deutschland på højreflanken. Men det skyldes i endnu højere grad De Grønne, der spiser både konservative, liberale og kristelige CSU-vælgere i midten af det politiske spektrum. Det kan give De Grønne en historisk valgsucces omkring 18 procent.

CSU eller kaos

Med sin suveræne blanding af standup og statsmandsattitude siger Söder selvfølgelig ikke, at det er synd for ham og CSU. Men det er tæt på, da han kalder vælgernes opførsel for »paradoksal«, når det nu går så fremragende i Bayern.

»Et hysterisk og fragmenteret mediebillede bidrager til, at stabile institutioner fejes væk og erstattes af populistiske døgnfluer,« lyder det med et stærkt crescendo fra Söder, der ser De Grønne som en af de døgnfluer, hvis formynderiske politik er både moraliserende, selvmodsigende og skadelig for økonomien.

»Hvis I ønsker stabilitet, er CSU fremtiden,« siger han og banker i talerpulten under klapsalver. »For vi er fristaten Bayern og ikke forbudsstaten Bayern.«

Fristaten Bayern

  • Fristaten Bayern er godt halvanden gang så stor som Danmark og har 13 millioner indbyggere.
  • Betegnelsen ’fristat’ opstod efter novemberrevolutionen i 1918, hvor det bayerske kongerige blev nedlagt til fordel for en republikansk forfatning.
  • I dag giver definitionen ’fristat’ ikke Bayern særlige privilegier som tysk delstat, men ligesom i fristaten Sachsen bruges begrebet flittigt i lokalpatriotiske kredse.

En god time i bil fra Rosenheim langs høstede humleplantager og kirker med løgkupler ligger München. Her er det som at befinde sig på en anden bayersk planet. I høj sol holder De Grønne denne dag en demonstration for bedre klima, miljø og dyrevelfærd. 18.000 mennesker er troppet op på den smukke Königsplatz mellem tre klassicistiske pragtbygninger.

En af dem er den 72-årige aktivist Robert Forster, der demonstrerer mod udvidelsen af Franz Josef Strauss-lufthavnen i München, der er opkaldt efter den store CSU-landsfader.

»Alene i området omkring lufthavnen forbrændes der dagligt 50.000 liter kerosinbrændstof. Hvor tror du, de partikler havner,« siger han og trækker vejret dybt.

»Jeg er vokset op her i Bayern og har fulgt med i, hvordan de klassiske landbrug er blevet udskiftet med agrarfabrikker og monokultur. Vi lever i et naturparadis, men grundvandet er presset, og fuglelivet er ved at forsvinde. CSU er desværre mest drevet af økonomiske og lobbymæssige interesser. Det har bayrerne indset.«

Masse, masse, masse

Et stenkast fra scenen står De Grønnes spidskandidat Ludwig Hartmann, der er ministerpræsident Söders direkte udfordrer. Han danser til musikken og er i strålende humør.

»Bayrerne er et åbent folk, der ikke er bange for at gå aktivt til problemer og udfordringer,« siger den 40-årige Hartmann, mens han fortsat danser med overkroppen.

»CSU har i årevis ikke lavet andet end at sprede angst for nødvendige ændringer i vores samfund. Vi siger derimod: klimakrise, energiewende, pesticidkrise, integration, offentlig transport på landet, hjemmepleje, boligmangel … Det er alt sammen reelle politiske problemer, som vi faktisk godt kan gå offensivt til. Og det ser ud til, at bayrerne tør det.«

Han kigger rundt med et bredt smil, mens der fra scenen lyder en »varm tak til politiet for at muliggøre denne fest«.

»Tidligere tilbød vi grønne nok for mange løsninger på problemer, som folk ikke anså som de mest presserende. I dag fører vi en langt mere borgernær og praktisk politik på de områder, som betyder noget for folk.«

I Hartmanns øjne er den grønne optur ikke kun et storbyfænomen. Han støtter sig her til meningsmålinger, der giver De Grønne medvind i landregioner, ikke mindst blandt kvindelige vælgere. Desuden ligger bl.a. det bayerske forbund af mælkebønder i dag tættere på De Grønne end på CSU, som landbruget traditionelt har været knyttet til.

»Jeg har været rundt og snakke med et utal af bayerske landmænd. De spørger også sig selv, hvordan de kan undgå at forgifte deres jorde og drikkevandet, og hvordan de kan undgå at pine deres dyr. De kan også godt mærke, at de langsomt er blevet presset ind i nogle usunde strukturer, hvor det i stadig højere grad handler om masse, masse, masse og ikke om kvalitet eller bæredygtighed,« siger Ludwig Hartmann.

»Vi står lige nu i en situation, hvor rigtig mange i landbruget efterhånden har samme holdninger som miljøforkæmpere og de fremsynede forbrugere. Det er det bedste tidspunkt til at rykke noget.«

Nærmest mafiøs

I det oktoberfarvede landskab i det bakkede Oberbayern er der noget om snakken. Her fejres den traditionelle bayerske høstfest i landsbyen Herrmannsdorf. Efter en høstgudstjeneste sælges der økologiske varer og hjemmebrygget øl til den bayerske blæsermusik. Gæsterne kommer i store biler, mange er klædt i dirndl og lederhosen og har børn i dyrt mærketøj på slæb. At gæsterne på økogården ligner en karikatur på det grønne klientel, passer slet ikke. Det mener i hvert fald Georg Weiss, der er her med sin kone og to børn.

»Her er alle mulige slags vælgere,« siger han.

»Prøv at finde en konventionel gård med en høstfest. Der kan man ikke lave høstfester – det er jo fabrikker i dag. Den nye konservatisme er grøn her i Bayern. Det er helt klart positivt.«

Han understreger, at han ikke selv stemmer på De Grønne, men på Bayerns liberale Frie vælgere. Desuden har han tidligere prøvet at grundlægge sit eget lokale parti, men han endte med at blive anklaget for valgsvindel, fordi han tog stemmer fra CSU i det lokale byråd, hvor han angiveligt havde presset sine ansatte til at stemme på sig. Han tøver derfor ikke med at kalde CSU’s stærke position i Bayern for »nærmest mafiøs«.

Ved bordet ved siden af sidder den 43-årige Anna fra en landsby i nærheden. Hun har tidligere stemt på CSU, men hælder nu mest til De Grønne. Hun har stadig ikke tilgivet CSU-landbrugsminister Christian Schmid, at han sidste efterår kuppede den tyske miljøminister og egenhændigt stemte for en forlængelse af sprøjtegiften glyphosat i EU.

»CSU har sikkert bidraget til Bayerns succes. De har en afgørende finger med i spillet i næsten alle små kommuner her i Bayern,« siger hun.

»I længden er det nok ikke så sundt.«

Åben hjemstavn

Ud over miljøpolitikken gør De Grønne sig især umage for at formidle, at partiet står for en klar bekendelse til EU og til den individuelle asylret – samtidig med sikrede ydre EU-grænser og bekæmpelse af årsagerne til migration. Dermed rammer partiet en bred tidsånd, lyder det i en undersøgelse fra den CSU-nære Hanns-Seidel-Stiftelse: på områder som integration, grøn omstilling, homoægteskaber og uddannelse er bayrerne ikke længere nær så konservative, som de engang var – og som CSU stadig drømmer om.

Det er måske også grunden til, at ministerpræsident Markus Söders indførelse af en pligt til at hænge et kors op i indgangen til alle statslige institutioner i Bayern næppe har gjort det store indtryk på vælgerne. Som avisen Die Zeit har kommenteret, er ikke bare den konservative selvopfattelse i opbrud. Den grønne succes hænger også direkte sammen med AfD’s og højrepopulismens succes.

»De gode prognoser, som De Grønne opnår i Bayern, kan ikke forklares uden »stats­par­tiet« CSU’s desorientering, hvor de i deres panik til tider har prøvet at modgå magttabet med AfD-paroler. Først som en kontrast til det komplet usikre CSU er det lykkedes for De Grønne at sælge sig selv til det liberale CSU-miljø som en alternativ, tilregnelig og antipopulistisk kraft.«

Begreberne tilregnelig og antipopulistisk vil de Grønnes spidskandidat Ludwig Hartmann selvsagt gerne skrive under på. Men det handler også om, at De Grønne offensivt har taget fat i emner som identitet og sikkerhed.

»Vi kæmper for at give hjemstavnsbegrebet en ny og mere åben betydning end CSU’s udgrænsende forestilling om, hvad hjemstavns- og jordbundethed er,« siger Hartmann, før demonstrationstoget sætter i bevægelse ud i München.

»Det indeholder selvfølgelig både noget progressivt og noget konservativt, for vores mål er jo at sørge for livsbetingelser, hvor Bayern kan forblive hjemstavn for folk, der bor her.«

Dirndl-strategi

Få steder kan man oplevede Bayerns aktuelle clash mellem tradition og opbrud så tydeligt som ved den berømte oktoberfest. Her var De Grønnes partichef Annalena Baerbock for nylig på besøg med den bayerske gruppeformand Katharina Schulze. Til fotografernes store glæde tog de sig en tur i karrusel og delte bayerske kagehjerter ud – begge iført dirndl. Avisen Tagesspiegel så ligefrem denne brug af konservative symboler som indbegrebet af De Grønnes »dirndl-strategi« for at få en mere borgerlig og bred appel.

Hvis man selv vover sig ind i oktoberfestens pløre af blinkende tivoliattraktioner, larmende skydetelte og væltefulde mennesker ved ølbugnende langborde, ser denne leg med symbolerne ud til for længst at have taget afsked med en bayersk konservatisme.

Selv om man skal lede lidt efter bayrerne, bærer flertallet i en eller anden udstrækning bayerske folkedragter. Men få er så gennemførte som trompetisten Matthias Nitsch fra Musikverein Marktleugast. Han har netop oprtrådt med sit blæserorkester fra Franken i det nordlige Bayern. Han forstår slet ikke spørgsmålet om, hvorvidt det handler om et konservativt sindelag eller et ironisk spil med traditionerne, når han går rundt i sit bayerske læderkostume.

»Det er sjovt, og det er tradition. Det kan jeg ikke se noget ironisk i. Og heller ikke noget politisk. Det er levet tradition, som vi gerne vil holde i live,« siger han og kalder Bayern for »lykkeland«.

»Jeg synes, det er fantastisk, at der kommer så mange mennesker her til oktoberfesten. Det er kommercielt, men det viser, at Bayern er åben over for verden.«

Ved siden af et skydetelt, der er indrammet af et alperelief i lakeret plastic, poserer den 26-årige Steffi i havfruestilling for sin veninde Amandas kamera. De er begge fra Bayern.

»Der er mange uden for Bayern, der forbinder dirndl og lederhosen med noget højreorienteret. Det passer ikke. Det er tradition på den gode måde,« siger hun.

»Altså, min dirndl er også sådan en billig en til 40 euro. Traditioner ændrer sig, det er jeg ikke så bange for. Jeg er mere bange for AfD.«

Røde linjer

For ministerpræsident Markus Söder fra CSU ligger en del af forklaringen på partiets nedtur gemt netop her – i den stærke internationalisering af Bayern. Over for magasinet Der Spiegel har han udtalt, at Bayern de seneste årtier har tiltrukket store mængder højt kvalificeret arbejdskraft fra resten af Tyskland og fra udlandet. Det styrker økonomien, men de nytilkomne har i Söders øjne »ikke altid det særlige bayerske gen«. Underforstået: det gen, der får en til at stemme CSU.

Allerede nu analyserer CSU således nedturen i taktiske vendinger. Partiet peger især på balladen i regeringen i Berlin, hvilket kan tyde på, at CSU-formand og indenrigsminister Horst Seehofer vil blive ofret, hvis valgresultatet ikke bliver bedre end prognoserne. Men hvem CSU vil danne regering med, vil Markus Söder endnu ikke kommentere, da det ville se ud, som om han har droppet håbet om absolut flertal på forhånd.

De Frie vælgere og det liberale FDP er oplagte regeringspartnere. Men det kan også ende med at blive De Grønne, selvom mange vælgere ved De Grønnes demonstration i München åbenlyst er bange for det politiske syndefald, som det kunne medføre at få så meget magt under det parlamentarisk rutinerede CSU.

De Grønnes spidskandidat Ludwig Hartmann er derimod ikke til at hugge eller stikke i.

»Selvfølgelig er vi klar til at tage ansvar. Men vi har klare røde linjer. Vi vil kun forhandle med CSU, hvis det handler om miljømæssigt forsvarlig politik, om en socialt fair politik og en europæisk forankret politik,« siger han på Königsplatz, hvor han står omringet af 18.000 grønne tilhængere.

»Nu skal vi lige se valgresultatet først. Men prøv at se dig omkring. I dag har vi god grund til at smile.«

Serie

Bayern i opbrud

De 13 mio. bayere er ikke helt almindelige tyskere, og valget til den bayerske landdag 14. oktober er ikke et helt almindeligt delstatsvalg. Efter et halvt århundrede på regeringsmagten ser CSU ud til at få en syngende vælgerlussing og miste sit absolutte flertal. Det kan blive begyndelsen på enden for CSU/CSU’s stærke position i tysk politik, og det vil ændre mentaliteten i det rige Bayern, hvor CSU er en indgroet del af den politiske selvforståelse.

Seneste artikler

  • »Alternative für Deutschland holder, hvad CSU lover«

    11. oktober 2018
    I Bayern har det store flertal i årtier været konservative CSU-vælgere. Siden flygtningekrisen har det ændret sig – ikke mindst i Niederbayern ved den østrigske grænse, hvor Alternative für Deutschland lover at føre den højreorienterede politik, som CSU ikke selv kan lykkes med
  • Laptop og Lederhosen: I Bayern har de succes med at dyrke klicheerne om sig selv

    8. oktober 2018
    CSU har med blot en enkelt undtagelse haft absolut flertal i landdagen i Bayern i et halvt århundrede. Partiets stærke position har rødder i det bayerske kongerige og tiden efter Anden Verdenskrig, hvor Bayern tog imod to millioner flygtninge. Søndag står partiets absolutte flertal for fald, og en professor i bayersk historie tager opbruddet helt roligt
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mon ikke det ender med en CSU-De Grønne-regering?

Jeg tror ikke, at Katharina Schulze und Ludwig Hartmann, Bündnis 90/Die Grünen fra Landesverband Bayern har noget som helst til fælles med Horst Seehofer fra Christelich-Soziale Union in Bayern.

De er simpelt hen så langt fra hinanden netop nu, at selv truslen fra der bayerische Landesverband der Partei Alternative für Deutschland kan ikke få dem sammen.

Hvad de vil gøre i der Bayerischer Landtag, ved jeg ikke. Men den tidligere embedsmand, Horst Seehofer, har selv placeret CDU på denne plads, som mange bayerske vælgere ikke vil deltage i.
Sagen er, at CSU har mistet vælgere til AfD Bayern, og Horst Seehofer har forsøgt at trække dem ”hjem igen” ved at føre en endnu strammere flygtningepolitik, og CSU var ikke i forvejen på ”slappernes side”. Men de frafaldne CSU-vælgere vil altså hellere have den ægte vare hos AfD, hvor man kalder ”nazitidens mange milioner uskyldige dødsofre for blot en fuglelort i den stolte tyske historie”. Til gengæld er mange borgere i Bayern dybt katolske, og de mener, at CSU´s politik er i lodret strid med det kristne budskab, og fravælger derfor CSU.

Jeg tror, at Die Grünen nok skal finde en løsning den Bayerischer Landtag. Men Angela Merkel vil stå med en bayerisch partner, der er meget stærkt svækket. Og det stærkt svækkede CSU vil formentlig være nødsaget til at finde en mere kompetent formand, end Horst Seehofer har været.

Torben K L Jensen

De Grønne i Tyskland "has turned blue".

Roald Andersen

Hvis ikke meningsmålingerne er helt ved siden af, er der for mig at se kun to oplagte koalitionsmuligheder, nemlig CSU med de Grønne (51 %) eller CSU med Freie Wähler og FDP (50%). Problemet for CSU er, at partiet de seneste 10 år trods svigtende tilslutning ikke har forsøgt at udvikle en plan B – de har altid set sig selv som selvskrevne til magten i delstaten og med egoman og nedladende politikstil udelukket samarbejde med andre grupperinger (selv FW, som jo mest består af frafaldne fra CSU).
Meget tyder på, at Horst Seehover vil træde tilbage kort efter valget, men der er ikke meget, der tyder på, at Markus Söder vil følge ham, selvom CSU skulle komme ned på de prognosticerede 33 %, og selvom han i mine øjne er en af de vigtigste stopklodser for et samarbejde med andre partier.

Som venstreorienteret partimedlem har jeg meget svært ved at se et fornuftigt samarbejde mellem de Grønne og CSU. At det lykkes at samarbejde med CDU i andre delstater (hvor jeg i øvrigt ikke altid synes vi Grønne klarer os særligt godt) skyldes mest, at der er en verden til forskel på CSU og CDU.
Helst så jeg et samarbejde mellem SPD, Grønne og Freie Wähler og FDP i Bayern, men det har nok ingen gang på chancer, hvis prognoserne holder, og rødgrønne idéer ville også have det meget svært her.

I forbindelse med Jamaikaforhandlingerne (CSU/CDU-FDP-Grønne) på forbundsplan har lederen fra de Grønne, Robert Habeck,for nyligt sagt, at hvis alle havde slukket mobiltelefonerne under forhandlingerne, så forhandlerne ikke kunne Tweete eller modtage budskaber udefra, ville man kunne have lavet en aftale, som alle ville have kunnet leve med. Det blev ikke til noget og SPD måtte nødtvunget gå ind i den store koalition (GroKo).
Jeg frygter, at mit parti vil stå i samme situation. Der skal regeres, og da ingen andre koalitionsmuligheder synes mulige falder de Grønne til patten. Hvis jeg var i forhandlingsudvalget ville jeg forsøge at få SPD med i båden, men det har nok slet ingen gang på jord.
Grøn politik i en delstat med mere end ½ mio. autoindustriarbejdspladser (BMW, Audi og MAN) bliver ikke let, med en fodslæbende bilindustri, som hellere søger at snyde end at efterkomme miljøregler, og som bygger tunge, overmotoriserede SUV'er frem for små elbiler.