Analyse
Læsetid: 4 min.

Efter delstatsvalget: I Bayern røg der en bid mere af Merkel

Søndagens delstatsvalg i Bayern varsler nye tider i tysk politik efter en sviende ørefigen til det regerende CSU, en grøn triumf og en socialdemokratisk katastrofe. Indenrigsminister Seehofer bliver umiddelbart siddende, men selvom der ikke er tale om et egentligt højreskred, går rystelserne fra Bayern allerede helt op til regeringen i Berlin
De bayerske konservative i CSU – og deres leder Horst Seehofer – er pressede. Partiets tidligere indenrigsminister Hans-Peter Friedrich sagde efter partiets lokalvalgnederlag søndag, at det »ikke vil lykkes for CSU at vinde langt størsteparten af AfD-vælgerne tilbage, så længe fru Merkel er forbundskansler«. I CDU peges der derimod på, at CSU’s oprør i forbundsregeringen har skabt tilbagegang for begge partier.

De bayerske konservative i CSU – og deres leder Horst Seehofer – er pressede. Partiets tidligere indenrigsminister Hans-Peter Friedrich sagde efter partiets lokalvalgnederlag søndag, at det »ikke vil lykkes for CSU at vinde langt størsteparten af AfD-vælgerne tilbage, så længe fru Merkel er forbundskansler«. I CDU peges der derimod på, at CSU’s oprør i forbundsregeringen har skabt tilbagegang for begge partier.

Michael Dalder

Udland
16. oktober 2018

»Fiasko, ulykke, katastrofe. Bare vælg et af begreberne, alle tre er rigtige.«

Reaktionen kunne være kommet fra CSU’s bayerske ministerpræsident Markus Söder eller måske fra CSU-leder og indenrigsminister Horst Seehofer, efter at partiet søndag mistede mere end ti procents opbakning og som forventet tabte det absolutte flertal i den bayerske landdag.

Men den bitre reaktion kom faktisk fra det socialdemokratiske SPD’s gruppeformand i Bayern, Markus Rinderspacher. Efter valget står hans engang så stolte parti nu fortvivlet tilbage med lige knap ti procents opbakning – ligesom CSU gik socialdemokraterne mere end ti procent tilbage.

De stemmer, som de to partier mistede, blev spist fra højre af AfD, der især i kraft af landvælgerne havnede på godt 10 procent, og af De Grønne fra midten, der ikke mindst i de større byer triumferede med knap 18 procents opbakning.

I løbet af de næste fire uger skal CSU ifølge den bayerske forfatning nu ud og finde sig en regeringspartner. Her ligner de liberal-konservative og meget regeringsivrige De Frie Vælgere et urutineret og krævende, men dog solidt bud, mens De Grønne vil være en sværere partner.

I valgkampen har Markus Söder permanent advaret mod De Grønnes »forbudskultur« og kaldt deres program for »ikke koalitionsdueligt«. Omvendt kunne en regeringsdeltagelse blive en stærk realpolitisk udfordring for De Grønne, der har haft succes med at sælge sig selv som et antipopulistisk alternativ til AfD med en stærk bekendelse til Europa, klimapolitik og en human flygtningepolitik.

Dommedagsstemning

I det store perspektiv vil det bayerske valg indgå i Tysklands politiske historie af tre grunde.

For det første, fordi det blev valget, der formentlig definitivt afslutter CSU’s »valgmonarki« i Bayern.

For det andet, fordi de bayerske vælgere ser ud til at have indset, at CSU og ikke mindst dets leder Horst Seehofer godt nok plejer bayerske interesser i Berlin, men at partiet samtidig har en entydig medskyld i regeringskaosset i Berlin.

For det tredje cementerer Bayern-valget nedsmeltningen hos de regerende folkepartier – den europæiske tendens, som nu for alvor har ramt Tyskland. Det blev i sidste uge understreget af meningsmålinger, der på forbundstysk niveau giver CDU/CSU ca. 26 procent, mens SPD har 15 procent af vælgerne bag sig.

Den såkaldt store koalition sidder altså aktuelt med 41 procents opbakning. Derfor har resultatet fra Bayern også vakt venstrefløjen i SPD til live med kravet om at forlade regeringen i Berlin, mens flere medier som Der Spiegel skriver om »dommedagsstemning i SPD«. Alle advarslerne ved dannelsen af Merkels tredje GroKo-sammenslutning ser dermed ud til at holde stik: Modellen slider sig selv i stykker.

Ikke med Merkel

Med en valgdeltagelse på knap 73 procent steg valgdeltagelsen med hele ti glædelige procent i forhold til det sidste delstatsvalg i Bayern. Heraf er mange, men ikke alle, tidligere sofavælgere blevet til protestvælgere, hvilket især har gavnet AfD, der nu har gjort indtog i sin 15. landdag i tysk politik og for længst er blevet en stamspiller på yderflanken til højre for CDU/CSU.

Det opsigtsvækkende er her, at der trods de ca. 10 procent til AfD ikke er sket et omfattende højreskred i Bayern, og at den politiske midte ikke er gået i opløsning i en flugt mod fløjene. Tværtimod virker midten nærmere til at være i en indre opsplitning – det bevidner den bayerske succes hos De Frie Vælgere og de på mange måder konservative De Grønne om.

Det skyldes formentlig også CSU’s zigzagkurs i forhold til AfD, som har bidraget til, at CSU ikke længere er i stand til at omfavne både de liberale, konservative og kristelige vælgere.

Trods disse rationelle forklaringer lægger CSU’s opløsning og AfD’s indtog i landdagen i München et yderligere pres på regeringen i Berlin. Som CSU’er og tidligere indenrigsminister Hans-Peter Friedrich søndag formulerede det over for Frankfurter Allgemeine Zeitung, vil det »ikke lykkes for CSU at vinde langt størsteparten af AfD-vælgerne tilbage, så længe fru Merkel er forbundskansler«.

I CDU peges der derimod på, at de seneste måneders forbundstyske regeringskrise, som er udløst af CSU-formanden Horst Seehofer, har været med til at skabe det store svind i de tyske folkepartier, som ellers har været en politisk konstant i Europa siden 1949. På denne måde bliver aben fortsat skubbet frem og tilbage mellem CSU og CDU.

Her efter valget vil denne kamp blusse op igen – formentlig til skade for begge partier i den GroKo-regering, som Tyskland med en enkelt pause er blevet forvaltet af siden Merkels tiltræden i 2005.

Forudsagt jordskælv

Indtil videre afviser CSU-leder og indenrigsminister Horst Seehofer at tage konsekvensen og træde tilbage, og også SPD virker paralyseret af valgresultatet fra Bayern. Det er meget muligt, at resultatet af »fiaskoen, ulykken, katastrofen« bliver: ingenting og en fortsat nedsmeltning, mens alle holder vejret til efter delstatsvalget i Hessen i slutningen af oktober, der er efterårets anden store politiske begivenhed i Tyskland.

Herefter skal slaget bl.a. slås om valget som formand/forkvinde i CDU i december. Selvom søsterpartierne op til de to delstatsvalg forsigtigt har dannet ring om Merkel, kan det meget vel ændre sig, hvis valget i Hessen får et lignende udfald.

Over for Information har politologen Wolfgang Merkel i sommer brugt den formulering, at Merkels magt for tiden bliver spist bid for bid. Valget i Bayern var et forudsagt politisk jordskælv, men det var stadig et jordskælv. Og det spiste en meget stor bid af Angela Merkels magt og den tyske regerings magtbasis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De grønne er gået solidt frem. Fint nok - og dog. For partiet et jo ikke kun kampen mod kernekraft og en flot indsats for et bedre miljø. Det er også De Grønnes støtte til den inhumane Hartz IV, der driver klapjagt på "de nederste", og som har forøget ulighed og fattigdom.
Det hører vi ikke så meget om.

Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Arne Lund, er de Grønne søsterparti til de Radikale?
Synes deres politiske program tyder på det..

Jørgen Wind-Willassen

Valgresultatet kan da sagtens læses som en STØTTE til Merkel og en våd klud i hovedet på Seehofer.
Men da de jo IKKE kan stemme på Merkels parti i Bayern fandt vælgerne andre steder hen.

Torben K L Jensen

Margrete Auken fra SF har et tæt samarbejde med de grønne i EU-parlamentet - her er de radikale medlem af den liberale gruppe. Men rigtigt er det at i tysk politik er de borgerlige som de radikale er det i Danmark.

Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg tror Robert Habeck er ret svær at indordne i en tysk sammenhæng. Det er noget lettere, hvis du ser på ham som en skandinavisk politiker - hvad han jo, til dels, også er.

Manden er dybt præget af sydslesvig og Skandinavien - han har været spejderleder i Sydslesvig i mange år.

Jeg vil stærkt anbefale jer at se dette interview med ham fra Flensborg Avis hjemmeside.
https://www.fla.de/wp/mit-liv-med-danmark/robert-habeck/

Kim Folke Knudsen

Det er forbløffende at se, hvor meget de store samfundsspørgsmål er de samme i Danmark og i Tyskland.

Valgkampen i Bayern handler om borgernes frustration over flere emner. Det er langt fra flygtningespørgsmålet som fylder hele dagsordenen.

Boligerne i storbyerne er på himmelflugt med ejerboligpriser og ligeså er de årlige huslejereguleringer af lejeboliger i de store tyske byer ikke mindst München. Sygeplejersker, Personale i Ældreomsorgen, Politibetjente, Folkeskolelærer tvinges ud af storbyerne, fordi de ikke har råd til med deres løn, at bo inde i byen. Virker det bekendt se på det københavnske boligmarked ?

Den offentlige trafik er som følge af udflytningen og den forøgede pendling mellem land ( bolig hjemme ) og arbejdsplads ( inde i storbyen ) karakteriseret af overfyldte S-tog og sporvogne. Byens trafik er overbelastet af den voksende pendling og trafik.

Forurening fra dielselbiler er et massivt problem i de større tyske byer, hvor grænseværdierne overskrides.

I Tyskland er der permanent mangel på daginstitutionspladser og dagpleje mødre. Partiet Freie Wähler gik til valg med et krav om, at der oprettes kostenlose daginstitutionspladser til familier med lave indkomster.

AFD publikummet er bekymret for at Tysklands egen kultur og nationale særpræg forsvinder i en voksende strøm af indvandrere fra Østeuropa og fra Mellemøsten.

Kløfterne i det tyske samfund er blevet dybere og dybere i kølvandet på HARZ 4 reformer af arbejdsmarkedet, som især har ramt de langtidslediges levevilkår. Ansættelser på midlertidige kontrakter uden pension og andre rettigheder er med til at skabe et opdelt arbejdsmarked med vidt forskellige overenskomstforhold.

Det er denne udvikling, som har fået mange tyske vælgere til at flygte fra SPD og også fra CSU. Men det er et åbent spørgsmål om de andre partier ligger inde med de store og afgørende svar på valgkampens store emner.

Vælgerne er trætte af de gamle traditionelle koalitioner SPD-CDU, SPD-FDP-CDU, og vælgerne er nu indstillet på at give nye partier en chance i et land, hvor politisk stabilitet i perioden efter den 2 Verdenskrig var et mantra for hele samfundet i Vesttyskland og i det nuværende Tyskland.

Personligt glæder jeg med over De Grønnes fremgang i Bayern, som viser, at du kan være et grønt og progressivt parti i en region, hvor tradition og bayersk kultur betyder meget. De Grønne er for alvor brudt igennem og er ikke længere kun et storby parti.