Læsetid: 3 min.

Den eneste kvinde, der har fået tildelt Nobelprisen i økonomi, anviste en tredje vej mellem privatisering og statseje

Elinor Ostrom er den eneste kvinde, der har fået tildelt Nobelprisen i økonomi. I gymnasiet fik hun at vide, at økonomi ikke var noget for piger
Elinor Orstrom er kendt for sine feltstudier af fælleseje og selvorganisering

Sofie Holm Larsen

16. oktober 2018

Da Elinor Ostrom i slutningen af 1950’erne ville skrive sin ph.d.-afhandling på det økonomiske fakultet på UCLA, fik hun afslag: Hun havde ikke haft matematik på et tilstrækkelig højt niveau i gymnasiet. Det var ikke noget for piger, fik hun dengang at vide.

I 2009 blev hun den første og indtil videre eneste kvindelige modtager af Nobelprisen i økonomi, og desuden en af få statskundskabsfolk, der har modtaget den prestigiøse hæder.

Elinor Ostrom fik prisen for sine analyser af økonomiske styring af fælles goder. Et felt, hun allerede i begyndelsen af 1960’erne kom til at beskæftige sig med, da hun undersøgte håndteringen af vandressourcer i Sydcalifornien. Her kom hun i berøring med det, der formede hovedparten af hendes professionelle virke: Hvordan grupper af individer administrerer fælles ressourcer.

Kollektive handlingsproblemer

Det er en standardantagelse i traditionel økonomiske teori, at grupper af individer ikke formår at handle på den måde, der er bedst for fællesskabet.

Ideen kan føres tilbage til Aristoteles, der skrev, at »det, der er fælles for det største antal, bliver håndteret med den mindste omtanke. Enhver tænker først og fremmest på sit eget, næppe på den fælles interesse«. Og det kanoniske eksempel på fælledens tragedie (»Tragedy of the Commons«) blev givet af Garrett Hardin i tidsskriftet Science for 50 år siden.

Hardin beskriver en gruppe bønder, der har kvæg, som græsser på et fællesareal. Hver bonde forsøger at få så mange af sine egne køer som muligt ud på græsarealet, og der kommer et tidspunkt, hvor det optimale antal køer græsser på fælleden – hvor tilførslen af flere køer vil sænke det samlede udbytte.

Blå bog: Elinor Orstrom

  • 1933-2012
  • Kendt for sine feltstudier af fælleseje og selvorganisering

Udfordringen er, at den individuelt rationelle strategi for den enkelte bonde stadig vil være at lade endnu en ko græsse på fælleden, fordi overskuddet fra den nye ko alene går til bonden, mens omkostningerne ved overudnyttelsen af fælleden betales af alle kollektivets medlemmer.

Konsekvensen bliver altså, at individernes rationelle adfærd ødelægger fællesejet.

Metaforen er blevet lagt til grund for håndteringen af fælles goder i megen økonomisk og politisk teori, hvor der traditionelt set er blevet givet to løsningsmodeller til overvindelse af de kollektive handlingsproblemer: Enten må de fælles ressourcer reguleres af staten, eller også må de privatiseres.

Kritik af den metaforbaserede politik

Elinor Ostroms helt afgørende bidrag til den økonomiske tænkning er at pege på en alternativ løsning.

Gennem feltstudier og observationer af blandt andet organisering af græsningsarealer i japanske og schweiziske landsbyer, vandingssystemer i Spanien og Filippinerne og kystfiskere i Tyrkiet og Sri Lanka har Ostrom demonstreret, hvordan lokal selvorganisering i mange tilfælde har overvundet de kollektive handlingsproblemer uden hverken indblanding fra staten eller en privatisering, hvor fællesgodet er blevet opdelt.

Hun identificerer en række fællestræk for kollektiver, der succesfuldt administrerer fælles ressourcer – det handler om tillid, muligheden for kommunikation og medbestemmelse i at designe og revidere de fælles spilleregler. Principper for bæredygtigt fælleseje, der ikke baserer sig på en metafor, men på konkrete erfaringer; anvisninger til, hvordan man kan organisere sig uden statslig regulering, uden privat ejendomsret.

Ostroms grundlæggende pointe er, at det, der fungerer i praksis, også må fungere i teorien. Vi må tage udgangspunkt i, hvordan mennesker rent faktisk indretter sig – ikke i spilteoretiske tankeeksperimenter.

Mennesket har langt mere komplekse motiver og større evne til at løse sociale dilemmaer, end der lægges til grund i den traditionelle økonomiske teori. Og Ostroms analyser af kollektiv handling bidrager med en kæde af tilføjelser til det snævert rationelle individ, som almindeligvis antages.

Opdraget er, at vi i stedet for at ignorere eller afvise kompleksiteten og alene forlade os på forsimplede matematiske modeller må forholde os til det indviklede. Først og fremmest med udgangspunkt i praktiske erfaringer og levende eksempler.

Anbefaling til videre læsning: Elinor Ostrom: ’Understanding Institutional Diversity’. Princeton University Press, 2005

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Kurt Nielsen
  • Olaf Tehrani
  • Steffen Gliese
  • Alvin Jensen
  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Ejvind Larsen
  • Kristin Marie Lassen
Hans Ditlev Nissen, Kurt Nielsen, Olaf Tehrani, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Ejvind Larsen og Kristin Marie Lassen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Undskyld mig, men det var da den mindste blå bog jeg nogensinde har set for en Nobelpristager?

I øvrigt spændende og anderledes teorier end vi har hørt om før i denne serie :-)

Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Niels Jakobs, Karen Grue, Torben K L Jensen, Allan Gravesen, Claus Bødtcher-Hansen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Selv følgelig kan vi. Men det kræver en erkendelse af de negative virkninger i vores samfund, for at kunne formulere noget andet.
Teorierne findes. Det behøver ikke at være indviklet. Vi kan her i landet i væsentlig grad gå enegang med noget andet.
Men det kræver politisk mod og flertal for store ændringer.
Og så stopper festen og vi kan gå i seng og sove videre.

" Enten må de fælles ressourcer reguleres af staten, eller også må de privatiseres"
Nej siger Ostrom og peger så på et alternativ.
"Principper for bæredygtigt fælleseje, der ikke baserer sig på en metafor, men på konkrete erfaringer; anvisninger til, hvordan man kan organisere sig uden statslig regulering, uden privat ejendomsret." (uklart alternativ)

Svært at se hvordan uden statslig organisering efter en demokratisk beslutning.
Jeg så Georgismen hen over denne korte artikel. Men, ak nej.

Steffen Gliese

Hvis man skal udfolde denne form for styring på samfundsplan, kræver det indretning af institutionerne, der systematisk skaber lighed mellem alle som borgere, neutraliserer værdien af personlig velstand og i ét og alt skaber et fælles bedste til fordel for den enkelte.
Det vil kræve opgør med de besynderligste omstændigheder, vi i dag tager for givet, men som med fordel kan struktureres anderledes.

Karsten Aaen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Hillgaard

I vor globaliserede verden ligger virkeligheden langt væk fra den enkeltes dagligdag. Først når virkeligheden af den globaliserede og udviklede verden går op for borgerne i almindelighed er der mulighed for at skabe ændringer, jf. fx også andelstanken.
Og nu typisk, at mennesket som det eneste levende organisme er i stand til at ændre vort livsgrundlag via vor fantasi om udviklingen, som at frigive ellers bundne grundstoffer (uran/atomvåben, fossilt brændsel m.v.), eller at ændre på de oprindelige gener, eller centralt (IT) at opsamle viden om mennesket generelt og individuelt så magtsystemet ved mere om os end vi selv gør, og dermed kan styrer os økonomisk og politisk.

Først når vi massivt er klar over disse farer vil vi handle, en lille forsmag er de allerede konstaterede ændringer på klimaområdet. Problemet er naturligvis de enorme ændringer som dette medfører, herunder flytning af de i forvejen etablerede økonomiske interesser til andre bæredygtige, vil også udskyder ændringer. Hertil kommer at den forsinkede selvforstærkende virkning på fx klimaet allerede er igangsat og uddybes før afgørende ændringer har fundet sted.

Globale forhold kræver globale løsninger, jf. klima, skat og fordeling, forurening, sygdomme, udvikling som IT, og problemer som synes så langt væk fra den enkelte og vor oprindelige nære værdier, har vi naturligvis svært ved at tage alvorlige - indtil de altså kommer tæt på.

For at imødegå skadelige virkninger af vor udviklende globale virkelighed må de naturligvis synliggøres, altså før de bliver synliggjort på den ubehagelige måde. Og har vi nok problemet.

Ole Kresten Finnemann Juhl

Mon Elinor Orstroms idéer vil blive praktiseret til løsning af klodens igangværende klimaændringer, hvis det kræves?

hvordan kan det undre os danskere, at man kan organisere sig kollektivt?
Efter over hundrede års andelsbevægelse?

Kurt Nielsen, Niels Jakobs, Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Finnemann - Efter den korte artikel, er der ikke noget der tyder på det, så vidt jeg kan se.
Frivillighed batter ikke, uanset organiseringen i kollektiver.
Hun siger det selv : "Enhver tænker først og fremmest på sit eget, næppe på den fælles interesse"
Derfor skal landenes fælleseje besluttes fra oven - og alle lande.

Og videre : " Principper for bæredygtigt fælleseje, der ikke baserer sig på en metafor, men på konkrete erfaringer; anvisninger til, hvordan man kan organisere sig uden statslig regulering, uden privat ejendomsret."
Lyder som en håbløs utopi.

Steffen Gliese

Og, Karen Grue, en indgroet tradition for at organisere sig i landsbyer med ligelig fordeling af jorden til den enkelte.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Karen Grue anbefalede denne kommentar