Baggrund
Læsetid: 4 min.

Etniske spændinger overskygger endnu realpolitik, når Bosnien går til valg

Søndag skal Bosnien-Hercegovina vælge adskillige præsidenter og parlamenter i et politisk landskab, der stadig er hårdt splittet mellem kroater, bosniakker og serbere. De fleste partier har adopteret en nationalistisk retorik, men der er få lys i mørket, siger postdoc Zlatko Jovanovic fra Københavns Universitet
Op til valget i Bosnien-Hercegocvina søndag har Milorad Dodik, der er Præsidenten i Republika Srpska og leder det serbiske socialdemokratiske parti, SNSD, mødtes med både den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov og præsident Vladimir Putin. Det er sket, uden Putin også har aflagt et besøg hos centralregeringen.

Op til valget i Bosnien-Hercegocvina søndag har Milorad Dodik, der er Præsidenten i Republika Srpska og leder det serbiske socialdemokratiske parti, SNSD, mødtes med både den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov og præsident Vladimir Putin. Det er sket, uden Putin også har aflagt et besøg hos centralregeringen.

Mikhail Klimentyev

Udland
5. oktober 2018

Præsidenten i Republika Srpska – den ene af to såkaldte entiteter, der udgør Bosnien-Hercegovinia – har i den seneste tid haft travlt med at pleje sine russiske forbindelser.

Op til valget søndag, hvor der i alt skal vælges 518 repræsentanter på forskellige politiske niveauer, har Milorad Dodik, der også leder det serbiske socialdemokratiske parti, SNSD, mødtes med både den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov og præsident Vladimir Putin.

På trods af at Dodik ikke leder hele Bosnien-Hercegovina, men blot den serbiske entitet, har Putin besøgt Republika Srpska ad flere omgange uden at besøge centralregeringen og har tilmed udtrykt »åbenhed« for at diskutere Republika Srpskas potentielle løsrivelse fra Bosnien-Hercegovina. Et ønske, som Dodik har talt for i årevis.

Ifølge en rapport fra den amerikanske kongres, der udkom tidligere på året, skal det »intensiverede forhold« mellem Dodik og Putin ses som et tilbageskridt for Bosniens mulighed for på et tidspunkt at tilslutte sig NATO. Og i september konstaterede Dodik tilmed, at »vi har mistet entusiasmen for det europæiske projekt«.

Zlatko Jovanovic, der er ph.d. på Københavns Universitet og forsker i konkurrerende identiteter i Bosnien-Hercegovina, mener, at Dodiks løsrivelsesdrøm skal ses som led i en udvikling, hvor de tre store etniske grupperinger i landet – serbere, kroater og bosniakker – er blevet stadig mere adskilte, sekteriske og etnisk orienterede. Og det gælder ikke længere kun partier på højrefløjen. Hele det politiske lærred er farvet af det.

»Dodiks parti er oprindeligt et socialdemokratisk parti. Men både hans parti og Socialdemokratiet i Føderationen Bosnien-Hercegovina (landets anden entitet, red.) er gennem tiden blevet mere og mere nationalistiske,« siger Zlatko Jovanovic.

Konsekvensen er ifølge Zlatko Jovanovic, at Bosnien-Hercegovina er endt i en »fastfrossen politisk situation«, hvor etnisk tilhørsforhold fylder mere end politisk indhold.

»Problemet er, at det altid er de andre nationaliteter, der bliver gjort til den store fjende – og ikke de politiske modstandere. Det betyder, at de partier, der vil ændre noget, har et meget lille spillerum,« siger Zlatko Jovanovic.

Stemmer med fødderne

Nationalistisk retorik bliver ifølge mediet Balkan Insight ofte set som en vinderstrategi af bosniske politikere, og en meningsmåling fra tidligere på året lavet af Det Internationale Institut for Mellemøst- og Balkanstudier viser da også, at over halvdelen af befolkningen fokuserer på den enkelte kandidats baggrund og omdømme, når de skal stemme, mens kun godt hver sjette vægter, hvilket politisk parti der er tale om.

»Det er de færreste, der tager stilling til partierne. Man vælger bare ud fra sin egen nationalitet,« siger Zlatko Jovanovic.

Alligevel lader det til, at folk er trætte af den nationalistiske retorik og den politiske stagnation. En undersøgelse fra foråret udarbejdet af den amerikanske NGO National Democratic Institute viser, at 87 procent af befolkningen mener, at Bosnien-Hercegovina bevæger sig i den gale retning, og 77 procent tror, at politikerne er mere interesserede i at udnytte etniske spændinger til politisk vinding end i at reducere fokus på de etniske skel.

Modløsheden over den politiske situation kan også aflæses i den lave valgdeltagelse – kun omkring halvdelen af befolkningen ventes at stemme ved søndagens valg. Samtidig vælger et stigende antal at stemme med fødderne og forlade en tilværelse, som de anser som fremtidsløs. Den bosniske NGO Union for Sustainable Return and Integration fremlagde for nylig en rapport, hvoraf det fremgik, at over 5.500 familier forlod Bosnien-Hercegovina i de første halvår af 2018 sammenlignet med omkring 6.700 i hele 2013.

Og det er ikke kun serberne, der drøfter løsrivelse og national selvstændighed. Det kroatiske parti HDZ arbejder for at ændre forfatningen for, at Bosniens kroater kan få deres egen autonome entitet i landet i stil med serbernes Republika Srpska. Selvom en opsplitning har lange udsigter, bliver valget af det kroatiske medlem af det tredelte præsidentskab (en kroat, en serber, en bosniak) afgørende.

Her er de to favoritter HDZ’s Dragan Covic og Zeljko Komsic – en udbryder fra det i stigende grad nationalistiske socialdemokrati, der i 2013 stiftede Demokratisk Front, som er et af de få multietniske partier ved valget. Netop det multietniske er omdrejningspunktet. HDZ har nemlig meldt ud, at de ikke vil anerkende et valgresultat, hvor det kroatiske medlem af præsidentskabet kommer til magten med hjælp fra bosniakker.

»Hvis Zeljko Komsic bliver valgt, så vil HDZ virkelig presse på for at få deres egen delstat. Det er en af de store ting, som kampen om præsidentskabet har handlet om,« siger Zlatko Jovanovic.

Fredens oase

Ud over Demokratisk Front er et af de få multietniske partier Naša stranka, ’Vores Parti’, der blev grundlagt for ti år siden netop med det formål at bryde de nationalistiske partiers dominans i det bosniske politiske landskab.

De har formået at hverve den 76-årige Selim Beslagic, der i Bosnien-Hercegovina er billedet på fredelig sameksistens. Han var borgmester i den nordøstlige by Tuzla, der som det eneste område i landet ikke blev regeret af nationalister under krigen, og som The New York Times har kaldt »an island of tolerance«.

»Han er en gammel mand, og jeg tror, at det mest er symbolsk – Naša stranka vil være arvtagere til det Bosnien, der eksisterede før krigen, hvor folk godt kunne finde ud af det sammen. Beslagic vil være en stemmesluger – i hvert fald i Tuzla-området,« siger Zlatko Jovanovic.

Ved sidste valg i 2014 fik Naša stranka ikke nævneværdig opbakning, men i mellemtiden har partiet fået adskillige pladser i byrådene rundt omkring i landet. Zlatko Jovanovic tror da også på, at det lille parti, der i de seneste meningsmålinger står til omkring seks-syv procent af stemmerne, har en lys fremtid.

»Bosnien har stået et sted, hvor landet ikke har bevæget sig. Og de er kommet bagud i forhold til alle andre eksjugoslaviske lande, fordi man kun taler om nationalitet – man taler ikke om økonomi, sygesikring eller skolesystemet. Men det gør Naša stranka. De siger, at de vil føre politik frem for at tale om nationalitet,« siger Zlatko Jovanovic.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her