Baggrund
Læsetid: 4 min.

FN’s klimapanel i ny rapport: »De næste få år er nok de vigtigste i menneskets historie«

Klodens gennemsnitlige temperatur er allerede steget med én grad celsius og det vil derfor kræve et politisk paradigmeskifte at holde målet fra Parisaftalen om at begrænse klodens opvarmning til gennemsnitligt 1,5 grad, advarer FN i ny klimarapport
»Vi er allerede vidne til konsekvenserne af én grads global opvarmning i form af bl.a. mere ekstremt vejr, stigende have og en arktisk havis, der svinder,« advarede formand for klimapanelets Arbejdsgruppe 1, Panmao Zhai, ved offentliggørelsen af rapporten

»Vi er allerede vidne til konsekvenserne af én grads global opvarmning i form af bl.a. mere ekstremt vejr, stigende have og en arktisk havis, der svinder,« advarede formand for klimapanelets Arbejdsgruppe 1, Panmao Zhai, ved offentliggørelsen af rapporten

Niels Poul Dreyer

Udland
8. oktober 2018

Det var i december 2015 under det 21. FN-klimatopmøde, som blev afholdt i Paris, at klodens politiske beslutningstagere vedtog den første juridisk bindende, globale klimaaftale med et mål om »at begrænse den globale opvarmning til to grader celsius og så tæt på 1,5 grad som muligt«.

Som en del af klimaaftalen fra Paris har samtlige verdens lande siden skulle indberette til FN’s klimapanel, IPCC, hvor meget de planlægger at gøre for at reducere udledningerne af drivhusgasser og dermed begrænse den globale opvarmning.

På den baggrund vurderer FN’s klimapanel i en ny rapport, der offentliggøres i dag mandag, hvor tæt vi er på at nå målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grad, og hvad konsekvenserne af opvarmningen bliver.

Formålet med rapporten er at give klodens beslutningstagere et solidt videnskabelig fundament, så de fremover kan tage de rette beslutninger i forhold til at bremse den globale opvarmning i tide – og rapportens konklusioner er derfor vigtige, men skræmmende, læsning for alle beslutningstagere.

»Rapporten når frem til, at det vil kræve hurtige og vidtrækkende omstillinger indenfor landbrug, energi, industri, bygninger, transport og byer, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grad celsius. De globale udledninger skal reduceres med omkring 45 procent inden 2030 – målt i forhold til 2010-niveau – og nå i nul omkring 2050,« skriver således FN’s klimapanel.

Kloden er allerede blevet opvarmet med én grad celsius siden den industrielle revolution, og temperaturen stiger i øjeblikket med 0,2 grader hvert tiår. Som FN’s klimapanel skriver i rapporten, »vil den globale opvarmning nå 1,5 grad mellem 2030 og 2052, hvis temperaturen fortsætter med at stige med samme hastighed.«

Som Debra Roberts, der er ansvarlig for klimapanelets arbejdsgruppe II, siger i forbindelse med offentliggørelsen:

»Denne rapport giver beslutningstagere og andre aktører den nødvendige information for at kunne takle klimaforandringerne og samtidig tage hensyn til deres befolkningers behov. De kommende få år er nok de vigtigste i vores historie.«

Baseret på konsensus

Rapporten har i alt 91 forfattere fra 40 forskellige lande, og bidrag fra mere end 6.000 videnskabelige værker. Den har været to år undervejs og igennem tre reviews, hvor mere end 42.000 forskere og politikere har kommenteret og rettet til.

Alligevel er den utvetydig i sin konklusion: Det er fortsat muligt at nå målet om at begrænse klodens temperaturstigning til 1,5 grad celsius, men det vil kræve et hidtil uset ambitionsniveau fra klodens beslutningstagere.

»At begrænse opvarmningen til 1,5 grad celsius er muligt indenfor de fysiske og kemiske love, men det ville kræve hidtil usete forandringer,« kommenterer Jim Skea, medansvarlig for klimapanelets arbejdsgruppe III, ifølge IPCC’s egen pressemeddelelse.

Rapporten sender samtidig et klart signal om, at de teknologiske løsninger til at suge CO2 ud af atmosfæren, som mange af IPCC’s egne fremskrivninger baserer sig på, endnu ikke eksisterer i stor skala, og derfor er usikkert terræn.

Mange klimamodeller medregner sådanne teknologier, og derfor tillader de, at temperaturen midlertidigt overstiger målsætningen fra Paris – fordi, den i teorien kan bringes ned igen.

»At tillade at den globale temperatur midlertidigt kommer over 1,5 grad celsius vil betyde større afhængighed af teknikker til at fjerne CO2 fra luften for igen at kunne komme ned på en global temperaturstigning på 1,5 grad i år 2100. Effektiviteten af sådanne tekniker er dog ikke bevist på stor skala og nogle af dem kan have alvorlige risici i forhold til en bæredygtig udvikling,« står der i rapporten.

Stor forskel på 1,5 og to grader

Rapporten gør det samtidig klart, at konsekvenserne af den globale opvarmning forværres markant ved selv meget små temperaturstigninger.

»Enhver lille opvarmning betyder noget, især fordi opvarmning over 1,5 grader celsius øger risiciene forbundet med langsigtede og ikkereversible forandringer som tabet af visse økosystemer,« siger Hans-Otto Pörtner, der er medansvarlig for klimapanelets arbejdsgruppe II.

Derfor er der også meget stor forskel på, om det lykkes at begrænse klodens temperaturstigning til 1,5 eller to grader celsius, som er det spænd, som klimaaftalen fra Paris sigter efter. Det giver IPCC’s rapport mange eksempler på.

»Havene vil gennemsnitligt være omkring 0,1 meter lavere i år 2100 ved en global opvarmning på 1,5 grad i stedet for to grader celsius,« skriver IPCC i rapporten, der også understreger, at forskellen i forhold til fattigdomsbekæmpelse er enorm.

»Begrænses opvarmningen til 1,5 grad i stedet for to grader, kan det begrænse antallet af folk, der udsættes for klimarelaterede risici og fattigdom med flere hundrede millioner i 2050.«

Forskellen er også voldsom i forhold til dyre- og planteliv. Studier af 105.000 forskellige arter viser, at to-tre gange så mange planter og insekter vil miste op imod halvdelen af deres bestand ved 2 grader i stedet for 1,5.

Det samme gælder vandforsyningen, hvor forskellen mellem 1,5 og to grader betyder, at dobbelt så mange mennesker vil blive ramt af vandmangel. Permafrostens afsmeltning accelereres også, jo varmere det bliver, og mellem 1,5 til 2,5 millioner km2 vil blive optøet ved to grader i stedet for 1,5.

Ikke på vej mod 1,5

IPCC gør det også klart i rapporten, at det nuværende ambitionsniveau fra verdens beslutningstagere ikke er nok, hvis målene fra Parisaftalen skal nås. Selv med alt, hvad landene har lovet at gøre i forhold til Parisaftalen, vil udledningerne fortsat stige og være på omkring 52-58 Gt CO2 om året i 2030.

»En udvikling, der afspejler det ambitionsniveau, vil ikke kunne begrænse opvarmningen til 1,5 grad celsius – heller ikke selvom udledningerne blev dramatisk opbremset umiddelbart efter 2030,« skriver IPCC i rapporten, der derfor slår fast, at målet kun kan nås »hvis de globale udledninger begynder at falde langt inden 2030«.

Professor i glaciologi, Sebastian Mernild, der er en af forfatterne til rapporten fra IPCC, er tilfreds med, at rapporten klart og tydeligt konkluderer, at vi med den aktuelle klimaindsats ikke når målene fra Parisaftalen:

»Det ser dystert ud, men rapporten er rigtig god. For første gang får vi sådan et vigtigt, samlet værk. Det er en bibel inden for klimaforskning.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Så er det slut med at lyve om de gode intentioner klimaminister Lars Christian Lilleholt.

For overhoved at kunne nå målet, skal der udover ikke være en diesel/benzinbil på gaden, et eneste fly i luften forbrugende fly-fuel et eneste skib i søen på tungolie eller et oliefyr i noget hus, er det nødvendigt at opfinde ikke i dag værende teknik til at suge CO2 ud af luften og lager denne i undergrunden.

‘Ikke opfunden teknologi’ taget i brug i tide det hele før 2050 om ‘31 år’.

Stop for udvinding af nye olie og gas resurser i Nordsøen nu!

Torsdag 30.08.2018 på tv, var det muligt at se Danmarks klimaminister Lars Christian Lilleholt blive rasende, over Nicolai Wammen’s påstanden om Danmark ‘ikke’ længere, er et globalt forgangsland på klimapolitikken.
Klimaminister Lars Christian Lilleholt blev så rasende, at ministeren påstod, at det var til ‘stor skade’ for Danmarks økonomi og omdømme, at Nicolai Wammen optræder på tv med den slags usandhed og løgnagtig påstand.

Danmark optager plads nummer 17 globalt, men hvis luftfart, shipping der ikke er med i klimaregnskabet fra Paris og vare forbrugt i Danmark produceret i vækstøkonomierne var medregnet, vil Danmark være det mest CO2 udledende land i verden, målt på den enkelte indbyggeres CO2 udledning i forhold til den samlede CO2 nationale udledning.

Danmark optager plads nummer 17 globalt.

The Climate Change Performance Index.
"Results 2018"

“While Denmark ranks 17th in the CCPI 2018, experts criticize that the current government cancelled plans for a coal phase-out as well as the existing reduction targets after taking office, which results in a relatively low performance in terms of climate policy. The country still ranks high in terms of renewables as well as regarding energy use due to positive trends in both categories.
Nonetheless, the low rating for Denmark’s 2030 emissions target and the country’s compliance with a well-below-2°C pathway, it receives a medium rating in that category.”
Link: http://germanwatch.org/de/download/20504.pdf

'Center for Olie og Gas' ved Danmarks Tekniske Universitet, som har fået en bevilling på 1 milliard kroner fra olieindustrien til forskning i udvinding af olie og gas de næste 10 år.
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

“Globally, 82% of today’s reserves must be left underground. In major coal producing nations like the US, Australia and Russia, more than 90% of coal reserves are unused in meeting the 2C pledge. In China and India, both heavy and growing coal users, 66% of reserves are unburnable.”
Link: https://www.theguardian.com/environment/2015/jan/07/much-worlds-fossil-f...

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

Fra link:
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer.

En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Svend Erik Sokkelund, Thomas Tanghus, Estermarie Mandelquist, Gunilla Funder Brockdorff, Torben Vous, Ivan Breinholt Leth, Rasmus Knus, Arne Albatros Olsen, Jens Kofoed, Christian Nymark, Lars Bo Jensen, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Palle Bendsen, Knud Chr. Pedersen, Niels-Simon Larsen, Christian Skoubye, Per Torbensen, Morten Balling, Vibeke Hansen, Torsten Jacobsen, Jens Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Godt vi har dig Philip - og tak for at du hele tiden forsyner os med de nyeste opdateringer.

Svend Erik Sokkelund, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Christian Nymark, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Niels-Simon Larsen, Per Torbensen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Philip: Dine Lilleholt-citater afslører fint det dobbeltspil, regeringen kommer igennem med. Tak for det. Man kan kun undre sig, også at han ikke bliver sømmet mere op for sin uredelighed. Der mangler nogle til at gøre det.

Svend Erik Sokkelund, Rasmus Knus og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Klimapanelets rapport (Summary for Policy Makers, SPM - http://report.ipcc.ch/sr15/pdf/sr15_spm_final.pdf) omtaler fire forskellige reduktionsveje eller Pathways, kaldet P1, P2, P3 og P4.
Min første læsning giver anledning til at gøre opmærksom på følgende:
Det er meget værd, at Klimapanelet (IPCC) nu lægger P1 frem som en mulighed, hvor man ikke forlader sig på BECCS eller andre spekulative/skadelige metoder til CO2-fangst og lagring, men kun opererer med skovrejsning og andre naturlige måder at øge CO2-optag på.
MEN P1 har altså også meget større reduktionskrav end de øvrige tre. Når artiklen her og IPCC's pressemeddelelse nævner 45 procents globale reduktioner i 2030, så er det P2-P3 tallene. P1's reduktionsmål for 2030 er 58 procent!
Det må få os i Danmark og EU til at vågne op.

Henrik Leffers

Problemet med global opvarmning kan ikke stå alene! Alle andre resourcer på vores planet er også under pres eller ved at være udtømte. Problemet er desværre vores politiske system, hvor "frihed" i dag betyder frihed til at berige sig selv på alle måder. Det ligger i den liberalistiske kapitalisme som næsten alle danskere indtil nu kan takke, for den rigdom vi har i Danmark. Men vores demokratiske system kan ikke længere håndtere de problemer, vi allerede står med i dag. Jeg har flere gange i kommentarer efterlyst alternativer til vores demokratiske system, men ingen har budt ind med noget! Men hvis "vi" ikke gør noget ved det, så bliver de næste mange år styret, af dem der ejer verden, dvs. de 1% rigeste. Hvad gør vi ved det! -Og !-tegnet er ikke en fejl for et ?-tegn, for det her er noget vi er nødt til gøre noget ved!

Svend Erik Sokkelund, Gunilla Funder Brockdorff og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

Først og fremmest gælder det om at transportsektoren lægges om fra sort energi til NUL-udslip. Og det på globalt plan.

Danmark og resten af verden skal satse massivt på BRINT som energi til transportsektoren, hvor brændselsceller (fuelcells) + elektromotor erstatter forbrændingsmotoren. Når brint forbrændes er det kun vanddamp som er forbrændingsproduktet. NUL CO2, partikler og andre skadelige miljøstoffer.

Brint kan produceres decentralt i små enheder til en konkurrencedygtig pris via elektrolyse, hvor el’en til elektrolysen produceres fra vindmøller og solceller, og hvor overproduktion fra disse vil udgøre en betydelig - og billig - del af elforbruget.

Brint kan lagres og fyldes på en bils brinttank lige så hurtigt som benzin og diesel kan påfyldes. Og den kan drifte biler, busser/tungtransport, tog, skibe - og såmen også fly. Det er bare om at komme i gang med at udstikke rammerne for dette, politikere. Forhåbentligt indeholder regeringens kommende energiudspil et markant fokus på dette. Time will tell,,,

Arne Albatros Olsen

It wil turn out real ugly.

Træ oplagring af CO2 lider vel af den skavank, at den optager ellers fødeproducerende jordressourcer, hvilket i lyset af befolkningentilvæksten vel er vanskelig vej at gå. Dertil kommer, at den således evt. opbyggede træmasse bør komme helt ud af det globale carbonkredsløb og helst på geologisk tidsskala, omend et mindre tidsrum da også er meget bedre end ingen carbon udtag CO2 fra kredsløbet. Træet kan uheldigvis forgasse b.a.til metan og oplag i havet, som superkritisk CO2, kan potentielt forsure havet med alvorlige konsekvenser for dets økologi, hvis oplagene forstyrres eksempelvis af jordskælv .
Altså hvis bare vi kunne sende den fordømte carbon tilbage i olie og kul lagene, hvorfra det kom. Hvornår ser vi et global stop for fossil energi udvinding, det haster sgu da! Men først skal oliebilerbilerne og kulkraftværkerne vel slides op...Af økonomiske (sic) årsager, selvklart!