Analyse
Læsetid: 5 min.

FN’s klimapanel: Omstillinger uden fortilfælde er nødvendige i alle dele af samfundet

IPCC’s længe ventede rapport med det mest autoritative svar på, hvad der skal til at nå 1,5 graders-målet fra Paris, fastslår, at de globale CO2-udledninger skal halveres i løbet af de kommende ti år. Regeringens bud på Danmarks bidrag til den formidable opgave ventes i løbet af en dag eller to
Koralrev blegner og dør som konsekvens af den globale opvarmning som her ved Australiens Great Barrier Reef. Det fremgår af klimapanelets rapport, at selv hvis det lykkes at bremse temperaturstigningen ved 1,5 grader, så vil 70-90 pct. af verdens koralrev være kompromitteret.

Koralrev blegner og dør som konsekvens af den globale opvarmning som her ved Australiens Great Barrier Reef. Det fremgår af klimapanelets rapport, at selv hvis det lykkes at bremse temperaturstigningen ved 1,5 grader, så vil 70-90 pct. af verdens koralrev være kompromitteret.

Greg Torda

Udland
8. oktober 2018

»At begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius vil kræve hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde af enhver side af samfundet.«

Sådan lyder konklusionen i den længe ventede rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, om mulighederne for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, samt om hvad der sker, hvis vi ikke gør det. Rapporten, offentliggjort i Sydkorea mandag morgen kl. 03.00 dansk tid, sætter verdens beslutningstagere under voldsomt pres for radikal handling, hvis katastrofale konsekvenser skal kunne afværges.

»Vi er allerede vidne til konsekvenserne af én grads global opvarmning i form af bl.a. mere ekstremt vejr, stigende have og en arktisk havis, der svinder,« advarede formand for IPCC’s Arbejdsgruppe 1, Panmao Zhai, ved offentliggørelsen. Formand for Arbejdsgruppe 2, Hans-Otto Pörtner, tilføjede, at enhver ekstra opvarmning i forhold til i dag »øger risikoen for langvarige eller uafvendelige forandringer såsom tab af nogle økosystemer«.

Det fremgår af rapporten, at selv hvis det lykkes at bremse temperaturstigningen ved 1,5 grader, så vil f.eks. 70-90 pct. af verdens koralrev være kompromitteret.

IPCC-rapporten rummer på 800-rapportsider konklusionerne fra klimapanelets mere end 200 ekspertforfattere, der har gransket over 6.000 publicerede videnskabelige artikler og godt 42.000 indkomne faglige kommentarer for at nå den bedst tænkelige forståelse af, hvad der sker med klimaet, og hvad der skal til for at beskytte det. 

Blandt rapportens budskaber er, at belastningen af atmosfæren med drivhusgasser allerede er så vidt fremskreden, at der i løbet af dette århundrede i stigende grad kan blive brug for nye teknikker til aktivt at ’støvsuge’ atmosfæren for CO2, herunder såkaldt carbon capture and storage, hvor CO2 fra kraftværkers skorstene indfanges og deponeres i undergrunden til evig tid.

Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) fortalte lørdag til Berlingske, at regeringen, som en del af klimaplanen, der offentliggøres i sin helhed i denne uge, vil afsætte 100 millioner kroner til forskning i potentialet for CO2-lagring herhjemme.

»Hvis vi skal nå målet om at være nulemissionssamfund i 2050 kan vi ikke alene reducere os til det. Så er vi nødt til at se på andre muligheder, herunder ikke mindst optag af CO2 i jord og skov,« sagde han til Berlingske.

Det skaber altså ikke umiddelbart den omstilling nu og her, som klimapanelet siger, der er behov for.

»Effektiviteten af sådanne teknikker i storskala er ikke bevist, og nogle af dem kan indebære markante risici for en bæredygtig udvikling,« advarer klimapanelet.

Allermest isnende er rapportens konstatering af, at »de globale menneskeskabte nettoudledninger af CO2 er nødt til at være reduceret med 45 pct. i 2030, målt i forhold til 2010-niveauet«.

Altså næsten en halvering af de globale udledninger i forhold til 2010-niveauet – som verden allerede har bevæget sig et godt stykke op over – og det i løbet af godt et tiår fra nu. IPCC fastslår lakonisk, at det ikke er i strid med de kemiske og fysiske love at præstere dette. Men det kræver »omstillinger uden fortilfælde« i alle sektorer af samfundet.

Et halvt års ventetid på svar

Stærkere opbakning til resolut og radikal politisk handling end IPCC-rapporten kan den danske regering ikke drømme om, når den inden for et døgn eller to fremlægger sit bud på en ny dansk klimaplan.

Det var klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), der i august på regeringens vegne og i kølvandet på sommerens tørke og hedebølge sagde om klimaudfordringen:

»Vi skal gøre alt, hvad der overhovedet står i vores magt. Det har vi en forpligtigelse til i forhold til at give en jord og en verden videre til vores børn og børnebørn, som er i en forsvarlig stand.«

Klimaministeren havde forinden, i juli, underskrevet en fælles appel fra 14 EU-landes klima- og miljøministre om bl.a. at få beskrevet EU’s vej til Paris-aftalens mål om at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader.

Lars Chr. Lilleholt sagde ved den lejlighed til Information, at det indgik i regeringens overvejelser også at tegne den danske vej til sikring af vort bidrag til Paris-målet.

Greenpeace havde allerede på daværende tidspunkt regnet på og tegnet den danske vej – dvs. de nødvendige årlige reduktioner i CO2-udledningen frem mod dette mål, og SF’s formand Pia Olsen Dyhr havde i marts spurgt ministeren, hvornår det tilbageværende danske CO2-budget inden for både 1,5 og 2 graders-rammen vil være opbrugt.

I morgen er det præcis et halvt år siden, spørgsmålet blev stillet, men klimaministeren har stadig ikke svaret. Heller ikke Informations anmodning om aktindsigt i det langsommelige arbejde med at skaffe svar har givet resultat.

Både adfærd og teknologi må ændres

For bare ti dage siden tilsluttede regeringen sig en deklaration fra Carbon Neutrality Coalition, hvori man forpligter sig til at »udforme langsigtede, klimavenlige strategier for en udvikling mod lavemission af drivhusgasser, der er i pagt med de vedtagne grænser for langsigtet temperaturstigning. Dette vil vi gøre i god tid før 2020 og så vidt muligt i 2018.«

Enhver logik og ansvarlighed tilsiger, at regeringens svar på de gentagne løfter må komme med klimaudspillet i denne uge. Hvis ikke man indkredser Danmarks CO2-budget og viser vejen for årlige CO2-reduktioner, der kan sikre det danske bidrag til Paris-målene, handler man som en kaptajn uden søkort. For kun hvis man ved, hvor meget der år for år skal reduceres, kan man beregne og diskutere, hvilke politiske, tekniske og adfærdsmæssige tiltag, der år for år er nødvendige for at komme i mål.

Som det fremgik af Information i lørdags har en forskergruppe netop i tidsskriftet Global Environmental Change præsenteret en stor analyse af de nødvendige teknologiforbedringer og adfærdsændringer, der skal til, hvis Danmark skal opfylde Paris-målene.

»Selv hvis alle danskere i fremtiden kommer til at forbruge som de mindst forbrugende i Danmark i dag, er der behov for en acceleration i udviklingen af grønnere teknologier, hvis Danmark skal kunne levere et retfærdigt bidrag til at nå Parisaftalens klimamål. Omvendt vil en fortsat stigning i vores forbrug kræve en reduktion af drivhusgasudledningen pr. produkt, som er komplet urealistisk,« sagde postdoc Anders Bjørn, en af undersøgelsens forfattere.

Hvis fortsat økonomisk vækst indebærer fortsat øget forbrug, er vi altså på Herrens mark.

Fribillet til landbruget?

Regeringens klimaplan er ikke kendt endnu. Kendt er kun signaler om, at regeringen foretrækker markedsmekanisme frem for regulering, ligesom man synes besluttet på at friholde landbruget – med ansvar for 20 pct. af de danske udledninger – for klimaforpligtelser.

Det ligner en hasarderet klimastrategi i lyset af, at dagens IPCC-rapport taler om nødvendigheden af at omlægge millioner af kvadratkilometer landbrugsjord fra husdyrgræsning samt foder- og fødevareafgrøder til skov og energiafgrøder.

Det er en fordring, der illustrerer, at vejen til at sikre Paris-aftalens mål ikke alene handler om at regulere erhverv, men nok så meget om at hjælpe forbrugerne til en anden, mere bæredygtig livsstil, her i form af at efterspørge mindre kød fra landbruget.

IPCC’s 1,5 grader-redegørelse er en stringent, højvidenskabelig rapportering fra forskningens ledende skikkelser, men det er også knugende læsning om, hvordan vor hidtidige levevis og indretning af det økonomiske system har bragt menneskeheden i en skæbnesvanger situation, der kræver formidable forandringer i såvel teknologi, livsstil som økonomisk politik.

Derfor er det godt at vide, at Danmark har en regering, der vil »gøre alt, hvad der overhovedet står i vores magt« for »at give en jord og en verden videre til vores børn og børnebørn, som er i en forsvarlig stand«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Clausen

Det er vist de borgerliges politik anført af Venstre, som ender med at være en utopi og ikke Alternativets. Ingen kan besejre naturen. Heller ikke Venstre.

Lillian Larsen, Søs Dalgaard Jensen, Hanne Ribens, Torben Skov, Christian Skoubye, Ivan Breinholt Leth, Ayoe B. Primdal, Ejvind Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Men kan så Alternativet noget som helst overhovedet i politik da?

Rapporten sætter ikke alverdens politikere under pres. Det er den verden, alverdens politikere har skabt, der sætter jorden under pres.
Ipcc's rapporter, der udgives med ca 5 års mellemrum siden 1990, viser med større og større tyngde i argumentationen vores klimaproblem. Det er de voldsomme ændringer i klimaet vi står over for, ikke i en fjern fremtid, men i nutiden, der kommer til at lægge pres på politikerne.

Thomas Tanghus, Søs Dalgaard Jensen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Ayoe B. Primdal, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Kan Alternativet noget som helst i dansk politik ? Godt spørgsmål.
Alternativet siger som et af 2 partier i Folketinget sandheden om klimaproblematikkens konsekvenser for samfundsindretningen.
Om sandheden så til en afveksling kan bidrage med noget som helst i dansk politik er vist et spørgsmål, der bedst stilles til de øvrige vækstorienterede partier.

Lillian Larsen, Thomas Tanghus, John Andersen, Søs Dalgaard Jensen, Hanne Ribens, Helene Kristensen, Christian Skoubye, Ayoe B. Primdal, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Peter Knap og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

Alternativet kan politisk føre Danmark ind i en bæredygtig fremtid. Og det er afgørende politik. Hverken mere eller mindre.

Christian Skoubye, Ayoe B. Primdal, Niels-Simon Larsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Jørgen Clausen. Du skulle have haft trefoldigt like for den kommentar, men det er ikke muligt.
Å adressere det væsentligste problem, og det er grunden til jeg stemmer på dem. For mig er Å opbruddet med industrialderens tænkning. Vi trænger til et opgør med de kapitalistiske og socialistiske tankesæt, til en total renovering af de industrielle økonomiske tankesæt Adam Smith så vel som Karl Marx, for begge sætter grundlæggende mennesket til herre over naturen. Naturen er menneskets herre, og lære vi ikke dens bud, bliver det i sidste ende naturen, der tæmme mennesket og ikke omvendt, som vi går og bilder os ind.

John Andersen, Søs Dalgaard Jensen, Troels Plenge, Arne Thomsen, Christian Skoubye, Ayoe B. Primdal, Steen Bahnsen, Niels-Simon Larsen, Mathias Petersen og Niels Kimmer anbefalede denne kommentar
Mathias Petersen

En artikel hvor Information ikke spørger CEPOS, hvad de mener? Jamen, det er jo helt uhørt!

Søs Dalgaard Jensen, Hanne Ribens, Aske Bjerre-Larsen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

EU´s landbrugspolitik forhindre den grønne omstilling.

Med hektarstøtte har vi problemet det gør jorden til låne objektet for landmanden, hvilket puster jordpriserne op. og skaber spekulationen i landbrugsjorden kapitaliseringen af jordrenten skaber behovet for det petrokemiske landbrug der er ude af tråd, med den biologiske, bæredygighed derfor ligger problemet primært i det faktum at vi bruger omkring 10 milliarder om året. i danmark til at støtte vores landmænd. med hektarstøtte. uden hektarstøtten og med grundskyld på landbrugsjorden vil vi se store områder, af landbrugsjord blive trukket ud af produktionen og omlagt til skov. for her vil det ha sin største produktivitet.

Der findes ikke en nem smertefri løsning. på dette problem. det vil kræve en eftergivelse af de lån der er bundet i jorden. Adam Smith kunne ALDRIG forestille sig, at man ville støtte et landbrug med et sådanne enormt beløb. at man ville kunne se rent seeking i et sådant omfang, mens hans medicin ville ha været prompte. og bitter og velfungerende. problemet er at den usynlige hånd faktisk virker. mens det man har gjort ved IKKE og beskatte de Eksternalitet er at ødelægge den usynlige hånds, evne til at regulere os selv. mange glemmer at Adam smith og henry george faktisk begge er tilhængere af fuld grundskyld. mens den version af liberalismen jeg har der følger henry george så trækker beskatningen af de naturgivne ressourcer ud til sit absolutte og fuldkomne, vi gør det stik modsatte og opføre os planøkonomisk. hvilket medføre at jord der ALDRIG skulle ha dyrket noget som helst og kun kan bruges som landbrugs jord. er landbrugs jord fordi, vi har en hektar støtte vi har et intens og for stort dyrehold fordi at Eksternaliteten der ligger i at forurene. IKKE påfalder, produktet mælken og kødet. derfor kan det ikke betale sig og dyrke mere bæredygtigt i landbruget. alle økonomiske, parameter trækker landbruget i den forkerte retning. for at landbruget i bund og grund nu kan støtte bankerne. og den finansverden der er PROBLEMET i vores omlægning, til et bæredygtigt samfund.

Vi fortsætter med denne. politik og forventer at man kan få et andet resultat. mens vi så forsætter som før . og ja resultatet er precist som før. vi vil om få år igen igen ende i en krise. hvor bankerne igen igen har kogt økonomien over. med finansverden der som en kræftsvulst, ødelægger vores verden. den grønne omstilling begynder med en bankreform begynder med at vi opdeler og knuser finansverden den begynder med at vi stopper, eu´s landbrugspolitik. og hæver grundskylden på vores jord. op til fuld grundskyld mens vi så hæver prisen på kunstgødning, og sprøjtegifte og forbyder dem der har beviseligt problemer for miljøet. vi skal stoppe vores. rent seeking. og der findens kun en kur og den gør ondt men den er effektiv.

Som EU modstander kan jeg kun sige en grøn omstilling med eu bag rattet er en umulig og utopisk drøm. for formålet med eu. er at beskytte de finansinstitutioner som der forhindre den grønne omstilling.

martin sørensen medlem af retsforbundet, landsledelse.

Niels-Simon Larsen

Fortsættelse følger, som det hed i de gamle stumfilm, og for mig at se er det stadig diskussionen, om teknikken eller en anden livsstil, der kan redde os. Begge dele kan man sige, men jeg tror ikke, at teknikken betyder det store. Det gør en total omstilling til en anden livsstil imidlertid. Enten får vi den fra naturen, av, av, eller også skruer vi alvorligt ned for forbruget. Al luksus, ud! Kød en gang om måneden. Slut med alt andet end gå- og cykelture. Afskaffelse af professionel sport. Forbud af udendørs strålevarme på cafeerne.
Kommer det til at gøre ondt? Nej, da. Vi er glade for at kunne give vores efterkommere en tålelig fremtid. Det er nemlig det eneste, der betyder noget for os, og derfor ofrer vi os gladeligt i den gode sags tjeneste.

Jeg tror ikke, at ret mange har gjort sig klart, hvad fremtiden vil bringe. Det er som om, der ligger et stort, tungt tæppe over vores forestillingsevne. Fantasien er skrumpet mærkeligt ind. Ikke engang frygten får lov at slippe ud. Det er stilheden før stormen, og der hænger et skilt på døren: “Vil ikke forstyrres”!

Thomas Tanghus, Randi Christiansen, Arne Albatros Olsen, Christian Nymark, Christina Meyer, Helene Kristensen, Trond Meiring og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar

Hvis man ser den globale opvarmning som et dansk indenrigspolitisk problem, så tager man ikke bare fejl, man ser slet ikke bolden. Det kan da godt være, at selvbedraget luner i efteråret og vinteren, men det handler - i første omgang - om at yde massivt politisk pres på Kina, for at få dem til opgive udvidelsen af deres kulkraftværker. Udvidelsen siden 2014 i Kina svarer til hele USA kulforbrug!

"The total capacity of the planned coal power stations is about 259GW, bigger than the American coal fleet and “wildly out of line” with the Paris climate agreement."

https://www.theguardian.com/world/2018/sep/26/satellite-images-show-runa...

Niels-Simon Larsen

Rasmus: Den slags argumenter kan man fortsætte med i det uendelige. Vi kan ikke forvente, at de andre vil gå foran, det må vi selv gøre.

Thomas Tanghus, Randi Christiansen, Søs Dalgaard Jensen, Christian Nymark, Troels Plenge, Helene Kristensen, Trond Meiring, Mikael Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

EU’s kvotesystemet er misvisende for vores overforbrug.

De avancerede økonomier kan ikke fortsætte forbrugsdrevet økonomisk vækst, ikke bæredygtig produceret i vækstøkonomierne.

Vækstøkonomiernes udledning af CO2 ved produktion af vare, solgt til de avancerede økonomier skal medregnes, som CO2 udledning på de avancerede økonomiers kvote.

Et eksempel.
Yes.. Danmark er rimelig effektive til at reducere direkte CO2 udledning i ‘el-produktion’, men Danmark et af verdens mest CO2-udledende lande per indbygger, på trods af de rimelige ambitiøse CO2 udlednings mål på ‘el-produktion’, samlet set er ca. 97% af energiforbruget ikke elektrisk og leveret af afbrænding af kul, gas og olie.

En årsag til, at Danmark og de avancerede økonomier har en kolossal klimaudfordring er, at Danmark og de avancerede økonomier i stigende grad importerer, et stigende antal af de varige forbrugsgoder fra vækstøkonomierne.

Den CO2 der udledes for, at producere disse varer, bliver ikke indregnet, som en del af Danmarks udledninger, selvom udledningen sker, som følge af, at danskere køber og forbruger disse varer.

EU CO2-kvotesystemet mister al troværdighed i vækstøkonomiernes øje, når Danmark/EU ikke indser, at de avancerede økonomier har opbrugt alle tænkelige forbrugs kvoter, der leder til klimaforandringer.

De avancerede økonomier har ’principielt’ ingen tilbage, til vækstøkonomierne har levestandard som vores.

EU påstår at EU CO2 udledning er faldet med 22% siden 1990.
Det er som beskrevet naturligvis ikke sandt.

Et eksempel.
link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.

"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad.

Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug.

En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug.

Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."
Link: https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning...

Philip B. Johnsen

Rasmus Knus
Hvis du læser om CO2 kvote systemet og de avancerede økonomiers udflytning af CO2 belastende produktion til vækstøkonomierne, men ikke medregner, at det er de avancerede økonomier der forbruger de producerede produktet i klimaregnskabet, vil du forstå det ikke er i Kina det største problem er.

Forbrugte produkter må tælles med i CO2 regnskabet, hvor varen forbruges.

Historisk set har de avancerede økonomier ansvaret for 90% af de samlede CO2 udledninger, Kina producer størstedelen fra udflyttet produktion hovedsagligt til de avancerede økonomier.

Et andet eksempel.

Udflytning af danske arbejdsplader og slaveri anno 2018.
Ingen vil betale bare en tilnærmelsesvis retfærdig pris for deres tøj, i vores del af verden, så produktionen flyttes til lande med børnearbejde slaveløn nogle få kroner om dagen, for fjortentimers arbejde om dagen og syv dage om ugen 365 dage om året, under sundhedsfarlige arbejdsvilkår, uden udluftning og ofte pga. tunge maskiner i sikkerheds uforsvarlige bygninger.

Kun de helt unge i familien kan arbejde, sidst i teenager årene, er deres øjne ikke gode nog og de kan ikke arbejde hurtigt nok.

Hele familier er økonomisk afhængige af de helt unge med gode øjne resten af familien arbejder for håndøre, de umuligt kan overleve af, det kræver mange børn.

På blot 10 år er Danmarks import af varer fra Bangladesh øget med 377%.
Stort set hele væksten skyldes tekstil og beklædning, da denne varegruppe udgør 97% af den samlede import fra Bangladesh i 2016.”

Link: https://estatistik.dk/nyheder/bangladesh-klaeder-danmark-paa/

De danske slaver i Bangladesh og Kina har næsten ingen CO2 udledning, de køber intet, de lever hele familier af 12-20 kroner om dagen indtjent af ‘en’ teenager.

Lillian Larsen, Torben Skov, Arne Albatros Olsen, Hanne Ribens, Henrik Leffers, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Niels-Simon Larsen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Regeringen foretrækker markedsmekanisme frem for regulering."
Under 2. verdenskrig foretog den daværende amerikanske en total planøkonomisk omstilling af økonomien som kun varede et par måneder. Hver eneste lille symaskinefabrik fik pålagt at omstille produktionen indenfor bestemte kvoter. Hvis den amerikanske regering blot havde ladet markedsmekanismerne råde, havde nazisterne måske ikke vundet krigen, men den havde ikke sluttet i 1945. Det er vækstøkonomiens apologeter, som er håbløse dagdrømmere - ikke Alternativet.

Randi Christiansen, Søs Dalgaard Jensen, Henrik Leffers, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen, Philip B. Johnsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

i Danmark går nyslåede mangemillionærer i finanssektoren bag hjælp til internationale organiseret kriminalitet, bl.a. til narkobagmænd der har modtaget bistand til hvidvask af penge frit omkring, uden finasmændene så meget som at risikere, at blive varetægtsfængslet imens sagen i 1500 milliarder DKK. klassen undersøges, så jeg undres ikke længere over kriminalitet i dansk politik.

“Regeringen foretrækker markedsmekanisme frem for regulering."

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon

Vores økonomisk vækst krævende politikeres venners finanskoncerner betaler gerne de små bøder, det er småpenge i forhold til ‘indtægterne’ fra international organiseret kriminalitet udbetalt i resultatløn, bonusordninger og aktieoptioner til de centralt placerede i finanssektoren, sådan fungere det internationale marked og de frie markedskræfter.

Så nuværende politikere gode job i det private når deres politikker karriere er slut samt forøget partistøtte nu med det samme.

Det er det samme der forgår i forholdet mellem olie branchen og vores folkevalgte politikere

Lillian Larsen, Torben Skov, Christian Nymark, Henrik Leffers og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

‘Center for Olie og Gas' ved Danmarks Tekniske Universitet, som har fået en bevilling på 1 milliard kroner fra olieindustrien til forskning i udvinding af olie og gas de næste 10 år.
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

“Globally, 82% of today’s reserves must be left underground. In major coal producing nations like the US, Australia and Russia, more than 90% of coal reserves are unused in meeting the 2C pledge. In China and India, both heavy and growing coal users, 66% of reserves are unburnable.”
Link: https://www.theguardian.com/environment/2015/jan/07/much-worlds-fossil-f...

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."

Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

Fra link:
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer.

En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Morten Balling

En ting jeg personligt har studset over, når jeg har samlet data sammen, er at vi har utroligt godt styr på, hvor meget energi vi bruger, og hvordan den energi vi bruger produceres. Det er der lavet talrige rapporter og lagkagediagrammer over.

Derimod er det nærmest tilsvarende svært at finde information om, hvordan vi bruger energien. Enten er jeg for dårlig til at søge, eller også mangler der forskning på det område.

Her er en artikel fra EIA om fordelingen i USA, men hvad med resten af Verden?

https://www.eia.gov/energyexplained/index.php?page=us_energy_use

Når man kigger på lagkagen så er det kun 20% af energien som bruges "residential". De resterende 80% går til "commercial", "industrial" og "transportation". Så kan vi jo endnu engang skyde skylden på industrien, men husk på, at industrien ikke eksisterede uden forbrugere. Tænk over at hver gang du hiver plastikkortet frem og betaler for noget, så bruger du energi og ressourcer et andet sted, og stem med dine penge når du køber noget.

En anden ting som mangler i EIA artiklen, er en specifikation af f.eks. "residential". Hvor meget går til opvarmning, aircondition, mad, skraldebilen, rensningsanlægget, computeren, osv. F.eks. eksploderer energiforbruget til IT i disse år.

Hvis der er nogen her som ved hvor man finder den slags data (hvad bruger vi energien på?), så smid gerne et link. På forhånd tak :)

Randi Christiansen, Henrik Leffers, Arne Thomsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

Enorme bjerge af fødevare bliver dagligt smidt ud. Ikke fordi de er blevet uspiselige, men fordi det ikke kan betale sig for "markedet" at anvende dem eller fordi der er alt for mange af dem så priserne falder. At jeg skriver "enorme bjerge" så er det fordi op mod halvdelen af de dyrkede fødevare er ramt af denne markedsøkonomiske katastrofale tænkning. Ligeledes bliver der produceret ernorme bjerge af overflødige plast- og kemikalieprodukter som er komplet ligegyldige og komplet undværlige. Oven i købet forgifter de vores børn, os selv og naturen. Dertil kommer, at de bliver sejlet kloden rundt indtil flere gange. Alt sammen i "markedsøkonomiens" navn og kun til gavn for de 1-10% absolut rigeste, som fabrikerer dem og sejler rundt med dem til ingen verdens nytte. Oven i hatten kommer så de fantasifulde store bjerge af en gangs emballage affald som ved forbrænding kan varme hele kloden op til ingen verdens nytte andet end "markedsøkonomien". Tænker man kan skrive en hel dag om alle de overflødige menneskeskabte aktiviteter, som ikke gavner noget som helst andet end "markedsøkonomien".

Alene ved at skære alt dette overflødige væk ville verden sandsynligvis være bæredygtig og redet.

Randi Christiansen, Christina Meyer, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling
Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Morten Balling
Ikke lige ved hånden.

Har du ledt på.
Link: http://www.drivkraftdanmark.dk

Morten Balling

@Philip B. Johnsen

Tak for link!

Regeringen/Venstre vil gøre alt. Men mangler en væsentlig tilføjelse : som vore sponsorer sanktionerer.

Venstre er helt uegnet til at lede en regering under disse alvorlige omstændigheder.

Lis djørup, Flemming Berger, Henrik Leffers, Eva Schwanenflügel og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Jeg har lige skrevet en kommentar til den anden artikel, Information i dag har om rapporten fra FNs Klimapanel. Men jeg kan se på kommentarerne, at den nok burde have været her. -I kommentaren spørger jeg efter, hvad vi gør ved vores politiske system, så vi kan håndtere fremtidens (og nutidens!) udfordringer. Det er altså et spørgsmål, som vi bliver nødt til at tage stilling til. Alternativet er, at verden bliver styret af de absolut rigeste, som allerede i dag ejer stort set alle medierne og vel også de fleste af vores politikkere! Hvis ikke "vi" gør noget ved det, så taber vores børn og børnebørn stort!

Randi Christiansen og Søs Dalgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Jan August

Der er ingen politikere fra nogen af blokkene som reelt har forholdt sig til problematikken/konsekvenserne, og det er ikke fordi de ikke har haft tid. Debatten om klima og bæredygtighed går mange år tilbage.

Og før vi basher politikerne alt for meget, så er der heller ikke ret mange andre, som vil forholde sig. Hvor mange her ved f.eks. hvad "hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde af enhver side af samfundet" reelt betyder, udover at det lyder lidt nedern. Skal JEG også gøre noget? Det må politikerne tage sig af...

Er der flere småkager? :)

Morten Balling

@Henrik Leffers

Godt spørgsmål. I videnskaben, den som opfinder ny teknologi, er man relativt bange for at blive fedtet ind i politisk snavs. Samtidig er det ret åbenlyst, at hvis vi taler global omstilling, så kræver det at alle er med, og dermed er enhver teknologisk løsning uvægerligt forbundet til politiske overvejelser, både globale og nationale.

I mange af klimaaftalerne indgår at de fattige lande skal have lov til at svine mere end de rige, fordi de ellers ikke kan udvikle sig til at blive "ligesom os". Det minder lidt om den gamle politiske debat om lighed, eller det med at alle skal have retten til at skabe deres egen lykke.

Der er også muligheden at de rige slår de fattige ihjel eller omvendt. Her tilbyder videnskaben en bred vifte af teknologier til formålet. Det vil nedbringe befolkningstallet, og befolkningstallet er roden til alt "ondt" ift. klima og bæredygtighed. Så slipper man for at skulle blive enige om lighed, og det har indtil videre været svært.

Hvis de to første muligheder er for svære at forholde sig til, så kan man også bare lade stå til. Kloden og nogle af arterne skal nok overleve. Det er nærmest umuligt at udrydde alt liv på planeten, og hvem ved, måske vil det også levne plads til små stammer af Homo Sapiens. Så slipper man for at tage stilling, og det kan vi jo dybest set bedst lide.

Der er ingen af de klassiske politiske filosofier der kan bruges i den situation vi står i, og det er virkelig småt med nye tiltag på den front. Måske fordi vi hellere vil bruge penge på at finde ud af hvordan vi pumper CO2 ned i Jorden igen, og naivt krydser fingre for at den bliver der. CCS er måske det mest absurde tiltag jeg har hørt endnu, og jeg synes efterhånden der har været en del.

Henrik Leffers

@Morten Balling: Jeg er meget enig i det du skriver, men det er noget vi bliver nødt til at få en meget bred diskussion om, så et klart flertal indser, at der ikke er andre veje. Kina har i dag et system som på nogen områder vel må kaldes demokratisk, men på andre slet ikke er det. Jeg tror vi bliver nødt til at gå den retning, men jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal beslutte det. Men der er ikke nogen attraktive alternativer!

Philip B. Johnsen

FN's forhenværende generalsekretær Ban Ki-Moon prøvede i 2011, at få lidt fornuft i foretagendet World Economic Forum i Davos, men desværre helt uden resultat.

"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."

Link: http://www.un.org/sg/statements/?nid=5056

Hanne Ribens, Søs Dalgaard Jensen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

De rige slår ikke de fattige ihjel. De betaler de fattige for at slå hinanden ihjel. Og tjener ovenikøbet fantasi summer på det. Bunden slåes jo allerede mod hinanden på arbejdsmarkedet og andre steder i dagligdagen - På toppen må de slå sig på maven af grin over denne selvdestruktive iver.

Morten Balling

@Henrik Leffers

Kinas politiske system, og det Sovjetiske, har også vist, at hvis man på nogen måder vil eksperimentere med planøkonomi, så skal man ikke slingre meget i valsen før man er skyld at at rigtigt mange mennesker dør af sult. De globale løsninger vi uvægerligt står overfor, med mindre vi lader stå til, har en del ligheder med planøkonimi, og enhver liberalist skal sluge en ulden kamel sokker undervejs. Midt i det står den stærke mand og lurer, og her er det så jeg plejer at pege på mig selv som kandidat som Kejser for Planeten ;)

Morten Balling

@Jørgen Clausen

"På toppen må de slå sig på maven af grin "

For mange år siden kunne man ofte i Statsradiofonien høre en vise med omkvædet "Vi er jo alle i samme båd" ledsaget af rumsterstang. Toppen eksisterer kun så længe civilisationen eksisterer. Her kommer jeg til at tænke på Feynmans far som viste lille Richard et billede af nogle generaler, og derpå påpegede at uden ordner, sabler og uniformer, så var de ret lig alle andre mennesker.

Philip B. Johnsen

Pointen er økonomisk vækst rydder ikke op efter sig selv ved at der automatisk, fordi verden lige nu har brug for dem, udvikles tekniske løsninger gennem innovation.

Pointen er at der må gøres op med skadelig økonomisk undervisning på universitet, traditionelle vækst økonomer er ubrugelige i dag, der er stærkt behov for undervisning på universitet af økonomer om effektiv håndfast regulering af markedet, for det er er ‘faktum’, at økonomisk vækst er skadelig, når der samlet set i et samfund, er velstand nok fordelt mellem alle.
Globalt må alle samfund finde den balance inden for en bæredygtig balance.

Politikere bør lære om omfordeling samt, at begrænse økonomisk vækst for at kunne skabe samlet set velfærd.

Et eksempel:
Der bør etableres rimelig og nyttig samhandel mellem Afrika er Europa som Nordamerika og Sydamerika er der, er naturlige bæredygtige handelspartner på elektricitet, de menneskeskabte klimaforandringer indbyder til dette samarbejde, handel er frugtbart på længdekredsen af jorden båret af primært elektrisk energi, men i langt mindre grad rentabelt på bredekredsen af jorden på olie, gas og kul afbrænding og så hjælper den bæredygtige udvikling samtidig på flygtningestrømmen

Hvad er demokratisk ved Kina?

Nils Lauritzen

Til alle læsere her med en husstandsindkomst over 350.000.
Aflever straks, som i fra og med i år, hver en øre I tjener over 350.000 til fonde, velgørende institutioner, opkøb af landområder, politiske græsrødder med en klimapolitisk dagsorden om bæredygtighed eller lignende.
Ikke 500,- kr i aflad eller en 50,- i co2 afgift på næste flyrejse, men ALT over 350.000 kr
Skær ned ! Fordel ! Walk the Talk !

Jakob Trägårdh, Christian Nymark og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Nils Lauritzen

Fed idé! Du starter, så følger jeg op, når jeg ikke længere er på SU :)

Nils Lauritzen

Det er ved at være nogle år siden, jeg satte min indkomst, og dermed mit forbrug, markant ned, men dejligt at du så umiddelbart kan se det rigtige i at sætte personlig handlen bag ord.

CCS er en løsning der hverken forudsætter økonomiske verdensrevolutioner, informeret samtykke fra klodens milliarder eller ufattelige investeringer. Derfor er det urimeligt af Informations skribent Jørgen Steen Nielsen afvisende kalder teknikken "kunstig", som så efterfølgende læserindlæg "genbekræfter". Teknikken er i mine øjne "REDNINGSPLANKEN" , som jeg tror vi skal søge etablere, inden ophobede drivhus gasser af langt større potens strømmer ud i atmosfæren fra permafrost lag i arktis, som altså tør op nu i tiltagende grad, som feedback af den igangværende globale opvarmning !

Jeg kan også nemt forestille mig, at teknikken til CO2 nedpumpning og opbevaring kunne blive til et større dansk industri eventyr end vindmøllerne!
Det kunne også meget vel blive dette for både dansk skibsfart og Grønland.

Sluttelig er det bekymrende at så få unge, politikere og endda herværende læsere tilsyneladende ikke mønstrer seriøsitet og realisme i.f.t. problemets altomfattende og altdominerende aktualitet og dagsordensskabende tyngde - også for DK smørhullet; behøver jeg nævne FLYGTNINGE , autokratierne dødskamp ( Syrien eksempelvis). Kystbyer, som er de almindeligste på kloden, vil blive truet af stormfloder oppustet af hidtil usete stærke storme. Titanic i episke dimensioner, og vi sidder og taler om hvilket stykke vi ønsker orkestret om bord skal spille...