Læsetid: 2 min.

Fremmedhad, fuldskab og euroens endeligt: EU og Italien i voldsom ordkrig om budget

Det fyger med anklager og trusler mellem Rom og Bruxelles i konflikt om Italiens budget
6. oktober 2018

Jo voldsommere konflikten er med EU, desto mere populær fremstår den italienske regering på sin politiske hjemmebane.

Set fra den vinkel har den forgangne uge været yderst succesfuld for Italiens ledere, der har kastet sig ud i voldsomme ordvekslinger med Bruxelles om landets kontroversielle budgetudspil.

I den ene retning fyger anklager om, at de italienske politikere er euroskeptiske fremmedhadere, der kan ende med at dræbe euroen. I modsat retning anklages EU-Kommissionens formand for druk og trues med sagsanlæg.

Rom præsenterede i sidste uge sine budgetplaner, der lægger op til, at der bliver åbnet for de økonomiske sluser og skruet markant op for budgetunderskuddet i et forsøg på at indfri valgløfter om øget velfærd og lavere skatter. Det ses i EU som en direkte udfordring af gældende økonomisk sparepolitik i eurozonen.

Selvom linjerne er trukket skarpt op – og det er populært blandt italienske vælgere at slå hårdt på EU, som anklages for at have stor skyld i Italiens ringe økonomiske forfatning – så har Rom tilsyneladende blødt en lille smule op denne uge med en melding om, at man nu ikke vil skrue helt så meget op for gældsætningen.

I sidste uges budgetplan ville man øge budgetunderskuddet til 2,4 procent af BNP de næste tre år, nu vil man satse på et budgetunderskud på under 2 procent i år 2020 og 2021. Man vil dog holde fast i de 2,4 procent for 2019.

Endeligt budget

Selvom italienerne dermed trækker en lille smule i land, så imponerer det alligevel ikke EU, som fortsat er nervøs over, at man skruer gevaldigt op for gældsætningen i Italien, der allerede har en gæld på over 130 procent af BNP.

Fra EU lyder det nervøst, at det kan true hele eurozonens stabilitet.

Samtidig lader budgetplanerne til at være baseret på det, der beskrives som et alt for optimistisk syn på Italiens økonomiske fremtid: Rom satser eksempelvis på en økonomisk vækst på 1,6 procent næste år, mens økonomer og industriorganisationer bredt forventer en vækst på blot det halve.

Italiens regering skal sende et endeligt budgetudspil til Bruxelles i midten af oktober. Europa-Kommissionen kan i yderste konsekvens vælge at afvise budgetplanen, hvilket for alvor kan få konflikten op i det røde felt.

Intet tyder lige nu på, at man i EU vil se på Roms planer med milde øjne. EU’s økonomikommissær, Pierre Moscovici, sagde denne uge, at »italienerne har valgt en decideret euroskeptisk og xenofobisk regering«.

Og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, advarede i denne uge om, at Italiens budget er imod eurozonens regler og kan føre landet ned ad den samme gældsplagede rute som Grækenland. Kommissionsformanden sagde, at EU er nødt til at stå fast over for Italiens budgetplaner, »da det ellers kan blive euroens endeligt«.

Det fik den italienske indenrigsminister og leder af partiet Lega, Matteo Salvini, til mere end at antyde, at Junckers kritik må have været et udslag af kommissionsformandens fuldskab. Og samtidig truede Salvini med at lægge sag an mod EU-chefen for budgetkritikken og sammenligningen med Grækenland, som ifølge Salvini har gjort det dyrere for Italien at låne penge.

»Han burde drikke to glas vand, før han åbner sin mund,« sagde Salvini om Juncker.

»Han burde stoppe med at advare om ikkeeksisterende trusler. Ellers vil vi kræve erstatning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

Det er umuligt ikke at tænke på de græske lalle-hoveder, der kørte Gældsprocenten op i rasende højder. Så højt op, at alle og enhver kunne se, at den gæld kunne aldrig i livet blive betalt - gælden måtte barberes ned, et såkaldt haircut.

Det er klart, at italienerne er fristet ved tanken om at kunne lave samme nummer.

De græske 'lalle-hoveders' fejl var ikke at beholde egen valuta, men gå med i euroen, før den græske økonomi kunne tåle det. Med Grækenland som skrækeksempel, burde det ikke undre at Italien nægter at lade sig presse til at gå samme vej, oder?

Det er en hård og uforsonlig ordveksling, der fremgår af artiklen, mellem Italienske politikere og EU.

Beslutningstagerne bag euroen var ellers advaret, rettidigt og rigeligt om, at euroen uden en mulighed for økonomisk udligning mellem staterne, vil kunne rive EU fra hinanden.

Artiklen gør virkelig et dårligt job med at kridte banen op. Det er absolut ikke en retvisende folkelig oplysning. Hvor er bemærkningen om at de største fortalere for euroen, Tyskland og Frankrig, også var de første til at bryde reglerne i ESG (European Stability and Growth Pact)? Et regelværk som Italiens daværende formand for Europa-kommissionen, Romani Prodi kaldte for "dum".

Omkring 2002 var Tyskland i en dyb recession og kunne ikke få ECB - den Europæiske Centralbank - til at sænke renterne, for umiddelbart at understøtte en udfordret tysk økonomi. Gerhard Schröder besluttede at øge de offentlige budgetter, inden afmatningen og arbejdsløsheden bed sig fast. Frankrig gjorde det samme.

Med andre ord, bliver Italien nu anklaget for at de ødelægge euroen og Europa, mens Tyskland og Frankrig åbenbart godt kunne finde forståelse for deres tiltag. Det undrer derfor at EU i Italiens tilfælde vil eksekvere reglerne slavisk, mens Tyskland og Frankrig nød godt af en favorabel "fortolkning" af selvsamme regler i sin tid.

Italien er dog i en lidt anderledes forfatning end Tyskland. Italiens økonomiske mirakel, efter krigen, er for længst slut, og korruptionen har bidt sig fast i samfundet. Det er utroligt svært at fjerne korruption, når den først har bidt sig fast, som det også ses i Grækenland.

Man skal dog ikke være blind for at skyggeøkonomien er et rationelt valg, når man p.g.a. euro-fælden er forhindret i at etablere en konkurrencekraft til at modstå andre EU landes højere produktivitet. Kort sagt, betal skat og gå konkurs, eller arbejd sort og overlev.

I parentes bemærket er det jo helt galt med de balkanske EU-kandidatlande. Uden økonomisk udligning - i kølvandet på deres optagelse i EU, vil disse landes produktion og virksomheder øjeblikkeligt blive totalt udkonkurreret af deres EU-kolleger. Importen af varer og ydelser vil skyde i vejret i de balkanske lande, når toldmurene sænkes. Derudover vil deres egne virksomheder lukke på stribe, med resulterende massearbejdsløshed, medførende masseudvandring af arbejdskraft og brainpower til de stærke EL-lande. Det bliver ikke kønt.

De tilbageblevne indbyggere/virksomheder bliver tvunget ud i sort arbejde, for at få tingene til overhovedet at hænge sammen, som det også er set i Grækenland. Dermed vil disse landes skatteindkomst falde og gælden vil sikkert stige. Hvis de går med i euroen bliver katastrofen fuldendt, for så må de end ikke benytte økonomiske værktøjer som f.eks. underskud på statsbalancen og de kan ikke devaluere sig til en øget konkurrencekraft, med sigte på genopretningen af deres økonomier.

Det er virkelig et problem at EU har en fælles valuta der dækker lande med så forskellige økonomier, uden at der eksisterer en økonomisk udligning eurolandene imellem - hvilket, i yderste konsekvens bliver hovedårsagen til EU's sammenbrud.

Niels Duus Nielsen, Tanja Nielsen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Anina Weber

Spørgsmålet er, hvad du mener med økonomiske udligning ??

Der finder en vis vest til øst udligning sted i form af EU's 5 store fonde, Struktur- & Investeringsfondene.
Men et land som Italien skal da ikke have tilskud - eller hva´ ??

Grækerne lallede sig til så stor en gæld, at den umuligt kunne betales -
og bebrejdede så kreditorerne, at de havde lånt så mange penge ud til Grækenland !!

Jeg forstår godt de øvrige Euro-lande, der ikke gider stå model til den slags hundekunster én gang til. Den største mangel i Eurozonen er manglen på politisk økonomisk samordning.
Der er foretaget visse beskedne tiltag til samordning; men slet ikke noget, der kan holde snor i et land, der er indstillet på bare at sætte sig ud over Euro-zonens vedtagne regler.

Not good enough - TL

Du havde åbenbart ikke læst mit indlæg, før du for til blækhuset, siden det undgik din opmærksomhed, at de sydeuropæiske lande, heriblandt Grækenland og Italien måtte stå model til nøjagtig samme "slags hundekunster", dengang blot begået af Tyskland og Frankrig, da netop disse to lande havde sat "sig ud over Euro-zonens vedtagne regler" og ved at gøre det - påførte Tyskland og Frankrig de sydeuropæiske lande så enorme (økonomiske) skader, at kun et mirakel kan hele dem alle! Medmindre, et andet mirakel sikrer en effektiv, fremtidig økonomisk udligning mellem EU's A- og B-lande!

Før Euroen udlignedes ganske 'naturligt' disse økonomiske forskelle EU-landene imellem via valutamarkederne. Efter Euroen er denne mulighed gone: https://www.information.dk/debat/2011/12/euroen-fejlkonstruktion

Om udligningen skal ske i form af tilskud, eller andre politiske-/finansielle løsninger, lader jeg andre om at gisne. En ting er i hvert fald sikker - EU's 'Grækenland-finte' lykkes ikke en gang til.

Fremturer EU alligevel, kan det blive en voldsom ende for den relativt fredelige Europa vi lever i nu.

Torben Lindegaard

@Anina Weber

Tyskland og Frankrig satte sig bevist ud over konvergenskravene og havde for store underskud på Nationalregnskabet; men ingen af landene har fået gældseftergivelse.

Italiens gæld er ved at blive uhåndterlig - 130% af BNP er altså voldsomt.

Så jeg tror EU "fremturer"; men jeg tror ikke det får nogen virkning på Italiens finanspolitik - EU har ikke magt eller vilje til at sætte sin vilje igennem overfor et stort medlemsland som Italien.

EU kommissionen har allerede afvist budgetplanen, uden at kende noget til reformens indhold. Budgetunderskud på 2,4% er ”bare et tal”, og kan ikke stå alene, det har ingen betydning, hvis man ikke kigger på hvilke reformer denne budgetplan er baseret på. I dag har vi i Italien cirka 5 millioner mennesker, som er uden for arbejdsmarkedet, og kan ikke bidrag til vores samfundsudvikling. Ud over skattelettelser og velfærd indeholder den nye finanslov en ambitiøs plan som bygger på offentlige investeringer, der er helt afgørende for at fremme intern efterspørgsel. Krisen fra 2008 har ramt den interne efterspørgsel, og har reduceret forbruget kraftigt. Det er fuldstændig ligegyldigt at virksomheder producer en masser varer, hvis forbrugerne ikke har råd til at købe dem, derfor er det nødvendigt at fremme efterspørgslen ved at give en form for dagpenge til de fattige. Italiens udfordring er ikke knyttet til offentlig gæld i sig selv, men de passive renteudgifter som skal betales af dette. Den spread som truer den italienske økonomi og gør renteudgiften høj kan minimeres ved at ændre ganske får regler, f.eks ved at vi får vores penge suværenitet tilbage, ved igen at etablere offentlige banker, som kan købe obligationer uden rentespekulation, der skal tilfredsstille deres aktionærer.
Simone Campo

Torben Lindegaard

@Simone Campo

Det er meningsløst at ville adskille offentlig gæld fra de vedhængende renteomkostninger - for slet ikke at tale om de efterfølgende afdrag på samme gæld.

Investorerne købte gladeligt de græske Euro-obligationer - lige indtil den ikke gik længere.

Mon investorerne også forsætter opkøbet af de italienske Euro-obligationer ?
Det vil alt sammen vise sig; men allerede nu betaler Italien en højere rente for sin statsgæld end f. ex. Danmark - og den udvikling kan forventes at fortsætte i takt med gældsprocentens stigning.