»Vi har hørt om den fjerde industrielle revolution i ti år, men meget lidt har forandret sig«

Grundlæggeren og bestyrelsesformanden for World Economic Forum, Klaus Schwab, øjner en lys fremtid.

I årevis har han turneret med ideen om den såkaldt fjerde industrielle revolution. En verdensomkalfatrende begivenhed, der vil »øge det globale indkomstniveau og levestandarden verden over«, føre til et »udbudsmirakel« med langsigtede gevinster i effektivitet og produktivitet, og revitalisere og fremaddrive den økonomiske vækst.

Vi kan genstarte væksteventyret og vente en ny periode materiel fremgang.

Analysen bygger på tesen om, at vi står over for en samfundsomvæltning så gennemgribende, at den kan sammenlignes med de tre tidligere industrielle revolutioner.

Den første indtraf i slutningen af 1700-tallet med udbredelsen vand- og dampkraft, mekaniseret produktion og et ryk fra landbrug til industri, anført af jern- og tekstilindustrierne.

Den anden opstod små hundrede år senere med opfindelsen af elektriciteten, forbrændingsmotoren og overgangen til masseproduktion.

Og den tredje industrielle revolution er den såkaldt digitale revolution med fremkomsten af computere, informationsteknologi og automatiseret produktion.

Schwab og hans meningsfæller hævder, at vi står overfor endnu en revolution, der vil blive båret frem af gennembrud i blandt andet robotteknologi, kunstig intelligens, 3D-print og selvkørende biler.

Blandt de forkyndende findes beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der tidligere på året skrev en kronik i Jyllands-Posten med den administrerende direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad, og forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, hvori de annoncerede nybruddets komme: »Den fjerde industrielle revolution er allerede over os,« lød det glade budskab.

Allerede for to år siden erklærede Troels Lund Poulsen, der dengang var erhvervs- og vækstminister, at den »ny revolution kan skabe øget dansk vækst«. Og regeringens såkaldte Disruptionråd kan også ses som reaktion på evangeliet om den fjerde industrielle revolution.

Men spørgsmålet er, om Schwabs forudsigelser om et nyt væksteventyr virkelig er på vej – vil de teknologiske fremskridt, han refererer til, afstedkomme en decideret revolution?

Nej, lyder svaret fra den amerikanske økonom og professor ved Northwestern University, Robert J. Gordon, der er kendt for sit forskningsarbejde inden for produktivitet og vækst. Han ser ikke en ny industriel revolution for sig.

»Jeg tror ikke på ideen om en nærtstående revolution, der ud af det blå vil tage os tilbage til en situation som den, vi så i dotcom-æraen i sluthalvfemserne,« siger Robert J. Gordon.

Det, vi i øjeblikket gennemlever, er ifølge Gordon en videreudbygning af den tredje industrielle revolution, som han tilmed mener »i det store hele var overstået for ti år siden«. De lavthængende frugter er allerede høstet, og selv om teknologien fortsat vil udvikle sig, er der tale om en »meget langsom og gradvis proces« – intet pludseligt spring ind i techno-utopia. Den fjerde industrielle revolution er en ikkebegivenhed. 

Produktivitetsmysteriet

Direktøren for Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, holdt sidste år en tale, hvor hun beskæftigede sig med spørgsmålet om, hvorfor produktivitetstilvæksten i det sidste årti har været »skarpt nedadgående« på trods af, at den teknologiske innovation bevæger sig hurtigere end nogensinde, eksponentielt endda. Et umiddelbart paradoks. 

»Den ikke så gode nyhed er, at vi kan se teknologiske gennembrud overalt, undtagen i produktivitetsstatistikken,« sagde Christine Lagarde.

Det er et problem, mener Lagarde, fordi øget produktivitet er »den vigtigste kilde til højere indkomster og øgede levestandarder på lang sigt.« Men vækstmotoren er gået temmeligt meget i stå i de seneste år, hvor særligt den aldrende befolkning i mange af de mest udviklede økonomier bremser produktivitetstilvæksten. 

Vi kunne med andre ord ifølge Lagarde godt snart bruge Schwabs fjerde industrielle revolution. Men det er der ikke udsigt til, hvis man spørger Robert J. Gordon:

»Vi har hørt om den fjerde industrielle revolution i ti år, men meget lidt har forandret sig. Produktivitetstilvæksten i både USA og Vesteuropa har nærmest aldrig været lavere, og den ligger langt, langt under de historiske produktivitetsgevinster,« siger Robert J. Gordon.

Problemet med Schwabs revolutionsteori er ifølge Gordon, at den grundlæggende undervurderer, hvor skridtvis og langsommelige teknologiske fremskridt oftest er. Produktivitetsmysteriet opstår, fordi de teknologiske innovationer bliver blæst ud af proportioner – der er slet intet mysterium. Schwab og hans ligesindede tillægger simpelthen den udvikling, der sker i robotteknologi, kunstig intelligens og selvkørende biler, al for stor værdi. Det er en utopi. 

Med robotter som eksempel udlægger Gordon, hvordan de allerede for 25 år siden havde overtaget størstedelen af det kedeligste og mest mekaniske fabriksarbejde. Omvendt er der stadigvæk steder, hvor de teknologiske forbedringer ikke har ført til erstatning af menneskelig arbejdskraft, selvom man kunne have forestillet sig det.

»Vi har stadig folk ansat i bankerne, på trods af at hæveautomaten blev opfundet. Vi har stadig kasseassistenter på trods af stregkodescanning og kreditkort. Vi har stadig et overraskende antal arbejdere ansat i detailbutikker på trods af fremkomsten af e-handel. Det er alle eksempler på, hvor gradvis udviklingen er,« siger Robert J. Gordon.

Han påpeger desuden, at robotter hovedsaligt finder anvendelse i produktionsopgaver og som assistenter i store varehuse. Og selv en teknologisk frontløbervirksomhed som Amazon har fortsat over 300.000 ansatte, hvoraf mange fungerer som manuelle lagermedarbejdere.

Det er også Gordons vurdering, at der stadig er lang vej igen, før selvkørende biler for alvor bliver udbredt. Og i forhold til kunstig intelligens bliver han »altid forbløffet over, hvor vag dens egentlige anvendelse er, i forhold til hvilke job den skulle erstatte«.

Og vi bruger allerede – i lighed med robotterne – kunstig intelligens i mange sammenhænge, uden at det har medført et kæmpehop i produktivitetstilvæksten. Tænk bare på telefonisk kundeservice.

»Når du ringer til kundeservice og bliver mødt af en computer i stedet for en person, gør du alting for at komme igennem til et menneske, fordi computerstemmen er så ufleksibel. Vi har også kunstig intelligens i sprogoversættelse og stemmegenkendelse, så det er allerede en del af økonomien, men bare ikke på en måde, som drastisk øger produktiviteten,« siger Robert J. Gordon.

Der findes imidlertid også en anden udlægning af produktivitetsmysteriet hos dem, der tror på den fjerde industrielle revolutionen. 

Anne Marie Engtoft Larsen, der leder World Economic Forums vidensarbejde om den fjerde industrielle revolution, mener, at den udeblevne produktivitetstilvækst skyldes et snævert og forældet syn på produktivitet og mangel på de rette måleinstrumenter.

»Jeg tror, at hele den måde, vi måler og forstår produktivitet på, ligger i en gammeldags forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Hvad er det for en produktivitetstilvækst, der ligger i, at du er aktiv tre timer om dagen på Twitter, hvor du giver feedback og interagerer? Det kan vi ikke måle endnu,« siger Anne Marie Engtoft Larsen.

Hun vurderer, at vi i øjeblikket gennemgår en dematerialisering af økonomien, hvor der »foregår en kæmpe værditilvækst, som er meget immateriel og ikke nødvendigvis er noget, vi kan måle, fordi det ligger uden for den klassiske produktivitetsforståelse«.

Desuden peger hun på finanskrisens efterdønninger og handelskrigen mellem USA og Kina som årsager til, at produktivitetstilvæksten ikke er slået igennem:

»Jeg tror, at vi skal se det, som om vi står lige på tærsklen til den fjerde industrielle revolution – med én fod i fremtiden, og én her,« siger Anne Marie Engtoft Larsen.

Salgsteknik og slogans

Robert J. Gordon mener ikke, at vi kan forvente økonomisk genoplivning gennem den teknologiske udvikling, sådan som Schwab og co. forestiller sig det.

Og forklaringen på, hvorfor ideen om den fjerde industrielle revolution overhovedet er opstået, skal ifølge Gordan da heller ikke findes i empirien eller de økonomiske kendsgerninger, men tilskrives en kunstig jubel blæst op af dem, der har interesse i, at den teknologiske udviklings betydning tales op.

»Der har altid været entusiaster for ny teknologi, hvor en del af deres arbejde er at fremme de underværker, som angiveligt vil blive opnået af deres opfindelser. Der er i stor udstrækning tale om hype, kommercialisering og salgsteknik,« siger Robert J. Gorden.

Anne Marie Engtoft Larsen anerkender, at ideen om den fjerde industrielle revolution udspringer af en »normativ tilgang«. Det er altså ikke en rent nøgtern fremskrivning, der nødvendigvis vil holde stik, men snarere ønsket om en særlig fremtid.

»Vi er på vej ind i noget, som ikke er deterministisk givet på forhånd. Det er ikke en naturlov. Industrielle revolutioner er noget, vi bygger op gennem årtier, alt efter hvor vi investerer, og hvordan vi lovgiver,« siger Anne Marie Engtoft Larsen.

Men det er ikke en helt uskyldig disciplin at sælge en lys fremtid pakket ind i løfter om superrobotter og kunstig intelligens. Ifølge Gordon har slogans som »teknologien vil redde os« og »den fjerde industrielle revolution« nemlig en potentielt passiviserende effekt, der kan betyde, at vi ikke håndterer de problemer, vi står med, fordi det er lettere at vente på et technofix.

Schwabs drømmesyn risikerer således at være direkte skadeligt.

Og det er en opfattelse, som IMF’s Christine Lagarde i hvert fald på overfladen tilslutter sig.

»At vente på, at kunstig intelligens eller andre teknologier udløser en genoplivning af produktivitetstilvæksten, er ganske enkelt ikke en mulighed,« sagde hun i sin tale fra sidste år.

Anne Marie Engtoft Larsen tror da heller ikke på, at »teknologien kommer til at løse alle vores problemer, fordi størstedelen af vores problemer kræver politiske, økonomiske eller sociale løsninger«.

For Gordon er de største udfordringer, som den teknologiske udvikling ikke vil kunne afhjælpe – uanset om den fjerde revolution måtte indtræffe eller ej – økonomisk ulighed og udfordringen med at finansiere tilværelsen for de ældre generationer.

Det første, fordi de, der umiddelbart bliver begunstiget af innovation, er dem, der ejer den tilhørende intellektuelle og fysiske kapital – altså dem, der ejer eksempelvis robotterne eller den kunstige intelligens; det andet, fordi den aldrende befolkningen i de udviklede økonomier vil gøre det svært at opretholde det nuværende vækstniveau, med mindre der åbnes op for indvandringen, fordi flere vil være uden for arbejdsmarkedet.

Teknologisk udvikling gør således intet for omfordelingen og indretningen af økonomien. Og det er netop det, Gordon mener, at vi bør fokusere på. I den forstand er den fjerde industrielle revolution hverken sandsynlig eller ønskelig.

Vi må acceptere, at vi ikke får fordums vækstrater igen, og at superrobotterne ikke kommer og redder dagen. Og så må vi fokusere på de problemer, vi har inden for rammerne af det nuværende.

»Vi bliver nødt til at vænne os til et helt andet vækstniveau. Og samtidig skal vi håndtere alle de problemer, som uligheden og den aldrende befolkning udgør,« siger Robert J. Gordon.