Læsetid: 2 min.

IMF advarer: 180 millioner ’kvindelige’ arbejdspladser automatiseres væk

Som følge af robotteknologi og automatisering vil millioner af job forsvinde inden for de næste år, advarer IMF. Det vil især ramme lavt kvalificerede kvinder
I udkanten af Dhaka, Bangladesh, ligger fabrikken Oeko-Tex, der producerer og syr tøj for den danske virksomhed Bestseller.

I udkanten af Dhaka, Bangladesh, ligger fabrikken Oeko-Tex, der producerer og syr tøj for den danske virksomhed Bestseller.

Joachim Adrian

13. oktober 2018

De syr for eksempel vores tøj og sko – og de er typisk kvinder, der trods meget lave lønninger ernærer millioner af familier i lande som Pakistan og Bangladesh. De færreste i Vesten misunder dem deres hårde arbejde, men spørgsmålet er, om det bliver bedre, når disse job om bare få år kan være helt væk. Allerede i dag tester tøjproducenter som Adidas fuldautomatisk produktion.

På sin årlige konference, der i denne uge fandt sted på Bali, har den Internationale valutafond IMF advaret om, at automatisering inden for de næste år vil koste op mod 26 millioner job globalt, især i produktionssektoren.

I rapporten Gender, Technology and the Future Work hedder det endda, at helt op mod 180 mio. typiske kvindejob er i høj fare for at forsvinde som følge af automatiseringen inden for de næste 20 år. I samme tidsrum er 150 mio. typiske mandejob i høj risiko for at forsvinde.

Det svarer til, at 11 procent af alle arbejdende kvinder globalt risikerer at miste deres job, mens det kun gælder fire procent af mændene. Rapporten påpeger, at det skyldes, at kvinder globalt set udfører markant færre analytiske og flere manuelle job end mænd, hvormed de generelt besidder færre af de kvalifikationer, som efterspørges i den digitale tidsalder.

Desuden vil den faldende efterspørgsel på lavt kvalificeret og manuel arbejdskraft presse lønnen ikke bare i produktionssektoren, men også i servicesektoren. Også det vil overvejende ramme kvinder, og det vil presse købekraften og efterspørgslen i de hårdest ramte lande.

Rapporten forudser en fortsat vækst i uddannelses- og sundhedssektoren, som især kvinder vil profitere på. Men den beskæftiger sig ikke med, hvilke nye sektorer og hvor mange arbejdspladser, der potentielt vil opstå i samme periode.

Alligevel lyder den vigtigste konklusion, at langt flere kvinder bør uddannes og kvalificeres inden for sektorer som it og ingeniørvidenskaberne, da automatiseringen kun vil øge efterspørgslen på højt kvalificeret arbejdskraft, der kan udføre opgaver, som robotter ikke vil være i stand til.

»Politisk skal der kæmpes for at give kvinderne de efterspurgte færdigheder, lukke hullet mellem kønnene i ledende stillinger og slå bro over den digitale kløft mellem kønnene,« lød det på konferencen fra IMF-leder Christine Lagarde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Knap
Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når man ser på arbejdsforholdene i relation til at kunne leve for det opnåede lønniveau, kan man fristes til at kalde denne udnyttelse af disse kvinder for ikke-arbejdspladser.

Men på en ubehagelig måde fører det dog ansvaret over på os:
- Det er os, der efterspørger disse kvinders produkter, hvis pris er så lav, at man dårligt kan leve af den.
- Og det er på denne måde os, der har hindret uddannelse eller/og etablering af rigtige arbejdspladser.

Vi står dog ikke alene med dette ansvar, for store kludekæder som Nike, Adidas, Puma, H&M, Calvin Klein og Lacoste med flere. Disse kæders bagmænd og aktionærer har simpelt hen beriget sig på et helt uhørt højt niveau ved at udnytte disse kvinder.

Formentlig er dette blot en ubehagelig forløber for situationen verden over i de nærmeste 5-15 år.

Samtidig med at klimaet bliver et mere dramatisk og akut problem, vil automatisering i langt de fleste brancher gøre store dele af arbejdskraften overflødig.

Ser man f.eks. på Europas vejnet, forstår man at millioner af europæer lever deres dagligdag (og fritid) i førerhytten på store lastbiler. Og de lever på lånt tid, for automatiske og førerløse lastbiler kører allerede på vejene, og vognmandsbranchen er helt klar til hurtig udskiftning af vognparken for at kunne overleve konkurrencen.

Denne udvikling vil ramme alle erhverv som en forhammer. Og selv inden for de videregående uddannelsers fagområder, vil der ske hastige forandringer. Allerede i dag udføres operationer over lange afstande via nettet på løbende bånd. Og simple operationer vil blive udført af robotter. Selv juridiske jobs vil blive udført hurtigere, bedre og mere retfærdigt af kunstig intelligens, og dette gælder de fleste andre administrative job.

Og meget tyder på, at hverken politikere, faglige organisationer eller borgerne har gjort noget for at imødese denne kommende "fagre nye verden".