Læsetid: 4 min.

Italien nægter at bøje sig for EU’s sparepolitik

På trods af massiv kritik vil Italiens regering ikke ændre på sit kontroversielle statsbudget for 2019, selvom den indrømmer, at man bryder EU-reglerne. I den åbne konfrontation har Italien et stærkt kort på hånden: landets massive gæld
Selv om både italienerne og den italienske regering har et temmelig anstregt forhold til EU’s budgetkrav, forsikrede premierminister Giuseppe Conte mandag, at landet ikke kommer til at forlade euroen.

Selv om både italienerne og den italienske regering har et temmelig anstregt forhold til EU’s budgetkrav, forsikrede premierminister Giuseppe Conte mandag, at landet ikke kommer til at forlade euroen.

Samantha Zucchi/Ritzau Scanpix

23. oktober 2018

Der lyder stærke protester fra EU, nervøsiteten vokser i europæiske regeringskontorer, og kreditvurderingerne rasler ned. Alligevel vælger Italien med åbne øjne at bryde med EU’s regler.

Det var den direkte besked fra Rom mandag, da regeringen meldte ud, at den ikke vil ændre så meget som en decimal i sit statsbudget for næste år. Dermed øges spændingerne yderligere mellem EU og den stærkt EU- og eurokritiske regering i Rom, som bakkes op af en italiensk befolkning, der er stadig mere skeptisk over for hele EU-projektet.

Konflikten kan nå hidtil usete højder, hvis EU-Kommissionen for første gang nogensinde vælger at blokere for et af eurozonelandenes finanslovsudspil.

»Den italienske regering er klar over, at den har valgt en tilgang, som ikke er i overensstemmelse med normerne i Stabilitets- og vækstpagten,« skriver Italiens finansminister Giovanni Tria mandag i et brev stilet til EU-Kommissionen, hvor han forsøger at forklare, hvorfor regeringen ikke vil ændre budgettet på trods af formaninger fra Bruxelles.

Stabilitets- og vækstpagten kræver, at eurolandene holder deres offentlige underskud og gæld under kontrol – ellers kan de blive mødt med sanktioner.

Finansminister Tria skriver, at beslutningen »er nødvendig« for at få landets BNP til at vokse og bringe »italienernes økonomiske vanskeligheder« til en ende.

Hans brev er en respons på et advarselsbrev, som EU-Kommissionen sendte i den modsatte retning i sidste uge.

Rom holder altså fast i sit ekspansive budget, der vil føre til markant højere gældsætning for at finansiere de valgløfter, som de to regeringspartier, Lega og Femstjernebevægelsen, er kommet med. Det gælder bl.a. indførslen af borgerløn og en sænkelse af pensionsalderen. Den linje går stik imod EU’s påbud om en økonomisk sparepolitik.

Ifølge budgettet vil man øge budgetunderskuddet til 2,4 procent af BNP – en stor stigning ift. tidligere, og det har skabt nervøsitet for, at Italiens gæld – der allerede svarer til 130 procent af BNP – kan komme ud af kontrol og true hele eurozonens stabilitet.

Italiens budget er af EU-kommissærer blevet beskrevet som et »regelbrud i hidtil uset grad« og en »konfrontation uden fortilfælde«. Regeringsledere fra andre eurozonelande har talt om budgettet som »farligt«. Og kommissionsformand Jean-Claude Juncker har advaret om, at konflikten med Italien kan ende med at blive euroens endeligt.

Budgetkommissær Günther Oettinger har sagt, at EU vil afvise budgettet, hvis det ikke revideres.

»Vi er ikke skøre«

Den italienske regering forsvarer dog sin linje.

»Vi er ikke skøre, og før vi satte budgettet sammen, gennemgik vi grundigt den italienske økonomi. Og hvis vi ikke ændrer retning, så vil Italien ende i en recession,« siger premierminister Giuseppe Conte på en pressekonference i Rom mandag.

Regeringen mener, at man ved at åbne mere op for statslige investeringer kan få sat gang i de væksthjul, som hidtil er blevet bremset af den EU-dikterede sparepolitik.

En talsperson fra EU-Kommissionen sagde mandag, at man tirsdag vil diskutere næste skridt i konflikten med Italien. Man kan i sidste ende afvise budgettet og udstede bøder til italienerne.

Men spørgsmålet er, hvor langt EU-Kommissionen tør tage konflikten med Italien. Brexit-forhandlingerne kaster allerede lange skygger i Bruxelles, og Italien er et afgørende, centralt EU-land med en af eurozonens største økonomier.

Samtidig lader den italienske regering til at være langt mere risikovillig i sin forhandlingsstrategi. Den trives ved at være i konflikt med EU og har haft stor vælgersucces med at give EU og euroen skylden for den italienske økonomis ringe forfatning. De to regeringspartier har dermed politisk ikke meget at miste ved at holde konflikten kørende – eller sågar optrappe den.

Ifølge en spørgeundersøgelse bragt i avisen Corriere della Sera bakker 59 procent af vælgerne op om regeringens budgetplaner. Og en anden undersøgelse, foretaget af EU-Kommissionen, viser, at italienerne er gået fra at være nogle af de allermest EU-begejstrede til at være nogle af de mest skeptiske af befolkningerne i alle 28 medlemslande; blot 44 procent af italienerne ville i en afstemning stemme for at blive i EU – det er sågar en lavere andel end i Storbritannien, som rent faktisk er på vej ud af EU. I Danmark ville 77 procent stemme for at blive.

Gæld som forhandlingskort

Og mens den enorme italienske gæld, som bl.a. er udlånt af en lang række eurolande, flere steder ses som en risiko, så anser mange i Rom den imidlertid som et stærkt forhandlingskort, da den er så stor, at man kan true med at underminere hele eurozonen, hvis man ikke får indrømmelser fra Bruxelles.

Beppe Grillo, komikeren, der grundlagde regeringspartiet Femstjernebevægelsen, og stadig anses for at udstikke mange af partiets ideologiske linjer, har tidligere sagt, at Italien bør bruge sin gæld »som en fordel, der tillader os at indtage en offensiv indstilling i enhver fremtidig forhandling«.

Italien lader til at være klar til at forhandle ud fra devisen, at hvis du skylder banken 100 euro, så er det dit problem. Men hvis du skylder banken 2.500 mia. euro – som er Italiens nuværende gæld – så er det bankens problem.

Med det udgangspunkt kan EU-Kommissionen og resten af eurozonen næsten vælge at se det enten som et lyspunkt eller en trussel, når toppolitikerne fra Rom-regeringen i disse dage insisterer på, at selvom de gør oprør mod EU-reglerne, så agter de at blive i eurozonen.

»Der vil ikke komme et italexit. Vi forlader ikke euroen,« insisterede premierminister Conte mandag. Og vicepremierminister Luigi Di Maio sagde hen over weekenden, at planen ikke er at forlade EU, men »at ændre Europa«.

Læs også
Euroen er et dødsdømt projekt, der har skadet Italien og udelukkende er kommet Tyskland til gode, siger italiensk økonom, der bifalder Italiens opgør med eurozonens forfejlede sparepolitik. Omvendt vurderer en tysk økonom, at Italiens gældsætning kan få hele eurozonen til at ryge ud i en ny krise, som EU bør gøre alt for at stoppe. Vi ser det truende eurodrama fra to sider
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Erik Karlsen
  • David Zennaro
  • Kim Folke Knudsen
  • Torben K L Jensen
Kurt Nielsen, Erik Karlsen, David Zennaro, Kim Folke Knudsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Italien skal ryste cocktail-shakeren godt og grundigt - og give indholdet til Jean-Claude Juncker.

Henrik Peter Bentzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Italien nægter at bøje sig for EU’s sparepolitik "

Det er ikke EUs sparepolitik. Der er en traktat Italien selv har været med til at beslutte. Det er ikke noget andre gør mod Italien, det er noget Italien gør mod sig selv.

Erik Karlsen, Jørgen Larsen, Sonja Rosdahl, Martin Kristensen, Lars F. Jensen, Henning Kjær, Caspar Christiansen, Ejvind Larsen, Thomas Andersen, Hans Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Niels K. Nielsen og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Den italienske Regerings uansvarlige politik er langt værre end eksemplet med Grækenland. Italien er et rigt land ihvertfald de nordlige provinser. Skatten er så lav, at selv Liberal Alliance ville juble.

Nu vil Regeringen så fremlægge et budget med nye udgifter, når landet i forvejen skylder lidt over 2 Billioner EURO i statsgæld.

Hensigten er åbenlys. De andre EU lande skal komme det italienske fallitbo til hjælp. Læs andre landes skatteydere skal betale for hjælpepakker til en nation, der er dysfunktionel og ledet af en populistisk regering, som hævder at 1+1 er 4. Det er at holde de andre medlemslande i EU for nar.

Formuerne og indkomsterne i Italien, som er unddraget beskatning er enorme. Bare se til Mafiaen.

Den dysfunktionelle EURO, hvor en valuta skal dække områder i Europa med vidt forskellig standard udi økonomistyring er ved at blive for åbenlys og kursen er sat mod en ny oprydning, hvor den lille mand betaler, medens korrupte regeringer og korrupte erhvervsfolk flyder oven på og undslår sig ethvert medansvar for samfundets velbefindende. Hvor mange europæiske storbanker er syltet ind i det italienske fallitbo ? og hvem betaler den dag korthuset vælter ?.

En tilbagevenden til en national valuta Liren forekommer, at være en nødvendig løsning.

Erik Karlsen, Mogens Holme, Henrik Peter Bentzen, Torben Bruhn Andersen, Ejvind Larsen, Bassim Walid, Peter Beck-Lauritzen, Niels K. Nielsen og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Alle veje fører til Rom. Igen, igen.

Det vil være meget svært for de toneangivende austerity-fortalere at gå imod Italien.
(Vi så også hvordan man bøjede sig, da italienske havne blev blokeret fra at modtage flere flygtninge).

Sparepolitikken har hidtil medført uhørt recession i Sydeuropa, og finanskrisens eftervirkninger er endnu ikke overvundet. Uligheden er eskaleret i takt med stigende BNP i Nordeuropa.

Idag er det kommet frem, at Tyskland sad inde med viden om den store udbytteskat-spekulation allerede i 2012, men undlod at advare bl.a. Danmark.
Måske har dette ingen umiddelbar sammenhæng med EUs finansielle dispositioner, men det afslører igen, at Tyskland kærer sig først om sig selv, og ikke så meget om sine unionspartnere.

Oprøret måtte komme, for en Union bør ikke konkurrere indbyrdes i en nedadgående spiral.

Anders Graae, Ivan Breinholt Leth, Henrik Peter Bentzen, Nille Torsen, David Zennaro, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Hvornår går propagandamaskinen og alle dens hovedløse medløbere i gang? Er ikke også Italien en nation af dovne og uansvarlige personer, som ikke har anden ambition end at leve af andre menneskers penge?

Henrik Peter Bentzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Nils Bøjden
Italien er en suveræn nation, som har besluttet at tilslutte sig EU's vækst- og stabilitetetspagt. Som suveræn nation kan Italien på ethvert tidspunkt beslutte at ophæve denne tilslutning. Suveræne nationer har ingen pligt til at følge de internationale aftaler, som man har underskrevet. P.t. bryder Danmark FN's flygtningekonvention ved at nægte at tage mod kvoteflygtninge. Danmark bryder også EU's logningsregler, idet al telekommunikation bliver registreret i Danmark. Italien forsøger pga. nationens økonomiske krise, at presse en finanslov igennem som ikke lever op til EU's konvergenskriterier. Det kaldes international politik. Hvis Italien nægter at bøje sig, kan EU ifølge finanspagten pålægge Italien bøder. Italien kan nægte at betale bøderne, og der er intet EU kan stille op. Den eneste sanktion, der er overfor Italien er, at renterne på Italiens statsobligationer kan stige. Dermed stiger Italiens gæld. Tiden vil vise, om det vil ske, og om det kan få Italien til at bøje sig. Jeg håber, at Italien ikke bøjer sig, for Italien er p.t. den eneste nation i EU, som har styrke og vilje til at bryde EU's fatale austerity politik og dermed redde Europa fra at sakke endnu mere bagud i forhold til Asien og USA. Hvis man i Bruxelles (Tyskland) tror, at man kan tryne Italien på samme måde, som man trynede Grækenland, har man gjort regning uden vært. Selv Jean-Claude Juncker advarer om, at konflikten med Italien kan ende med at blive euroens endeligt. Det har skattesvindleren fra Luxembourg formentlig udtalt i et af hans ædruelige øjeblikke.

Henrik Peter Bentzen, Kurt Nielsen, Torben Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Seneste nyt :
Italiens forslag til en finanslov er nu officielt underkendt af EU.
Hold på hat og briller.. Det bliver noget af en armlægning.
Jeg krydser fingre for at austerity endelig får grundstødet.

Ivan Breinholt Leth og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar

"Italien er en suveræn nation, som har besluttet at tilslutte sig EU’s vækst- og stabilitetetspagt."

Sæ'fø'li.

Men det er italienerne ikke indstillet på. De ønsker stadig at være en del af EU.

"Sparepolitikken har hidtil medført uhørt recession i Sydeuropa"

Det er nok ikke sparepolitikken der med medført dette. Vi i Danmark har ført samme sparepolitik.

Kim Folke Knudsen

Den italienske regering kan ikke se bort fra, at tilliden svinder til de italienske banker og tilliden svinder til markedets forventninger til italiensk økonomi. Vi får nu et syn for sagen. Lav rente varer ikke for evigt men er knyttet til forventninger om en stabil økonomisk udvikling.

Det vælger den italienske regering at sidde overhørig i den tro, at de andre EU lande vil vende det blinde øje til og skubbe Italiens gældsproblem ( 2 billioner EURO i statsgæld ) foran sig. Det italienske BNP vokser ikke imponerende.

Det kommer ikke til at ske for jo længere pinen udsættes des værre bliver hestekuren den dag der skal ryddes op i de italienske statsfinanser. Ingen lande i EU ønsker sig et nyt Grækenland. Lande som Spanien, Portugal og Irland ville føle sig til grin, hvis den italienske Regering kan købe sig til en undtagelse og lade stå til.

De økonomiske kar i finansverden er forbundet, hvor meget er de tyske banker syltet ind i lån på det italienske marked. Hvis ja så varer det ikke længe inden at renterne stiger.

Der går rygter om, at USA Præsident Donald Trump har tilbudt hans meningsfæller i Italien at overtage en del af den italienske gæld mod modydelser naturligvis ? Men nu har USA under Præsident Donald Trump jo heller ikke nogen gældsproblemer selv !

Det ser ikke for lyst ud med Verdensøkonomien. En amerikansk Præsident, som mener at udbredelsen af den ene handelskrig efter den anden kan skabe vækst i USA ?

BREXIT KAOS i England med en ukendt udgang for forhandlingerne om en EU skilsmisse.

USA på konfrontationskurs mod det Kina, som ligger inde med de amerikanske obligationsbeholdninger.

USA på konfrontationskurs med Rusland med Donald Trumps ensidige opsigelse af Atomvåben aftalerne.

Et Tyrkiet hvor økonomien er presset i bund og hvor konflikterne i Mellemøsten rykker tæt på med mordet på Jamal Kashoggi den saudiarabiske journalist og systemkritiker.

Overalt skal vi nu til at betale prisen for, at det amerikanske lederskab er erstattet af et lunefuldt og nationalegoistisk projekt, som med ringe i vandet skaber global usikkerhed.

Måske er vi ikke så langt fra den næste finanskrise og den næste alvorlige økonomisk krise.

Det vil kunne mærkes overalt ikke mindst her i Danmark, hvor den private gældsætning er meget stor. Der er desværre grund til bekymring.

Link til nøgletal om landenes økonomiske vækst mv.

Ivan Breinholt Leth

Nils Bøjden
23. oktober, 2018 - 20:08
For Italiens vedkommende handler det ikke om for eller imod EU, men om for eller imod EMUen, og Juncker har ikke forudsagt, at Italiens position kan vælte EU men EMUen.

"For Italiens vedkommende handler det ikke om for eller imod EU, men om for eller imod EMUen, og Juncker har ikke forudsagt, at Italiens position kan vælte EU men EMUen."

Men de kan ikke komme til at vælge Euro fra uden at vælge EU fra. Og det ved de.

De lande der alerede er med i EURO samarbejdet og medlemmer af EU kan ikke sige Euro samarbejdet op, da der er kommet en kobling mellem EURO og medlemskab af EU.
https://www.eu.dk/da/spoergsmaal-og-svar-folder/hvornaar-faar-de-nye-med...

Så hvis Italien fravælger EURO er de samtidigt ude af EU. Og det ved de. Og da det er EUs finansielle stabilitet der i øjeblikket holder Italien oven vande, ønsker de selvfølgelig ikke at melde sig ud.