Læsetid: 10 min.

Italienerne vil være frie til at bruge flere penge, de ikke har

Euroen er et dødsdømt projekt, der har skadet Italien og udelukkende er kommet Tyskland til gode, siger italiensk økonom, der bifalder Italiens opgør med eurozonens forfejlede sparepolitik. Omvendt vurderer en tysk økonom, at Italiens gældsætning kan få hele eurozonen til at ryge ud i en ny krise, som EU bør gøre alt for at stoppe. Vi ser det truende eurodrama fra to sider
Euroen er et dødsdømt projekt, der har skadet Italien og udelukkende er kommet Tyskland til gode, siger italiensk økonom, der bifalder Italiens opgør med eurozonens forfejlede sparepolitik. Omvendt vurderer en tysk økonom, at Italiens gældsætning kan få hele eurozonen til at ryge ud i en ny krise, som EU bør gøre alt for at stoppe. Vi ser det truende eurodrama fra to sider

iBureauet/Mia Mottelson

18. oktober 2018

FRIULI – Italien er blevet kuet af EU, og det er tid til at bryde fri af euroens snærende bånd. Det er italienerne mod eurokraterne. Rom mod Berlin. Sparepolitik mod åbne økonomiske sluser.

Det er retorikken i brede kredse i Italien – og ikke mindst fra den italienske regering, der tirsdag præsenterede EU for et finanslovsudspil, der er et direkte oprør mod den fremherskende økonomiske politik dikteret af Bruxelles og Tysklands kansler, Angela Merkel.

»Det er tid til et opgør,« siger Ilaria Bifarini, en italiensk økonom og forfatter, der bakker op om regeringens offensiv. »EU’s økonomiske politik har forarmet eurozonen, og sparepolitikken har forhindret vækst og udvikling.«

Italiens regering, bestående af det højrenationale parti Lega og protestpartiet Femstjernebevægelsen, har flere gange varslet en finanslov, som vil skrue op for gælden i det allerede stærkt gældsplagede land. Nu da finanslovsudspillet er sendt til Bruxelles, er det op til EU-Kommissionen at godkende eller afvise det.

Og hvilken vej beslutningen går, kan afgøre om den allerede højspændte konflikt mellem Rom og Bruxelles vil eksplodere.

»Det er en beslutning, der kan afgøre Europas fremtid. Selve eurozonens overlevelse er på spil. Et direkte sammenstød mellem EU og Italien vil ikke være til Bruxelles’ eurokraters fordel, og hvis EU ikke bøjer sig, kan det koste euroen livet. Italien kan bringe hele den fælles valuta til fald,« siger Ilaria Bifarini, der er hyppig deltager i italienske økonomiske debatter og har skrevet bøger om det, hun beskriver som neoliberalismens og sparepolitikkens ødelæggende økonomiske effekter.

Til tysk fordel

De to italienske regeringspartier har i stor grad opnået folkelig opbakning med deres løfter om et opgør med EU og euroen. Vreden er stor blandt italienerne, der er overbeviste om, at det er den fælles valutas skyld, at deres købekraft er blevet undermineret. Og jo voldsommere konflikten er med EU, desto mere populær fremstår regeringen i Rom på sin egen politiske hjemmebane.

»Den økonomiske politik i eurozonen har haft en negativ indflydelse på alle de lande, der har været i krise, da politikken har gjort det umuligt for dem at reagere. Den italienske vækst har lidt skade, den offentlige gæld er øget, og arbejdsløsheden er vokset,« siger Ilaria Bifarini.

»Det er tydeligt, at det eneste land, der reelt har nydt fordele af euroen, det er Tyskland, hvis enorme handelsoverskud er en direkte konsekvens af indførslen af den fælles valuta.«

Italienske euroskeptiske økonomer og politikere har beskrevet euroen som et »tysk fængsel«, hvor landene har mistet deres monetære suverænitet. Europas svagere økonomier er blevet frarøvet den mulighed, de tidligere havde, for at bruge nedskrivning af deres valuta som et instrument til at forbedre deres konkurrencemulighed.

Euroen har – ifølge den italienske version – gjort det nemmere for Tyskland at udstede billige lån til svagere økonomier, så de kan købe flere tyske produkter. Det har styrket tysk økonomi, men gældsat andre eurozonelande.

»Italien har mistet sin monetære suverænitet og muligheden for en fleksibel vekselkurs – et af de vigtigste politisk-økonomiske instrumenter et land besidder – og har samtidig mistet muligheden for at føre en selvstændig politisk dagsorden med øgede offentlige investeringer, som kunne bringe væksten tilbage,« siger Bifarini.

Truer stabilitet

I sin finanslov skruer regeringen i Rom nu markant op for budgetunderskuddet i et forsøg på at indfri valgløfter om øget velfærd, lavere skatter og økonomisk stimulus for netop at få sat gang i væksten.

I Berlin, Bruxelles og andre hovedstæder rundt om i Europa er man nervøs for, at Roms økonomiske politik kan true hele eurozonens stabilitet, hvis der bliver skruet op for gældsætningen i Italien, som allerede har en gæld på over 130 procent af BNP – den højeste rate i eurozonen efter Grækenland.

Den italienske regerings økonomiske politik udlægges derfor flere steder som direkte uansvarlig. Men her er Bifarini lodret uenig.

»Det er et faktum, at gælden ikke er faldet, men derimod øget under de sidste italienske regeringer, som stod for en sparepolitik. Eurozonen bygger på en neoliberal ideologi og på en sparepolitik, som har vist sig igen og igen ikke at virke. Den skaber ikke vækst, og dermed vil gælden som procent af BNP ikke falde. Det er Grækenland et tydeligt eksempel på. Der har sparepolitikken kun ført til fattigdom og ofte til en voksende offentlig gæld.«

Euroens endeligt?

Tirsdag sagde Italiens premierminister, Giuseppe Conte, at regeringen er »overbevist om, at sparepolitikken ikke længere er en farbar rute«.

Bifarini mener, at EU-Kommissionen bør tage Italiens klager ganske alvorligt og bruge dem som anledning til at indføre gennemgribende forandringer i den politik, der føres i eurozonen. Men de hidtidige udmeldinger fra EU-Kommissionen tyder i stedet på, at man vil stå stejlt over for Italien og rent faktisk kan ende med at nedlægge veto mod Roms budgetudspil. Et skridt, som kommissionen aldrig tidligere har taget mod et eurozoneland.

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har advaret om, at Italiens budget kan føre landet ned ad den samme gældsplagede rute som Grækenland. Og han har sagt, at EU er nødt til at modstå Italiens budgetplaner, »da det ellers kan blive euroens endeligt«. Og tirsdag sagde han til italienske medier, at hvis kommissionen accepterer budgettet, så vil andre lande »overdynge os med fornærmelser«.

Samtidig afviser kommissionen Roms argument om, at en ekspansiv finanspolitik kan mindske gælden ved at øge væksten.

Den mangel på fleksibilitet kan ifølge Bifarini få skæbnesvangre konsekvenser for Italiens medlemskab af euroen. De to regeringspartier er allerede stærkt euroskeptiske, og selv om de nu taler om at ændre EU’s økonomiske politik indefra, så kan manglende succes presse dem ud.

»Det er endnu ikke regeringens politik, men et exit fra eurozonen ville uden tvivl føre til, at vi igen vil få vækst, da vi vil få vores monetære og økonomiske suverænitet tilbage. For tiden er euroen i en blindgyde, og det er ikke muligt at opnå vækst,« siger Bifarini.

»Hvorfor skal Italien blive som deltager i et projekt, der ikke er til vores fordel?«

»Det italienske udspil er dybt bekymrende for Europa«

Hvis euroen går i opløsning, går Europa i opløsning, lyder et af Angela Merkels famøse ordsprog. Med den italienske krise har tyske økonomer nu udvidet remsen: Hvis Italien går i opløsning, går euroen i opløsning, og så går Europa i opløsning. Der er derfor lagt i ovnen til et økonomisk hundeslagsmål, når eurolandenes finanslovsudspil for 2019 nu skal godkendes af EU-Kommissionen.

Hvis man spørger tyske økonomer, begynder de gerne med fakta og tal: Egentlig har Italien forpligtet sig til at begrænse sit budgetunderskud til 0,8 procent af BNP i 2019, og fra 2020 skulle bøtten vendes, så der kommer overskud på budgetterne i landet, der er tynget af en statsgæld på hele 132 procent af det årlige BNP.

Men den italienske regering fremlagde tirsdag ganske andre planer med en »finanslov for folket og ikke for finansmarkederne«. I 2019 vil de køre med et underskud på 2,4 procent af BNP. Det skal bl.a. skabe luft til en lavere pensionsalder, til skattelettelser og til statslige investeringer, som skal sætte fut i væksten.

Egen barm

»Det italienske udspil er dybt bekymrende,« mener økonom Matthias Kullas fra den liberale tyske tænketank Centrum for Europæisk Politik (CEP).

»Gældsniveauet vil stige endnu mere, og Italiens problemer vil blive endnu større, så det i sidste ende kan destabilisere hele eurozonen.«

Allerede nu pålægges de italienske statsobligationer risikotillæg, og de internationale ratingagenturer nedjusterer Italiens kreditværdighed. Desuden kan de banker, der sidder på italienske statsobligationer, opleve så store afskrivninger, at det kan udløse endnu en eurokrise, påpeger Matthias Kullas.

»Den italienske krise kan ikke sammenlignes med den græske. Det er helt andre dimensioner.«

For i den populistiske italienske regerings kamp mod finansmarkederne og euroreglerne handler det om den tredjestørste økonomi i eurozonen.

»Det specifikke italienske problem består her i en blanding af meget høj gæld og meget lav vækst. Derfor kan en økonomisk vækst kun opnås gennem strukturreformer bl.a. på arbejdsmarkedet,« siger den tyske økonom.

»De kortsigtede initiativer, som den italienske regering planlægger at tage, kan måske give en kort opblussen af økonomien, men de kan ikke sikre en langsigtet vækst. Min prognose er, at Italien om et par år vil stå med samme lave vækst og problemer som i dag – men med en endnu højere gæld.«

Selv en større europæisk omfordeling vil ikke hjælpe, mener Matthias Kullas.

»Italien kan kun løse de her problemer selv. Den italienske regering må gribe i egen barm, gøre landet mere konkurrencedygtigt og skabe de nødvendige reformer og et bedre investeringsklima. Når regeringen fremlægger et budgetforslag med stiftelse af så meget ny gæld, så sætter det jo de italienske banker endnu mere under pres. Dermed får de endnu sværere ved at bevilge de nødvendige lån, der kan skabe den vækst, som regeringen selv ser som nødvendig.«

Egen risiko

Hvis EU-Kommissionen nedlægger veto mod det italienske udspil eller indfører andre finansielle sanktioner, vil det blot øge den italienske modstand mod EU og prygelknaben Tyskland, mener Matthias Kullas. Alligevel skal EU prøve at presse Italien med gode argumenter og henvisning til euroreglerne, der bl.a. foreskriver, at gælden skal holdes under 60 procent af BNP.

»For øjeblikket gør det ikke det store indtryk på regeringen i Rom. EU har kun få værktøjer til at sætte Italien under pres,« medgiver Kullas.

»Italien kan afpresse resten af Europa, fordi den italienske regering godt ved, at en italiensk krise kan rive resten af Europa med ned. Men vi må prøve at isolere de italienske problemer, så en italiensk krise ikke smitter unødigt meget af på de øvrige eurolande. Italien skal hæfte mere for egne risici,« siger økonomen.

Han bakker op om den måske mest prominente tyske økonom, Clemens Fuest, der mener, at bankerne i hele eurozonen ikke skal regne med hjælp, hvis de får tab på investeringer, hvor der står italienske långivere bag.

Men Kullas gør også selv opmærksom på, hvor sammenflettet den italienske økonomi og banksektor er med resten af Europa – og hvor svært det derfor er at inddæmme de økonomiske risici, så regningen ikke lander hos de europæiske skatteydere, hvis f.eks. systemrelevante banker skal reddes.

Fælles problem

Matthias Kullas finder det som økonom stærkt overdrevet, at eurozonen stort set skulle være styret af Tyskland, og at den tyske økonomiske succes skulle være på Italiens bekostning.

»For det første hæfter Tyskland for enorme summer, som formentlig er væk, hvis eurosamarbejdet bryder sammen. For det andet laver Den Europæiske Centralbank en pengepolitik, som er et kompromis for hele eurozonen. Der er ingen tvivl om, at centralbankens nuværende pengepolitik er for ekspansiv, og at euroens nuværende vekselkurs er for svag for den tyske økonomi. Det giver umiddelbart gode konjunkturer i Tyskland, men det skaber også tyske risici og kan føre til en overophedning af den tyske økonomi,« siger han.

»Et land som Italien har historisk styrket sin konkurrenceevne og trimmet sin gæld med devaluering. Den politik kan man bare ikke føre, når man er del af en fælles valuta. De nordeuropæiske eurolande kommer fra en helt anden tradition med mere uafhængige centralbanker, hvor problemerne kun sjældent er blevet løst med seddelpressen og inflation. Nu ser vi, hvor svært det er at få de systemer til at arbejde sammen.«

Hvad sker der nu?

Den italienske regering har - ligesom de andre eurozonelande - fremlagt et finanslovsudspil, som det nu er op til EU-kommissionen at godkende. Kommissionen har aldrig før sagt nej til et finanslovsudspil, men det er der en alvorlig risiko for vil ske i Italiens tilfælde i år.

De vigtigste datoer for godkendelsesprocessen:

  • 15. okt.: Italien fremlagde sit finanslovsudspil.
  • 22. okt.: Deadline for EU-kommissionen for eventuelle indsigelser
  • 29. okt.: Hvis EU-kommissionen finder, at udspillet strider mod EU-regler, skal den inden denne dato afvise den italienske finanslov, og sende den retur til med krav til Rom om ændringer.

Også nord for Alperne findes der økonomer – f.eks. Heiner Flassbeck – der mener, at årsagen til den europæiske skævvridning er en meget tysk domineret euro, som har skabt det store sydeuropæiske handelsunderskud over for Tyskland, samt det store tyske lønpres, der udkonkurrerer de sydeuropæiske økonomier.

Den fortælling køber Kullas ikke. Han understreger derimod, at hans synspunkter er gængse blandt tyske økonomer. Desuden advarer han mod at male fanden på væggen, da det kan have en selvforstærkende virkning.

»Der er en fare for en omfattende krise, men jeg tror på, at det er muligt at tale med den italienske regering. Jeg har svært ved at forestille mig, at Italien træder ud af euroen, det er omkostningerne simpelthen for store til,« siger han.

Derfor vil den italienske krise formentlig heller ikke føre til euroens sammenbrud.

»Historien viser, at valutaunionerne nærmere falder fra hinanden, fordi de rigere lande ikke mere er villige til at skabe omfordeling til fattigere lande. I dag er den direkte europæiske omfordeling begrænset. Men hvis de foreslåede omfordelingsmekanismer faktisk føres ud i livet, så kan det ikke udelukkes, at der sker et opbrud i eurozonen,« siger Matthias Kullas.

»Men det kommer næppe fra italiensk side.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tanja Nielsen
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Tanja Nielsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

De har alle glemt hvor ivrige de var efter at være med i Euro'en og nyde godt af den forstørrede D-Marks stabilitet. Rent hykleri. De burde ikke melde sig ud af Euro'en, de burde blive smidt ud.

Alle som har åbnet en økonomibog har vidst at Italiens (og Frankrigs) økonomier ville blive tilintetgjorte i Euroen medmindre at landene gennemført reformer som gjorde dem ligeså produktive som Tyskland. Det var naturligvis en drøm og vi ser nu 20 år efter indførelsen af Euroen at Grækenland, Portugal og Italien er tilintetgjorte, Frankrig og Spanien hænger i tovene.
Det hele vil være meget værre om 20 år så det er på tide at Italien viser vejen ud at Euroen.

Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Henrik Peter Bentzen, Michael Friis og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det eneste, der forhindrer italienerne i at bruge penge, de ikke har, er at de ikke kan trykke deres egne penge. Hvis de ikke var med i euroen, kunne de generere lige så store underskud på statsbudgettet, som de havde lyst til.

Guldstandarden blev afskaffet for en lille menneskealder siden, men alt for mange økonomer tænker stadig, som om pengenes værdi var forankret i noget materielt, såsom guld. I stedet for at øge de statslige udgifter og derigennem øge efterspørgslen på varer og tjenesteydelser, som igen vil øge efterspørgslen på arbejdskraft - og så lade seddelpressen lægge ud - har man indgået alle mulige mærkelige aftaler, som simulerer den ikke-eksisterende guldstandard på en måde, så regeringerne for at overholde selvpålagte regler tvinges til "austerity", selv om nedskæringer i de offentlige udgifter kun fører til en lavere efterspørgsel og dermed til højere arbejdsløshed..

At italienske økonomer er utilfredse med euroen, mens tyske økonomer er yderst tilfredse med den selv samme euro, viser jo kun, at hvad der er en god forretning for tyskerne, er en dårlig forretning for italienerne. Som en sidegevinst får vi lige demonstreret, at økonomi ikke er en objektiv videnskab, men derimod et subjektivt og nationalt bestemt propagandaapparat.

Og danskerne er helt til grin: Vi har faktisk vores egen valuta, så der er intet, der forhindre os i at afskaffe arbejdsløsheden ved at lade staten efterspørge en lang række varer og tjenesteydelser, som dansk erhvervsliv så kan producere, bl. a. ved at ansætte nogle flere arbejdere (som så får penge mellem hænderne, så efterspørgslen stiger endnu mere - win-win).

Det eneste, der forhindrer os i at skabe vellønnede arbejdspladser, er, at vi har tilsluttet os finanspagten og dens helt arbitrære krav til størrelsen af statens underskud. Hvorfor dog afskaffe guldstandarden for at øge fleksibiliteten, når man alligevel bare regulerer alle fordelene væk igen?

Tanja Nielsen, Flemming Berger, Bo Klindt Poulsen , Torben Jensen, Werner Gass, Jens Kofoed, Jan Jensen, Espen Bøgh, Alvin Jensen, Peter Bojsen, Torben K L Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, P.G. Olsen, Ivan Breinholt Leth, Per Torbensen, Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese, John Andersen, Michael Friis, William Kern, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Er det mon begyndelsen til enden på "nødvendighedens politik" og det neoliberalistiske dogme i EU vi ser?
Sikkert er det at italienerne i den grad vil få kamp til stregen.

Jan Jensen, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Henrik Peter Bentzen, Nille Torsen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tyskerne lider stadig af panikangst pga. en hyperinflation, der fandt sted for næsten hundrede år siden på et tidspunkt, hvor vareudbuddet var begrænset. Selvfølgelig skal man bekæmpe absurde prisstigninger, men dér, hvor de finder sted, gør man det netop ikke - nu gør man her i landet oven i købet en masse for yderligere at presse prisstigninger på boliger igennem ved at formindske den billige del af lejeboligmarkedet med nedrivninger.
Der overproduceres i vore dage, hvilket betyder, at der ikke er penge nok i cirkulation til alt det, der pga. effektivisering bringes på markedet. Det er jo også fattigdommens problem i udviklingslandene.

Alvin Jensen, Peter Bojsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Super interessant at se hvordan dette ender. Retter Italien ind efter politbureauet ... hov jeg mener Kommissionen i Brussels/Strasbourg og hvis ikke hvordan straffer Brussels/Strasbourg så Rom? Brussels/Strasbourg har trods alt endnu ikke noget militær, de kan sende! Og smide Italien ud af Euroen (evt EU) er at indrømme nederlaget.
Jeg undrer mig over, at folkevalgte politikerne er glade for denne konstruktion, hvor magten er samlet i en ikke-valgt forsamling. Er det blot en erkendelse af, at demokratiet ikke duer?
Fra EU krise til EU krise.. Listen er lang. For lang.
Mellemvaren duer ikke. Tilbage til EF eller fuldt United States of Europe med folkevalgt præsident og parlament. (Hov duer nok heller ikke, da man kan risikere at vælgerne stemmer forkert - igen)

Tanja Nielsen, Alvin Jensen, Torben K L Jensen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Bassim Walid
17. oktober, 2018 - 23:06
God Idé! Alle underskudslande burde smides ud. Så kan Tyskland handle med sig selv - forudsat at de vil hæve de sultelønninger, som Tysklands alt for store prækariat oppebærer, og som er selve forudsætningen for, at Tyskland har kunnet akkumulere et så stort overskud. Det hænger sådan sammen, at for at et land kan skabe et handelsoverskud, er et andet land nødt til at være villig til at påtage sig et underskud. Tyskland er ikke så alene i verden, som de tilsyneladende forestiller sig. Uden Grækenland (og andre underskudslande) ville tyskerne have været nødt til enten at styrke deres eget hjemmemarked eller (altså hæve tyske lønninger) eller satse på eksport ud af EU. Det sidste har Tyskland satset på siden eurokrisen brød ud. Så bliver det interessant at iagttage, om lande uden for EU er villige til i det lange løb at påtage sig et underskud, så Tyskland kan opretholde sit overskud. Trump har længe brokket sig over Tyskland, så Tyskland skal måske ikke regne med at USA vil påtage sig et underskud for at Tyskland kan opretholde sin eksport?

Tanja Nielsen, Flemming Berger, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det der mangler i euro-zonen (fælles valuta) er en udligning mellem landenes overskud/underskud - som de har indbyrdes i de forskellige tyske forbundslande (i dag mellem de gamle øst/vest lande) og som man har i dollars mellem de forskellige stater i USA. Man har faktisk en regel i euro-zonen der siger at enkeltlande (her Tyskland) kun midlertidigt man have et overskud på betalingsbalancen på ikke over 4 % BNP - med det skider Tyskland højt og flot på med et uacceptabelt overskud på 8% i en lang årrække - her ligger årsagen til utilfredsheden. Tyskland eksporterer arbejdsløsheden og gælden sydpå med løndumpning og historien om at man kan konkurrere inden for en fælles valuta.

Tanja Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Ivan Breinholt Leth, Alvin Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ivan tyskerne klarede sig fint før euro'en og efter euro'en vil de også klare sig. Det er ikke deres skyld at sydligere liggende lande ikke har styr på de offentlige finanser og udbetaler 13. lønninger på et kalenderår.

Tyskerne har ikke påtvunget nogen som helst euro'en. Det var et krav fra Frankrig for at tillade tysk genforening at de opgav deres bomstærke D-Mark og tilsluttede sig en fælleseuropæisk valuta.

Vedr. Trump kan han da godt brokke sig men han er blevet visket i øret at langt størstedelen af de tyske biler der bliver solgt i USA rent faktisk bliver produceret........ I USA!! Så det er da en sød tanke at Trump vil angribe tyskernes handelsoverskud men det virker for mig som eskalering af USAs dereoute at ligge sig ud med verdens to største eksportøkonomier og de to vigtigste lande i Asien og Europa på samme tid og forvente at de bare ligger sig fladt ned. De dage er forbi hvor Washington kan diktere al handelspolitik som de ønsker.

Niels Duus Nielsen

Bassim Walid, du tror åbenbart blindt på den tyske propaganda, og overser helt, at international handel er et nulsum-spil, hvor et overskud et sted altid modsvares af et underskud et andet sted. Så når tyskerne har overskud i årevis, vil der nødvendigvis være underskud andre steder.

Dette underskud er ikke opstået, fordi de sydeuropæiske lønmodtagere er blevet forgyldt, fordi de er dovne, eller fordi de er kleptokrater. At tro på sådan noget vrøvl vidner om en kolossal mangel på forståelse af de faktiske forhold i jernindustrien.

I virkelighedens verden er det befolkningerne - lønmodtagerne - der bliver bestjålet; kleptokraterne sidder i bestyrelserne for de store multinationale koncerner, hvor de bestikker de nationale politikere til at udnytte de nationale forskelle til at lade de rige lande berige sig på de fattige landes bekostning - for så, når det går galt, at beskylde de fattige lande for at have "forbrugt over ende".

Man skal ikke tro på alt, hvad præsten prædiker, ligesom man ikke skal tro på alt, hvad tyske økonomer påstår.

Tanja Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Jan Jensen, Alvin Jensen, Ivan Breinholt Leth og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

EUR er et valuta-misfoster, fordi alle EUR-lande hæfter kollektivt for dens kursmæssige værdi. Skal EUR lykkes, kræver det, at man har en fælles budgetansvarlig med reel magt til at bremse de underskudsgivende landes budgetter, så de holdes i balance.

Set med mine øjne er fælles valuta absolut rationel. Og det fungerer fint, hvis landene overholder reglerne omkring overbudgettering. Men dette kræver altså en helt anden og langt mere ansvarlig konstruktion.

Og omkring Italiens budgetmæssige overforbrug, så er det min klare opfattelse, at hvis Italien ikke havde haft EUR-samarbejdet som økonomisk "buffer", ville landets kreditorer for længe siden have tvunget landet til at sætte tæring efter næring.
Det er svært, når man ser på hvordan Italien er blevet ledet gennem de sidste mange år. Men der har faktisk været ansvarlige politiske ledere i perioder, der har forsøgt at sanere økonomien, men der har også været andre politikere, der har haft helt andre politiske motiver.

Jeg var gennem en årrække ansat på hovedkontoret i en italiensk koncern, der var verdensledende inden for sit område. Og dengang var man absolut tilfredse, hvis det blot var bilag for 75-80% af omkostningerne. Da drift-omkostninger jo fradrages på skattebetalingen, kan man jo undre sig over, hvordan koncernens og i øvrigt landets OFFICIELLE økonomi har set ud. For også dengang havde Italien en meget stor sort økonomi.

Ivan Breinholt Leth

Bassim Walid
18. oktober, 2018 - 13:32
Jeg forholder mig ikke til begreber som 'skyld' eller 'frivillighed' henhv. 'tvang'. Det er særdeles uinteressant, hvem der er skyld i hvad. De økonomiske kendsgerninger er, at en lang række europæiske landes villighed til at at påtage sig underskud har været en forudsætning for, at Tyskland har akkumuleret så stort et overskud. Hvis tyskerne ikke ønskede, at f.eks. Grækenland skulle pådrage sig et underskud, hvorfor lånte Tyskland så penge ud til Grækenland?

Nej, tyskerne klarede sig ikke fint før euroen. Pga. de store omkostninger ved genforeningen af Tyskland havde den tyske stat pådraget sig meget store underskud, og den tyske produktivitet var lav. Helt frem til omkring årtusindeskiftet var den tyske produktivitet lavere end f.eks. den græske. Og det er i øvrigt en myte, at tysk økonomi i dag er stærk målt ud fra traditionelle parametre. Den tyske infrastruktur er i forfald og på mange måder dybt forældet. Den tyske vækst er lav og tysk produktivitet er ikke imponerende. Det er også en myte, at en økonomi med en stor eksport per definition er en stærk økonomi. Tyskland har ikke primært oparbejdet sit store overskud ved at have en produktivitet, som ligger højere end andre landes produktivitet. Bag tysk succes ligger de såkaldte Hartz reformer. Det vil i korthed sige, at Tyskland har været i stand til at producere billige varer til eksport, fordi tyske lønninger er blevet presset ned til et niveau, som er umuligt at overleve på i Tyskland. Tyske arbejdere, som arbejder i de såkaldte minijobs, er nødt til at få deres løn suppleret med en overførselsindkomst for at de kan overleve. Det er statssubsidieret løntrykkeri. Løntrykkeri har aldrig i et kapitalistisk system været fremmende for produktiviteten. Det er høje lønninger, som tvinger kapitalejerne til tekniske innovationer, som øger produktiviteten.

Tyske biler bliver produceret på licens i en lang række lande i verden. Nøjagtig ligesom amerikanske biler. Til forskel fra USA besidder Tyskland ikke en verdensvaluta. USA kan lukke ned for enhver økonomi i verden, hvis USA ønskede det. Det gør USA naturligvis ikke, for det ville i sidste instans ramme dem selv, hvis den internationale tillid til dollaren blev svækket. Derfor er Trumps handelskrig en gang tågesnak, men det ændrer intet ved det faktum, at Tyskland kun kan opretholde sit overskud, hvis der er lande udenfor EU, som vil og kan påtage sig et underskud. Tysklands eksport til andre EU lande er efter finanskrisen faldet fra omkring 70 pct. til omkring 30 pct. Det viser, at Tyskland ikke længere i samme udstrækning kan lukrere på, at andre EU-lande vil påtage sig et underskud overfor Tyskland. USA har en samlet statsgæld på omkring $20 billioner. Spørgsmålet er ikke om USA ønsker at fortsætte med at skabe penge for at importere andre landes varer. Spørgsmålet er hvor længe USA kan fortsætte med at skabe elektroniske penge og sende dem ud i verden, hvorefter verden sender varer til USA i bytte for disse tal?

Tanja Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben Jensen, Michael Friis, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Gert Romme

”Og omkring Italiens budgetmæssige overforbrug, så er det min klare opfattelse, at hvis Italien ikke havde haft EUR-samarbejdet som økonomisk "buffer", ville landets kreditorer for længe siden have tvunget landet til at sætte tæring efter næring.”

Hvilke kreditorer? Hvis Italien havde haft sin egen valuta, ville den italienske stat ikke været tvunget til at låne penge på hverken det nationale eller det internationale marked. En stat som råder over sin egen valuta skaber sine egne penge til at dække sine egne udgifter. Idéen om, at en stat som selv skaber sine penge er nødt til at låne sine egne penge for at dække sine udgifter er en misforståelse. Hvorfor skulle en sådan stat sende penge ud i samfundet og bagefter bede samfundet om at låne disse penge, som den selv har skabt?

En stat som suverænt råder over sin egen valuta, udsteder ikke statsobligationer for at låne penge til at dække statens forbrug. Den udsteder statsobligationer for at påvirke renten på interbank markedet. Kun en stat, som har givet afkald på sin egen valuta er henvist til at dække sine udgifter ved at opkræve skatter, afgifter og låne penge. Et Italien med liren som valuta, ville ikke blive tvunget til noget som helst af hverken nationale eller internationale kreditorer. Et sådan Italien ville skabe sine egne penge til at dække sine udgifter, og den ville kun være underlagt en begrænsning – inflationen.

Tanja Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben Jensen, Michael Friis og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Dertil kommer, at det jo ikke er Italien og Grækenland, der har 13 lønmåneder, men derimod hele det tyske sprogområde, inkl. Schweiz.

Italien har præsteret enormt dårligt siden introduktionen af Euroen. Justeret for inflation var Italiens BNP i 2016 det sammen som i 2001! Eurozonen som helhed har ikke klaret sig meget bedre. Fra 2008 til 2016 er BNP steget med magre 3 % totalt. I 2000, året efter introduktionen af Euroen var USA økonomi 13 % større end Eurozonen, i 2016 er tallet 26 % større. 2017 vækst på 2,4 % er ikke nok til at ændre på billedet. Eurozones økonomi vakler stadig.

Hvis et land klarer sig dårligt. Giv landet selv skyldet. Hvis mange lande klarer sig dårligt. Giv systemet skylden...

Når nu Italien er så utilfredse med Euroen, kan de få deres selvstændighed ved at genskabe deres egen valuta (liren) og så devaluere igen igen, lige som de gjorde tidligere.
Så vil de komme i finanssektorens menneskehænder.

Ivan. Villighed til at påtage sig et underskud? Nu kommer det også an på hvilke varer man producerer og hvilke varer man forædler osv. osv. og tyskerne har alle dage haft et mere udviklet og produktivt marked end Italien og Grækenland. Der er ingen der siger at man skal købe for det samme som man sælger for. Hvor meget olivenolie kan tyskerne mon bruge på et år? Tysklands mindsteløn er også højere end den er i de to andre lande. Så løntrykkeri er bare noget der tages ud af den blå luft og igen og igen tillægges Tyskland for at skabe en illusion om at de tryner de andre. Sandheden er at Italien og Grækenland med deres egne valutaer ville have overordenligt svært ved at tiltrække udenlandske investeringer, præcist som de havde tidligere. Deres renter ville være skyhøje og devalueringer ville være hverdag, præcist som tidligere. De har nydt godt af den stabilitet de har fået ved at hægte sig på D-Marken og tilmed fået gavn af at handle på lige vilkår i det indre marked. Uden EU kunne Tyskland dikterer termerne for handelsaftaler langt mere fordelagtigt end det i dag er tilfældet.

Den tyske infrastruktur er i forfald? Har du set vejenes tilstand i Italien? Overvejet hvor meget motorvej tyskerne har i forhold til stort set alle andre europæiske lande. Herfra ser det nærmere ud som om de har en velfungerende infrastruktur, i hvert fald i forhold til de fleste andre lande.

Ivan Breinholt Leth

Bassim Walid

Villighed til at påtage sig et underskud kommer ikke an på noget som helst. Det er lige som forbundne kar. Et overskud et sted forudsætter et underskud et andet sted. Sådan er det, og det kan ikke diskuteres.

Der er ingen, der siger, at man skal købe det samme, som man sælger for. Det er ikke det, som det drejer sig om. Spørgsmålet er, hvordan en ægte union fungerer. Det står f.eks. i den amerikanske forfatning. Det amerikanske samfund er en monetær og finanspolitisk union, som fungerer i den forstand, at Nevada og California ikke kan gå bankerot, uden at den føderale stat først er gået bankerot. Det samme gælder for Tyskland. Sachsen kan ikke gå bankerot. Det kan ikke ske, fordi overskud recirkuleres indenfor unionen. Det som du tilsyneladende ikke forstår, er at Tyskland vil have en europæisk union, hvor overskud inden for unionen ikke recirkuleres. Det er et projekt, som er dømt til at slå fejl. Du kan ikke have permanente overskudslande mod permanente underskudslande i et område, som du kalder for en union, og hvis tyskerne ikke rokker sig, vil det uundgåeligt ende med et sammenbrud. Grækenland er en lille økonomi, som tyskerne kan tryne, uden at det har væsentlige konsekvenser for valutaunionen. Hvis tyskerne tror, at de kan gentage det samme nummer med Italien i hovedrollen, som et land der villigt påtager sig fattigdom for at Tyskland kan opretholde sit overskud, så har Tyskland gjort regning uden vært, og valutaunionen vil bryde sammen.

Siden Hartz reformerne er tyske lønninger faldet til et niveau, således at der i 2010 var 24 pct. af de tyske lønarbejdere, som arbejdede i minijobs. Minijobs er skattefrie og niveauet i 2010 var på ca. 4-5000 kr per måned. Samtidig med det tyske fald, steg lønningerne i de fleste andre eurolande - Frankrig, Spanien, Portugal, Grækenland, Italien, Irland etc. I 2010 fandt du ikke lønninger i disse lande som lå på et minijob-niveau. Selv en lille græsk caféejer, havde en højere indkomst, før krisen brød ud i Grækenland. Hvis du vil efterprøve den påstand kan søge i Eurostat. Dine påstande er faktuelt forkerte.

”Sandheden er at Italien og Grækenland med deres egne valutaer ville have overordenligt svært ved at tiltrække udenlandske investeringer..” Skal det forstås således, at Italien og Grækenland med euroen har meget let ved at tiltrække udenlandske investeringer? Det ser ud som om, at du tror at udenlandske investeringer, lave renter på internationale lån og stor eksport er en forudsætning for økonomisk vækst. Hvad der er endnu vigtigere end disse faktorer tilsammen er monetær suverænitet. Et land som råder over sin egen valuta er ikke så afhængig af udenlandske investeringer og udenlandske lån, som et land der har givet afkald på disse, og på det seneste er Kina ved at indse, at en stor eksport ikke er en forudsætning for vækst. Hvis det var det, ville et underskudsland som USA have været i en permanent krise siden begyndelsen af 70erne.

Grækenland ”har nydt godt af den stabilitet de har fået ved at hægte sig på D-Marken og tilmed fået gavn af at handle på lige vilkår i det indre marked.” Det er jo virkelighedsfornægtelse. Er det mon forbigået din opmærksomhed, at arbejdsløheden i Grækenland stadigvæk er over 20 pct. og at 40 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen?

Infrastruktur er ikke kun motorveje. Italiens infrastruktur forfalder, fordi den italienske stat ikke har penge. Den tyske infrastruktur forfalder, fordi Tyskland har mange penge, men har besluttet at det statslige underkud højst må udgøre 0,5 pct. af BNP og forbundstaternes underskud skal være nul. Det er tysk lov, og det er tysk austerity politik, som er ved at kvæle Europa langsomt men sikkert. Hvis det lykkes for Tyskland at få den italienske finanslov underkendt, vil Europa synke ned i yderligere stagnation. EU vil straffe England for brexit, og man vil straffe Italien for at lave en finanslov, som kan skabe arbejdspladser og vækst i Italien. Den såkaldte europæiske solidaritet har forvandlet sig til et strafferegimente, som ikke er til gavn for et eneste europæisk land – heller ikke Tyskland. Bruxelles er under fordækt tysk lederskab i fuld gang med at nedbryde EU. Som den amerikanske økonom, Adam Tooze, har gjort opmærksom på, så skyldes den internationale forskydning af økonomiske kraftcentre i langt højere grad udueligt europæisk lederskab, end det skyldes kinesisk eksportsucces.

Tanja Nielsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ivan. Når man ikke producerer noget andre gider at købe kan det selvfølgelig ikke forventes at de gør det af ren velgørenhed.

Når du siger recirkuleret er du vel klar over at Tyskland er klart den største bidragsyder til EUs budgetter og at penge derfra bliver fordel rundt til mindrebemidlede områder i unionen? Lyder lidt som selektiv argumentation når du udelader almen viden om EUs økonomi.

Du har også skattefradrag for små indkomster i andre lande. Det er ikke noget der på nogen måde er unik for Tyskland og jo lønen er højere der end i de sydeuropæiske lande og det er der arbejdet er. Sydeuropa har i evigheder haft udpræget ungdomsarbejdsløshed hvorfor de søger nordpå i horder.

Ja Grækenland har fået adgang og muligheder. At de ikke har taget de muligheder er vel ikke resten af EU-landenes skyld? De har stadig deres indenrigspolitik som vi andre ikke kan påvirke. Bl.a. Gyldent Daggry, 5-stjernetosserne, Podemos osv. Klynkeorganisationer der har udset sig EU som den store satan uden at overveje hvor gennemkorrupt deres egne regeringer har været i årtier. I øvrigt atikker korruptionen i sydeuropæiske lande langt dybere end bare regeringer. Helt ned i lokalpolitik er der nepotisme, underhåndsaftaler, bestikkelse osv. osv. Blandt byggetilladelser har været lukrativt. Som i Spanien der i 00'erne havde halvdelen af Europas byggekraner til at bygge lejligheder der i dag står som beton ruiner der aldrig bliver gjort færdige selv om finanskrisen i dag ligger ti år tilbage.

EU vil straffe England for brexit? Jeg antager du mener Storbritannien? Boris Johnson ville have sin kage og spise den (hans egne ord). Kender du nogen der i en forhandling lader den anden part side og vælge og vrage efter forgodtbefindende? Retorisk spørgsmål. Nej det gør jeg heller ikke og hvorfor skulle EU lade Storbritannien ensidigt bestemme det fremtidige forhold og handelsvilkår? D er dem der har stemt sig ud, de er ikke blevet smidt ud. Nu skriger og skråler dem på højrefløjen som vil have en hård brexit og endda krysteren Farage er kommet ud af sit skjul for at give sine (unødvendige) 2 cents med i debatten. Vor herre bevares. Manden stod i mø ved den tyske ambassade i London få dage efter brexit for få ordnet papirerne (hans kone er tysk). Brexit er definitionen på hykleri. For min skyld ingen alarm, lad briterne få en god stiv brexit.

Ivan Breinholt Leth

Bassim Walid

Du har åbenlyst ikke forstået, hvad en bæredygtig union/føderation indebærer, og hvad det indebærer for en nation at give afkald på sin monetære suverænitet. Derfor kører du rundt i pseudoargumentation.

”Ikke producerer noget andre gider at købe.” Hvad har det med sagen at gøre? Det er tilsyneladende vanskerligt for dig til at forstå, at den tyske model ikke kan tages i anvendelse af alle lande. Du argumenterer som om, at alle lande skal have et eksportoverskud og at produktion til hjemmemarkeder ikke tæller. Det er fuldstændig ulogisk. Hvis alle lande skal have et eksportoverskud, kan det kun lade sig gøre, hvis der er mennesker på Mars til at aftage varerne. En af de væsentligste grunde til at man oprettede Bretton Woods institutionerne i 1944 var netop, at man vidste, at der altid vil være underskudslande, så længe der er noget der hedder eksport. Disse institutioners opgave er at forsøge at afbøde de værste konsekvenser af ubalancer i verdenshandlen. I EU har man oprettet et system med frihandel, fri bevægelse af kapital og fælles mønt uden først at have etableret et nødsystem, som kan tage sig af ubalancer. Bretton Woods valutasystemet brød sammen i 1971, fordi man havde bundet meget forskellige økonomiers valutaer sammen. I år 2000 gentager EU så den fejl. Det er fuldstændig hovedløst, at man ikke vil tage ved lære af fejl, som allerede er begået, men årsagen var jo naturligvis at man naivt troede, at historien var slut, og at kriser hører fortiden til.

Det er fuldstændig irrelevant, om Grækenland ikke har noget andre lande gider at købe. Grækerne har både olie og enorm frugtbar landbrugsjord, og landet har fuldt ud været i stand til, at producere til sit eget marked, og skabe en rimelig levestandard for befolkningen, indtil man begik den fejl, at tilslutte landet til EMUen. Selv en ekstrem eksportorienteret økonomi som den kinesiske er ved at gå i stå, selvom de har meget, som andre gider at købe. Kineserne har langt om længe fattet, at de har gjort sig selv økonomisk skrøbelige ved at forsømme deres hjemmemarked. Og Kinas overskud overfor f.eks. USA på $2 billioner kan hurtigt vise sig, at blive et større problem for Kina end for USA. Kun at ”producere noget andre gider at købe” kan være et ligeså stort problem, som ikke at ”producere noget andre gider at købe”.

Jeg har ikke kritiseret den tyske skattefritagelse for små indkomster. Alle lande i EU opererer med bundfradrag. Det er ikke det, som er problemet. Problemet er statssubsidieret løntrykkeri. Det er disse lave lønninger, som er den primære årsag til ubalancen i EU. Og det handler ikke kun om Grækenland. Frankrig er særdeles utilfreds med tysk ublu konkurrence, men siger det ikke højt – endnu. Både Sarkozy, Hollande og Macron har forsøgt at presse lønningerne ned i Frankrig med reformer, som kan gøre Frankrig mere konkurrencedygtig overfor Tyskland, men den franske arbejderklasse er ikke så føjelig som den tyske. De går på gaden og laver ballade. Og skulle det lykkes for alle andre lande i EMUen at følge i Tyslands spor mht. løntrykkeri, kan jeg garantere dig for at det vil medføre stagnation og krise i EU, således at vi sakker endnu mere bag ud for USA og Asien. Lønstagnation og tysk austerity politik er den primære årsag til, at EU endnu ikke er kommet sig ovenpå finanskrisen.

Grækenland har fået ”muligheder” - hvilke muligheder? Grækenland har ikke opnået andet end en ubetalelig gæld, depression og dyb fattigdom, og det kalder du muligheder. Græske politikere har desværre været så letsindige at give afkald på deres monetære suverænitet. Hvis de havde beholdt deres drachma, kunne de have skabt deres egne penge til at dække statens udgifter, og et græsk problem med korruption, nepotisme og et skattesystem der ikke fungerer (men dog bedre end det danske) ville have forblevet et græsk problem, som alle andre kunne trække på skuldrene af. Grækenland har ikke tiltvunget sig adgang til EMU'en. De er blevet lukket ind, af uansvarlige politkere i EU, som både vidste, at Grækenland ikke havde et skattesystem som fungerede, og at Grækenland med hjælp fra Goldman Sachs havde fiflet med regnskaberne for at få det til at se ud som om, at Grækenland levede op til konvergenskriteriene. Hvem var chef for Goldman Sachs' europæiske afdeling, da svindlen fandt sted? Det var ECB's nuværende direktør Mario Draghi. Senere vicepræsident for ECB – Lucas Papademos – var direktør for den græske nationalbank da svindlen fandt sted. Ingen af dem vidste noget – påstår de selv. Det er på tide, at visse personer i EU-bureaukratiet påtager sig deres del af ansvaret for den skæve union, som de har medvirket til at skabe.

Grækenland er de facto bankerot, men er blevet nægtet at erklære sig bankerot. Landet befinder sig i en slags permanent bankerot situation, som indebærer at BNP falder, og gældens størrelse i forhold til BNP følgelig vokser. Dag for dag bliver det mere og mere usandsynligt, at Grækenland nogensinde vil blive i stand til at betale gælden. Recirkulering af overskud i en ægte føderation betyder, at intet land i føderationen får lov til at gå bankerot – endsige fastholdes i en permanent bankerot situation. Nevada var på fallittens i 2009, men den føderale regering trådte til med kapital til overførselsindkomster, investeringer og nedskrivning af gæld. Sådan fungerer en ægte union, og det har absolut intet at gøre med hvem der yder de største bidrag til EU's landbrugsstøtte. Du fremfører irrelevante pseudoargumenter.

Ved en bankerot har det siden Bretton Woods institutionernes etablering i 1944 været normal praksis, at gælden bliver restruktureret. Indenfor de sidste 20 år har Rusland, Argentina og Mexico gået bankerot, og deres gæld er blevet restruktureret. Restrukturering betyder, at repræsentanter for det pågældende land, for IMF og kreditorerne mødes og vurderer, hvor meget af gælden der skal afskrives, og hvor meget landet vil være i stand til at tilbagebetale. Adskillige ulande har af forskellige grunde fået restrukturet deres gæld – bl.a. Uganda pga. af landets HIPC status. IMF må ifølge organisations egne statutter slet ikke medvirke til at fastholde Grækenland i en permanent bankerot situation uden en restrukturering af gælden. Men det gør man så alligevel, fordi man har opfundet en gummiparagraf, som handler om et lands gæld, der kan være til fare for andre lande. Christine Lagarde har hele tiden vidst, at IMF befinder sig på kanten af, hvad IMF kan medvirke til, og derfor har både IMF og USA (det eneste land der har vetoret i IMF) under Obama ofte kritiseret EU for sin hårde adfærd overfor Grækenland. EU behandler Grækenland værre end IMF nogensinde har behandlet et uland. Det er ren bøllepolitik, og at man samtidig vover at tale om 'solidaritet' mellem EU landene er en hån mod de millioner af grækere, som man har påtvunget unødvendig fattigdom.

Problemet er, at man har været så tåbelige, at skabe en møntunion, som ikke har en fælles finanspolitik, men en centralbank, som ikke må opkøbe medlemslandenes statsobligationer. En lang række økonomer har påpeget det hovedløse i sådan et projekt – herhjemme bl.a. tidligere overvismand Christen Sørensen. Ordet 'bøllepolitik' har jeg fra Christen Sørensen. Desværre er der mange, der ligesom dig, ikke har fattet de grundliggende problemer med konstruktionen. I stedet for analyse forfalder du og dine ligesindede til populistisk retorik om klynkeri og dovenskab.

Jeg synes også, at englænderne har opført sig letsindigt, men EU tror tilsyneladende, at det drejer sig om at straffe UK, og Junckers fuldemandssnak om at britiske fly ikke kan lande i EU efter en brexit er så infantil, at man undre sig over, hvad denne forhenværende skattesvindler laver på formandsposten for kommissionen. En straffeekspedition mod UK, vil være en straffeekspedition mod EU.

Jeg vil anbefale dig at læse Joseph Stiglitz bog The Euro – And Its Threat to the Future of Europe, inden du udtaler dig yderligere om et emne, som du tydeligvis ikke har sat dig ind i. Derefter kunne du fortsætte med den australske økonomiprofessor William Mitchell's bog Eurozone Dystopia.

Ivan. Ja du postulerer du at et underskud skal ligge et eller andet sted og ligeledes postulerer du at det er Tysklands ansvar ikke at have store overskud på handelsbalancen. Jeg spørger igen. Hvad er det tyskerne skal købe fra italienerne?

Er du i øvrigt bekendt med at EU-lande handler frit med resten af verden hvorfor det forekommer lidt besynderligt at Tyskland har et overordnet ansvar for andre EU-landes manglende konkurrenceevne.

Du sammenligner EU med USA men de er ikke sammenlignelige på den måde som du nu tilfældigvis bruger i din lidt tilfældige argumentation. USA er et homogent land med ét sprog. EU er en politisk og økonomisk organisation med 24 officielle sprog. Alt det tilføjet et fællesmarked.

Vedr. Grækenland vil jeg vove at påstå at levestandarden er højere i dag end den var før indtrædelsen i den monetære union. Hvorfor melder de sig ikke bare ud? Hvis det er så soleklart at det ikke virker for dem? Det står dem frit for at genskabe deres egen valuta og høste deres frugtbare landbrugsjord som du kalder det.

Man kan ikke fortænke tyskerne i at have en tilbageholdende pengepolitik. Det er et forsvar mod den næste krise, som jo nok kommer en dag. Måske via de tåbelige spekulantbanker i London der har haft snablen nede i fælleskasserne rundt omkrng i EU. Hvis tyskerne ikke udviste ansvarlighed ville landene i Sydeuropa lynhurtigt få gældsat hele kontinent og galloperer afsted mod afgrunden. I den nuværende situation har vi i det mindste nogen der forsøger at holde overforbruget nede.

Jo jeg forstår godt at uden fælles finanspolitik giver det problemer og ét af problemerne er jo blandt andet at renterne kan være langt højere i nogle lande end i andre. Det gør så at lande med lavere rente og mere tiltro fra pengemarkederne og investorer påtager sig ansvaret for at rede de lande med høje risikovurderinger og uholdbare budgetter i tilfælde af deres statsbankerot.

Det er efter min mening ren klynkeri. Jeg kan ikke beskrive det som værende andet. En ny generation af højrepopulister som ikke har fattet hvor uproduktivt et land de bor i og i stedet ynder at skælde lidt ud på migranter og nu også tyskerne. Jeg ønsker ikke andet for dem end at de melder sig ud af EU. De mener jo tilsyneladende at de kan klare det meget bedre udenfor så by all means... be my guest. Det vil kun gøre et nordeuropæisk EU langt stærkere og mere integreret, med eller uden euro'en som valuta, hvis de sydeuropæiske lande meldte sig ud.

EU har en interesse i at opretholde sig selv og ikke give fordele til briterne. Det kalder du så at straffe. Briterne mente jo i øvrigt at så længe tyskerne solgte mange biler i Storbritannien ville de ikke turde sige nej til hvad end de forlangte. Det er vidst så efterhånden modbevist. Briterne blev lovet handelsaftaler i øst og vest men end ikke en udvidet handelsaftale med New Zealand eller Vanuatu er på bordet endnu. Genoplivelsen af emperiet talte de om. Fri til at indgå aftaler med gud og hver mand. Det har så vist sig at der er begrænset interesse for at lave små handelsaftaler med briterne og langt større interesse for at lave dem med EU.

Ellers tak. Euro-skeptiske bøger er livet sku' for kort til. Jeg håber i stedet at de lande der skaber og forværre euro'ens strukturproblemer melder sig ud.

Ivan Breinholt Leth

Sludder og vrøvl Bassim. Jeg siger ikke noget som helst om, at underskud skal ligge nogen steder. Du tænker økonomi som en slags mellemmenneskeligt forhold, hvor man bør opføre sig på en bestemte måder og gøre dit og dat. Dette er basalt økonomisk logik, som ikke drejer sig om at være højre- eller venstreorienteret eller opføre sig på en bestemt måde: Et overskud et sted må nødvendigvis indebære et underskud et andet sted, uanset hvad man ønsker sig, og uanset hvad man anser for at være godt eller dårligt. Hvis du ikke kan forstå det, er det ikke muligt at diskutere disse forhold med dig, og du er nødt til at starte med nogle grundbøger i økonomi, inden du kaster dig ud i en diskussion. Du mangler simpelthen basale forudsætninger.

Det er Tysklands ansvar at have skabt en ubalance i en union, hvis angivelige formål er at skabe fremgang og velstand for alle lande. Tyskland har skabt ubalancen ved at trykke sine egne lønninger ned på et niveau, som ingen europæer kan overleve på. Det er en beggar-thy-neighbour politk, som ikke hører hjemme i en union, som påstår at arbejde for at alle lande opnår fremgang og velfærd. Begrebet ansvar kommer ind i billedet, netop fordi vi taler om en union mellem lande, som har det fælles formål at skabe vækst og fremgang for alle medlemslande. Hvis der ikke havde været en sådan union, ville det ikke give mening at tale om ansvaret for en ubalance. Tyskland har ikke ansvaret for andre landes konkurrenceevne. Det har ingen nogensinde påstået. Du griber ejendommelige påstande ud af den blå luft.

USA er en union mellem stater, som har en høj grad af selvstændighed. USA er relevant, fordi landet er et eksempel på, hvordan en union, som hænger sammen fungerer. Tyskland, UK og Australien er også unioner, som har hængt sammen i hundredevis af år pga. et intens samarbejde. Man konkurrerer med hinanden, men kun indenfor visse rammer. F.eks. kan Oregon ikke sænke selskabsskatten for at tiltrække investeringer fra andre stater, ligesom Oregon ikke kan gå bankerot, fordi unionen har en fælles finanspolitik. Hvis man vil danne en union mellem stater, synes jeg at det er en god ide, at se på andre unioner i verden, som faktisk fungerer. Men det synes du så af uudgrundelige årsager ikke.

Hvis du vil fremføre den absurde påstand, at græsk levestandard er højere i dag end før 2000, bør du lægge nogle tal frem, som kan underbygge dine påstande. I 2016 levede knap halvdelen af den græske befolkning under fattigdomsgrænsen. http://schillerinstitut.dk/si/2016/10/naesten-halvdelen-graeske-befolkni... Jeg er gift med en græsk kvinde, og min græske families indkomst er faldet mellem 30 og 50 pct, siden gældskrisen brød ud. Du griber påstand ud af den blå luft. Jeg synes også, at det ville være en god ide for Grækenland at melde sig ud i hvert fald af euroen, men i løbet af krisen er den græske befolkning blevet truet med bål og brand og lukning af deres banker, så der hersker stor forvirring. Men jeg kan hilse fra konen og sige, at der er flere og flere grækere, som støtter ideen om, at Grækenland går tilbage til sin egen valuta. Eftersom EU har udskudt problemet med gælden til 2030, så det bliver næppe et relevant spørgsmål for et land med så mange fattige mennesker, som kæmper for dagen og vejen og med en dyb flygtningekrise, som resten af EU ikke vil hjælpe Grækenland med at løse.
Er det nu tyskerne, der er ansvarlige investorer og kun englænderne der spekulerer? Det er forbigået din opmærksomhed, at Deutsche Bank er en af de europæiske banker, som er dybest involveret i den svindel med skatterefusion, som indtil nu har kostet Europa 410 mia kroner. Deutsche Bank var den europæiske bank, som op til finanskrisen købte flest amerikanske, giftige CDO og MBS. I tiden op til krisen gik disse fupaktiver, som Standard & Poors havde givet AAA rating mod bedrevidende, som varmt brød til Tyskland. Det i en grad, så man i Wall St. begyndte at kalde dem ”stupid German money”. Lehman Brothers havde en gearing på 31, da investeringsselskabet krakkede. Deutsche Bank har i dag en gearing på 51. Efter at Merkel i 2009 havde holdt sin berømte tale i Stuttgart, som handlede om, at hvis de uansvarlige investorer i Wall St. havde lyttet til en schwabisk husmor, var det aldrig gået så galt, gik der kun nogle måneder, før den også var gal i Tyskland. Merkel måtte bede den tyske Reichstag om 380 mia euros til en bailout for tyske banker, og siden har vi ikke hørt noget om den schwabiske husmor.
Tyskland har ikke nogen pengepolitik. Det har lande som ikke råder over deres egen valuta ikke. Mængden af penge og renten fastlægges af ECB. Du mener måske finanspolitik? Man undgår ikke krise ved at føre en tilbageholdende finanspolitik. Hvis du mener, at finanskrisen udsprang af sydeuropæiske landes gæld, bør du argumentere for det. Det er ikke andet end påstand, som du griber ud af den blå luft. Gældskrisen var et resultat af finanskrisen – ikke omvendt. Rent tidsmæssigt kom finanskrisen også først. Krisen i EU i dag skyldes ikke overforbrug. Det er noget du har på fornemmelsen, fordi du mere eller mindre bevidst sammenligner et statsligt budget med en privat husholdning. Når der ikke er penge i husholdningskassen, må man spare. Det forholder sig omvendt med stater, og den europæiske krise i dag handler om underforbrug – ikke om overforbrug. Igen mangler du basal økonomisk viden. Man kan ikke producere og sælge varer til mennesker, som ikke har penge til at købe dem. Og når menneskers indkomster stagnerer eller falder, og stater sparer og skærer ned, vil produktionen naturligvis også falde.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ivan. Du mangler de basale forudsætninger for at huske hvad du selv har sagt: "De økonomiske kendsgerninger er, at en lang række europæiske landes villighed til at at påtage sig underskud har været en forudsætning for, at Tyskland har akkumuleret så stort et overskud."

Du bliver ved med at tale om nogle enkelte lønninger og glemmer fuldstændigt at Tysklands lønniveau er højere end de lande du anklager dem for at udnytte. Håbløs argumentation. Tyskland har været et industrisamfund i lige knap 160 år og har været industriel verdensleder i 100 år. Produktionssamfundet er indgroet i Tysklands selvforståelse. Det er det bestemt ikke i de sydeuropæiske lande.

Igen. USA er ikke en union i samme forstand. Det er et land. De har kun én regering, én hovedstad osv. osv. Brug wikipedia til at læse om USA hvis begrebet union er dig for kompliceret.

Grækenland har så vidt jeg kan se hat ganske fine vækstrater indtil finanskrisen. Alt der er sket herefter mener du så Tyskland er ansvarlig for?

Og alt det til trods var det stadig den scwabiske husmor der skulle rede Grækenland. Jeg mener at finanskrisen fik godt fat i de sydeuropæiske lande fordi de alt for længe har levet over evne og gældsat sig ud over alle grænser. Gældens andel af landets samlede produktion er/var simpelthen for høj og indskrænker muligheder for at handle når store finansielle institutioner dummer sig eller kommer i modvind.

Det er muligt at Deutsche Bank har ladet sig narre og købe mange subprime lån men det ændrer ikke på at fejlen i systemet var garantier fra den amerikanske regering (Community Reinvestment Act) til nogle lavindkomstgrupper som så senere viste sig at være en guldmine for banker der bare hældte penge ud over folk der aldrig ville kunne betale tilbage i et allerede overophedet boligmarked hvor stigningstakterne i boligpriserne så senere gav bankerne mulighed for at låne samme lavindkomstgrupper penge i deres nye huse i forventning om fremtidige stigninger på boligmarkedet. Ren kasino..... i USA.

Jeg sammenligner ikke med noget husholdningsbudget men med sund fornuft der siger at når gælden målt i forhold til BNP i Grækenland er mere end dobbelt så stor som EUs gennemsnit er der noget galt. Samtidig ligger Portugal, Italien og Spanien langt over gennemsnittet mens bl.a. Kongeriget Danmark ligger under 50% af gennemsnittet. Slet ingen klokker der ringer?

Henrik Plaschke

A propos diskussionen om infrastrukturen i Tyskland for nogle dage siden skriver Wolfgang Münchau i dagens udgave af Financial Times:

“Ageing voters and members have trapped the SPD with economic and social policies that young people find hard to connect with. The party strongly supported the constitutional law that prevents the country from running fiscal deficits. One important and predictable consequence of this has been the depletion of public sector investment, which in turn diminishes future economic growth rates. You can see evidence of crumbling infrastructure everywhere. Germany has one of the worst mobile telephone networks of any European country. A recent official investigation into the state of the country’s motorway bridges showed that 11 per cent are not deemed to be secure. This is what happens if the all-obsessive target of your fiscal policy is to run annual surpluses. By adopting policies that depress future economic growth rates, the established coalition is putting the interests of the old above those of the young.”

Wolfgang Münchau, Germany’s political centre cannot hold, Financial Times, October 22, 2018.

Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar