Læsetid: 3 min.

Kampen for klimaet uge 41: Vi har rigtig travlt, advarer FN’s klimapanel, der opfordrer klodens beslutningstagere til at øge klimaindsatsen

I Holland tvinger domstolene landets politikere til at skrue op for klimaambitionerne
Klimarådets formand Peter Birch Sørensen mener, at regeringen med sin nye klimaplan i virkeligheden har valgt »at udskyde omstillingen af landbruget til efter 2030«.

Klimarådets formand Peter Birch Sørensen mener, at regeringen med sin nye klimaplan i virkeligheden har valgt »at udskyde omstillingen af landbruget til efter 2030«.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

13. oktober 2018

Hvis du vil modtage et overblik over ugens gode og dårlige nyheder for klimaet, kan du få ’Kampen for klimaet’ leveret direkte til din indbakke hver fredag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Klimarapport fra IPCC

Mandag udkom den længe ventede rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, der slår fast, at det er sidste udkald, hvis politikerne skal leve op til deres ansvar og sikre, at klodens temperatur ikke stiger mere end 1,5-2 grader, som indskrevet i Parisaftalen fra 2015.

Rapporten viser, at det i teorien fortsat er muligt at begrænse klodens opvarmning til 1,5 grader celsius, men at det i praksis bliver meget svært.

»At begrænse opvarmningen til 1,5 grad celsius er muligt inden for de fysiske og kemiske love, men det ville kræve hidtil usete forandringer,« siger Jim Skea, der er medansvarlig for klimapanelets arbejdsgruppe III, ifølge IPCC’s egen pressemeddelelse.

Skal målet nås, er det eksempelvis nødvendigt, at de globale udledninger reduceres med omkring 45 procent inden 2030, målt i forhold til 2010-niveau, og at de går i nul omkring 2050,« skriver således FN’s klimapanel, der derfor slår fast, at det er nu politikerne skal handle:

»De kommende få år er nok de vigtigste i vores historie.«

»Rapporten er skræmmende i sin læsning. Der er overhovedet ikke noget, der tyder på, at vi når at begrænse temperaturstigningen til 1,5 eller 2,0 grader. Men med rapporten får vi for første gang ét samlet værk, der giver et direkte udgangspunkt for, hvad vi skal forvente af vores politikere,« sagde professor i glaciologi Sebastian Mernild, der er en af forfatterne til rapporten fra IPCC, efterfølgende til Information.

Vi ses i retten ...

Vil de folkevalgte ikke tage de nødvendige beslutninger og bremse udledningerne af drivhusgasser – og det vil de ikke rigtigt – kan man gå rettens vej.

En domstol i Haag i Holland besluttede tirsdag, dagen efter publiceringen af rapporten fra IPCC, at opretholde en tidligere domskendelse, der pålægger den hollandske stat at beskære de nationale udslip med samlet 25 procent inden 2020 i stedet for de 14-17 procent, som den hollandske regering har sat som mål.

Sagen blev oprindeligt anlagt i 2015 af miljøorganisationen Urgenda, og dengang dømte en lokal domstol den hollandske stat til at skrue op for klimaambitionerne.

»IPCC’s rapport understreger, at vi er nødt til at reducere udledningerne langt hurtigere,« sagde Marjan Minnesma, leder af miljøorganisationen Urgenda, tirsdag, efter at dommen blev stadfæstet.

»At domstolene i dag opretholder dommen, bør give genlyd hos alle regeringer. De må handle nu, ellers bliver de trukket i retten,« sagde hun ifølge det britiske dagblad The Guardian.

Den hollandske regering kan anke afgørelsen til højesteret eller vælge at følge dommen. I så fald skal Holland næsten fordoble klimaindsatsen frem mod 2020.

Regeringens klimaplan

Et eksempel på at politikerne siger, at de vil handle, men ikke rigtig gør det, er regeringens klimaplan, som blev præsenteret tirsdag. Det er i den, at regeringen skal redegøre for, hvordan Danmark vil beskære de såkaldte ikkekvotebelagte sektorer som landbrug og transport med 39 procent frem til 2030.

Regeringen har foreløbigt fundet reduktioner for i alt 26 mio. ton CO2 ud af de 32-37 mio. ton, som opgaven kræver – og det kunne kaldes en god begyndelse. Men ser man nøjere efter, viser det sig, at omkring 80 procent af de reduktioner, som regeringen har fundet, opnås, uden at man foretager sig det store.

Dels henter regeringen otte mio. ton CO2 ved at annullere CO2-kvoter, som Danmark er blevet tildelt. Dels finder regeringen 12,9 mio. ton CO2 i den såkaldte LULUCF-mekanisme på grund af forventninger om en bedre kulstofbalance i de danske jorde.

Derimod friholdes dansk landbrug stort set i forhold til at skulle reducere udledningerne af drivhusgasser frem til 2030, og det har vakt heftig kritik fra blandt andre Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen. Han mener, at regeringen i virkeligheden har valgt »at udskyde omstillingen af landbruget til efter 2030«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Næsten alle er vel enige om, at vi skal begrænse klodens opvarmning forårsaget af vi menneskers aktiviteter, men hvor mange af os ved, hvad der sker, hvis opvarmningen overstiger 1,5 eller 2 grader?

Vi mangler et mere klart billede her som grundlag for bred accept af tilstrækkelige beslutninger.
Eller er det sådan, at der ikke rigtig er nogen, der ved det?