Kommentar
Læsetid: 4 min.

Den katolske kirkes magt over Polen er brudt

Over 90 procent af polakkerne er katolikker. Ikke desto mindre strømmer polakker nu i millionvis til biograferne for at se en film, der skildrer den polske kirke som en institution fordærvet af magtmisbrug og sexovergreb
Den polske skuespiller Arkadiusz Jakubik spiller præst i filmen »Kler« af Wojciech Smarzowski, der er den fjerde mest sete film i Polen siden 1989 – med 935.000 solgte billetter.

Den polske skuespiller Arkadiusz Jakubik spiller præst i filmen »Kler« af Wojciech Smarzowski, der er den fjerde mest sete film i Polen siden 1989 – med 935.000 solgte billetter.

Ritzau Scanpix

Udland
29. oktober 2018

Blot fire uger efter premieren har Kler (’Præsteskabet’) af Wojciech Smarzowski trukket langt over fire millioner polakker i biografen. Dermed er den indtil videre den fjerde mest sete film i Polen siden kommunismens fald i 1989 – med premiereweekendens 935.000 solgte billetter satte den ny rekord.

Filmen illuderer i begyndelsen at være en komedie om tre joviale og muntert skæmtende præstevenner, men udvikler sig snart til en historie om ensomhed, grådighed, alkoholisme, pædofili og institutionel magt. Det er en skummel verden, der ligner den, man kan finde i Smarzowskis tidligere film, som også nyder stor popularitet. 

Det chokerende ved filmen er dog ikke så meget dens scener med udpenslede grusomheder, men det forhold, at Smarzowski så konsekvent ’afsakraliserer’ præster og skildrer kirken som en hvilken som helst anden institution og magtkoncentration, der med alle midler forsvarer sine interesser og medarbejdere.

»I Polen kender vi kun til kirken fra én side, den foran alteret – men hvad er der på den anden side? Det ved vi for lidt om«, som instruktøren selv udtrykte det i et interview med polsk Newsweek, hvorpå han tilføjede: »En præst er som alle os andre. Begår han en nederdrægtig handling, må han stå til ansvar som alle andre. Det burde være indlysende, men det er det ikke«.

Hysteri

Allerede inden nogen havde set filmen, fremkaldte den hysteriske reaktioner. Jacek Kurski, formand for det statslige tv-nævn og udpeget af det regerende Lov og Retfærdighedsparti (PiS) kaldte den for »et tarveligt provokationsnummer«.

Pudsigt nok var det Kurski, der i samme funktion for to år siden tildelte Smarzowski en pris på 100.000 zloty (175.000 kr.) for hans forrige film, Wołyń – der handler om polsk-ukrainske etniske konflikter i 1930’erne og 1940’erne, som kulminerede i massakrer på tusindvis af polakker.

Smarzowski afslog dog at tage imod prisen, men har i spøg udtalt, at han da gerne ser Kurski tildele ham en ny pris for Præsteskabet.

Parlamentsmedlemmer fra regeringspartiet har udtrykt harme over, at Smarzowski fik støtte fra det polske filminstitut, uagtet at beslutningen herom går tilbage til forrige regering.

I den nordlige provinsby Ostroleka har byens enlige og kommunalt drevne biograf nægtet at lade filmen indgå i sit repertoire. Kontroverserne har dog ikke dæmpet den offentlige interesse for filmen – tværtimod.

Bliver Præsteskabet et vendepunkt i polakkernes relation til troen og kirken?

Næppe, men den relation har allerede ændret sig markant på blot en generation. Hvad Smarzowskis film i bedste fald kan gøre, er at sætte gang i den selvransagelsesproces, som Polens katolske kirke burde have indledt for længst. Ikke mindst i lyset af dens opsigtsvækkende tilbagegang.

Nok bekender det overvældende flertal af polakker sig stadig til katolicismen, men data fra den katolske kirkes eget statistiske institut viser, at kun 36,7 procent i dag går jævnligt i kirke. Sidst i 1980’erne, umiddelbart før jerntæppets fald, da kirken blev set som en af samfundets uhyre få frie institutioner, var det langt over 50 procent.

Generationskløft

Generationsforskellen er bemærkelsesværdig. Ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center går 55 procent af polakkerne over 40 år jævnligt til søndagsmesse, mens kun 26 procent af de under 40 gør det. Denne kløft i praktiserende religiøsitet i Polen er den største, Pew har målt i samtlige de 108 lande, analysegruppen har undersøgt.

Heri ligger ikke, at de unge polakker har brudt båndene til kirken totalt, men flertallet af dem nøjes blot med at frekventere den ved sjældne, særlige lejligheder som dåb, bryllup og begravelse.

Og selv her spores et skred. Demografer fra universitetet i Lodz har afdækket, at antallet af kirkebryllupper på tolv år er faldet med 11 procent og antallet af borgerlige vielser steget tilsvarende.

Selv når det gælder så følelsesladet og omdiskuteret et spørgsmål som abort er Kirkens indflydelse vigende. Meningsmålinger har vist, at 69 procent af polakkerne er enige i, at en kvinde bør have ret og mulighed til selv at beslutte sig for svangerskabsafbrydelse før graviditetens 12. uge.

I 2016 faldt et lovforslag om et totalforbud mod abort efter massive protester over hele landet med deltagelse af titusinder, selv om kirken havde givet forslaget sin fulde velsignelse. Polens abortlovgivning er dog fremdeles blandt Europa strengeste.

Abort er tilladt i tre tilfælde: Hvis kvindens liv er truet, hvis barnet er handicappet eller uhelbredeligt sygt, eller hvis barnet er undfanget ved voldtægt eller incest.

Pædofiliovergreb

Oven i dette hober sager om beskyldninger mod præster for pædofile sexovergreb sig op. Så sent som for to uger siden stadfæstede en domstol en dom, som pålagde Kirken fremover at betale én million zloty i kompensation til ofre for sexovergreb begået af en præst og kateket (’trosunderviser’, red.).

Dommen var skelsættende, fordi den for første gang fastslår, at kirken som arbejdsgiver kan drages til ansvar for forbrydelser begået af dens ansatte.

Trods alle de store sociale forandringer må Polen dog vente på et egentligt opgør med de systemiske sexovergreb. Endnu mangler en gennemgribende undersøgelse af ikke blot det reelle omfang af disse sager, men også af de institutionelle mekanismer til mørklægning af dem – et spørgsmål, Smarzowskis film leverer fyldige diskussionsbidrag til.

Der kan ikke herske tvivl om, at flere afsløringer af denne art – som allerede har rystet de katolske hierarkier i lande som USA, Irland og Chile – ville kunne yderligere undergrave den katolske kirkes magtstatus i Polen.

Men emnet er også følsomt, fordi det åbner op for spørgsmålet om, hvad Johannes Paul II – den første og hidtil eneste pave fra Polen – kendte til disse forbrydelser, og hvorfor han ikke gjorde noget for at beskytte ofrene.

Johannes Paul II blev helgenkåret i 2014 og betragtes som national frihedshelt, men hans ry fremstår i stigende grad ramponeret og skrøbeligt.

Den store popularitet, som Smarzowkis har nydt er dog ikke grunden til dette. Den er symptomet på det.

Łukasz Pawłowski er chefredaktør for det polske magasin Kultura Liberalna.

© Łukasz Pawłowski og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her