Læsetid: 5 min.

Klimaaktivister vil lamme London – om så de ryger i fængsel for det

Hundredvis af klimaaktivister siger, at de er parate til at lade sig anholde i en civil ulydighedskampagne, der om få uger skal sætte store dele af London i stå
Klimaaktivister fra Extinction Rebellion har tidligere forsøgt at blokere trafikken i større engelske byer. Her er det i Bristol.

Klimaaktivister fra Extinction Rebellion har tidligere forsøgt at blokere trafikken i større engelske byer. Her er det i Bristol.

Simon Chapman

31. oktober 2018

En nystiftet gruppe bekymrede borgere planlægger nu en kampagne for massiv civil ulydighed, der skydes i gang i næste måned og allerede har hundredvis af tilmeldte deltagere – fra teenagere til pensionister. Alle har de erklæret sig rede til at blive anholdt af politiet, hvis det er prisen for at skabe maksimal bevidsthed om truende klimakriser.

Gruppen, der kalder sig Extinction Rebellion, støttes af næsten 100 fremtrædende akademikere fra hele Storbritannien, blandt disse den tidligere ærkebiskop af Canterbury Rowan Williams. I et åbent brev i The Guardian skriver de, at politikerne har forsømt at sætte ind imod faretruende klimaubalancer, hvilket sammen med den eskalerende artsudryddelse er ensbetydende med, at »den sociale kontrakt er brudt«.

»Det er derfor ikke kun vores ret«, men også vores moralske pligt at finde veje, der går uden om regeringens mangel på handling og åbenlyse pligtforsømmelse. Derfor kalder vi nu til oprør i et forsvar for livet selv,« hedder det videre i brevet.

Bag Extinction Rebellion står næsten 500 borgere, der har meldt sig som frivillige til at blive arresteret. Planen er at sætte store dele af London i stå i næste måned i en kampagne for fredelig og civil masseulydighed, der skal kulminere med et stort protestoptog foran det britiske parlament den 17. november.

Borgerforsamling

Roger Hallam, en af ​​kampagnens stiftere, siger, at man agter at præsentere regeringen for et krav om at reducere CO₂-udslippet til nul i allerede 2025 og oprette en ’borgerforsamling’, der skal udarbejde nødhandlingsplaner svarende til dem, der fandtes under Anden Verdenskrig.

Ud over større lydhørhed over for de specifikke krav håber gruppen, at kampagnen om »respektfuld forstyrrelse« ville kunne ændre på debatten om klimaforandringer og signalere til magthaverne, at det nuværende begrænsede tiltag kun fører lukt ud i katastrofer.

»Hele kloden står i en omfattende økologisk krise – vi er midt i den sjette masseudryddelse, som denne planet har oplevet,« siger Roger Hallam.

»Storbritanniens børn kommer senere i deres liv til at opleve de forfærdelige konsekvenser af den manglende politiske handlekraft: fra oversvømmelser til skovbrande, fra ekstreme vejrfænomener til svigtende høstudbytter og uundgåelige samfundssammenbrud. Vi har en pligt til at handle nu.«

Extinction Rebellion er en udløber af aktivistgruppen Rising Up, og arrangørerne har de seneste måneder holdt adskillige offentlige mobiliseringsmøder i byer over hele England.

Hundreder af mennesker har deltaget på møderne på biblioteker, i sportshaller, cafeer og universiteter, pubber og kirker for at høre foredrag om konsekvenserne af den optrækkende klimakrise – og om, hvad de selv kan gøre for at bidrage til at afbøde eller bremse den.

Folkelig frustration

»Det føles, som om vi har ramt nogle meget stærke energier her, som vi kan kanalisere over i en ny slags aktivisme. Det er stor frustration her: Rigtig mange mennesker er opskræmte over omfanget af de klimaforandringer, vi står over for,« siger Hallam, der er forsker ved King’s College med speciale i sociale forandringsprocesser og protestformer.

Han fortæller, at gruppen lige nu får godt 20 henvendelser om ugen fra folk i lokalsamfund, der ønsker at afholde mobiliseringsmøder.

»For at sige det helt enkelt«, siger han, »så er vi fortabt. Beviserne er allerede overvældende: Isen smelter i Arktis, permafrosten lækker metangas, og folk er begyndt at indse det. Vi bliver i en helvedes fart nødt til at hitte ud af, hvad vi skal stille op imod det«.

Forsøget på at organisere civil ulydighed i stor skala i klimakampens navn kommer kun få uger efter, at tre personer blev fængslet – og siden løsladt igen – for anti-fracking-kampagner i Storbritannien. Det er også kun få uger siden, at FN’s klimapanel udsendte sin hidtil mest alarmerende advarsel: Vi har kun 12 år tilbage til at forhindre en global økologisk katastrofe.

Næsten 100 akademikere – halvdelen af ​​dem professorer – havde ved udgangen af sidste uge udtrykt deres støtte til Extinction Rebellion.

I det åbne brev i The Guardian skriver de: »Uanset at vores akademiske perspektiver og ekspertiser er meget forskellige, er vi alle enige på dette ene punkt. Vi vil ikke acceptere, at denne eller nogen anden regering undlader at tage robuste og hastige skridt for at sætte ind imod den økologiske krise. Videnskaben taler sit eget tydelige sprog. Fakta er uomtvistelige, og det er for os at se ubestrideligt, at vores børn og børnebørn kommer til at bære en frygtelig byrde: De skal i fremtiden håndtere katastrofer uden fortilfælde, som vores generation har banet vejen for«.

I sidste uge anbefalede amerikanske Bernie Sanders et link til en artikel, hvis forfattere udtrykte støtte til Extinction Rebellions civile ulydighedskampagne og en optrappet indsats imod fracking. Sanders’ anbefaling røg dermed direkte ud til hans 7,5 millioner følgere på Twitter.

Hallam fortæller, at hans gruppe allerede er i kontakt med kampagnegrupper i USA om at organisere lignende events i Washington.

Bredere mobilisering

Som del af deres forsøg på at mobilisere en bredere miljøbevægelse besatte aktivister fra Extinction Rebellion Greenpeace-hovedkvarteret i London i forrige uge, medbringende blomster og informationsmateriale. Initiativet, som gruppen kaldte for »et venligt klap på skulderen«, skulle anspore Greenpeace til at sende e-mails ud til sine medlemmer med opfordring til at deltage i oprøret.

Efter to timers »venlige diskussioner« afblæste gruppen sin besættelse. Greenpeace sagde efterfølgende, at selv om man gerne støtter alle tiltag for at øge bevidstheden om klimaforandringer, ved Greenpeace endnu ikke nok om folkene bag Extinction Rebellion, til at organisationen vil bede sine medlemmer deltage.

Det afholder ikke Hallam fra at gå videre med sine planer. Oprøret vil begynde med en erklæring med en række krav, der vil blive forelagt for parlamentet i næste uge, og nå sit højdepunkt med en fredelig sit-down protest på pladsen foran parlamentet 17. november.

»Derefter må vi se, hvad der så sker,« tilføjer han.

Efter et organisationsmøde på en café i det vestlige London i forrige uge erkendte Hallam, at det umuligt er at sige præcis, hvor mange der reelt vil møde op. Og om de virkelig vil være parate til at lade sig anholde og varetægtsfængsle, når de står over for politifolk, der beordrer dem til at passere gaden.

Idet han så sig rundt i den tætpakkede lille café, hvor omkring halvdelen af ​​de 30 fremmødte skrev sig op til at deltage i den civile ulydighedsaktion, sagde Hallam: »I sidste ende må vi på vores dødsleje alle spørge os selv, om vi har levet et liv, der var værd at leve – for vores generation er klimakrisen den overordnede eksistentielle udfordring. Der er ingen garantier for, at det vil lykkes for os, men ingenting at gøre, ikke at forsøge spor, er ikke en handlemulighed.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Kjeldsen
  • Britta Hansen
  • Niels-Simon Larsen
  • Anders J
  • Dina Hald
  • Christian Estrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
Eva Kjeldsen, Britta Hansen, Niels-Simon Larsen, Anders J, Dina Hald, Christian Estrup, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

»For at sige det helt enkelt«, siger han, »så er vi fortabt. Beviserne er allerede overvældende: Isen smelter i Arktis, permafrosten lækker metangas, og folk er begyndt at indse det. Vi bliver i en helvedes fart nødt til at hitte ud af, hvad vi skal stille op imod det«.

Så, venner, vi mødes i morgen til demoen ved folketinget kl. 8.30-10.
Tak til jsn for Ajour-boksen.

Niels-Simon Larsen

Allan: “Hvis vi er fortabt, hvad skal det så nytte?”
Det er ikke første gang, jeg hører den. Vi demonstrerer, fordi det er det bedste, vi kan gøre. Ellers står den på resignation og depression, og så er man helt krøllet sammen.
Der er også dem, der siger, at hvis det er forbi, kan vi lige så godt feste igennem. Godt, se en ung i øjnene, mens du siger det, så falder brikkerne på plads af sig selv.

Niels-Simon Larsen

Vi havde en fin demonstration i folketingsgården i dag. Den fortsætter hver torsdag kl. 8.30-10. Både Martin Lidegård og Rasmus Nordquist gav den gode ord med på stedet.

Niels Duus Nielsen, Britta Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar