Læsetid: 6 min.

Klimagentrificering: De rige har råd til at flytte, hvad skal de fattige gøre?

De rige har råd til at flytte væk fra kvælende hede og oversvømmelser, men hvad med de fattige? Sommertemperaturer på op til 47 grader i Phoenix, Arizona får borgerne til at søge til den køligere bjergby Flagstaff, hvor ejendomspriserne nu eksploderer
Heden har denne sommer ramt store områder i Arizona og Californien. Her i byen Tempe, hvor der er opsat sprinklere i varmen. Det får mange – fra den rigeste del af befolkningen – til at søge mod nord og op i bjergene, hvor det ikke bliver ligeså varmt.

Heden har denne sommer ramt store områder i Arizona og Californien. Her i byen Tempe, hvor der er opsat sprinklere i varmen. Det får mange – fra den rigeste del af befolkningen – til at søge mod nord og op i bjergene, hvor det ikke bliver ligeså varmt.

Matt York

24. oktober 2018

FLAGSTAFF, Arizona – Kun halvt i spøg har borgerne i en progressiv by, små 500 km nord for grænsen til Mexico, taget ’byg så den mur!’ til sig som slagord mod den stadige strøm af nye tilflyttere. De ’invaderende horder’ er dog nogle andre end dem, der befolker Trumps frygtfantasier. De er amerikanere, de er næsten alle hvide, og de flygter fra varmetemperaturer, der er blevet ubærligt høje.

Arizonas landskaber varierer fra den kaktusbegroede Sonora-ørken, der ligner et tableau fra en westernfilm, til de rustrøde sandstensklipper i Sedona og længere nordpå til tæt vegetation af gule fyrretræer. Det er i sidstnævnte skovzone, Flagstaff ligger – behageligt tempereret og godt to kilometer over havets overflade.

Flagstaff, der har et indbyggertal på 70.000, har længe været en yndet destination for borgere fra det sydlige Arizona, der søger svale bjerge om sommeren eller vil dyrke skisport om vinteren. Men stigende temperaturer har nu øget tilstrømningen fra statens bagende hede storbyer, Phoenix og Tucson. En klimaforandringsbetinget gentrificering er i gang i USA, hvor de, som har råd til at forlade områder, der er udsat for oversvømmelser, hedebølger, storme og skovbrand, søger mod mere sikre steder, hvor ejendomspriserne og huslejerne følgeligt stiger kraftigt.

»Jo varmere, det bliver, jo flere klimaflygtninge kommer vi til at tage imod,« siger Coral Evans, borgmester i Flagstaff. »Vi har ikke noget imod tilflyttere i Flagstaff, ikke spor. Men 25 procent af dem bosætter sig ikke fast, de bruger deres huse som ferieboliger. Øgede leveomkostninger er vores vigtigste udfordring.«

»Vi taler ikke så meget om, hvad klimaforandringer betyder for den sociale retfærdighed, men hvor skal folk med lave indkomster bo?« tilføjer han. »Hvordan skal de få råd til at blive boende her i byen?«

Smeltende postkasser

I sommer blev der så varmt i Phoenix – statens hovedby med 1,7 millioner indbyggere – at gadeskilte og postkasser begyndte at smelte, og lufthavnen måtte lukke for flytrafik. Da årets varmerekord på 47 grader blev sat en julidag, var der i Flagstaff blot 27 grader.

Sådan har det ikke altid været. Armanda Ormond, der arbejder som energirådgiver, kom til Phoenix i 1985 og husker, hvordan hun dengang måtte pakke sin små børn ind i tykke frakker, når de skulle ud og stemme dørklokker om aftenen til halloween. I dag kan man hele året rundt gå i T-shirts og shorts, siger Ormond, der valgte at flytte til Flagstaff med sin familie for tre år siden.

Og det kan blive værre endnu. Phoenix er den storby i USA, der oplever den hastigste opvarmning. Ifølge amerikanske klimaforskere fra gruppen Climate Explorer vil temperaturen om 30 år kunne ligge over 37 grader i næsten halvdelen af året.

»Vil man bo i ørkenen, må man lære at leve i ørkenen,« siger Ormond. »Så man f.eks. regner med, at man kan få motorstop langt fra alting, og så er det bare om at have godt med mad og vand med sig i bilen. Varmen plejede før at klinge af i september. I Phoenix varer den nu ved til ind i oktober – ja, nogle gange ind i november. Mentalt er det anstrengende – man orker ikke at gå uden for en dør.«

Hvor det vestlige USA nu stadig oftere rammes af ekstreme hedebølger og skovbrande, er den største bekymring i de østlige stater kysterosion som følge af stigende havvandstande samt voldsommere og hyppigere orkaner med medfølgende oversvømmelser. Over 300.000 hjem ved amerikanske kyster risikerer at stå permanent under vand om 30 år, viser en undersøgelse fra klimagruppen Union of Concerned Scientists.

Dyrere forsikringer

Også disse scenarier får økonomiske konsekvenser. Forsikringspræmier og renovationsomkostninger stiger for kystnære boliger, mens huspriserne stiger for huse i højereliggende områder – i begge tilfælde presses lav- og middelindkomstgrupper væk.

I Miami har den proces været i gang i årevis. Højtbeliggende boliger oplever prisstigninger, mens de, som ligger mindre end en meter over havets overflade, oplever prisfald. Trenden har stået på siden 2000, viser en undersøgelse bragt i tidsskriftet Environmental Research Letters.

»Det er et klart signal, og der er tegn på, at det sker over hele USA,« siger Jesse Keenan, en klimatilpasningsekspert hos Harvard, der var medforfatter på Miami-undersøgelsen.

Ifølge Keenan er klimagentrificeringen ikke kun resultat af, at ejendomsmæglere og byggeentreprenører markedsfører højere beliggende områder som mere sikre investeringer – der er også tale om en reel efterspørgsel – boligkøbere søger imod de højereliggende områder.

»Dette sker på bydels-, by- og statsniveau,« siger han. »Det er et så stort geografisk spektrum, at vi kan blive nødt til at vurdere moralsk, hvad vi vil beskytte, og hvad vi må opgive. Vi har ikke råd til at beskytte alle. Vi har brug for en komplet mobilisering, en koncentreret indsats – som den der gik forud for månelandingen – for at sikre vores kyster.«

Beboere i Miami-bydelene Liberty City og Little Haiti, traditionelt afroamerikanske og latinamerikanske områder, oplever, hvordan deres kvarterer skifter fuldstændig karakter. Bydelene, der ligger relativt trygge fem meter over havets overflade, er blevet til enorme byggepladser. Bulldozere river ned i stor stil og efterlader huller i husblokke for at rydde plads til nybyggeri.

»Vi ser allerede lavindkomsthjem og små virksomheder blive fordrevet af de nye ejendomsudviklere,« siger Valencia Gunder, en antigentrificeringsaktivist fra Liberty City – en bydel, der før var berygtet for fattigdom og kriminalitet, men nu i stigende grad bliver set som attraktiv for dem, der bekymrer sig for, om deres kystnære boliger kan blive oversvømmet. I 2000 lå ingen huslejer i Liberty City over 1.000 dollar om måneden – nu er det omtrent én ud af seks. Også ejendomspriserne stiger kraftigt.

»Folk begynder at flytte til Georgia eller Alabama, hvor prisniveauet er mere overkommeligt,« siger Gunder. »Det bliver så dyrt. De her udviklere gør ikke Liberty City bedre for os, der bor her i forvejen.«

I Flagstaff forsøger man febrilsk at indrette sig på strømmen af tilflyttere. »Byen kan blive helt vanvittig i weekenderne, når temperaturen rammer 46 grader i Phoenix,« siger Nicole Antonopoulos, Flagstaffs bæredygtighedschef.

»Har vi indrettet vores systemer, så de kan klare så massiv en tilstrømning? Nej. Kan vores eksisterende infrastruktur klare det? Nej.«

Skovbrandsfare

Hertil kommer, at Flagstaff står over sine for egne trusler forårsaget af klimaforandringer – flere og værre skovbrande i den omkringliggende Coconino National Forest og den dermed forbundne fare for oversvømmelse, når kraftigt regnvejr skyller ned ad træløse skråninger. Et voksende antal hjemløse slår sig ned i lejre ud for skoven i Flagstaff, hvilket øger faren for skovbrande.

Antonopoulos har været med til at formulere en ny klimaplan for Flagstaff, der skal tage højde for, hvordan de nye trusler bedst kan afværges og imødegås. Hun husker, hvordan himlen blev sort af aske efter en stor skovbrand i 2010.

»Jeg måtte på arbejde med et tørklæde viklet om næsen – jeg så bogstaveligt talt stykker af brændende træ, der faldt ned over det hele,« siger hun. »Når vi får flere klimaflygtninge, presser det ikke kun vores infrastruktur, men også vores naturressourcer.«

Klimaforandringernes signatur er overalt: fra vandtilgængelighed til forsikringsmarkeder til boligprissætning, men de bliver sjældent identificeret som den egentlige årsag. Og i takt med at temperaturerne stiger, vil eksisterende uligheder blive forværret.

»De mennesker, der allerede hører til samfundets marginaliserede, vil komme til at holde hårdest for. Fattige mennesker fra Las Vegas eller Phoenix vil ikke kunne komme væk fra varmen – de har ikke råd til at slå sig ned i smukke, dyre bjergbyer,« siger Brian Petersen, der beskæftiger sig med klimaforandringer og planlægning ved Northern Arizona University.

Og selv de, som redder sig til Flagstaff eller andre tempererede steder som f.eks. i Oregon eller i staterne omkring ​​De Store Søer, vil ikke på længere sigt være sikret mod klimaforandringer. Klimasystemets allerede uafvendelige forandringer vil komme til at påvirke alle steder på Jorden.

»På et tidspunkt overhaler udviklingen også Flagstaff,« siger Brian Petersen. »Så vil vi være søgt længere nordpå eller til andre kontinenter.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Torben K L Jensen
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Peter Knap
Olaf Tehrani, Torben K L Jensen, Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Clausen

Når de rigeste 25% først har skilt sig af med de fattige 75% kommer paradis på jorden - For de rige altså.

- Med mindre de 75%, med rettidig omhu, sætter en stopper for det gennem omfordeling af de økonomiske ressourcer.

Bjarne Bisgaard Jensen, Bettina Jensen, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Man kunne udsætte en international dusør i det mørke net på de 25 %´s hoveder hvor dusøren er 0,000001 % af formuen. For som det er nu : "Money makes the World go down"

Steffen Gliese

Et af de smarte elementer i det athenske demokrati var, at befolkningsinddelingen overskred det geografiske ved at bestå af både by, land og kyst. Det betød selvfølgelig, at de særlige geografiske forskelle blev varetaget under hensyntagen til alle, hvor forskelle i socioøkonomiske vilkår ikke kunne bruges til at skabe skel i befolkningen.

Disse vilkår gælder i øvrigt også alle andre steder i samfundene - og på alle andre områder.

Lægger samfundene restriktioner for det private initiativ - f.eks. forlanger skat af forbruget af et lands infrastruktur, flytter kapitalen blot sine formuer til mere venligstillede lande. Og når kapitalen forlader et aktieselskab eller et samfund, stopper selskabet eller samfundet helt automatisk.

Og der er faktisk lande nok - også i EU, der er villige til at give gunstige vilkår for den flyttende kapital. Spørg blot Jean-Claude Juncker, Storbritannien og Holland. Og så er Malta ikke nævnt, men Malta giver ligefrem statsborgerskab som bonus til betændt russiske oligarker.

Vi får ikke del i velstandsstigningen men skal betale til at finde beboelige planeter i rummet og udvikle velfærdsturisme i rummet for de rige, så de kan løse en enkeltbillet, når tid er til at stikke af til beboelige planeter

Bettina Jensen

For en hel del år siden skrev sociologen Zygmunt Baumann om glokalisering, i konsekvens af globaliseringen. Kort fortalt beskrev Baumann at uligheden ville stige i medfør af globaliseringen - og tilmed forankres/konsolideres i to hovedgrupper; vagabonder og turister. Vagabonderne er mennesker med få eller ringe muligheder/ressourcer, som derfor vil være forankret til deres lokalområder - og turisterne er mennesker med visse eller mange muligheder/ressourcer, som i forskellig grad kan tage del i globaliseringen, være mobile og selvhjulpne.

Det er denne forcerede ulighed, ikke blot forceret af de kendte klassedynamikker, men også af den politisk motiverede globalisering, som medvirker til at vagabonderne naturligvis også vil være de første som drukner, mens turisterne søger mod Titanics soldæk.