Feature
Læsetid: 8 min.

I det konservative bagland er de ikke bange for Brexit. De vil bare ud

I den idylliske lille by Towcester bekymrer de konservative kernevælgere sig ikke synderligt om borgerkrigen i deres parti eller de økonomiske konsekvenser af Brexit. »Vi vil bare ud af EU, så vi kan bestemme selv,« siger en Leave-vælger, der ligesom de fleste andre i byen hellere ser Theresa May end Boris Johnson som premierminister
I det konservative kerneland i byen Towcester ønsker indbyggerne den hårdest mulige Brexit. Uanset prisen.

I det konservative kerneland i byen Towcester ønsker indbyggerne den hårdest mulige Brexit. Uanset prisen.

Rob Stothard

Udland
2. oktober 2018

TOWCESTER – En fredfyldt idyl præger hovedgaden i den lille markedsby Towcester. Her i det Konservative Partis kerneland i det centrale England hænger Union Jack-flagene stadig sirligt ud fra husfacaderne og minder om hvad det vil sige at være britisk med traditionelt konservativt fortegn. På den måde står stemningen i skærende kontrast til dét, der sker en time herfra i Birmingham, hvor det Konservative Parti holder årskongres. 

Når Boris Johnson tirsdag går på talerstolen vil han sætte et frontalangreb ind mod premierminister Theresa May og hendes regerings såkaldte Chequersplan. Planen leverer ikke det rene Brexit, briterne har stemt for, og skal skrottes til fordel for en frihandelsaftale med EU i stil med den, Canada har, vil Brexit-lederen Johnson ifølge Sunday Times plædere for.

May forventes imidlertid at stå fast på sit, og dermed ser det ud til, at borgerkrigen blandt de konservative kan nå nye højder blot en måned før, en Brexit-aftale med EU gerne skulle være i hus. Risikoen for, at Brexit ender med et no deal med store økonomiske tab til følge, ser ud til at have fået et nøk opad, alt imens de konservative parlamentarikere slås indbyrdes om, hvilken version af Brexit, der bedst kan indfri Leave-vælgernes og nationens forhåbninger.

Om det ender med en Chequersplan eller en Canada-aftale bekymrer imidlertid ikke den 75-årige pensionist Tony Glover i Towcester.

»Nej, vi vil bare ud af EU, så vi kan regere os selv og stoppe EU-imigrationen fra Østeuropa. Det er der ikke lavet om på. Om der kommer økonomiske tab er ligegyldigt,« siger han.

Ved valget i 2017 stemte 62 procent af vælgerne i den lokale valgkreds, South Northhamptonshire, konservativt, og dermed sendte de Brexit-tilhængeren Andrea Leadsom i parlamentet for tredje gang i træk. Ved folkeafstemningen i 2016 stemte 54 procent for Leave, heriblandt altså Tony Glover, der ikke har fortrudt sin stemme.

Sammen med et par venner sidder den forhenværende human ressource-manager i The Conservative Club på hovedgaden, hvor han lige når at byde på en øl, inden han fortsætter.

»Jeg har arbejdet frivilligt for den lokale konservative partiforening i snart 35 år, og det smerter mig selvfølgelig at se al balladen i partiet. Men Theresa May skal bare forsætte arbejdet. Hun er den bedste leder vi har, og hendes plan vil give os kontrol over indvandringen,« siger Glover. 

Finansielt roderi

Som Leave-vælger tilhører Glover den ældre generation af briter på over 65 år, som for 60 procents vedkommende stemte for Leave. At netop de ældre i stor stil var med til at stemme Storbritannien ud af EU har vakt en til tider ophedet debat i det britiske. Især fra Remain-fløjen har indvendingen lydt, at de ældre Leave-vælgere ikke tænkte på de unge fortrinsvist EU-positive briter, som nu skal leve et helt liv uden for EU. Men den kritik har ikke fået Tony Glover til, at ændre holdning til brexit.

»De unge i dag kan ikke huske, hvad vi fik fortalt, da vi gik med i fællesmarkedet i 1973. Dengang sagde politikerne, at det bare var et handelssamarbejde. Men det var jo løgn. EU er i dag en politisk union, som kun vil gå i retning af mere integration og centralisering. Vi briter er anderledes end europæerne, og det skal vi værne om, for jeg synes, det er godt, at Europas folkeslag er forskellige,« siger han.

Længere oppe ad hovedgaden hos ejendomsmægleren Claire Woods er der større bekymring over, om Brexit kan fratage den yngre generation muligheder i livet.

»Min søn på 22 år er ved at uddanne sig til pilot, og i den forbindelse er Brexit ikke en god ting. Det kan betyde, at han får færre muligheder for at arbejde for flyselskaber på kontinentet,« siger Woods, der selv er i 50’erne.

Hele hendes familie stemmer konservativt, og hendes søn er sågar også medlem af partiet. På trods af at den konservative parlamentariker i byen anbefalede et Leave, var Woods meget i tvivl om, hvad hun skulle stemme i 2016.

»Begge fløje var jo fulde af løgn, så jeg endte faktisk med at slå plat og krone, og det blev et Remain. Det har jeg ikke fortrudt. I dag vil jeg til enhver tid støtte Theresa May. Boris Johnson er ligesom Trump. Han siger bare det, folk gerne vil høre,« siger Woods.

Hun mener, at Brexit har kastet et finansielt rod af sig, og tror ikke på Johnsons fortællinger om, at der venter Storbritannien økonomiske gevinster uden for EU. Hun frygter tværtimod, at økonomien kan blive ramt, hvis Det Konservative Parti ikke kan finde fodslag om en aftale med EU.

»Det kan åbne for et valg, og for at Jeremy Corbyn kommer til magten, og det er rent faktisk endnu mere skræmmende end Brexit. Han vil jo beskatte os i stor stil og indføre en socialistisk økonomisk politik, som vil gøre landet fattigere,« siger Woods.

Hendes ejendomsmæglerforretning har i løbet af det sidste årti nydt godt af, at huspriserne i London er kommet uden for rækkevidde for de fleste førstegangskøbere, som derfor søger længere og længere væk fra storbyen. Towcester, der kan tilbyde både landlig idyl og en times pendlertur til London, har derfor oplevet en stor tilflytning udefra. Det har fået huspriserne til at stige, også efter Brexit, og kunder er der stadig nok af.

Men i sidste uge oplevede Woods for første gang, at en kunde trak et køb tilbage i nervøsitet over Brexit. Den engelske nationalbank havde netop meldt ud, at et no deal-scenarie i værste fald kunne få huspriserne til at falde med op til 35 procent, og det fik kunden, der ville købe huset som en investering, til at slå bremserne i.

Velhaverby

Et eventuelt fald i huspriserne oven på Brexit er ikke noget, som bekymrer den 25-årige Kelly Best, der sidder på en bænk lidt længere nede ad hovedgaden. Kelly arbejder i en vuggestue, og hendes kæreste sælger reservedele til BMV’er. Det unge par er begge vokset op i Towcester, og drømmer om at købe deres eget hus i byen en dag.

»Men det er helt umuligt med vores lønninger. Huspriserne er steget og steget efterhånden, som flere og flere kommer til fra London og folk køber op. Jeg stemte ikke ved Brexit-afstemningen, men hvis jeg skulle stemme i dag, ville det være på Leave,« siger Best.

At Towcester med knap 10.000 indbyggere i dag er blevet en by for folk med lønninger i den bedre ende, ses tydeligt på de mange specialbutikker i hovedgaden. Her ligger både en butik med økologiske varer, et par skønhedssaloner, indtil flere frisører, en velassorteret ostehandler, og fem-seks pubber i den bedre ende af skalaen. Hos slagteren Nick Heartwell, der har en indbydende butik, går forretningen da også godt. Men alligevel blev det til en stemme på Leave, og det har de økonomiske dommedagsscenarier ikke ændret på.

»Nej, de er overdrevne. For mig er det vigtigt, at vi kan regere os selv, og jeg tror ikke på, at brexit kommer til at påvirke os her i Towcester særligt meget. Folk vil også stadig blive ved med at købe dansk bacon, selvom vi forlader EU, for det er god kvalitet og meget billigere end det engelske,« siger Heartwell.

Også han har størst fidus til at Theresa May skal lede briterne gennem Brexit.

»Boris er en sjov fyr, men han er nok ikke lige manden til at lede landet,« siger den midaldrende slagter.

Frihandel er ikke problemet

På konservativt græsrodsniveau handler den aktuelle splittelse i Det Konservative Parti dog ikke så meget om Boris Johnson og hans visioner om, at Storbritannien igen skal søge sin lykke på verdenshavene som en global frihandelsnation, der er fri af EU’s trykkende reguleringer. Det forklarer Tim Bale, der er professor ved Queen Mary University i London.

»Opdelingen af de konservative vælgere er langt mere geografisk, end den er ideologisk. De yngre, mere uddannede, urbane konservative er generelt tilhængere af et blødere brexit, mens de ældre, mere socialkonservative og nationaltsindede i de mindre byer rundt om i landet, går ind for et hårdere brexit,« siger Bale.

Han peger på, at Theresa Mays Chequersplan ville være god nok for de fleste af de konservative græsrødder.

»Men de er blevet fortalt, at det er en dårlig plan, dels i medierne og dels fordi en stribe ministre er gået af på grund af den, og derfor er nogle af dem modstandere. Når det er sagt, er der en tendens til, at de konservative græsrødder, som foretrækker Canada-modellen er mere liberalistiske end dem, som går ind for Chequersplanen. På den måde afspejler de parlamentarikerne. Her er det også de ultraliberale, som går ind for Canada-modellen, mens tilhængerne af Chequersplanen godt ved, at det bliver svært at sælge visionen om et neoliberalt nirvana til de britiske vælgere,« siger Bale.

Lokale rødder

For enden af hovedgaden, skråt over for landsbykirken, ligger Towcester lokalmuseum. Det blev åbnet af managementkonsulenten Rob Hamblin, der ville dyrke sin historiske interesse og gerne ville gøre noget godt for sin by.

»Jeg stemte Leave, fordi EU i mine øjne er et napoleonsk foretagende, som presser lovgivning ned fra toppen af. Det er en rationalistisk model, som ikke passer til os briter. Vores lovgivning vokser op nedefra og rettes til, hvis folk synes, den er urimelig. Vi holder individets frihed højt,« siger Hamblin, der efter mange år som konservativ nu stemmer på det nationalkonservative UKIP og i øvrigt har mest fidus til Boris Johnson som premierminister.

Han viser stolt sin seneste tilføjelse til museet frem. To voksmannequiner af en britisk officer og en sergent fra Første Verdenskrig, og en glasmontre med en miniaturemodel af skyttegraven fra det afsnit af fronten i slaget ved Somme, hvor Towcesters lokale regiment blev sat ind. 96 unge mænd fra byen døde ved den lejlighed, og selvom det er længe siden, kan Hamblin alligevel godt blive vred over EU’s behandling af Storbritannien under Brexit-forhandlingerne.

»Min bedstefar døde af sine krigsskader efter slaget ved Somme. Og min generation har også betalt prisen for Anden Verdenskrig. Den sidste lånekontrakt med amerikanerne blev afbetalt i 2006. Tænk, at EU vover at behandle os briter, som de gør. Hvor er takken for, at vi reddede europæerne fra nazisterne,« spørger Hamblin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ud til hvad? Egen selvgod nationalisme. "We are not European! We are British". Men de vil godt have andre landes sorte penge.
Tåber, ignoranter, landsbytosser, hjemmefødinge.

Arne Lund, jeg formoder, at du ikke selv er hverken en tåbe, ignorant, landsbytosse eller en, hjemmefødning. Kan du venligst forklare, hvorfor EU ikke kan sælge billetter. Tak

John S. Hansen, Claus Nielsen, Kim Houmøller, Flemming Berger og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Jeg har hørt fra flere, som er kendt på boligmarkedet i London, at der er købt massivt op i den dyre ende af skalaen med boliger af russiske oligarker. Der er sikkert også andre landes rigmænd på spil.

Ingen af disse grupper har interesse i irriterende EU regulering og slet ikke at blive beskattet eller overvåget med hensyn til finansielle transaktioner. Vi erindrer lige det finansielle cirkus i Danske Banks estiske afdeling.

De farverige BREXIT tilhængere Nigel Farage og Co. kunne De tænkes at være støttet af præcis den samme gruppe rigmænd, som efterhånden med mia af Pund i ryggen må have magt til at få indflydelse i op til flere engelske partier ?. TORYERNE The Conservatives er de helt uafhængige af denne påvirkning eller er partiet ved at blive kuppet indenom af Rigmænd, russiske oligarker og bag dem nationer, som ønsker at skubbe GB ud af NATO og EU ?.

I Frankrig er Le Pens Front Nationale både støttet af den russiske regering og modtager aktiv støtte fra Steve Bannon Donald Trumps forhenværende rådgiver. Her kunne der være motiver med tilsvarende lige at rive Frankrig løs fra dels NATO og dernæst EU.

Jo mere EU er splittet og fortid des bedre for den ultra nationalistiske højrefløj og dens russiske interessent Rusland selv under Vladimir Putin.

Den moderne form for krigsførelse er indledt: få den magfulde elite på din side og lad dem købe op af virksomheder og boliger i strategisk beliggende lande. De personer som har tilstrækkelig stor formue og magt på kapital og ejendomsmarkedet. De får med statsgaranti også magt ind i nationens parlamentariske system og så er den store gevinst opnået.

Troldefabrikker, FAKE NEWS og illusionsnumre om en lykkelig og helt fri økonomisk fremtid udenfor EU lokker mange vælgere i fælden. KLAP sagde fælden og så sidder de vælgere i suppedasen, for de russiske rigmænd, den russiske stat er komplet ligeglade med den engelske arbejderklasses eller hvad vi nu skal kalde det om deres fremtidige levevilkår.

GB er et interessant pilotprojekt for den russiske regering. Kan GB vristes løs af NATO og GB, så er en nation med atomvåben vristet ud af modpartens kontrol og kan spindes ind i russisk udenrigspolitik og strategisk tænkning.

I Tyskland ser vi anlægget af den store gasledning i Østersøen, som skal integrere den tyske energiforsyning med russiske energiinteresser.

DK er pt. ikke så interessant som GB, men vi ligger med indsejlingen og kontrollen over Østersøen og med adgangen til Grønland og Ishavet med rige mineralforekomster og formenligt ligeså gas og olie på havbunden. En dag kan det blive Danmark, der udsættes for den samme form for demokratisk undergravning af hele staten og hele landets suverænitet. Den der sidder på de store formuer på strategisk vigtige dele af ejendomsmarkedet og som formår at finansiere pudsige og nye alternative partier, de køber sig til indflydelse og magt over en fremmed nation.

Så er ligegyldigt med alle svingdørsvælgernes luner. Det er magten i landet i Danmark som tæller.

Der er i den grad grund til at være på vagt også her i Danmark.

Mathias Kvolsgaard

Briterne vil ud af EU og have deres demokrati tilbage. Jeg syntes ikke det er så svært at forstå.

Der er mange der prædiker at jorden går under, muligvis, men det sker højst sandsynligt ikke ved at melde sig ud af EU.

John S. Hansen, Trond Meiring, Claus Nielsen og Michael Friis anbefalede denne kommentar

Michael Friis - Du får det næsten til at lyde som om jeg synes, at EU er verdens 8. vidunder - det gør jeg langtfra.
EU har en hel del plusser, og temmelig mange minusser. Men man tackler ikke de sidste ved at gå solo som englænderne gør. Og de aner jo ikke engang hvad det er de selv vil, ud over at de ikke vil være sammen med deres nærmeste naboer. Og det gælder jo også de hjemlige EU-modstandere. Også de møder andre europæiske lande med mistro og skepsis,
Mere frugtbart havde det været om englænderne - i forening med de øvrige medlemmer - havde gjort en alvorlig indsats for at tage fat på EU's mange skævheder, overbureaukrati, gjort op med skattely, kapitalens dominans og det demokratiske underskud.
Jeg undres over hvordan hjemlige EU-modstandere på venstrefløjen kan have nogen sympati for Brexit'erness manipulerende kampagner. At Dansk Folkeforgiftningsparti har det, er indlysende - de ligner jo hinanden. Men at fx EL kan juble - det fatter jeg sq ikke. Gør du?

Michael Friis - Du får det næsten til at lyde som om jeg synes, at EU er verdens 8. vidunder - det gør jeg langtfra.
EU har en hel del plusser, og temmelig mange minusser. Men man tackler ikke de sidste ved at gå solo som englænderne gør. Og de aner jo ikke engang hvad det er de selv vil, ud over at de ikke vil være sammen med deres nærmeste naboer. Og det gælder jo også de hjemlige EU-modstandere. Også de møder andre europæiske lande med mistro og skepsis,
Mere frugtbart havde det været om englænderne - i forening med de øvrige medlemmer - havde gjort en alvorlig indsats for at tage fat på EU's mange skævheder, overbureaukrati, gjort op med skattely, kapitalens dominans og det demokratiske underskud.
Jeg undres over hvordan hjemlige EU-modstandere på venstrefløjen kan have nogen sympati for Brexit'erness manipulerende kampagner. At Dansk Folkeforgiftningsparti har det, er indlysende - de ligner jo hinanden. Men at fx EL kan juble - det fatter jeg sq ikke. Gør du?

Jørgen Mathiasen

Det fælles mål for Brexit -kampagnen er at få lejlighed til at realisere markedsradikale målsætninger gennem deregulering af finansektoren, arbejdsmarkedet, forbrugersikkerhed og på miljøområdet. Det er der britiske Brexitvælgere, som ikke kan gennemskue, til gengæld ved de konservative parlamentskolleger godt, hvad der står mellem linjerne.

DUP (Nordirland) truer med at trække støtten, og det konservative parti er i svær krise og på kanten af panik. Derfor er alt muligt, herunder et sammenbrud for regeringen, udskrivning af nyvalg, eller en folkeafstemning, som skal redde briternes fra konsekvensen af deres egne handlinger. Der er nu kun kort tid til tilbage til Brexitdag, og det eneste der er garanti for, er mere drama.

Mathias var der lige så mange der prædikede at jorden ville gå under ved udmeldelse som der var dem der prædikede at Storbritannien ville vokse ind i selveste himlen af ren økonomisk overflod og harmoni?

Arne Lund, min største indvending mod EU er selve konstruktionen. En magtfuld kommission, der er udpeget, ikke valgt, er regering. Den er stort set urørlig (Dog kan Tyskland overtrumfe). Denne kommission af supermennesker er stort set ukendte af offentligheden med undtagelse af formand Juncker og underligt nok sjældent i mediernes lys eller genstand for offentlig interesse. Hvor mange kommissærer kender du? Jeg har googlet flere.
Måske er problemet i virkeligheden, at der mangler rigtige europæiske aviser? Analyse og kritik i samme omfang som den vi ser danske medier laver med den danske politik. Nationalt og lokalt. Men hvem vil betale?
EU projektet virker tungt, lukket og uigennemskueligt. Jeg synes desuden, at EU har nogle bøllemetoder i forhandlingerne med UK. UKs forslag kender vi, og London bliver ofte - og korrekt - kritiseret for uenighed, men hvor er pressens kritik af EUs manglende kompromissøgning? Og hvorfor er EU pludselig enig i modstanden mod UK? Hvad synes EU modstanderne? UK er en stor EU og dansk handelspartner og vores allieret i lang tid. Hvad er danske interesser? Vi gik ind i EF pga UK !

Jørgen Mathiasen

Når resten af verden ikke mindst herren i Det hvide Hus og visse amerikanske internetforetagender har hørt om kommissær Vestager, kan man undre sig over, at den Informationslæsende del af den danske offentlighed har glemt hende.

Friis skyder med spredehagl, fx også om EUs forhandling med UK. Til en begyndelse kan man overveje, hvordan en topprofessionel politikergruppe (EU) kan forhandle med en modpart, som er en blanding af uforberedt og uden mandat hjemmefra. Nøjagtigt hvad er der flertal for i det britiske parlament? Det kan hverken EU eller May svare på.

Til gengæld har briterne igen og igen fremsat forslag om at favorisere det britiske erhvervsliv på bekostning af EUs. Det kunne den danske statsminister og hans kolleger ikke drømme om at stemme for. Hvor skal de flytte arbejdspladser fra eget land til UK?

Hvordan vil UK undgå en grænse med toldkontrol på den irske ø? Det har briterne endnu ikke svaret klart på. Men DUP har lugtet røgen og truer med at stemme mod regeringen, hvis toldgrænsen flyttes til det irske hav. Hvilket flertal for hvad har May så?
Det kan ingen foreløbig svare på.

Jørgen Mathiasen. Typisk du nævner dygtige Margethe Vestager. Det understreger EUs udfordring. Du er dansk og ser derfor den danske vinkel. Men du kender muligvis ikke andre? Og hermed bekræfter du desværre mit indlæg.
Hvad med Johannes Hahn (www.dr.dk 17 maj 2018) eller Andrus Ansip (www.dr.dk 11 jan 2018). Jeg har googlet de fleste.

Jørgen Mathiasen

Friis;
Nu har du stillet dit første indlæg på hovedet: Det var her, på du påstod, at kommissærerne er ukendte for "offentligheden".
Det er de naturligvis ikke. For det første kan enhver finde navnene på dem på internettet, for det andet optræder en del af dem, eksempelvis Mogerhini og Timmermanns og såmænd også en vis Martin Selmayr hyppigt i talrige europæiske medier.
Ukendt for hvem?

Jørgen Mathiasen.... hvad har du gang i ?
JEG SKREV er stort set ukendte AF offentligheden
DU CITERER MIG FOR AT SIGE er ukendte FOR "offentligheden"