Læsetid: 6 min.

Kvindelige vælgeres vrede over Trump og Kavanaugh kan blive en udslagsgivende faktor i midtvejsvalgene

To kvindelige universitetsstuderende i Florida er så oprevet over Brett Kavanaughs udnævnelse til højesteret og Trumps sympati med unge mænd i #MeToo-æraen, at de for første gang nogensinde vil stemme ved midtvejsvalgene. En republikansk kvinde og pensioneret officer i flyvevåbnet stemmer af helt andre grunde
»Erkendelsen af, at man ikke er alene med disse oplevelser, er vigtig. Vi behøver ikke længere fortrænge dem,« siger Leslie Todd (venstre), der er ph.d.-studerende på University of Florida.

»Erkendelsen af, at man ikke er alene med disse oplevelser, er vigtig. Vi behøver ikke længere fortrænge dem,« siger Leslie Todd (venstre), der er ph.d.-studerende på University of Florida.

Sigrid Nygaard

1. november 2018

For Leslie Todd, en 30-årig ph.d.-studerende på University of Florida, hører det snart til dagligdagen at blive udsat for seksuel chikane – også i denne tid med en #MeToo-bevægelse, der har bragt så mange amerikanske magtmænd til fald.

Da vi møder hende på universitetets kunsthistoriske institut i Florida-byen Gainesville, kan hun berette om en episode selv samme morgen. En mandlig bilist har dyttet af hende og sendt fingerkys i hendes retning.

En aften for nylig gik hun alene hjem ad en mørk gade efter at have spist ude med venner. En mand hilste højlydt på hende. Leslie blev nervøs og valgte at tie. Manden blev gal og begyndte at råbe vulgære udtryk efter hende.

»Det rystede mig. Jeg var virkelig bange for, at han ville blive voldelig. Det ødelagde hele min dag og aften.«

Siden er Leslie Todd begyndt at tage private timer i, hvordan kvinder skal håndtere aggressive mænd for at undgå at blive overfaldet seksuelt. Hun lærer også selvforsvar.

Med til historien hører, at Leslie Todd har været udsat for seksuelle overgreb, som hun ikke ønsker at berette om i detaljer.

Leslie Todd.

Sigrid Nygaard

Ligesom for mange andre amerikanske kvinder har #MeToo-bevægelsen været en åbenbaring for den unge ph.d.-studerende.

»Erkendelsen af, at man ikke er alene med disse oplevelser, er vigtig. Vi behøver ikke længere fortrænge dem,« siger hun.

Men om #MeToo-bevægelsen vil forankre en større bevidsthed om chikane og overgreb i amerikanske mænds syn på og behandling af kvinder er stadig et åbent spørgsmål i en tid, hvor præsidenten ofte taler nedladende om det andet køn.

Og indsættelsen af dommer Brett Kavanaugh i højesteret i begyndelsen af denne måned er af mange #MeToo-tilhængere blevet oplevet som et nederlag for bevægelsen.

Unge amerikanere som Leslie Todd identificerer sig stærkt med Dr. Christine Ford, hvis vidnesbyrd om Kavanaughs angivelige seksuelle overgreb på hende i 1984 blev affejet som upålideligt af det republikanske flertal i senatet.

Præsident Trump har brugt #MeToo-bevægelsen og demokratiske politikeres benhårde kampagne mod Kavanaugh til at motivere sine kernevælgere til at gå ud og stemme, når der er midtvejsvalg den 6. november.

»Det er en skræmmende tid at være en ung mand i Amerika,« sagde præsidenten for nogle uger siden.

’En farlig glidebane’

Men langt fra alle kvinder ser Kavanaugh og Trump som skurkene.

Cheryl Taafe er pensioneret officer i flyvevåbnet, og vi møder hende i det republikanske partis lokalafdeling i Daytona Beach, hvor hun arbejder som frivillig.

»Du kan ikke dømme et menneske skyldig uden at have beviser. Ingen af de vidner, Dr. Ford nævnte, var til stede dengang og kunne bekræfte hendes udsagn. Hun kunne ikke engang huske, hvordan hun kom hjem den aften. Andre ofre for seksuelle overgreb kan huske den slags,« siger Cheryl Taafe.

»Det ville have været en meget farlig glidebane at begive sig ud på, hvis Kavanaugh var blevet dømt skyldig.«

Cheryl Taafe fortæller, at hun selv har været udsat for chikane i flyvevåbnet, hvor hun ofte var eneste kvinde blandt mænd.

»Men jeg viftede dem bare væk,« siger hun uden at gå i detaljer om sine oplevelser i flyvevåbnet.

Cheryl Taafe.

Sigrid Nygaard

Cheryl Taafe opfatter #MeToo-bevægelsen som et anliggende udelukkende for »den yderliggående venstrefløj«.

»Alle ofre er venstreorienterede. Bevægelsen ønsker ikke at inddrage konservative kvinder. Det er ikke rimeligt, så i mine øjne mister bevægelsen sin berettigelse,« siger Cheryl Taafe.

Ph.d.-studerende Leslie Todd ser diametralt modsat på udfaldet af Kavanaugh-affæren.

»De politiske konsekvenser af hans udnævnelse til højesteret er skræmmende for kvinders ret til at bestemme over deres egen krop. Det er et tilbageskridt for bevægelsen,« siger hun.

Men Leslie Todd vil ikke erklære #MeToo-bevægelsen for død. Midtvejsvalget kan efter hendes mening betyde et comeback. Hidtil har hun kun stemt til præsidentvalg, der falder hvert fjerde år, men denne gang er Todd fast indstillet på også at stemme.

»Jeg har aldrig tidligere tænkt, at valg af kongresmedlemmer var så vigtige. Det forstår jeg først nu. Vi kvinder er vrede, og jeg tror på, at forbitrelsen vil skylle som en bølge hen over landet og føre positive resultater med sig.«

Den dybe kønskløft

De seneste meningsmålinger antyder, at Leslie Todd kan få ret.

En måling foretaget i forrige uge af Wall Street Journal og NBC viser, at 57 procent af kvindelige vælgere, der planlægger at stemme, foretrækker en kongres kontrolleret af demokrater. Modsat håber 53 procent af mandlige vælger, at kongressen forbliver på republikanske hænder.

De udspurgte vælgeres holdning til Trump afspejler også en markant kønskløft. Her tager 58 procent af kvinderne afstand fra Trump og hans politik, mens 56 procent af mændene støtter ham.

Kønskløften sætter sig ligeledes igennem på spørgsmålet om økonomisk tryghed. I en meningsmåling foretaget af The New York Times offentliggjort forrige søndag siger langt færre kvinder end mænd, at de har mærket en forbedring af deres økonomi i det seneste årstid. Kvinder er også mindre optimistiske om deres fremtidige økonomi end mænd.

Det er første gang nogensinde, at en markant kønskløft på økonomisk tryghed er blevet konstateret i meningsmålinger.

Motiverede republikanere

Det uafklarede spørgsmål er, hvorvidt flere kvinder – især afroamerikanere og latinaer – agter at stemme end ved sidste midtvejsvalg i 2014.

Demokraternes håb har været, at republikanernes hastebehandling af godkendelsen af Kavanaugh efter afsløringen af Dr. Fords vidneudsagn ville bringe kvindelige vælgere i harnisk og motivere dem til at møde op i større antal ved valgurnerne.

Og det vil utvivlsomt ske, forudsiger Stephen Ansolabehere, professor i statskundskab med speciale i valgpolitik på Harvard University.

»Men data fra meningsmålinger antyder samtidig, at lige så mange republikanske vælgere, der er vrede over demokraternes behandling af Kavanaugh, er blevet motiveret til at stemme. Så noget tyder på, at Kavanaugh ikke vil få en udslagsgivende virkning på valgresultatet,« siger han.

Det er ikke ensbetydende med, at midtvejsvalget i 2018 ikke vil komme til at stå i kvindernes tegn.

For faktisk har kvindernes march i januar 2017, #MeToo-bevægelsens opståen og præsident Trumps nedværdigende udtalelser om kvinder og deres udseende været med til at motivere valget af et rekordstort antal på 185 kvinder til kongressen og i alt 500 til alle politiske embeder i landet.

Professor Ansolabehere er overbevist om, at 2018 vil overgå kvindernes år i 1992 – dengang flere kvinder end nogensinde før blev valgt til Repræsentanternes Hus og Senatet efter udnævnelsen af den konservative dommer Clarence Thomas til højesteret.

Thomas blev i en senatshøring, der til forveksling lignede høringen med Ford og Kavanaugh, beskyldt af en tidligere medarbejder, Anita Hill, for seksuel chikane. Ligesom Kavanaugh blev Thomas godkendt af senatet.

Skræmmeeffekten

Ved det seneste midtvejsvalg i 2014 stemte kun 23 procent af unge i alderen 18 til 34.

Rachel Polinsky, en anden ph.d.-studerende på University of Florida i Gainesville, fortæller, at hun føler sig så motiveret af Kavanaugh-sagen og Trumps misogyne udtalelser, at hun nu er klar til at forsøge at ændre den dårlige statistik.

»Jeg er virkelig skræmt af denne præsident. En af mine veninder er så oprevet, at hun overvejer at flytte til Tyskland. Jeg tror, at mange kvinder – og mænd, der respekterer os – vil strømme til valgstederne. Vi har behov for politikere, der modarbejder en kvindefjendsk mentalitet,« siger Rachel Polinsky.

Rachel Polinsky.

Sigrid Nygaard

Kvindelige kandidaters betydning for demokraternes sejrschance illustreres af omstændigheden, at partiet i 2014 slet ikke havde kandidater nok at opstille i alle 435 valgkredse til Repræsentanternes Hus. Det er ikke et usædvanligt fænomen.

Nogle kredse er så republikanske, at ingen demokrat kan gøre sig håb om at indsamle penge nok til at have en reel chance for at vinde.

Men i 2018 stiller demokratiske kandidater op i alle 435 kredse på nær en enkelt.

Undersøgelser viser, kvindelige kandidater faktisk har større chance for at vinde end mandlige, fortæller Harvard-professor Stephen Ansolabehere.

»De scorer to-tre procentpoint mere end den typiske mandlige kandidat. Det lyder måske ikke af så meget, men i tætte opløb kan kvindelige kandidater være udslagsgivende for resultatet. Kvinder stiller ikke så hyppigt op til politiske embeder, men når de gør det, scorer de bedre end mænd,« siger han.

»Jeg vil tro, det har noget at gøre med, at kvinder er bedre end mænd til at lytte.«

Serie

Midtvejsvalg i USA 2018

Den 6. november stemmer de amerikanske vælgere til midtvejsvalgene til Kongressen. Meningsmålinger peger på et magtskifte i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne skal vinde 23 sæder fra Republikanerne for at opnå flertal. En Demokratisk sejr kan i de næste to år binde præsident Trump på hænder og fødder, og måske føre til en rigsretssag. 

Information dækker valgkampen gennem reportager fra de mest ihærdige Trump-modstandere i Californien til de vigtige svingstater Michigan og Florida.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annika Hermansen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
Annika Hermansen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det valg bliver en gyser uden lige..
The Haunting of the Great Pumpkin Man kalder på Ghost Busters af begge køn !!