Interview
Læsetid: 9 min.

Laptop og Lederhosen: I Bayern har de succes med at dyrke klicheerne om sig selv

CSU har med blot en enkelt undtagelse haft absolut flertal i landdagen i Bayern i et halvt århundrede. Partiets stærke position har rødder i det bayerske kongerige og tiden efter Anden Verdenskrig, hvor Bayern tog imod to millioner flygtninge. Søndag står partiets absolutte flertal for fald, og en professor i bayersk historie tager opbruddet helt roligt
Også Bayerns politiske og økonomiske elite dyrker klicheerne om sig selv – som her, hvor ministerpræsident Markus Söder og hans hustru, Karin Baumüller-Söder, tager del i åbningen af den årlige oktoberfest – Karin Baumüller-Söder i den traditionelle ’Dirndl’

Også Bayerns politiske og økonomiske elite dyrker klicheerne om sig selv – som her, hvor ministerpræsident Markus Söder og hans hustru, Karin Baumüller-Söder, tager del i åbningen af den årlige oktoberfest – Karin Baumüller-Söder i den traditionelle ’Dirndl’

Matthias Balk

Udland
8. oktober 2018

»Prøv at smage på ordet: Bayern.«

Marita Krauss, professor i bayersk historie ved Augsburg Universitet, har selv smagt på det et utal af gange. Hun kender alt til den kæde af associationer, som Bayern udløser i de flestes hoveder: oktoberfest, Lederhosen, Dirndl (folkedragt til kvinder), øl, BMW, Audi, FC Bayern München og smukke landskaber. Og for de politisk interesserede: partiet CSU.

I over et halvt århundrede har CSU eller Christlich-Soziale Union siddet på regeringsmagten i Bayerns landdag i München – det meste af tiden endda med et absolut flertal i ryggen.

»Tysklands rygrad har altid været Bayern. Og Bayerns rygrad har altid været CSU,« lød det for nylig uden falsk beskedenhed fra Bayerns ministerpræsident, Markus Söder.

I valgkampen op til delstatsvalget på søndag bruger han og CSU det simple slogan »ja til Bayern«. Derfra plejer resten at give sig selv.

Det ser det bare ikke ud til at gøre ved dette valg. I meningsmålingerne ligger CSU til at få i underkanten af 35 procent af stemmerne, mens især De Grønne og Alternative für Deutschland ligger til at storme frem og får henholdsvis cirka 17 og 12 procent af stemmerne – efterfulgt af SPD og De Frie vælgere, der også er på strandhugst i indenrigsminister Horst Seehofers CSU-parti.

Tilbagegangen i Bayern kan føre til Seehofers afgang som CSU-leder og indenrigsminister, og det kan få forbundsregeringen i Berlin til at vakle yderligere.

Teatralske bønder

Før man kan give et bud på, hvordan fremtiden tegner sig for CSU, må man forstå partiets position og dets dybe rødder i den bayerske historie, mener historieprofessor Marita Krauss.

»Det tidlige 19. århundrede er centralt for at forstå Bayern. Her blev Bayern et kongerige og fik dermed en status i det tyske rige,« siger hun.

Nytårsmorgen i 1806 blev Maxilimian 1. Joseph med Napoleons velsignelse kronet som konge af den bayerske nation og overtog den adelige Wittelsbach-slægts blå- og hvidternede flag. I takt med Napoleons nedtur vendte Bayern sig langsomt mod Østrig for efter Wienerkongressens nyordning af de europæiske grænser at få sin nuværende form og en moderne forfatning.

»Dermed kunne det bondske Bayerns opstigning til et af Europas rigeste områder begynde,« siger Marita Krauss, der selv bor ved Starnberger See syd for München – et af de rigeste områder i Tyskland og dermed Europa.

»Efter 1871 blev Bayern en del af det samlede Tyskland. Det forblev et kongerige, men uden de samme rettigheder. Mange bayere føler sig i dag domineret af Nordtyskland, som de dengang var af Prøjsen. I Prøjsen blev det gamle, katolske Bayern (Sydbayern, red.) omvendt opfattet som dybt tilbagestående.«

Hvor Prøjsen i høj grad brugte sine midler på militær, brugte Bayern dem hellere på kunst og slotte. Også det teatralske spiller en stor rolle i Bayern, mener den 62-årige Marita Krauss.

»Enhver bayersk landsby har stadig sit eget lille teater. Eller se på store CSU-politikere som Franz Josef Strauss (ministerpræsident 1978-88 og kanslerkandidat 1980, red.). Hans stil var jo langt hen ad vejen også ren teatertorden, uden at det stak så dybt,« siger hun med et grin.

CSU (Christlich-Soziale Union in Bayern)

  • Grundlagt 1945, har siddet på regeringsmagten i Bayern siden 1957.
  • Kun i Bayern kan man stemme på CSU, i de øvrige 15 tyske delstater kan man kun stemme på Merkels CDU, som CSU har et fraktionsfællesskab med på forbundsplan.
  • CSU’s formand er Horst Seehofer. Ved årsskiftet til 2018 overdrog Seehofer efter internt pres positionen som ministerpræsident i Bayern til Markus Söder for selv at blive indenrigsminister i Berlin.
  • Ifølge meningsmålingerne vil det ikke lykkes Markus Söder at opretholde CSU’s absolutte flertal ved det bayerske delstatsvalg 14. oktober.

To millioner flygtninge

Efter Første Verdenskrig blev kongeriget opløst, og i de voldsomme politiske kampe udviklede Bayern sig med Marita Krauss’ ord til »antidemokraternes bastion«. Det kulminerede med Hitlers mislykkede kupforsøg i München i 1923. I løbet af 1920’erne aftog nazistpartiets succes i Bayern for så at blusse op igen omkring Hitlers magtovertagelse i 1933.

»Hitler erobrede magten i Tyskland med Berlin som magtcentrum,« påpeger Marita Krauss.

»Han iscenesatte derimod München som bevægelsens arnested og som kunstens by. Her var også noget forvaltning, men München var mere en kulisse for nazipropagandaen.«

Mens dette dystre kapitel i historikerens øjne ikke giver Bayern en nævneværdig anden farvning end de omkringliggende tyske regioner, har efterkrigstidens begivenheder i Bayern haft betydning for Tyskland frem til i dag – også i tysk politik efter flygtningekrisen.

I årene efter Det Tredje Riges komplette sammenbrud og den voldsomme bombning af bayerske byer optog Bayern over to mio. flygtninge, herunder en million sudetertyskere fra det nuværende Tjekkiet og Slovakiet og en million fra Schlesien i den nuværende trekant mellem Polen, Tjekkiet og Tyskland.

»I landsbyerne var der som regel lige så mange flygtninge som oprindelige beboere. Uden det store Wirtschaftswunder i 1950’erne, som de mange nytilkomne var med til at drive, var det ikke nødvendigvis gået godt,« siger historikeren.

»Der er klart en historisk tråd til flygtningekrisen og ’velkomstkulturen’. Hvis man spørger de ældre bayere, vil nogle sige: ’Vi var ikke migranter – det kan ikke sammenlignes med nutidens økonomiske flygtninge’. Andre siger derimod, at de faktisk har prøvet at stå som flygtninge med absolut ingenting, og i den situation er man forpligtet til at hjælpe på bedste vis. Så historien har klart spillet en rolle for den politiske positionering i forhold til flygtningekrisen, som i dag er et af CSU’s store dilemmaer,« siger hun med henvisning til AfD, der er ved at etablere sig som det første succesrige parti til højre for CSU.

»Markus Söder (ministerpræsident i Bayern, red.) og Horst Seehofer (formand for CSU og indenrigsminister, red.) har kraftigt prøvet at distancere sig fra Merkel, der har rykket CDU mod midten, ikke mindst i forhold til flygtninge. Men nu ser CSU ud til at tabe vælgere på midten, bl.a. til De Grønne,« siger hun.

»Vi har i de seneste årtier oplevet, hvordan SPD’s position som folkeparti er blevet udfordret af De Grønne og Die Linke på venstrefløjen. Det er den bevægelse, som mange i CSU nu frygter med AfD’s optur.«

Svære søstre

I efterkrigstiden prøvede Bayern at genvinde en del af sin selvstændighed ved at skabe Fristaten Bayern med sin egen forfatning, og allerede i det kaotiske efterår 1945 blev CSU grundlagt som modvægt til SPD og det kommunistiske KPD. I den anden side af spektret lå det konservative ’Bayern-parti’ stærkt, men efter en fusion med CSU blev CSU til det brede folkeparti på højrefløjen, fortæller Marita Krauss.

»CSU optog de gamle symboler fra Wittelsbach-slægten: løverne og de blå-hvide tern. De integrerede den nationalistiske fløj, samtidig med at de opsugede en række mindre partier og strømninger fra midten og det liberale spektrum.«

»De opløste de indre spændinger, så liberale fra Franken (i Nordbayern, red.) lige så vel kunne stemme på CSU som de konservative fra det gamle Bayern. Den legendariske Franz Josef Strauss er indbegrebet af denne bredde, hvor alle strømningerne blev samlet. Det har været CSU’s succesformel.«

Siden 1960’erne har CSU – med undtagelse af valget i 2008 – haft absolut flertal i landdagen i Bayern. På forbundsplan skiltes CDU’s og CSU’s veje meget kort under netop Franz Josef Strauss i 1976. CDU truede med selv at stille op i Bayern, og det varede da også kun tre uger, før CSU atter kom krybende hjem til det svære søsterforhold.

Trods genvordighederne giver søsterfraktionen fortsat enorme fordele på forbundsniveau – især over for SPD, som både i 1980’erne og ved Merkel-æraens begyndelse i 2005 faktisk fik flere stemmer end CDU, som stiller op til valg i Tysklands øvrige 15 delstater.

Desuden ville CSU som parti i hele Tyskland ikke længere være et parti, der særligt repræsenterer bayerske interesser. Og omvendt: Hvis de bayerske vælgere pludselig også kunne stemme på CDU, ville det koste CSU den stærke position i Bayern.

»Hvis CDU var blevet indført i hele Tyskland – altså også i Bayern – havde CSU ikke holdt skansen gennem et halvt århundrede,« mener Marita Krauss.

Livsglæde og kvalitet

CSU’s langvarige succes havde næppe været mulig uden Bayerns vedvarende økonomiske optur. Efter Murens fald lå delstaten pludselig ikke i den yderste udkant af Vesteuropa, men kunne profitere af en position midt i Europa.

Samtidig fortsatte succesen for store bilfabrikker som Audi og BMW, der trækker 400.000 job alene i Bayern, mens våbenindustrien omkring Bodensee, som Franz Josef Strauss fik opdyrket, fortsat »blomstrer«, som Marita Kraus siger med syrlig snert i stemmen. Men det er især industrialiseringen af landområderne, der har gjort Bayerns økonomi så potent, mener hun.

»I Bayern og især i Schwaben er der enormt mange såkaldte hidden champions, altså mellemstore og ofte ret ukendte virksomheder, som ligger et sted ude på landet i det smukke bayerske landskab og sprøjter stærkt specialiserede produkter ud på verdensmarkedet. Og de kan faktisk tiltrække fremragende arbejdskraft, fordi folk ønsker at bo her. Infrastrukturen er god, skoler og universiteter er gode, og der er glimrende fritidsmuligheder.«

Tallene giver hende ret. Bayerne er faktisk så tossede med at bo i Bayern, at hele 97 procent af befolkningen hellere vil bo der end noget andet sted. Og de elsker forbindelsen mellem tradition og teknologi – eller mellem »laptop og Lederhosen«, som en CSU-floskel lyder.

»Det udtryk er ganske rammende. Og selvforstærkende,« siger Marita Krauss.

»Her i Bayern dyrker folk klicheerne om sig selv – helt bevidst, helt vildt og med stor succes. Undersøgelser viser, at folkefester med de klassiske bayerske dragter ofte er traditioner, der i årtierne efter krigen var ved at uddø, men som så blev taget op igen, fordi det fremmede turismen og måske også gav en identitet indadtil. Så det er klart også et stykke selviscenesættelse,« siger hun.

»Selv her ved Starnberger See, som er Münchens whiskeybælte, bærer folk ved givne lejligheder Lederhosen og Dirndl. Det er nu engang en del af Bayerns stærke nationale brand. Man kan betragte meget af det som kitschet, men globalt står det for både livsglæde og kvalitet.«

Oprejste mennesker

CSU’s dominans har gennem årtierne ført til arg kritik og en hel del spot. Den bayerske kabaret-kunstner Gerhard Polt har sarkastisk formuleret det sådan, at i CSU »har vi har ikke brug for en opposition, for vi er jo demokrater«.

Pointen er god nok, mener Marita Krauss.

»CSU har – undskyld udtrykket – gennemsyret den bayerske stat. Det er en offentlig hemmelighed, at hvis du vil gøre karriere i Bayern, så skal du starte med at melde dig ind i CSU,« siger hun.

Derfor maner hun også til besindighed i forhold til meningsmålingerne.

»Tænk på alle de skandaler, som CSU har været igennem i tidens løb,« siger hun og nævner 1990’ernes Amigo-affære om massiv korruption.

»Efter sådan en sag burde intet oprejst gående menneske kunne sætte sit kryds ved CSU. Men de rejste sig alligevel og blev siddende på det absolutte flertal. I dag går de brede folkepartiers tid på hæld i hele Europa, og vælgerne er mindre trofaste end tidligere. Det rammer også CSU. Men når de konservative bayere står i stemmeboksen og opdager, at de gamle tider er ved at være forbi, så tænker de måske: ’Åh, vi må redde Bayern, jeg stemmer på CSU’.«

Selv er Marita Krauss »helt rolig« ved tanken om et opbrud og en ny mangfoldighed i det bayerske partilandskab.

»Det gør ikke godt for et land at blive regeret af det samme parti over så mange år. Tænk, hvis vi fik en normal demokratisk situation i den bayerske landdag – det ville da være forfriskende.«

Serie

Bayern i opbrud

De 13 mio. bayere er ikke helt almindelige tyskere, og valget til den bayerske landdag 14. oktober er ikke et helt almindeligt delstatsvalg. Efter et halvt århundrede på regeringsmagten ser CSU ud til at få en syngende vælgerlussing og miste sit absolutte flertal. Det kan blive begyndelsen på enden for CSU/CSU’s stærke position i tysk politik, og det vil ændre mentaliteten i det rige Bayern, hvor CSU er en indgroet del af den politiske selvforståelse.

Seneste artikler

  • I Bayern er den nye konservatisme grøn

    13. oktober 2018
    Først var De Grønne rebelske, så blev de et parti for storbyernes bedrestillede bioborgerskab. Men i det konservative Bayern rammer De Grønne nu tidsånden med en ny politisk stil, der rimer på en sund hjemstavn med lederhosen og dirndl
  • »Alternative für Deutschland holder, hvad CSU lover«

    11. oktober 2018
    I Bayern har det store flertal i årtier været konservative CSU-vælgere. Siden flygtningekrisen har det ændret sig – ikke mindst i Niederbayern ved den østrigske grænse, hvor Alternative für Deutschland lover at føre den højreorienterede politik, som CSU ikke selv kan lykkes med
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

FranzJosefStrauss-land.
Da jeg boede i Tyskland plejede vi på klasseudflugter hvor vi krydsede ind til Bayern og vi så deres store skilt at man ny rejste ins i 'Freistaat Bayern' at lavede vittigheder om at vi nu forlod Tysklands demokratiske sektor.