Baggrund
Læsetid: 2 min.

Makedoniens regering har ikke opgivet navneskift

Selv om alt for få vælgere stemte om spørgsmålet søndag, kan ’Makedonien’ stadig blive til ’Nordmakedonien’ og dermed bane vej for medlemskab af EU og NATO – det kræver dog opbakning fra 80 ud af 120 parlamentsmedlemmer
Udland
4. oktober 2018

SKOPJE – Makedoniens premierminister, Zoran Zaev, forhøjer nu indsatsen: »Oppositionen må bakke mig op, ellers udskriver jeg nyvalg – vi er nødt til at gå videre med processen, den kan ikke fastfryses,« erklærede den socialdemokratiske leder, der presser på for en forfatningsændring, der kan muliggøre, at hans land skifter navn til Nordmakedonien.

Ved folkeafstemningen søndag stemte et overvældende flertal (91,4 procent) ganske vist for denne navneforandring, men vælgerfremmødet var med lige under 37 procent for sparsomt til at gøre afgørelsen bindende. Det ville have krævet deltagelse på over 50 procent. Zaev har alligevel valgt at tolke resultatet som mandat til at gå videre med navneskiftet, som tjener to forbundne formål: i første omgang at formilde Grækenland for hvem navnet Makedonien ikke er acceptabelt, da også den nordligste græske provins hedder sådan. I anden omgang at udnytte et forventeligt fravær af græsk obstruktion til at opnå medlemskab EU og NATO.

Den nationalistiske opposition, der angiveligt har nydt betydelig finansiel rygdækning fra Rusland, førte imidlertid intensiv kampagne for vælgerboykot. Marko Trosanovski fra den makedonske tænketank Institut For Demokrati siger herom: »Ingen havde forventet en så lav vælgerdeltagelse. Selv om vi måske ikke har set håndgribelige beviser for russisk indblanding, er der ikke tvivl om, at resultatet flugter optimalt med de russiske interesser i Sydøsteuropa.«

Disinformation

Moskva har længe set med modvilje på Makedoniens kurs mod integration i Vesten og betragter et kommende medlemskab for den tidligere jugoslaviske republik, der blev selvstændig i 1991, som endnu mere utålelig vestlig indtrængen mod dets ’interessesfære’ i det tidligere kommunistiske Østeuropa. Trods officielle benægtelser menes en stor del af kampagnen mod navneforandringen, herunder den udstrakte brug af disinformation, at være udgået fra den russiske ambassade i Skopje, en toetagers bygning med jerntilskoddede vinduer. USA’s forsvarsminister, James Mattis, besøgte Skopje kort før afstemningen og beskyldte ved den lejlighed russerne for at ville påvirke udfaldet med »ondsidede cyberaktiviter«. 

Skal det lykkes Zaev at revidere forfatningen med et nyt landenavn, behøver han to tredjedeles flertal i det 120 medlemmer store parlament. Det er ikke udelukket, at det kan ske, vurderer Branko Gerovski, en prominent politisk kommentator. »Der er flere medlemmer af oppositionen, som kunne motiveres til at stemme for.« Tre eller fire medlemmer af VRMO, det nationalistiske oppositionsparti, har baggrund i erhvervslivet og forstår, at det vil være til økonomisk fordel for Makedonien at opnå EU-medlemskab, påpeger han. 

Meningsmålinger har konsistent vist stor støtte til medlemskab af både EU og NATO. »Det er dét spørgsmål i landet, der er størst konsensus om,« siger Trosanovski. Ikke mindst blandt Makedoniens 25 procent etniske albanere er EU og NATO populært. De albanske parlamentarikeres støtte har Zaev – han ventes nu at gøre forsøg på at overtale også den tyrkiske, serbiske, bosniakiske minoritet foruden romamindretallet til at støtte det multietniske lands navneforandring. 

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her