Baggrund
Læsetid: 4 min.

Når en frivillig i Assads hær falder, får familien en kasse appelsiner og et vægur

Mens mange syrere er flygtet fra de områder, det syriske regime har belejret eller erobret fra oprørerne, har andre valgt at blive. For nogle blev det den direkte vej til en mere eller mindre ufrivillig tjans i regimets hær
Når et medlem af familien er gået i døden for Bashar al-Assad, kompenseres de pårørende blandt andet med appelsiner. Det kan være grunden til, at prisen på appelsiner i Syrien er steget.

Når et medlem af familien er gået i døden for Bashar al-Assad, kompenseres de pårørende blandt andet med appelsiner. Det kan være grunden til, at prisen på appelsiner i Syrien er steget.

Delil Souleiman

Udland
12. oktober 2018

Samer er en ung mand fra byen Moadamiyet al-Sham i det vestlige Ghouta, en forstad til hovedstaden Damaskus, som i 2013 blev angrebet med kemiske våben. Nogle af de sårede og adskillige af de lokale oppositionskrigere søgte straks efter det kemiske angreb til Idlib-provinsen.

Samer derimod foretrak at blive i sin hjemby og acceptere regimets sejr.

Da Information kontakter ham over Facebook, fem år senere, vover han af sikkerhedsgrunde ikke at stå frem under sit rigtige navn.

Efter år med afsavn og elendighed valgte Samer i begyndelsen af 2014 at tage en chance: Han håbede at klare sig igennem regimets kontrolposter, så han kunne vende tilbage til sit gamle job som underviser på Damaskus Universitet.

Som han var vant til at gøre engang for længe siden, barberede han sig, tog sit bedste jakkesæt på, spændte armbåndsuret og tog godt med aftershave på. Så kyssede han sine døtre på panden og tog afsted.

Han tog tidligt af sted på grund af de lange køer ved kontrolposten. Mens han stod og ventede på sin tur, begyndte hans hjerte at banke hurtigere. Han fik øje på soldaterne og det papir, de havde i hånden. Samer skælvede af frygt for, at hans navn skulle stå på det.

Da det blev hans tur ved den første kontrolpost, viste han sine identifikationspapirer. Hans navn var på listen, fordi han havde deltaget i demonstrationer imod Assad tre år tidligere.

På to minutter blev der vendt op og ned på hans liv. Bagbundet og med bind for øjnene blev han sparket og derpå kørt værk. Ud under øjenbindet kunne han se, at de satte ham ind bag i en Peugeot 504 som mukhabarat, det hemmelige politi, bruger.

Snart fandt han sig selv i grøn uniform, fortæller Samer. Foran sig kunne han se Islamisk Stats sorte faner vaje. Bag hans deling stod de iranske militser og den syriske regimehær. Han var blevet fløjet til fronten med militærhelikopter for at forsvare den belejrede lufthavn ved Deir al-Zour.

Skyd eller bliv skudt

Militærtjeneste er obligatorisk i Syrien. Unge kampduelige mænd på 18 rekrutteres og risikerer at skulle blive i militæret på ubestemt tid.

For regimets rekrutter er valget barsk: De kan slå ihjel eller selv blive slået ihjel. Det førte i begyndelsen af den syriske revolution til massedeserteringer – mange desertører gik over til Den Frie Syriske Hær.

Tirsdag i denne uge meddelte præsident Bashar-al Assad, at alle desertører, der melder sig selv inden for de næste fire til seks måneder, vil blive tildelt amnesti. Amnestien gælder dog ikke dem, der har kæmpet mod regeringshæren eller sluttet sig til oprørsgrupper.

Samer kunne som regimesoldat vælge mellem at forsøge at desertere og blive skudt at regimets hær eller at skyde på regimets modstandere med fare for selv at falde for deres kugler.

Han valgte det sidste og forsøgte at holde lav profil, indtil han kunne informere sin familie om, hvor han var. Det lykkedes for Samers familie at bestikke officererne, så han efter fire måneder kunne tage på orlov i sin hjemby og gense sin kone og børn. Han vendte aldrig tilbage til fronten.

Samer fortæller i dag over Facebook, at hans måneder som soldat var som et langt mareridt. Siden sin orlov er det hidtil lykkedes ham at holde sig skjult og undgå al yderligere kontakt med regimet.

Frivilligt korps

Svindende rekruttering og år med svære tab i Syriens borgerkrig fik i 2016 regimet til at oprette Det Femte Korps af frivillige soldater med finansiel og logistisk støtte fra to af Assad-regimets vigtigste allierede, Rusland og Iran, skriver Al-Jazeera. Soldaterne aflønnes med mellem 200 og 400 dollar, alt efter rang. Officerer fra den libanesiske Hizbollah-milits står for militærtræningen. 

En af de frivillige i Det Femte Korps var 18-årige Hamzah Maatouq, der sluttede sig til hæren sidste år. Hans familie fortæller til Information, at mange af de unge frivillige i korpset ikke så noget bedre alternativ til arbejdsløshed og fattigdom. I korpset fik de i det mindste mad og tjente penge. Mange af dem måtte betale den højeste pris: De blev sendt hjem igen til deres familier indsvøbt i Assad-hærens flag.

Således også Hamzah Maatouq, der blev dræbt ved fronten af oprørsstyrker. Ifølge Hamzah Maatouqs venner blev mange ’frivillige’ soldater dræbt som ren kanonføde ved fronten, alene fordi de ikke havde fået tilstrækkelig militærtræning. I nogle tilfælde blev de simpelthen efterladt af deres officerer. Efter et forsøg på at løbe stormløb på en lufthavn i Idlib i Nordsyrien overgav 300 medlemmer af Femte Korps sig til oprørshæren efter at have mistet kontakten til deres officerer.

Ifølge regimetro støttesider på Facebook bliver familierne til de dræbte frivillige kompenseret med op til 50 dollar, et vægur og en kasse appelsiner. Dette er de pårørendes belønning for, at et medlem af famlien er gået i døden for Bashar al-Assad.

Som en syrisk gadesælger sarkastisk noterer på Facebook, er det måske derfor, at prisen på appelsiner i Syrien er steget så meget.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Mens de venter på at komme hjem

Genopbygningen af det borgerkrigshærgede Syrien er så småt begyndt. Men selv om Islamisk Stat er blevet fordrevet, oprørerne slået ned, og store dele af landet erklæret ’sikkert’, tør de færreste flygtninge bevæge sig hjem. De har hørt, hvad der venter dem.

Seneste artikler

  • Vi kan ikke genopbygge Syrien på den her måde

    12. oktober 2018
    Efter syv års krig står Syrien over for en enorm opgave med at genopbygge landet. Men skal vi hjælpe til, hvis regimet bliver ved med at diktere, hvad det er, der skal genopbygges, og for hvem?
  • Syriske flygtninge tror ikke på regimets forsikringer: »Vi kan ikke tage tilbage«

    3. oktober 2018
    Assad-regimet lokker, og Libanons og Jordans regeringer presser på: Store områder i Syrien er nu sikret for hjemkomst for millioner af flygtninge, men trods barske levevilkår foretrækker langt de fleste stadig eksilet
  • Syriens genopbygning bliver dyr, langsom og politisk marginaliserende

    3. oktober 2018
    Det syriske styre er ved at afslutte den aktive krig mod landets oprørere, og en gigantisk genopbygningsproces venter forude. Men genopbygningen tegner til at blive en meget lang og næppe forsonende proces, mener eksperter. Verdens største donorer vil ikke støtte det, der i praksis er en fortsættelse af regimets del-og-hersk-politik
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her