Nationalpopulismen forsvinder ikke, bare fordi de gamle, hvide mænd dør. Tværtimod

»I kan bare fortsætte,« sagde han til de andre i tv-studiet, mens han rev en side ud af sin nye bog om Brexit-afstemningen og proppede den i munden.

Nu havde han jo lovet det: Hvis Labour og Jeremy Corbyn fik mere end 38 procent af stemmerne ved det britiske valg i 2017, ville han æde sin egen bog, så nu sad politologen Matthew Goodwin så pludselig her på direkte landsdækkende tv og spiste papir.

»Altså, jeg havde sådan set forudset, at Labour ville gå markant frem,« siger Matthew Goodwin med et grin på en telefon fra Chatham House i det centrale London, hvor han er fellow fra sin ansættelse som professor i politik på University of Kent.

»Jeg havde bare ikke forudset, at de ville gå så meget frem. Vi lever virkelig i en ny politisk virkelighed.«

Det er godt et år siden, at Goodwin spiste sin bog på tv, og nu har han skrevet en ny, National Populism: The Revolt Against Liberal Democracy, der forklarer, hvorfor vi står i denne ’nye politiske virkelighed’.

Matthew Goodwin har især én pointe, han gerne vil understrege: Den kaotiske situation, vi står i med Trump, Brexit og højrepopulisme i Europa kommer ikke bare til at gå væk, fordi økonomien får det bedre, flere unge kommer på universitetet, og de konservative bliver ældre.

»Vi må ikke bilde os ind, at nationalpopulismen er på vej væk,« siger han.

»Ideen om, at Vesten kommer ud af den nuværende fase med politisk disruption, når de gamle mænd dør, og de tolerante universitetsuddannede unge kommer til, er helt forkert. Hvis du ser på den demografiske profil for vælgerne til nationalpopulistiske partier, er der mange mennesker under 40 år, ofte er de vrede over den økonomiske situation og indvandringen. Samtidig ved vi, at folk bliver mere konservative over tid, og vi ved, at et generationsskifte tager tid. Med andre ord: Vi er ikke ved afslutningen af en epoke med store opbrud, vi står tværtimod ved indgangen til den.«

De nationalpopulistiske partier har i mange lande stor opbakning blandt de unge, påpeger Goodwin – ikke mindst i Frankrig og Italien. Og selvom en større andel af unge i Europa i dag går på universitetet i de store byer – hvilket ofte er forbundet med mere liberale holdninger – er de højtuddannede stadig markant i undertal.

I Italien har kun 20 procent af de 25-54-årige en længerevarende uddannelse, nævner han. Desuden tyder intet på, at de tre temaer, som ifølge Goodwin driver nationalpopulismen – ulighed, indvandring og skepsis over for ’eliterne’ – er på vej væk fra den politiske agenda.

»Vi lever i en verden, hvor 42 procent af hvide millennials i USA stemte på Trump, og hvor én ud af tre sorte i Storbritannien stemte for Brexit. Der er massere af benzin i populisternes tank og de grundlæggende tendenser, der driver dem,« siger Matthew Goodwin.

»Så forestillingen om, at vi vandrer mod en tolerant og progressiv fremtid, så snart de gamle, hvide mænd dør, er en farlig fantasi.«

Fire forklaringer

I stedet for at drømme om en progressiv fremtid, der ankommer af sig selv, skal vi forstå de nye politiske brudflader, siger han. 

I sin nye bog identificerer han fire makrotendenser, der tilsammen skaber en politisk situation, som er »skrøbelig og uden fortilfælde«:

• En dyb mistro til politikere og eliter.
• En bekymring for indvandring og hastige forandringer af samfundet.
• En voksende økonomisk ulighed, der skaber relativ social nedtur for nogle grupper.
• Og en afkobling mellem civilsamfundet og de store politiske bevægelser.

»Den politiske elite bliver mere afsondret fra vælgerne, der er stadig stor indvandring, det økonomiske system leverer ikke for alle, og båndet mellem de traditionelle partier og vælgere er ved at bryde sammen,« siger Matthew Goodwin opsummerende.

»Lige inden Brexit-afstemningen i 2016 svarede næsten hver anden arbejderklassevælger i Storbritannien ’sandt’ til udsagnet: ’Folk som mig har ikke nogen indflydelse på regeringen’. Opbakningen til Brexit var også meget højere blandt folk, der mente, at ’livet bliver værre for folk som mig’. Samtidig falder andelen af vælgere, som følger sig knyttet til et parti, og det gør, at nye bevægelser kan komme igennem. Det sker over hele Vesten.«

Ikke bare et oprør

Desuden er der en myte, som Matthew Goodwin gerne vil aflive: At nationalpopulisterne bare gør oprør uden at have noget substantielt at sætte i stedet.

»Folk siger ofte, at nationalpopulismen er ’en protest mod status quo’, men vi ved, at folk ikke bare vil protestere – de vil også bevare noget, som de holder af: Deres fællesskaber, deres nation og deres sociale gruppe, som relativt set bliver mindre,« siger han.

»Folk, der stemmer på nationalpopolitisterne, stemmer for langsommere forandringer og større kontrol med deres land. Det er ikke bare en reaktion imod migranter og kosmopolitter, men også et meget inklusivt projekt: De tror på, at mennesker er en del af en gruppe i lokalsamfundet og nationen, og at de skal have stemme og kontrol. De tænker ikke kun på sig selv, men på et større fællesskab, der især er nationen. De tror på, at man skal følge reglerne, at man skal stå sammen, hjælpe hinanden og kende hinanden. Det er ikke kun etnisk nationalisme, men også en slags civil nationalisme. Og det er ikke bare racisme, selv om nogle af dem selvfølgelig er racister.«

–Vi diskuterer ofte om tilslutningen til nationalpopulister skyldes indvandring og kulturelle forandringer, eller om det skyldes økonomisk ulighed? Højrefløjen siger ofte det første, venstrefløjen ofte det sidste. Hvad er din analyse?

»Man kan ikke skille de to ad. Den største drivkraft bag nationalpopulismen er bekymringen for sociale forandringer, det har vi tyve års forskning på, som peger i samme retning: Folk vil have mindre immigration, og de er vrede på de etablerede politikere. Men folk føler også, at deres liv er blevet økonomisk hårdere, fordi deres liv er blevet hårdt: Andelen af økonomien, der tilkommer arbejderne, er faldet. Men folk tænker ikke kun på vækst og BNP – de vil også have fællesskaber, der fungerer uden at være truet af evindelige forandringer.«

–Hvordan kan politikerne svare på de bekymringer?

»Jeg tror, at Europa kommer til at sænke immigrationstempoet. Det minder lidt om det tidspunkt i USA’s historie i slutningen af 1800-tallet, hvor der havde været et enormt indryk af migranter, og antallet faldt markant frem til 1970. Den pause gav nationen plads til at integrere de forskellige grupper og skabe en fortælling om, hvad USA er. En sammenhængende nation. Jeg tror, at Europa skal til at gøre det samme, så folk føler, at den sociale kontrakt fungerer. Storbritannien har stadig en samlet indvandring på over 200.000 personer om året, hvilket efter historiske standarder er enormt,« siger Goodwin, der betegner sig selv som »pragmatisk og midtsøgende«.

»Og så skal vi skabe et mere repræsentativt politisk system, der ikke kun består af universitetsuddannede, og vi skal bygge en økonomi, der kan bringe flere kortuddannede arbejdere i job, som de rent faktisk kan leve af.«

–Vil du så love, at du æder din nye bog, hvis de nationalpopulistiske partier rent faktisk mister tilslutning i de kommende år?

»Lad os bare gør det lidt mere spændende: Jeg vil komme til Danmark og æde min nye bog, hvis andelen af vælgere, der stemmer på EU-skeptiske partier til EU-Parlamentsvalget i maj, bliver lavere end ved sidste valg,« siger Matthew Goodwin.

Ifølge netmediet Politico er der i dag 151 ud af 751 EU-parlamentsmedlemmer, som tilhører grupper, der er åbent kritiske eller fjendtlige over for EU, og yderligere 12 kritiske medlemmer, som står uden en gruppe.

»Jeg siger ikke, at jeg håber, at det sker. Jeg siger bare, at vi er nødt til at se det her i øjnene.«