Læsetid: 4 min.

Ny frihandelsaftale med Mexico og Canada bringer næppe tabte industrijob tilbage til USA

Præsident Trump pralede tidligere i denne uge med at have indfriet sit valgløfte om at genforhandle NAFTA-aftalen med Mexico og Canada. Men eksperter kan ikke se, hvordan den reviderede aftale skulle kunne øge beskæftigelsen i USA’s bilbranche. Den vil højst sænke tempoet i udflytning af produktion
En mexicansk arbejder i gang med at samle en bil på en bilfabrik i Ecatepec i Mexico. Siden NAFTA trådte i kraft i 1994 er store dele af amerikanske bilfabrikkers produktion flyttet til Mexico, hvor arbejdskraften koster en tredjedel.

En mexicansk arbejder i gang med at samle en bil på en bilfabrik i Ecatepec i Mexico. Siden NAFTA trådte i kraft i 1994 er store dele af amerikanske bilfabrikkers produktion flyttet til Mexico, hvor arbejdskraften koster en tredjedel.

Ronaldo Schemidt

6. oktober 2018

På en pressekonference i Det Hvide Hus i mandags roste præsident Donald Trump sig selv og sine handelsrådgivere for at have indfriet et valgløfte til amerikanske industriarbejdere.

»Jeg lovede at genforhandle frihandelsaftalen med Canada og Mexico, NAFTA, som var den værste aftale indgået af USA nogensinde. Det er nu lykkedes,« sagde en synligt tilfreds præsident.

Trump tilføjede: »Når kongressen har godkendt den nye aftale, US-Mexico-Canada Agreement, vil vi have den mest moderne, ajourførte handelsaftale med ligevægt i handlen i vort lands historie og den bedste beskyttelse af arbejdstageres rettigheder nogensinde.«

Men er det nu en korrekt beskrivelse af USA’s gevinster i den nye handelsaftale?

De canadiske og mexicanske regeringer var synligt lettede over at være nået frem til en løsning. Begge lande frygtede, at Trump-regeringen ville indføre straftold på 25 pct. på import af biler og »trucks« fra Canada og Mexico. I stedet bliver de hver især pålagt en årlig importkvote på 2,6 mio. køretøjer. Det svarer til Mexicos nuværende eksportniveau, hvorimod Canada kun ligger på 1 mio.

Canadierne måtte også give indrømmelser på landbrugsområdet, hvor amerikanske mejeriprodukter får lidt større adgang til Canadas marked. Mexico accepterer, at en lidt større andel af amerikanske bilfabrikkers produktion finder sted i USA.

Den næstværste

Men det åbne spørgsmål er, hvorvidt Trumps promovering af den opdaterede NAFTA-aftale fra 1994 vil leve op til hans valgløfte om at bringe industriarbejdspladser tilbage til USA.

»Hvis man som Trump mener, at NAFTA var den værste frihandelsaftale nogensinde for USA, så må man konstatere, at USMC-aftalen er den næstværste for amerikanske arbejdere,« siger Robert Lawrence, professor i international handel på Harvard University John F. Kennedy School i Boston.

Den nye aftale beskrevet i en meget lang tekst, og det er ifølge professor Lawrence svært at forudsige med nogenlunde sikkerhed, hvilken virkning den vil have på såvel beskæftigelse i USA som på landets skæve handelsbalance i bilsektoren med Mexico.

En afgørende komponent i USMC-aftalen er kravet om at hæve andelen af køretøjer fabrikeret i USA og Canada fra 62,5 pct. til 75 pct. over et længere tidsrum.

Siden NAFTA trådte i kraft i 1994 er store dele af amerikanske bilfabrikkers produktion flyttet til Mexico, hvor arbejdskraften koster en tredjedel. Samtidig er bilproduktion i de tre lande blevet integreret i en sådan grad, at det ville være praktisk umuligt og økonomisk skadeligt for amerikanske bilfabrikker såvel som udenlandske bilproducenter i USA (Toyota, Volkswagen, BMW) at kappe båndene mellem producenter og leverandører af komponenter i de tre lande over.

Men det er lige præcist, hvad den globaliseringsfjendtlige Trump-regering sigter mod at gøre på lang sigt.

Amerikanske produktionsvirksomheder skal udfase og helt ophøre med at lægge produktion ud til andre lande, skrev The Wall Street Journal i går. Det skal bl.a. ske ved at indgå nye bilaterale handelsaftaler, der f.eks. ophæver et krav i tidligere handelsaftaler, der pålægger modtagerlande at yde amerikanske investeringer juridisk beskyttelse og udbetale erstatning i tilfælde af kontroverser.

I USMC-aftalen udvandes denne type investorbeskyttelse, og det er Trump-regeringens plan helt at eliminere juridisk beskyttelse for oversøiske amerikanske investeringer i bilaterale frihandelsaftaler med Japan, Filippinerne og andre asiatiske lande.

Kraftig overdrivelse

Til gengæld måtte USA gå med til at bevare et voldgiftspanel, der har til opgave at bilægge uoverensstemmelser mellem de tre lande. Trump tager ellers principielt afstand fra denne type »overnationale« instanser, der skulle krænke USA’s suverænitet.

Udover at kræve 75 pct. af et køretøjs komponenter fabrikeret i Nordamerika pålægger den nye aftale amerikanske bilproducenter i Mexico, hvor europæiske og asiatiske koncerner også laver biler til det nordamerikanske marked, at hæve mexicanske arbejderes timeløn fra gennemsnitligt fem-seks dollar til 16 dollar i timen. Dog kun for 40 pct. af deres årsproduktion.

Formålet er at udligne den markante fordel i lønforskelle, som Mexico nyder godt af, og at friste de amerikanske bilfabrikker til at flytte mere af deres produktion tilbage i USA. Men ideen bliver mødt med skepsis af amerikanske handelseksperter.

»Det er en kraftig overdrivelse at påstå, at den nye aftale vil flytte job fra Mexico til USA. Det ligger ikke i kortene. Men det er muligt, at stigningstakten i udflytning af produktion fra USA vil falde over tid,« siger Brad Setser, seniorstipendiat med speciale i international handel ved Det Udenrigspolitiske Råd i Washington, D.C.

Rent faktisk kan de nye løn- og produktionskrav i USMC-aftalen blive et incitament for amerikanske bilproducenter til at flytte noget af deres produktion fra Mexico til lande som Japan og Tyskland, der kun er pålagt en toldsats på 2,5 pct. for eksport til det amerikanske marked, mener Robert Lawrence fra Harvard University.

Styrker rettigheder

Et positivt træk ved den nye aftale mellem de tre lande skulle være en styrkelse af mexicanske arbejderes rettigheder.

»I NAFTA var retten til at organisere sig på arbejdspladsen og til at indgå overenskomster lagt ud i et anneks til aftalen. Nu er det kommet ind i selve aftalen,« påpeger Lawrence.

Det lange og komplekse dokument er blevet genstand for stor opmærksomhed i EU, Storbritannien, Japan og andre lande, som Trump-regeringen planlægger at indgå bilaterale frihandelsaftaler med i den nære fremtid.

»Det vækker naturligvis opsigt, at Trump ved at pålægge sine største handelspartnere, Canada og Mexico, høje toldsatser på stål og aluminium og true med højere toldsatser på biler, har fået de to lande til at give indrømmelser,« vurderer Brad Setser.

Men spørgsmålet er, hvorvidt samme taktik vil have samme virkning på EU og Japan.

»Her er der tale om meget store økonomier, der ikke uden videre lader sig skræmme af trusler. Sammenlignet med USA er Canada og Mexico lilleputøkonomier.«

Trump-regeringen planlægger snarligt at indlede forhandlinger med EU og Japan. I mellemtiden fortsætter USA’s handelskrig med Kina ufortrødent uden nogen udsigt til en hurtig løsning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Du glemmer jokeren - Brexit og samarbejdet mellem Theresa May og Donald Trump.
Hvad hvis Trump bruger amerikansk afpresning for at hjælpe Storbritannien til en aftale man kan leve med som feks. at gøre den irske/nordirske grænse til et omdrejningspunkt for brandbeskatning af europæiske biler mens de engelske går fri som 0-skatter.

Peter Beck-Lauritzen

Bilfabrikkerne i USA, samt tøj- og chokoladebars fabrikker, blev udflyttet med støtte fra den amerikanske regering, til toldfrie zoner i Mexico og Mellemamerika. Områder blev af-industrialiseret, folk blev arbejdsløse. Det passede fint med at Uncle Sam skulle bruge soldater til at "wage wars" ude i verden. Nu er hæren blevet privatiseret, så rekruttering er kun et spørgsmål om hyre, betalt af staten USA! Så, et råd til Trump kunne være; nedlæg de amerikanske virksomheder i udlandet med statsstøtte og skab de arbejdspladser du brøster dig af, selvhævdende fjols.