Læsetid: 6 min.

I et polariseret og splittet USA arbejder nogle stadig for at bygge bro mellem politiske modstandere

De to kvinder kender ikke hinanden. De lever i hver sin ende af landet. En er republikaner, den anden demokrat. Men begge er kommet til den erkendelse, at de bliver nødt til at række hånden ud til familie og venner, der befinder sig på den anden side af partiskellet i USA. Det kan faktisk stadig lade sig gøre
Lynn Mosher blev uvenner med sin nabo, som beskyldte hende for fordomme mod homoseksuelle, fordi hun er republikaner. »Jeg følte mig krænket, og jeg forstod ikke, hvad der skete. Min nabo og jeg var så gode venner,« siger hun

Lynn Mosher blev uvenner med sin nabo, som beskyldte hende for fordomme mod homoseksuelle, fordi hun er republikaner. »Jeg følte mig krænket, og jeg forstod ikke, hvad der skete. Min nabo og jeg var så gode venner,« siger hun

27. oktober 2018

Lynn Mosher er kristen evangelist og konservativ republikaner og bor i Daytona Beach, Florida.

Denise Minter er feminist og venstreorienteret demokrat og bor i San Francisco.

De to kvinder kender ikke hinanden, men de har én ting til fælles.

Ligesom et flertal af amerikanere er de dybt bekymrede over at leve i et land, som er spaltet i to tilsyneladende uforsonlige lejre. Den ene side dyrker præsident Donald Trump som en Gud. Den anden foragter ham som Djævlen.

Den typiske amerikaner er hørt op med at tale om politik med dem, de formoder er uenige. Mange frygter, at samtalen udarter sig i et skænderi eller måske et slagsmål.

I en meningsmåling i Washington Post svarer ni ud af ti adspurgte, at den skarpe polarisering og dybe splittelse i USA er et voksende problem.

Men Lynn Mosher og Denise Minter er begge kommet til den erkendelse, at de bliver nødt til at række hånden ud til familie og venner, der befinder sig på den anden side af partiskellet. 

Minter brød selv al kontakt med sin kusine i Pennsylvania, da hun i 2016 læste på facebook, at kusinen havde stemt på Trump. Selv om kusinen flere gange siden har kontaktet hende, har Denise Minter undladt at svare. Da hun besøgte østkysten, undrede kusinen sig over, at hun ikke havde givet lyd fra sig, som hun plejede.

»Jeg løj og sagde, jeg havde for travlt. Men jeg er begyndt at fortryde det. Det er ikke en god idé at bryde kontakten. Jeg er vokset op med hende. Vi var som søstre. Det er ikke i orden. Jeg kan godt se nu, at det var barnligt af mig. Men jeg var så gal på hende,« fortæller Minter en lørdag formiddag på et kaffehus i San Francisco.

Som så mange andre demokratiske vælgere, især kvinder, har Denise Minter stadig svært ved at acceptere, at Trump er USA’s præsident. Hun ser dog et glimt af håb i midtvejsvalget, hvor demokraterne måske vil tage revanche for nederlaget i 2016.

»Når jeg er tilbage på østkysten her til vinter, vil jeg opsøge min kusine. Jeg håber, vi kan genoptage venskabet. Det bliver sikkert lettere for mig, hvis vi vinder midtvejsvalget,« betoner hun.

Den vrede nabo

Lynn Mosher er hjemmehjælper, og hendes mand bor på plejehjem i Daytona Beach. Som kristen føler hun, det er hendes pligt at udvise næstekærlighed. Men det har ikke været et let hverv i disse politisk udfordrende tider.

»Jeg har altid vidst, at min nabo er aktiv i det demokratiske parti. Vi var blevet gode venner. De har hjulpet med at reparere vores hus flere gange,« fortæller Lynn Mosher, da Information besøger Bishop’s Glen Retirement Center i Daytona Beach, Florida.

Men i forsommeren kom nabokvinden brasende ind i Mosher-parrets hus. Et snævert flertal i højesteret i Washington, D.C . havde den dag i juni givet medhold til en konditor i Colorado, der af religiøse grunde afviste at bage en bryllupskage til to nygifte homoseksuelle mænd.

»Min nabo var stjernerasende og råbte og skreg af mig. Lige op i mit ansigt og i mit eget hjem kaldte hun mig fordomsfuld mod homoseksuelle, selv om hun udmærket ved, at jeg aldrig taler dårligt om venner og medlemmer af min egen familie, der er homoseksuelle.«

Optrinet mindede Lynn Mosher om fjernsynsbilleder af demokratiske aktivister, der følger rådgivere for Trump og tv-journalister fra Fox News ind på restauranter i Washington og stiller sig op ved deres bord og råber ad dem.

»Jeg følte mig krænket, og jeg forstod ikke, hvad der skete. Min nabo og jeg var så gode venner,« siger hun.

I Moshers genfortælling mærkes en følelse af både bitterhed og afmægtighed. Men næste gang, den kristne evangelist mødte naboen på vejen, gik hun hen og omfavnede hende.

»Jeg giver ikke op. Vi skal elske og tilgive hinanden. Men jeg føler, jeg har tabt noget. Jeg er skuffet. Men jeg vil ikke gå på kompromis med mine holdninger,« lyder det fra Mosher.

Efter omfavnelsen lovede nabokvinden dog Lynn Mosher en ting:

»Vi skal nok komme over dette her.«

’Make America Livable Again’

I Florida findes der faktisk 20 klubber, Tiger Bay Clubs, der har til formål at bringe demokrater og republikanere sammen for at diskutere politik og problemer af relevans for lokalsamfundet. 

Medlemmerne er fortrinsvis forretningsfolk, akademikere og politiske beslutningstagere. Den første klub blev stiftet i Miami i 1964, og i dag har konceptet spredt sig til byer i hele Florida. Klubberne styres ikke af et centralt organ, men beror udelukkende på lokale initiativtagere. Alle 20 klubber drives dog efter de samme principper om respekt for andres synspunkter, høflig og civiliseret samtale og et ærligt forsøg på at forstå andres holdninger.

Den største Tiger Bay Club har 750 medlemmer og ligger i storbyen Tampa på Floridas nordvestkyst. Den nyeste hedder Flagler Tiger Bay Club og har til huse i byen Palm Coast på halvøens østkyst.

Klubben i Palm Coast blev startet af to republikanere og tæller i dag 55 medlemmer. Bestyrelsen består af seks medlemmer fra hvert parti og tre partiuafhængige.

»Vi tog initiativet, fordi det virkelig er beklageligt, at folk på begge sider af det politiske spektrum skriger og taler forbi hinanden. Vores motto lyder: ’Make America Livable Again’,« fortæller Don Madden, en pensioneret erhvervsadvokat.

Fra starten havde de to republikanere svært ved at rekruttere demokrater til klubben.

»Vi skulle lægge os i selen for at overbevise dem om, at vi mente det alvorligt. Der var en del mistro, som skulle overvindes,« husker Don Madden.

Det lykkedes dog til sidst, og til dagens interview har han taget et demokratisk medlem af klubbestyrelsen med, Awilda Hamilton, en afroamerikansk kvinde, der indtil for nogle år siden var ansat i en overordnet stilling i Kent State Universitys administration i Ohio.

»Vi amerikanere har det med at klistre etiketter på hinanden frem for at lytte. Jeg tror, tendensen til at brændemærke politiske modstandere skygger for alt det, vi har tilfælles,« siger hun. 

De to klubmedlemmer er uenige om meget i amerikansk politik. Men de lytter til hinanden uden at afbryde.

»Når jeg taler med en republikaner som Don, prøver jeg at sætte mig ud over hans støtte til præsident Trump, som jeg ikke kan forstå, og lytter i stedet til Dons argumenter,« siger Awilda Hamilton.

Don Madden har mange venner, der er demokrater og partiuafhængige, fortæller han.

»Jeg håber, de vurderer mig på andre kvalifikationer end etiketten republikaner,« siger han.

Men sproget splitter

Dagen inden vores møde har klubben haft besøg af en demokratisk kandidat til Repræsentanternes Hus i valgkredsen til en debataften på et hotel i Palm Coast.

Republikaneren Michael Waltz takkede nej til invitationen, selv om den kom fra de republikanske medlemmer af klubbestyrelsen, der har tænkt sig at stemme på ham. Demokraten Nancy Soderberg dukkede derimod op.

»Det var selvfølgelig ærgerligt, at vores kandidat ikke ville deltage,« bemærker Don Madden.

»Men det betød ikke, at vi skulle aflyse arrangementet. Vi republikanere tog respektfuldt imod Nancy Soderberg, lyttede til hendes oplæg og stillede opklarende spørgsmål. Jeg synes, det gik virkeligt fint.«

Begge bestyrelsesmedlemmer understreger, at ingen i klubben forventes at ændre deres politiske synspunkter. Det afgørende er at holde en god tone og stil.

For Awilda Hamilton er Trumps barske retorik og personlige angreb på politiske modstandere det værste ved denne præsident.

»Som amerikaner bliver jeg pinligt berørt af det.«

Don Madden kan godt se, at Trump nogle gange går til yderligheder, men han er villig til at tilgive præsidenten for den grænseoverskridende retorik.

»Han er den første republikanske præsident i meget lang tid, der tør tale demokraterne og medierne imod. Vi republikanere har i så mange år prøvet at være høflige og opføre os ordentligt. Præsident Bush og senator McCain rakte hånden frem og fik den hugget af. En hæderlig person som Mitt Romney (præsidentkandidat i 2014, red.) blev mejet ned.«

I en kommentar, der synes at være i strid med Tiger Bay Clubs ånd, konkluderer Madden:

»Denne præsident slår igen. Det virker. Vi ser resultater, og hvis det betyder, vi skal acceptere et beskidt sprog, hvad så?«

Awilda Madden stejler: »Jeg mener, at præsident Trump sagtens kan skaffe resultater uden at fornærme og nedgøre andre.«

Madden: »Ja, det ville utvivlsomt være det bedste.«

Serie

Midtvejsvalg i USA 2018

Den 6. november stemmer de amerikanske vælgere til midtvejsvalgene til Kongressen. Meningsmålinger peger på et magtskifte i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne skal vinde 23 sæder fra Republikanerne for at opnå flertal. En Demokratisk sejr kan i de næste to år binde præsident Trump på hænder og fødder, og måske føre til en rigsretssag. 

Information dækker valgkampen gennem reportager fra de mest ihærdige Trump-modstandere i Californien til de vigtige svingstater Michigan og Florida.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Veje
  • Eva Schwanenflügel
Søren Veje og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu