Læsetid: 7 min.

Politikerlede, korruption og eskalerende kriminalitet får brasilianerne til at sukke efter en ny tid og en ny type leder

Brasilianerne er klar til en ny type leder, og derfor kan højrepopulisten Jair Bolsonaro blive Brasiliens kommende præsident. Information har spurgt hans støtter, hvorfor de ser ham som svaret på landets problemer
En demonstration i Sao Paulo imod højrefløjskandidaten til det brasilianske præsidentvalg Jair Bolsonaro, som kritikere beskylder for at være homofob, kvindehader og racist, og som er blevet kendt som Brasiliens Donald Trump. Bolsonaro fører dog i meningsmålingerne inden valgets anden runde søndag.

En demonstration i Sao Paulo imod højrefløjskandidaten til det brasilianske præsidentvalg Jair Bolsonaro, som kritikere beskylder for at være homofob, kvindehader og racist, og som er blevet kendt som Brasiliens Donald Trump. Bolsonaro fører dog i meningsmålingerne inden valgets anden runde søndag.

Ritzau Scanpix

27. oktober 2018

»Det er faktisk ikke så meget en stemme på Bolsonaro, som det er en stemme imod Arbejderpartiet, der har regeret landet i 16 år, og som i mine øjne har forvaltet magten meget skidt. De hævder fortsat, at deres leder er Lula, men han sidder i fængsel, og vi kan ikke blive regeret af en kriminel,« lyder det fra Rafael Peroto, der søndag stemmer på Jair Bolsonaro som Brasiliens kommende præsident.

»Så hellere Bolsonaro end en flok kriminelle,« siger han.

Rafael Peroto er 41 år, advokat og bosiddende i São Paulo, og hans argumenter for at stemme på Jair Bolsonaro ved præsidentvalgets anden og afgørende runde søndag er de samme, der høres igen og igen, når man spørger, hvorfor brasilianerne støtter en kandidat, der i den internationale presse og af intellektuelle verden over beskrives som et monster, en homofob, kvindehader og racist, og som modstandere ynder at kalde Brasiliens Donald Trump.

Støtterne er ikke enige i den udlægning. De ser ham hverken som særlig rabiat eller som en populist. Tværtimod.

Jair Bolsonaro er for millioner af brasilianere et frisk pust og et opgør med den bestående elite, der i manges øjne har røvet og bedraget folket. Bolsonaro er det modsatte. Han har kun en beskeden politisk karriere bag sig, hvor han aldrig har besiddet tunge poster eller indgået i større politiske alliancer, og det er en stor fordel i et Brasilien ramt af politikerlede.

Ved valgets første runde i begyndelsen af oktober fik Jair Bolsonaro 49 mio. stemmer, svarende til opbakning fra 46 procent, hvilket er snublende nær de 50 procent, der havde gjort Bolsonaro til præsident allerede efter første runde. Bolsonaro fører også forud for søndagens anden valgrunde, hvor han ifølge de seneste meningsmålinger har et forspring på 12 procentpoint ned til sin rival, Fernando Haddad, fra Arbejderpartiet, PT. Haddad fik 26 procent af stemmerne i første runde.

»Jeg ser Bolsonaro som en hæderlig politiker, der ikke er lagt i lænker i form af en bestemt ideologi eller gamle partnerskaber med andre politiske fraktioner. Han er en fri mand,« siger Rafael Peroto.

»Ikke så slem, som han lyder«

Selv om Jair Bolsonaro har været i brasiliansk politik siden 1990, og har repræsenteret syv forskellige politiske partier, er han aldrig for alvor slået igennem på den politiske scene. Ikke før nu.

Alligevel har Bolsonaro gentagne gange gjort sig bemærket og skabt postyr med brutale og ufølsomme udtalelser om kvinder, homoseksuelle og politiske modstandere.

Han har blandt andet sagt til et kvindeligt kongresmedlem, at hun var for grim til, at han gad at voldtage hende, ligesom han har sagt, at han hellere så sin søn død i en trafikulykke, end at opdage, at han var homoseksuel. Og under en ophedet debat i 1990’erne sagde han, at daværende præsident Henrique Fernando Cardoso burde være blevet dræbt af diktaturet, der i det hele taget skulle have renset bedre ud.

Samtidig har Bolsonaros begejstring for tiden i Brasilien under militærdiktaturet (1964-1985) vakt både frygt for autoritative tendenser, men også skabt genklang hos store dele af befolkningen, der er trætte af myndighedernes tilsyneladende tabte kamp imod landets kriminelle, der hærger med kidnapninger og drab.

Mordraten i Brasilien er stigende og med 31 drab pr. 100.000 indbyggere allerede blandt de højeste i verden. Bolsonaro, der er tidligere kaptajn i forsvaret, ønsker både at styrke den militære indsats imod kriminelle og at ændre lovgivningen, så det bliver muligt for civile at bære våben til selvforsvar.

Ifølge en optælling foretaget af det spanske dagblad El Pais er knap en tredjedel af de 190 lovforslag, Bolsonaro har stillet igennem sin politiske karriere, relateret til militæret, mens en fjerdedel af hans forslag har handlet om offentlig orden og sikkerhed.

Den hårde retorik og Bolsonaros støtte til militæret har skabt massiv kritik fra politiske modstandere, kunstnere og internationale meningsdannere.

Forfattere, skuespillere og debattører fra Latinamerika advarer imod Bolsonaro. Den amerikanske tænker Noam Chomsky kalder valget af Bolsonaro for »en tragedie for hele verden«, mens den franske filosof Bernard-Henri Lévy minder om »de utalige racistiske, kvindehadske, homofobiske, krigsliderlige og til tider kriminelle udtalelser« Bolsonora er kommet med.

Men det påvirker ikke dem, der stemmer på ham. De undrer de sig over fremstillingen af Bolsonaro, som de mener er karikeret.

»Han er ikke alt det, man beskylder ham for. Han har mange støtter blandt kvinder, homoseksuelle og afrobrasilianere. Han fremstilles som et monster, men det er han ikke,« siger Nicolas Cavalho de Oliveira på 19 år, der studerer historie på universitetet i São Paulo.

»Valget søndag er ikke bare et valg for mig. Det er starten på en revolution – den brasilianske revolution,« siger han om opgøret med Arbejderpartiets dominans.

Eller som Cleuzenir Barbosa, en kvindelig politiker, der ved valget stillede op for Bolsonaros socialliberale parti, Partido Social Liberal, forsøgte at forklare til Financial Times:

»Jair Bolsonaro er ikke imod kvinder. Jair Bosonaro er imod det anarki, den forvirring, som de her feminister skaber i vores Brasilien.«

En misforståelse

Samme syn på Bolsonaros til tider voldsomme udtalelser og holdninger har 32-årige Felipe Franca Pinto, der bor i Danmark. Han har en bachelor i idræt fra universitetet i Sao Paulo, men arbejder på et lager i Danmark. Han stemmer på Bolsonaro og støtter den hårde linje over for kriminelle og retten til at bære våben for at kunne beskytte sig.

»Alle de kriminelle bærer våben. Og når staten ikke kan garantere din sikkerhed, så synes jeg, at man selv skal have retten til det,« siger Felipe Franca Pinto, der ikke mener, at Bolsonaro er så slem, som han gøres til.

»Jeg synes, det er lidt af en misforståelse. Selv om Bolsonaro igennem årene er kommet med dumme og provokerende bemærkninger, så er det eksempelvis ikke rigtigt, at han ikke går ind for ligestilling,« siger han og peger på, at Arbejderpartiet igennem 16 år ved magten intet har gjort for at mindske lønforskellen mellem kvinder og mænd.

»Jeg ønsker forandring, og Haddad er ikke forandring. Han taler i sin kampagne om, hvordan han vil få Lula ud af fængslet, hvis han vinder magten. Men Lula er dømt, så hvorfor det? Hvorfor løslade en kriminel, der har stjålet af statens midler?«

»Jeg har boet uden for Brasilien i næsten fire år. Jeg forlod landet på grund af de økonomiske og sikkerhedsmæssige problemer, der er accelereret over de seneste år. Så selvfølgelig er jeg ikke tilfreds med den måde, vores politikere har forvaltet landet på – og derfor stemmer jeg på Bolsonaro. Også selv om han måske har sagt nogle dumme ting.«

Brasiliens økonomiske problemer begyndte i årene efter finanskrisen, og kulminerede i decideret økonomisk recession fra 2014 til 2016. Økonomisk er landet stadig ikke kommet sig, blandt andet på grund af et stort og kontinuerligt underskud på de offentlige finanser.

Værre er dog den politiske krise, der begyndte samtidig med de økonomiske problemer, men som stadig vokser i omfang – ikke mindst i takt med at opklaringen af Odebrecht-skandalen, der kaldes verdens største korruptionsskandale, hvor stort set alle Brasiliens traditionelle partier er afsløret i systematisk at have modtaget milliarder af reais i bestikkelse i forbindelse med tildelingen af offentlige kontrakter.

Arbejderpartiet, PT, der har haft magten i årene med den omfangsrige bestikkelse, er hårdest ramt af skandalen, der også har kostet partiets mangeårige leder og tidligere præsident for Brasilien, Lula da Silva, 12 års fængsel.

Og selv om Lula, som blev fængslet i april i år, insisterede på at stille op til valget og førte i meningsmålinger helt frem til august, hvor han blev tvunget til at opgive sit kandidatur og overlade posten som partiets spidskandidat til Fernando Haddad, har Lula ikke haft held med at overføre sin popularitet til Haddad.

»I et demokrati er det sådan, at hvis ikke politikerne gør det rigtige, hvis ikke de gør det bedre for befolkningen, så skifter man dem ud,« siger Felipe Franca Pinto.

Frygter ikke militæret

Bolsonaro meddelte i denne uge, at han ikke ønsker at stille op i den traditionelle, tv-transmitterede afslutningsdebat forud for søndagens afgørende valg. Måske fordi han vurderer, at han ikke behøver debatten, og som sådan kun risikerer at tabe point ved at blive tvunget i konfrontation med Fernando Haddad.

Eller måske er det fordi Bolsonaro helst kommunikerer via de sociale medier, hvor han selv styrer informationerne. På Facebook har han otte millioner følgere, hvilket er langt flere end mange af Brasiliens store medier og langt flere end hans politiske konkurrenter.

I hvert fald har Bolsonaro haft held med at trænge igennem med sine politiske budskaber, der af millioner af brasilianere modtages med kyshånd.

De ser mere Bolsonaro som en forsvarer af klassiske værdier og en beskytter af kernefamilien end som et monster, der ikke respekterer kvinder og minoriteter. Ifølge de seneste målinger stemmer et flertal på 52 procent af brasilianske kvinder på Bolsonaro.

Hans støtter er heller ikke skræmte over udsigten til en mere voldsom konfrontation med landets kriminelle, eller til at Bolsonaro skulle omdanne Brasilien til et mere autoritativt regime. Som Rafael Peroto, der ønsker mere orden og sikkerhed siger, ser han ingen grund til bekymring.

»Jeg er ikke enig i hverken kritikken eller frygten. Brasilien har stærke institutioner, og præsidenten kan ikke bare gøre, som han vil. Han vil blive holdt i skak af landets institutioner, og han kan ikke ændre på landets love uden kongressen.«

»Jeg ser militæret som en god ting. Jeg stoler på dem som institution,« siger Rafael Peroto, der håber, at Arbejderpartiets epoke slutter efter valget søndag.

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Der var og er jo også millioner som støtter Trump! Bolsonaro er helt enkelt et forfærdeligt menneske, længere er den ikke. Derfor er det noget intetsigende sludder at spørge et par herboende brasilianere om hvorfor de vil have Bolsonaro. Det vil de af samme grunde som amerikanerne valgte Trump. De valgte netop ikke Trump, de fravalgte Clinton.

At der så også findes mange millioner i USA og Brasilien som stemmer på de idioter kan også ses i lyset af de alt for mange her i landet der stemmer på Dansk Folkeparti og De Ny Borgerlige (Det er godt nok kun mænd som stemmer på Ny Borgerlige, også et tegn på at det politiske valg ikke længere foretages i hovedet, men alle andre steder, på den type vælgere).

Synger demokratiet på sidste vers?

Henrik Leffers, Lise Lotte Rahbek, Poul Simonsen, Jan Weber Fritsbøger, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Herhjemme er vi på vej med den samme politikerlede og mere og mere åbenlyse korruption og lukkethed om den politiske proces, så der mangler sådan set bare en karismatisk torsk, så kører rouletten.

Flemming Berger, Henrik Peter Bentzen, Helene Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Poul Simonsen, Jan Weber Fritsbøger, Kim Houmøller og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er de samme mekanismer som bragte amerikanerne Trump, som nu giver Brasilien Jair Bolsonaro. Men Bolsonaro er mere end Trump! Han er Donald J. Trump + Abdel Fattah el-Sisi!

Bettina Jensen

På få år er det lykkedes de borgerlige og udenlandske, reaktionær kræfter at splitte opbygningen af en social stat i Brasilien ad - via nogle ganske få, giftige manøvrer mod de progressive kræfter. Et statskup med moderne fluency, kalder nogle det.

Claus Høeg, Steffen Gliese, Kjeld Jensen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar

Har som sådan ingen forudsætninger for at konkludere forkert eller rigtigt.
Men brasilianerne må selv tage ansvaret for deres land og også her ved vi ikke hvilke investorer m.v. der puster til en ild for gevinstens skyld.
Men kan vi afvise at arbejderpartiet og de med det "rigtige" menneskesyn har forvaltet den store stat til befolkningens tarv?
Er korruptionen løgn?