Læsetid: 5 min.

Robert Lucas – lederen af ’den antikeynesianske kontrarevolution’

Lucas’ matematiske model om økonomiens evige bevægelse mod ligevægt er prototypen for dagens mainstreamøkonomi
Lucas’ matematiske model om økonomiens evige bevægelse mod ligevægt er prototypen for dagens mainstreamøkonomi

Sofie Holm Larsen

25. oktober 2018

Det er blevet sagt om den amerikanske økonom Robert Lucas, at han var den ledende skikkelse i den ’antikeynesianske kontrarevolution’, der tog fart i slutningen af 1970’erne.

Det var en kontrarevolution, der grundlæggende handlede om at flytte hovedvægten fra den keynesianske forståelse af den økonomiske virkelighed som åben og derfor med en ikke-deterministisk model som analyseredskab og så til en forståelse af økonomien som et urværk i stedse bevægelse mod ligevægt, bundet hertil af teoretisk postulerede lovmæssigheder.

Professor i økonomi Jesper Jespersen har i Den økonomiske teoris historie formuleret de to grundsyn på økonomien således, med Lucas’ forståelse som den førstnævnte:

»Det er spørgsmålet, om den makroøkonomiske udvikling bedst forstås som et newton-system med en på forhånd fastlagt udviklingsbane, eller der snarere er tale om en darwinistisk evolutionær proces, hvor udviklingen delvist er præget af tilfældighed og omskiftelige strukturer og omgivelser, som indebærer, at fremtiden analytisk bør stå åben.«

Andre har påpeget, at hvor John Maynard Keynes skelnede mellem den økonomiske teori – en række bud på hvordan virkeligheden hænger sammen – og den økonomiske model – et underordnet redskab til at teste nogle af ideerne – så var for Robert Lucas teori og model to sider af samme sag. Hvor Keynes i sit hovedværk serverede en masse ideer, serverede Lucas en masse matematik.

Blå bog: Robert Lucas

  • 1937-
  • Udformede hypotesen om rationelle forventninger

Hvor Keynes lagde op til at føre aktiv økonomisk politik, talte Lucas for at lade det økonomiske system passe sig selv på dets naturgivne rejse mod ligevægt.

Den antikeynesianske kontrarevolutionen lykkedes i den forstand, at Robert Lucas i 1995 blev tildelt Nobelprisen med den begrundelse fra priskomiteen, at »Lucas’ generelle tilgang virkelig er blevet en prototype for praktisk taget alle moderne makroøkonomiske forskere«.

Ved selve prisoverrækkelsen i Stockholm blev Lucas omtalt som den »samfundsforsker, der har haft størst indflydelse på den makroøkonomiske forskning siden 1970«.

Fascineret af Friedman

Robert Lucas, født i Washington i 1937, blev fra 1960 undervist – og fascineret – af Milton Friedman på University of Chicagos økonomistudie.

»Jeg havde set frem til dette berømte kursus hele sommeren, men det var langt mere spændende, end jeg havde kunnet forestille mig,« har Lucas fortalt.

»For mange af os (studerende, red.) tvang chokbølgen af Friedmans libertære-konservative ideer os til at gentænke hele vores filosofi om samfundet.«

Lucas havde i begyndelsen set sig selv som keynesiansk økonom, men bevægede sig – inspireret af Friedman – til at blive en hård kritiker af Keynes’ økonomiforståelse.

»Jeg mener, at Keynes faktiske betydning som teknisk økonom er temmelig tæt på nul, og den har været tæt på nul i 50 år,« sagde Lucas f.eks. i et tilbageskuende interview i 1999.

Robert Lucas egen markante betydning for den økonomiske videnskab og dermed for måden, økonomiske modeller har præget den officielle styring af økonomien, handler om tre bidrag:

  • Hypotesen om rationelle forventninger
  • Teorien om ligevægt i økonomiens konjunkturcykler
  • ’Lucas-kritikken’ af de dengang dominerende makroøkonomiske modeller.

Med hypotesen fra begyndelsen af 1970’erne om rationelle forventninger går Lucas ud fra, at økonomiens aktører – lønmodtagere, investorer, virksomhedsledere etc. – handler rationelt, dvs. at de på basis af fuldstændig og korrekt information danner sig rationelle forventninger om, hvordan priser og andre forhold vil udvikle sig, og på det grundlag handler med henblik på at maksimere egennytten.

Antagelsen om, at økonomiens enkelte aktører på mikroplanet altid agerer rationelt og hensigtsmæssigt, ledte Lucas og andre frem til den konklusion, at det makroøkonomiske system altid vil bevæge sig mod ligevægt.

Dermed var grundlaget skabt for troen på, at økonomiens udvikling kan forudsiges via generelle ligevægtsmodeller, med generel ligevægt som situationen hvor »alle aktørerne i økonomien handler i overensstemmelse med deres incitamenter og udnytter deres handlemuligheder til fulde«, som det formuleres af gruppen bag den hjemlige DREAM-model.

DREAM, der lejlighedsvis bruges af Finansministeriet til langsigtede forudsigelser, er en forkortelse for Danish Rational Economic Agents Model, hvilket vidner om Lucas-hypotesens fortsat sikre forankring, uagtet at dens kritikere i dag er mange.

Skønhed frem for sandhed

Kernen i den type makroøkonomiske modeller, som John Maynard Keynes banede vej for fra 1930’erne, var, at de økonomiske aktørers adfærd på godt og ondt var påvirket af deres oplevede, omskiftelige erfaringer med verdens og økonomiens gang, snarere end af en fuld indsigt om nutiden og fremtiden. De keynesianske modeller byggede derfor i høj grad på statistiske data fra virkeligheden og betegnes som økonometriske modeller, hvoraf den hjemlige ADAM-model, introduceret af Danmarks Statistik i 1960’erne, er én.

Da denne type modeller viste sig ude af stand at forudse – og dermed bidrage til at afværge – krisen med kombineret inflation og lavvækst i begyndelsen af 1970’erne, lå banen åben for ’Lucas-kritikken’.

»De (dengang, red.) moderne makroøkonomiske modeller er værdiløse som vejledere for økonomisk politik, og det kan ikke afhjælpes med nogen af de justeringer, som i dag tilstræbes,« lød den kategoriske kritik fra Robert Lucas og hans kollega Thomas Sargent i 1979.

Robert Lucas’ kritik gik på, at nogle af de empirisk baserede parametre i de keynesianske modeller ikke var til at regne med som grundlag for forudsigelser, fordi de netop afspejlede omskiftelige, mere eller mindre rationelle holdninger og handlinger hos økonomiens aktører, herunder midlertidige reaktioner på lønningers udvikling, politiske tiltag, m.m.

Det kan godt være, at det forholdt sig sådan ude i virkeligheden, men som basis for økonomisk-matematiske forudsigelser og planlægning var sådanne ad hoc-bestemte parametre og modeller upålidelige og ubrugelige. Meget bedre gik det angiveligt med de generelle ligevægtsmodeller, som Lucas banede vej for, med disses fundamentale, formaliserede og nagelfaste antagelse om økonomiens aktører som altid rationelle, oplyste agenter.

Man kunne sige, at de Lucas-inspirerede modeller blev mere internt konsistente i matematisk forstand og dermed lokkende som redskab for økonomer. Samtidig frasorterede de imidlertid distraherende empiri og forhold, der ikke kunne udtrykkes i ligninger, og fjernede sig dermed fra den faktiske virkelighed. Eller som nobelpristageren i økonomi Paul Krugman formulerede det i 2009, da finanskrisen havde udstillet modellernes mangler:

»Den økonomiske profession for vild, fordi økonomer som gruppe forvekslede skønhed, svøbt i imponerende matematik, med sandhed.«

Det ironiske er, at Robert Lucas sådan set godt vidste det. Han mente – og mener – bare ikke, der er nogen anden vej at gå.

»Vi er historiefortællere, som meget af tiden opererer i indbildte verdener. Vi mener ikke, at fantasiens og ideernes domæne er et alternativ til eller en tilbagetrækning fra den praktiske virkelighed. Tværtimod er det den eneste metode, vi kan få øje på, til at tænke seriøst om virkeligheden,« skrev Lucas i 1988.

Anbefaling: Alexandre F. S. Andrada: Understanding Robert E. Lucas Jr. His Influence and Influences, Universidade de Brasilia, 2014

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Olaf Tehrani
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Hans Ditlev Nissen, Olaf Tehrani, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Begejstret - er det jeg er for denne række af artikler om hvad er er værd at vide om økonomi og dens "religiøse" forkyndere.

Olaf Tehrani, Michael Waterstradt, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar