Læsetid: 3 min.

Skisæsonen starter med 21 grader og høj sol. Kampen for klimaet fortsætter

Menneskets nuværende madvaner kan i sig selv føre til en temperaturstigning på 1,5 grader. Til gengæld sejler Trumps plan om at redde landets kulindustri
»Efter mig: syndfloden! Det er enhver kapitalists og kapitalistiske nations valgsprog,« skrev Karl Marx i 1867. I østrigske Kitzbühel ser han ud til at få ret. Her er skisæsonen netop åbnet i godt 20 graders varme med to pister, der er skabt af en blanding af kunstsne og naturlig sne, der er lagret fra sidste år. Miljøorganisationer kritiserer sæsonåbningen, men melder ikke om, hvor vidt skiløberne følte den smeltende syndflod i nakken på vej ned ad bakken.

»Efter mig: syndfloden! Det er enhver kapitalists og kapitalistiske nations valgsprog,« skrev Karl Marx i 1867. I østrigske Kitzbühel ser han ud til at få ret. Her er skisæsonen netop åbnet i godt 20 graders varme med to pister, der er skabt af en blanding af kunstsne og naturlig sne, der er lagret fra sidste år. Miljøorganisationer kritiserer sæsonåbningen, men melder ikke om, hvor vidt skiløberne følte den smeltende syndflod i nakken på vej ned ad bakken.

Stefanie Oberhauser

20. oktober 2018

’Kampen for klimaet’ giver dig hver uge de seneste gode og dårlige nyheder om klimaet.

Vi begynder med de gode nyheder.

Kommission for varmetilpasning

Efterdønningerne bølger stadig efter sidste mandags dramatiske klimarapport fra FN’s klimapanel IPCC, der kræver en omstilling af hidtil usete dimensioner, hvis klodens temperatur ikke skal stige mere end de 1,5-2 grader, som Parisaftalen fra 2015 foreskriver.

Som en direkte følge af rapporten har FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon og Verdensbankens chef, Kristalina Georgieva, i denne uge nedsat en Global Commission on Adaption. Den har som mål at påvirke verdens ledere til at væbne verdens befolkning mod klimaforandringerne, at lægge pres på finansverdenen for at få den til at tage mere hensyn til klimaet og at hjælpe de hårdest ramte lande – især ved at støtte et globalt politisk lederskab, der skal kæmpe for de nødvendige ændringer, tilpasninger og omstillinger.

Trumps kulkraft sejler

At denne overvejende defensive strategi kan blive nødvendig, understreges ikke mindst af, at Donald Trump har trukket USA ud af klimaaftalen og lovet at stoppe »krigen mod kulkraft«. Men nu vakler Trump tilsyneladende selv i sin kamp for kulkraften og kernevælgerne i branchen. Ifølge det amerikanske magasin Politico er han ved at skrinlægge sin og især energiministeren Rick Perrys plan om milliardtunge redningspakker til underskudsgivende kulkraftværker.

Trumps kovending skyldes angiveligt både lovmæssige og økonomiske kvaler, da redningsaktionen ville kræve en brug af den såkaldte Section 202-forordning, der tillader usædvanlige tiltag, når det handler om nationale nødstilfælde. Det er skudt helt over målet, ikke mindst når forsyningssikkerheden faktisk ikke er i fare, lyder kritikken. Fra Politico og fra det amerikanske vindenergiforbund AWEA lyder analysen desuden, at markedskræfterne kort og godt arbejder mod en opretholdelse af urentabel kulkraft.

Hvis du vil modtage et overblik over ugens gode og dårlige nyheder for klimaet, kan du få ’Kampen for klimaet’ leveret direkte til din indbakke hver fredag.

Ti milliarder bøfspisere

At oksebøffer er de største klimasyndere, ved vi godt. At vi bliver flere og flere, der godt kan lide dem, ved vi også godt. Men nu har det anerkendte World Resources Institute (WRI) fremlagt frygtindgydende tal for menneskehedens fødevareproduktion, der har stadig større indflydelse på den globale CO2-udledning. Ifølge WRI stammer næsten en fjerdedel af de globale emissioner fra fødevareproduktion og landbrug. Med omkring ti milliarder mennesker i verden omkring år 2050 er vi derfor tvunget til at omstille vores madvaner radikalt, især til mere kødfattig kost. For hvis verdensbefolkningen fortsætter det nuværende forbrug, vil den globale fødevareproduktion ifølge WRI i sig selv være nok til at skabe en CO2-udledning, som vil føre til en temperaturstigning på 1,5 grader.

Den sidste kunstsne

I Schweiz har sommeren skabt en historisk stor afsmeltning af gletsjerne, og Tyskland har her i midten af oktober oplevet en ny varmerekord med op til 25 grader ti dage i træk. I Østrig tog de den globale opvarmning mere køligt, da skisæsonen i denne uge åbnede i Kitzbühel. Selv om det foregik i knap to kilometers højde, var der intet mindre end 21 grader og høj sol. Det holdt ikke to tusinde skisportfreaks fra at tage turen op med liften og ned ad de to hvide pister i det grønne landskab. Ved så høje temperaturer duer snekanoner ikke, så der er tale om enorme mængder af både naturlig sne og kunstsne, der er lagret fra sidste vinter.

Stefanie Oberhauser
Lokalpolitikere og miljøorganisationer betegner det som turistindustriens groteske trodsreaktion mod den globale opvarmning. Klimaforskere regner med, at snedækket i Alperne vil falde med 70 procent inden for de næste 50 år – afhængigt af lagringsmetoderne, forstås.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Der er panik før lukketid.
Når skeletterne vælte ud af skabet, kommer varmen til at føles problematisk på toppen.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Ja, skisæsonen selv og dens generøse tilskud til den globale opvarmning. Det er mange drivhusgasser at udlede på en hobby, der blot går ud på at glide ned ad en bakke.

Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nu siger jeg lige noget upopulært. Skal vi aldrig til at tale om lande med meget store og ikke mindst meget hastigt voksende befolkninger?

Ingen god ide at tale med deres regeringer om at de måske burde hjælpe befolkningen med bedre familieplanlægning? Ikke kun for klimaets skyld men også for at bekæmpe fattigdom.

Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar