Baggrund
Læsetid: 5 min.

Til det store EU-topmøde om Brexit brugte Merkel og Macron mere tid på at drikke fadøl end på at lytte til Theresa May

Lars Løkke Rasmussens fly brød sammen, og Theresa May fik ros for sit positive kropssprog. Men ellers føltes det længe ventede EU-topmøde om Brexit langtfra som en historisk begivenhed. I det mindste fik vi bekræftet, at de 27 EU-lande stadig står sammen. Og det er faktisk en utrolig bedrift
Theresa Mays »kropssprog var positivt« under topmødet i Bruxelles, bemærkede formanden for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani. Men indholdet i det, hun sagde, var ... »velkendt«.

Theresa Mays »kropssprog var positivt« under topmødet i Bruxelles, bemærkede formanden for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani. Men indholdet i det, hun sagde, var ... »velkendt«.

Alastair Grant

Udland
19. oktober 2018

Der sker jo ingenting.

For tre dage siden troede alle, at lige præcis dét her EU-topmøde ville blive det helt store – historisk ligefrem – for nu kom der nok endelig en Brexit-aftale. Mødet blev endda udvidet fra to til tre dage, så nu er folk fløjet til Bruxelles fra hele verden, booket hoteller og planlagt liveblogs. Og så sidder vi bare her.

»Hvorfor er vi her egentlig?« som en af journalisterne i baren siger.

Lars Løkke Rasmussens (V) lille statsministerflyver er endda brudt sammen i København, fordi backupbremsen ikke virker, så nu sidder han åbenbart og rasler i en almindelig SAS-maskine flere timer forsinket. Men det virker heller ikke specielt vigtigt, fornemmer man.

Alle ved, hvad det hele handler om: Den irske grænse er stadig »den helt store knast i skoen«, som en af tv-journalisterne siger, da hun er live igennem. Men ingen forventer en løsning i dag, i stedet skal »skruen bare holdes i vandet«, som det blev formuleret på en af de mange briefinger, som Bruxelles-journalister render til før sådan et topmøde. Og så skal lederne fra de 27 EU-lande bekræfte hinanden i, at de står sammen i tykt og tyndt i forhandlingerne med briterne.

Og det sidste er faktisk værd at dvæle ved, for det er noget af det mest utrolige ved Brexit-forløbet: At 27 lande, som plejer at skændes om migration og landbrugsstøtte – Ungarn, Tyskland, Grækenland osv. – har ageret som én samlet alliance hele tiden. Og guderne skal vide, at briterne ellers har forsøgt at splitte dem ad – lokket med bilaterale aftaler om fisk og biler. Men uden held.

Hvordan er det gået til?

»Handelspolitikken er EU’s dna,« siger Rebecca Adler-Nissen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet.

»Sat lidt på spidsen kan man sige, at EU-landene ikke har haft en egentlig selvstændig handelspolitik i årtier. Vi er en del af en klub, hvor vi har givet EU-Kommissionen kompetence til at forhandle handelsaftaler på vores vegne.«

Når det handler om handel, står EU sammen, så hvis Trump truer med told på stål, svarer EU hurtigt og samlet igen, og når briterne vil forhandle, foregår det med hele EU. I handelspolitikken er Europa ikke en samling lande, men en union (altså sådan cirka det modsatte af, hvad Europa er, når det drejer sig om migration).

»Det er ikke medlemslandene, der forhandler Brexit, det er Unionen. EU har udpeget en chefforhandler – Michel Barnier – og et team, som løbende får et mandat fra landene. Alle er enige om, at han kører det. Det hele er sat i system, og det fungerer,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Og i øvrigt: Hvem af de 27 skulle egentlig få noget ud af at bryde den alliance?

»Det vigtigste er at holde sig gode venner med de andre EU-lande,« siger Marlene Wind, der også er professor i statskundskab på Københavns Universitet.

»Skulle man sætte samarbejdet med de andre over styr for en mundtlig aftale med Theresa May om fiskeri? Nej, det ville være kortsigtet og ustabilt, hvorimod EU-samarbejdet er fast og stabilt.«

’No deal, no problem’

Statslederne ankommer én efter én på den røde løber i den operahuslignende Rådbygning, hvor journalisterne venter bag et hegn med kameraer og mikrofoner på lange stænger.

Angela Merkel går roligt og lidt tungt hen til de tyske tv-folk.

»Vi har stadig arbejde foran os,« siger hun.

Så kommer hollandske Mark Rutte, tårnhøj med sideskilning og briller uden stel. Frisk fyr, tænker man.

»Der er en række muligheder på bordet,« siger Rutte.

Og så svenske Stefan Löfven:

»Vi ved ikke, om det kommer til at ske eller ej.«

En italiensk kameramand spiller Wordfeud på sin telefon. Man står helt og savner den tidligere UKIP-leder, Nigel Farage, som tidligere på dagen slentrede skamløst rundt mellem journalisterne i nydeligt dobbeltradet jakkesæt på jagt efter tv-tid. Han blev hurtigt en lille oase af catchy citater i en ørken af indholdsløse floskler.

»No deal, no problem,« sagde Farage blandt andet, mens en lille ring af journalister samlede sig om ham.

»Hvis du stopper en person på gaden og siger: ’Vi har en virkelig dårlig deal til dig, vil du have den?’ ... Ingen ville sige ja til det.«

Mays kropssprog

Topmødet går i gang, statslederne indtager deres pladser, og nu er det blevet Theresa Mays tur. Hun har fået en halv time til at tale sin sag, og det store spørgsmål er, om hun har taget noget »nyt« og »kreativt« med, som diverse EU-kilder har efterspurgt hele dagen.

Hun ser ganske elegant ud. Høje hæle, rank gang og marineblåt uldsæt, og hun bruger kun 15 minutter på sin tale. Men desværre …

»Jeg må indrømme, at meget af det, Theresa May sagde til os, vidste vi godt i forvejen,« sagde den østrigske kansler, Sebastian Kurz, senere.

»Hendes kropssprog var positivt,« bemærkede formanden for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani. Men indholdet … »velkendt«.

Mens Theresa May trasker ud (hun må ikke være med, når de 27 diskuterer Brexit), kommer Lars Løkke Rasmussen endelig gående op ad den røde løber, hvor der nu kun er danske journalister tilbage. Han ser lidt træt ud.

»Det bliver jo ikke i aften, at der bliver lavet en aftale med Storbritannien,« siger han og går ind til de andre, hvor der serveres stegte svampe, pighvar og sorbet.

Imens sidder hundredvis af journalister ved langborde i den store forhal og glor ned i deres skærme, som om det var ét stort LAN-party. Og to timer senere, klokken 22:26, er Brexit-mødet slut.

EU-embedsmænd pipler frem fra korridorerne og forklarer, hvad der sådan cirka er foregået på mødet: Der har ikke været fremskridt nok til at lave et nyt Brexit-topmøde i november, siger de, men EU27 er »fast besluttet på at forblive samlet«, som der står i den sms med konklusioner, der bliver sendt rundt.

Så lunter alle i en lang slange ned mod udgangen, maser sig gennem en smal dør og står som sild i en tønde, da Sebastian Kurz kommer ud. Han ser frisk ud. Mødet gik da OK, siger han, men det kan stadig tage »uger og måneder« at nå en aftale.

Hov – ’måneder’? Det var længe, når alle andre har talt om ’uger’.

»Vi har brug for tid,« bekræfter Michel Barnier.

»Vi har brug for meget mere tid.«

De sorte biler med blå blink ruller frem. Tak for i dag.

Merkel og Macron får fadøl

Merkel og Macron er listet ud ad bagdøren til fods, de slentrer sammen gennem en park omgivet af sikkerhedsfolk, senere fanger en amatørfotograf dem med fadøl uden for en café på Grande-Place midt i byen sammen med premierministrene fra Belgien og Luxemburg. Det ligner mere hygge end blodige forhandlinger. Imens sidder Theresa May på det britiske konsulat.

Den mest hårdtslående nyhed fra topmødet ender med at være:

»Theresa May overvejer at forlænge Brexit-transitionsperioden«, som Bloomberg skriver.

Altså, hun »overvejer« at forlænge en periode, der kommer efter en eventuel Brexit-aftale med nogle måneder. Ikke ligefrem en kioskbasker.

Udenfor på de nattomme gader står en flok politifolk, der alle sammen er maskinklippede om ørerne, rundt om en hvid kassevogn, der serverer kaffe. De skal være her hele natten, siger de.

Næste topmøde er planlagt til den 13. december, og nu venter alle på, at briterne forhåbentlig får vedtaget en finanslov senere på måneden – før det er det svært at komme meget videre. Skruen er stadig i vandet, men heller ikke meget mere end det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Fremragende stemningsbeskrivelse af varm luft og endnu en ydmygelse af Theresa May og Storbritannien.

Nu var det jo sådan, at Theresa May og hendes 2 forhandlere i forvejen havde oplyst, at de slet ikke havde "noget med" at forhandle om.

Så spørgsmålet er vel, om man skal bruge mere tid på at forhandle med nogen, der slet ikke ønsker at forhandle. Det er jo ikke EU, der bliver mest ramt af, at Storbritannien forlader EU uden en aftale.

- I øvrigt beder Storbritannien nu om en forlængelse af perioden til 3 år. Alt sammen for at redde regeringen, der er ved at sprække. Theresa May´s eget Torryparti er delt i 2 grupper med totalt modsat politisk mål, og vælger Theresa May at tilgodese den ene part, væltes hun af den anden.. Og dertil kommer det lille Nordirske parti, der er Torry´s støtteparti, De kan hverken acceptere en grænse mod Storbritannien eller mod Den Irske Republik.

Så måske vil det være bedst for alle parter, hvis Theresa May bliver væltet, og helt nye forhandlere kommer til.

Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er en hvepserede briterne har stukket lappen ned i og de er skak mat i forhold til Nordirland. Man kan kun vente på at fyrværkeriet begynder. Popcorn anyone?

Hvor er det et sødt udtryk: “den helt store knast i skoen”! Man må formode, at det er træsko, der tales om. En sten i skoen kan være træls, men en knast...