Læsetid: 8 min.

Det er træerne, der skal redde os

Skal Parisaftalen overholdes og klimakatastrofer afværges, bliver det formentlig nødvendigt at støvsuge atmosfæren for CO2. At plante træer er langt bedre end at deponere kraftværkers CO2 i undergrunden, siger global ngo-koalition i ny rapport. Men det kræver politiske initiativer, der bl.a. kan sikre et fornyet skovdække på størrelse med Indien
Skal Parisaftalen overholdes og klimakatastrofer afværges, bliver det formentlig nødvendigt at støvsuge atmosfæren for CO2. At plante træer er langt bedre end at deponere kraftværkers CO2 i undergrunden, siger global ngo-koalition i ny rapport. Men det kræver politiske initiativer, der bl.a. kan sikre et fornyet skovdække på størrelse med Indien

ISSOUF SANOGO

16. oktober 2018

At holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, som er målet i klimaaftalen fra Paris, kræver en nærmest heroisk indsats af verdenssamfundet det kommende årti. Det fremgår af den seneste rapport fra FN’s klimapanel IPCC, der blev offentliggjort i sidste uge.

De globale CO2-udledninger skal ifølge klimaforskerne halveres inden 2030 – målt i forhold til 2010-niveauet – hvis temperaturgrænsen ikke skal overskrides eller kun overskrides en smule og kun i et begrænset åremål.

Derfor vokser sandsynligheden for, at verden må ty til aktiv ’støvsugning’ af atmosfæren for CO2, hvis temperaturstigningen skal fastholdes på eller bringes tilbage til 1,5 grader. IPCC omtaler to metoder til denne CO2-støvsugning:

Den ene er den såkaldte Carbon capture and storage-teknologi, CCS, der fjerner og deponerer CO2 fra skorstene på kraftværker, cement- og stålfabrikker m.m. Anvendes systemet på et kraftværk fyret med biomasse, kaldes varianten af CCS-teknologien for BECCS, Bioenergy with Carbon Capture and Storage.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Britta Hansen
  • Kurt Nielsen
  • Randi Christiansen
  • Estermarie Mandelquist
  • Anders Graae
  • Steffen Gliese
  • Thomas Tanghus
  • Palle Bendsen
  • Dina Hald
  • Hanne Pedersen
  • Christian Estrup
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Niels Møller Jensen
  • Niels-Simon Larsen
John Hansen, Britta Hansen, Kurt Nielsen, Randi Christiansen, Estermarie Mandelquist, Anders Graae, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Palle Bendsen, Dina Hald, Hanne Pedersen, Christian Estrup, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Niels Møller Jensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Møller Jensen

Skov og Naturstyrelsen har igennem de seneste år fældet en tredjedel, måske mere, af skovene i Sønderjylland og sandsynligvis også i resten af landet, og det foregår også i dag? "Når skov ryddes, mistes en evne til løbende at optage CO2. Skovrydning øger derved CO2-koncentrationen i atmosfæren og forstærker klimaproblemet. Stop for skovrydning betyder, at en eksisterende evne til CO2-optag fastholdes."

Adam Dreisler, Carsten Munk, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Poul Kristensen, Peter Hansen, Anna Sørensen, Mogens Holme, Bettina Jensen, Steffen Gliese, Per Torbensen, Palle Bendsen, Jens Wolff, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Jens Østergaard Petersen, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Møller Jensen

Ikke at forglemme at stormene i samme periode har taget en meget stor del. Så hvor er logikken?

Peter Hansen, Torben Skov, Jens Østergaard Petersen, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Det er træer som igennem millioner af år har skabt de olie/kul og gasforekomster vi nu brænder af på rekordtid. En massiv genplantning af planeten med træer burde være selvfølgeligt. At det ikke vil bidrage med ret meget her og nu siger sig selv.

Tidlige bidrog trærejsning jo til den skov vi i dag kan glæde os over. Se så at komme i gang!

John Hansen, Britta Hansen, Randi Christiansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Niels Møller Jensen, Mette Eskelund, Anna Sørensen, Ruth Gjesing, Bettina Jensen, Steffen Gliese, Per Torbensen, Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Dagen blev pludselig gylden og grøn. Det er dejligt at vide. At jeg selv kan gøre noget for at nedbringe atmosfærens CO2. Jeg kan plante et træ, allerhelst en hel skov selvfølgelig. Hvis vi hver især går ud - i dag - og hver dag - lægger træfrø - i jorden, gerne hurtigt voksende arter, steder, hvor de har chance for at gro i fred. Yes. Jeg kan gøre noget. Jeg rejser mig, går ud og planter bog, agern, kastanjer...de ligger på jorden overalt lige nu...lige til at samle op.

Anna Louise Finck-Heidemann, Britta Hansen, Randi Christiansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Morten Nielsen, Peter Hansen, Anders Graae, Poul Åge Hersland, Anna Sørensen, Nike Forsander Lorentsen, Bettina Jensen, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Karin Gottenborg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det burde være logik for enhver, at flere urørte skove og gamle træer er essentielt for genopretningen af både den udpinte natur og klimaet på vores (eneste!!) planet.

Faktisk var gamle Tolkien i sit epos "Ringenes Herre" allerede inde på skovrydningens og industrialiseringens altødelæggende potentialer.
Her ville den svigagtige troldmand Saruman ødelægge Enteskoven for at skaffe brænde til sin produktion af dommedagsvåben og Uruk-hai orker, der skulle udfordre selve Mørkets Fyrste, Sauron.
Sarumans land var omgivet af tung røg og kemiske dunster, og træerne blev hugget ned for fode.
Men to små hobbitter formåede at gøre Enterne, træernes hyrder, så rasende, at de ikke alene jævnede Sarumans borg Isengard med jorden, men også vækkede de vilde træer, Huornerne, så de dragede i kamp og opslugte hele ork-hæren, der forsvandt sporløst imellem træernes kvælende arme.

Tolkien forudså også hvad den uhæmmede udnyttelse og tilsvining af Jorden ville medføre.
Bare ærgerligt der ikke findes Enter i virkeligheden..
For orkerne eksisterer desværre i bedste velgående.

John Hansen, Bjørn Pedersen, Carsten Munk, Randi Christiansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Steen Voigt, Peter Hansen, Morten Balling, Anna Sørensen, Bettina Jensen, Holger Madsen, Torben K L Jensen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt, Hanne Pedersen, Kim Houmøller, Christian Estrup og Jens Østergaard Petersen anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

En hektar nåleskov danner – I sin bedste vækstperiode - ca. 20 – 30 rummeter træ pr. år, ifølge en gammel artikel I fagtidsskriftet “Jord og Viden”.

Det svarer til ca. det halve I tons – 10 – 20 tons træ.

Cellulose har ca. 40 % kulstof, altså 4 – 8 ton kulstof

Dette bliver ved forbrænding til CO2 til 44/12 gange så meget, altså ca. 3 2/3 gange så meget.

Dermed ender vi på 14,66 – 29,3 ton CO2 - afrundet ca. 15 – 30 ton CO2 bundet pr. Hektar.

En million hektar nåleskov – for nu at tage dette som udgangspunkt – kan altså binde 15 – 30 milloner tons CO2

Det er altså absolut nyttigt at beplante uudnyttede arealer.

Desuden virker skoven dæmpende på klimaekstremer – afkølende ved fordampning om sommeren, og dæmpende på udstråling om vinteren.

Men træplantning nutildags skal ske om efteråret - inden frosten sætter ind - da det er blevet ganske vanligt med forårstørke I maj – juni, så nyplantede træer ikke kan fæste rod

Anna Louise Finck-Heidemann, Randi Christiansen, Estermarie Mandelquist, Morten Nielsen, Peter Hansen, Lars Jørgensen, Poul Åge Hersland, Anna Sørensen, Bettina Jensen, Kim Houmøller, Thomas Tanghus, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Karin Gottenborg anbefalede denne kommentar
Jens Østergaard Petersen

Verdens Skove blev nævnt i artiklen og jeg var lige inde at se på deres webside, verdensskove.org, og her hedder det, at “for 15 kroner får du 1 kvadratmeter mere dansk urørt skov” og “for 214 kr. bevarer du 500 kvm regnskov.” For mig lyder det som en god idé.

John Hansen, Carsten Munk, Randi Christiansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Anna Sørensen, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Karin Gottenborg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Når man ser på atmosfærens CO2-indhold svinger den i takt med årstiderne på den nordlige halvkugles I Juli August falder CO2-indholdet kraftigt og i vinterhalvåret stiger det igen. Det er savtakkerne på Keelingkurven. Så at træplantning batter noget, er der overhovedet ingen tvivl om. Men man skal jo lade være med at bruge af træet, hvis skovene skal opmagasinere CO2. Problemet er, at raditionelle kapitalister får kløe hvergang de ser noget af værdi, som ikke bliver lavet om til penge. Deres penge.

Fortsætter man fældningen af skovene æder det andre CO2 besparende tiltag.

Når fredsskov fældes skal der plantes nyt. En skovejer kan ikke bare fælde sin skov. Heller ikke staten! Det ser tit lidt ørkesløst ud, fordi man hertil lands traditionelt benytter arealafdriftsmetoder, hvor man f.eks. i Tyskland ofte anvender plukhugstmetoder. Det er lidt mere besværligt, men bevarer skoven og skovklimaet.

Store træers massetilvækst er meget større end små træers, så der går mange år før skovplantning virkeligt batter. Derfor kan det kun gå for langsomt med at komme igang! Meget store arealer med løvtræ. Tak!

Randi Christiansen, Estermarie Mandelquist, Peter Hansen, Poul Åge Hersland, Anna Sørensen, Bettina Jensen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Karin Gottenborg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

På verdensplan er der i løbet af de seneste 10 år ryddet skov svarende til et areal på størrelse med Spanien. Hvis man ikke stopper befolkningstilvæksten vil det fortsætte.

C Gjerløff, Estermarie Mandelquist, Peter Hansen, Mette Eskelund, Kim Houmøller og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Karin Gottenborg

Hvilke træer er bedst - er det blot store træer generelt eller er løvtræer bedre end nåletræer?

Ellers dejlig artikel, som gir ny mening til den gode sang: du skal plante et træ..
Så plant et træ - plant et håb:-)

Peter Hansen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Undskyld mig, men er det ikke bare en smukt poetisk og ingeniør-logisk løsning på et problem, som ingen gider gøre noget ved på anden måde? Også kaldet BLÅR I ØJNENE?

Går man en varm sommerdag i skoven, vil man nemt mærke, at granskoven er ulidelig varm hvorimod især bøgeskoven er behageligt kølig. Den effekt har selvfølgelig betydning for nærmiljøets klima. Store løvtræer i byerne påvirker byklimaet positivt. Desværre har elmesygen slået rigtigt mange bytræer ihjel. Erstatninger er 100 år om at blive så store. Så man skal virkelig tænke sig om, før man fælder et stort træ. En mand med en motorsav er en potentiel ulykke! Byplanlæggere er ikke særligt gode til at indregne store træer i projekterne. Måske de skygger for arkitekternes "kunstværker"?

Et lille træ bliver måske kun få cm^3 større på en vækstsæson, hvorimod et stort træ måske bliver flere m^3 større på samme tid. Skovfolk måler vedmassetilvækst i m^3 pr. hektar. Vedmasse består af vand og CO2 + rester af div spormineraler. Dette frigives igen ved nedbrydning eller afbrænding.

Randi Christiansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen, Peter Hansen, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Anna Sørensen, Bettina Jensen, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Så det der står er altså at vi skulle have ladet være med at fjerne et skovdække på størrelse med Indien. Tænk hvis vi havde vidst det noget før.

Peter Hansen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Allerede Aristoteles skrev, at »det, der er fælles for det største antal, bliver håndteret med den mindste omtanke. Enhver tænker først og fremmest på sit eget, næppe på den fælles interesse«.

Steffen Gliese

Genopretning af udpint jord hører også med - der tales jo også om at tilplante Sahara igen, der er jo vand dybt under sandet. Træer vil jo ikke alene ophobe CO2, de vil også føre til øgede nedbørsmængder, der kan løse den truende vandmangel.
Men jeg blev meget overrasket over at læse, at det var kommet bag på eksperterne, at dumpning af organisk affald på jorde nedslidte af olieproduktion over en forholdsvis kort årrække gjorde området helt grønt og frugtbart. https://www.youtube.com/watch?v=UhljWOuQA-o

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Peter Hansen, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"På verdensplan er der i løbet af de seneste 10 år ryddet skov svarende til et areal på størrelse med Spanien. Hvis man ikke stopper befolkningstilvæksten vil det fortsætte."

Eller, hvis ikke den store ulighed, herunder ophobning af magt og rigdom hos nogle meget få, nedbrydes - således at fordelingen af jordens ressoucer/goder bliver mere lige og at udviklingen ikke dirigeres af storkapitalen og dens absolut mentalt og biologisk uhygiejniske og destruktive interesser.

"Allerede Aristoteles skrev, at »det, der er fælles for det største antal, bliver håndteret med den mindste omtanke. Enhver tænker først og fremmest på sit eget, næppe på den fælles interesse«."

Aristoteles iagttog jo sin samtid - og fortiden, og også han befandt sig i en verden domineret af kapitalistiske magtkoncentrationer, hvilket naturligvis smitter kraftigt af på kulturen og dermed også menneskets ageren. Citatet er i sin essens tæt på misantropisk.

Randi Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Al bladgrønt deltager i fotosyntesen som æder CO2 og skaber ilt.
Alle lande burde forpligtes gennem internationale aftaler til at sikre en mængde grønt, der svarer til deres CO2 skabelse. Begge faktorer kan påvirkes af politiske beslutninger.
Danmark ligger i top med CO2 pr indbygger, men er også et meget grønt land.
Vores skove er beskyttede og der er meget skovrejsning allerede.

Det vigtigste må dog være at gribe om nældens rod og reducere de aktiviteter, der skaber problemet - rovdriften på naturen og befolkningsvæksten.
Dertil behøves en økonomisk omlægning som arbejder for sagen, istedet for imod.

Jeg ønsker mig et grønt sammenhængende bælte af skov fra skagen til grænsen, og lignende områder på Fyn og Sjælland, det vil både gavne biodiversiteten og klimaet.

Der mangler i det hele taget visioner for skovrejsning og lignende både indenrigs og udenrigs.

Hvorfor har man f.eks. ikke en vision for skovrejsning i Sydgrønland, her vil der på sigt kunne lagres en hel del CO2 samtidig med, at temperaturen stiger. De isfri områder i Grønland er 10 gange så store som Danmarks areal og stort set ubeboede, tænk hvis bare 2/10 blev beplantet med skov, det ville gavne både klimaet og give de lokale helt nye muligheder og industrier på sigt. Samme ambition kan man i mindre skala også have på Færøerne, som stort set i dag er skovløs, men hvor der, så vidt jeg har forstået, sagtens kan vokse skov, hvis fårene ikke får lov at spise træerne.

Et andet sted jeg synes verden mangler visioner, det er at finde effektive og holdbare metoder til, at omdanne ørken/steppe landskab til skov, hvorfor forskes og investeres der ikke mere i det, igen kan det både gavne klima, natur biodiversitet og skabe jobs på sigt.

Men blot et par bolde, løse personlige tanker og visioner kastet op i luften, med håb om at nogle griber dem og kan bruge dem til inspiration i en eller anden målestok.

Caroline Lillelund, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Steffen Gliese, Niels Møller Jensen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Bettina Jensen

"Eller, hvis ikke den store ulighed, herunder ophobning af magt og rigdom hos nogle meget få, nedbrydes - således at fordelingen af jordens ressoucer/goder bliver mere lige "

Det er korrekt at uligheden mellem rig og fattig er stigende, men i bilder jer noget ind, hvis i tror at en mere lige fordeling løser alting. Hvis vi deler lige, så giver det os alle ressourcer svarende til en gennemsnitlig inder. Det skyldes at vi er ekstremt mange mennesker på planeten ift. antallet af rige mennesker.

Det er ikke sådan at hvis man er rød så er man også grøn, og selvom man teoretisk kan være blå og grøn, så giver det sidste ikke rigtig mening.

"Imagine if trees gave off Wifi signals, we would be planting so many trees and we'd probably save the planet too. Too bad they only produce the oxygen we breathe."

vores ilt kommer dog fra alger, men stadig en sjov quote

Også den ny natur skov vil over tid tilføre atmosfæren carbon - Og i en 20 gange stærkere form: CH4, som nedbrydes til l CO2 igen . Derfor skal BECCS i brug ! Biobrændselsdyrkning konkurrerer ikke mere om dyrebar jord end "naturskov" nødvendigvis?

.."potentielt farlige teknologier som BECCS, som på kunstig vis fjerner CO2 fra luften" Føj, vi bliver manipuleret med her, kære læsere! . De samme ord kan med samme gyldighed anvendes når vi tager en cykel eller andet transportmiddel såsom en elbil i brug!
Summa; vi skal have carbon tilbage til de geologiske lag de kom fra, dvs BECCS, hvor solenegien i biobrændsler udnyttes inden vi rydder kulstof mængderne af vejen for evigheder.

Martin Sørensen

Den georgistiske vej til bæredygtighed.

flere træe, færre biler. mindre kød. men frem for forbud, og formaninger, går jeg ind for den naturlige vej til dette mål.

Hæv grundskylden og sæt afgifterne op på sprøjtemidler og, kunstgødning. fjern afgifterne på vedvarende co2 neutral energi sæt afgifterne op for den klimabelastende energi. og kræv en certificering af den soja som vi importere, så det er leverandørens ansvar og bevise, at der ikke er fældet regnskov for at dyrke, soya. nu vil mængden af grise og køer langsomt falde i Danmark og danmark bliver langsomt men sikkert mere bæredygtig. den urentable landbrugsjord, bliver taget ud af produkton og omdannet til skov.

Grundskylden og de andre afgifter betyder at vi kan sænke skatten på arbejde og fjerne momsen, på arbejde og fødevare. vi skal bevare momsen på udelukkende de ting vi køber. mens genbrug stadig skal være fri for moms. da det også vil stabilisere økonomien og styrke, vores produktions sektor i økonomien.

Vi har en køb brug og smid væk kultur, årsagen til at denne kultur er i højsæde, er at ressourcerne ikke koster noget, mens arbejdskraften er dyr. det er meget enkelt vi beskatter det vi vil ha mindre af og vi har en meget højskat på arbejde. og nærmest ingen skat på spekulation, derfor kan det bedre betale sig og spekulere end og arbejde. hæv personfradraget i bunden med, det råderum, denne politik medføre. og vi vil se at det bliver billigere og købe arbejdskraft. helt naturligt.

Roadpricing ikke, registreringsafgifter, det skal koste penge og bruge vejenene, for du besætter jo et stykke vej med din bil. og belaster dermed vejnettet med din handling. afgiften skal være variabel efter trafikbelastning, alternative. rejse muligheder og bilens co2 udledning.

køre du i byen i en benzinsluger, alene så bliver det stinkende dyrt, køre du på landet i en elbil. med flere i bilen er det nærmest gratis. så simpelt kan det gøres. det skal være gratis og eje en bil mens det ikke skal være gratis og bruge den. det skal være billigt/ gratis og bruge bilen der hvor vi ikke har alternativer til bilen. ingen forbud eller formaninger.

(kun protein foderet skal rammes med forbud)

Du betaler for den eksternalitet du belaster med.

Martin sørensen medlem af retsforbundet landsledelse. .

Martin - Du forvirrer om momsen.
Resurseafgifter er "engros-moms", derfor med i priserne.
Derfor, momsen i detail ledet skal helt væk.

Resurseafgifter ved import vil nok blive betragte som importtold fra EU`s side - selv om vi kalder det skat. Jeg går her ud fra, at vi selv bestemmer vores skatteprincipper uden EU`s indblanding ?

Roadpricing er forbandet upraktisk og færdselsforvridende, men helt rigtigt at beskatte kørslen frem for den stillestående bil.

Jørgen Wind-Willassen

Der bare lige den detalje -skovene i verden er ryddet for at producere mad.
Skru tiden 100år tilbage og der var kun et par milliarder mennesker på kloden. I dag mere end 7 mia og det vil vokse til over 10 mia om få årtier.
Løsningen er FÆRRE mennesker - mange færre.
Det giver mindre CO-2 udslip og mi

Bettina Jensen

Alle disse advokeringer for at vi skal have reduceret klodens befolkning kan være nok så relevante at iagttage, men hvordan skal dette ske? Frivilligt, eller? Ironisk er det jo at huske på at en stor del af det stigende befolkningstal hidrører fra fattige enge af kloden, hvor der hovedsageligt fødes mange børn pga. den høje risiko for at de dør i en tidlig alder (af årsager som hungersnød, ulykker/katastrofer, sygdom etc.). En anden betydende årsag er erhvervsliv og de politiske eliter fordrer høje børnefødselsrater i også de velstillede dele af verden, dels mhp. fastholdelsen af rigelig arbejdskraft, dels mhp. fastholdelsen af et højt antal forbrugere. Læg dertil at fødslen af børn i stigende grad er blevet et statusprojekt; noget alle har ret til og som i vid udstrækning betegner en personlig realisering, herunder en kapitalisering, af egen identitet - endnu en følge af det individfokuserede konkurrenceparadigme, som induceres af den kapitalistiske logik.

Naturligvis findes der ingen nemme løsninger, men der er gode perspektiver i at en afvikling af kapitalismen, herunder naturligvis de plutokratiske strukturer, over tid vil kunne reducere ikke blot de værste lidelser på kloden, men også give bedre betingelser for at mennesker hverken reproducerer sig mangfoldigt af nød - eller af alt for kunstige, egoistiske årsager.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Anders Skot-Hansen, Torben Skov og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Martin Sørensen

Der er ingen tvivl om at Henry George havde nogle interessante tanker. De bliver ikke mindre aktuelle i dag. Hvorfor stiller i så ikke op til folketinget?

Noget andet er at når det kommer til bæredygtighed, så er alle i samme båd, og hvis vi vitterligt vil gøre noget for at forhindre den katastrofe vi sigter imod, så skal alle være enige, og alle skal deltage. Det bliver svært, så længe uligheden i Verden er voksende. Enhver model som bare ligner en bæredygtig løsning for menneskeheden, inkluderer enten at vi deler mere lige, eller at vi reducerer befolkningstallet markant.

Det er virkelig svært at tro på, at Henry George's idéer alene, vil kunne føre til at alle begynder at tænke over planeten. Der er stadig alt for meget incitament til at mele egen kage, men det er en økonomisk model som mange flere burde få øjnene op for.

Morten Balling

@Jørgen Wind-Willassen

"Løsningen er FÆRRE mennesker - mange færre."

Det er en oplagt løsning. Hvis vi kan komme ned på 1,5 milliard, inden for 10-20 år, så kan kloden bære at vi alle lever med en levestandard som en gennemsnits amerikaner.

Det efterlader dog et par væsentlige spørgsmål:

- Hvordan når vi ned på 1,5 milliard, uden at nogen bliver sure?

- Hvem skal vige pladsen, og hvorfor?

Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Torben Skov og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Tømmermændene efter den ene procent og co's vanvittige konkurrenceridt er begyndt at banke ... de søges dulmet med magtpolitik, designerdrugs og feberfantasier om erobring af fjerne planeter og galakser. Pyha - hvordan kureres sygdommen? Eller har magten en plan om - vha af 'naturlig' selektion læs : livstruende forhold for de 99 procent og resten klares militært - at reducere verdens befolkning til det bæredygtige antal 1,5 mia og selv bevare magten.

En teori der ikke er mere afsindig end nuværende forvaltning - som den ene procent jo har ansvar for.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Georgismen er - med en modernisering på flere politikområder - en samfundsmodel Danmark alene kan indføre med store fordele for os selv.
Det har intet med klimaet at gøre - medmindre alle følger med. Og det gør de ikke !

Morten Balling

@Randi

Magten ligger ikke hos så få mennesker at der findes en veldefineret gruppe som bestemmer udviklingen. Bare i Danmark tæller gruppen så mange mennesker at de næppe er enige om en plan.

Mere realistisk er det nok, at evolutionen har medført at vi mennesker er sociale dyr, men at vi primært har fokus på vores egen overlevelse, at sprede vores egne gener, og sikre vores eget afkom først. I et samlet system, som det vi lever i, er det stærke kræfter, som arbejder imod en fælles plan.

Jeg er ikke i tvivl om at nogen tænker at det er den nemme komfortable løsning at lade stå til, og lade naturen fixe befolkningstallet. Det svarer til at tro at man kan bombe sin nabo med en brintbombe uden at man selv bliver ramt. Langt flere vælger sikkert at være "ligeglade" fordi der ikke rigtigt findes nogen løsninger, og det er ret frustrerende at tænke på i længere tid af gangen (kan jeg sige af erfaring).

Når du nævner den ene procent som ejer halvdelen af det man blandt økonomer kaldes aktiver, så er det værd at tage med at de 99% i store træk ikke ejer ret meget. Hvis man kigger på planeten som et samlet system, så kan man "for sjov" starte med at kigge på de helt essentielle ressourcer, såsom vand, mad og energi. Hvis man tager alle de samlede ressourcer og lægger i en stor bunke, og deler den ligeligt, så er der forbavsende lidt til den enkelte. Langt de fleste danskere vil skulle bruge væsentligt mindre. Også en fattigrøv som mig. Jeg har prøvet at regne på det, og jeg kan selv med al den bedste vilje i hele Verden ikke få f.eks. mit carbon foorprint ned på noget bæredygtigt.

@Leo

Den klassiske vækstøkonomi strider mod enhver form for bæredygtighed. Decoupling lød smart på papiret, men det har vist sig ikke at fungere. Derfor er vi nødt til at se på andre muligheder, og det skal ske globalt, hvis det skal batte noget som helst. Du har sikkert ret i, at ikke alle vil være med, men så kan jeg snart fremvise dem nogle modeller, som viser dem, hvad det vil føre til, og de er ikke godnatlæsning.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jo morten, magten er hos dem, der kontrollerer ressourcerne - hos pengemagten, som jeg netop refererer til som den ene procent og co. Hvor skulle den ellers være? Jo flere penge, jo mere magt - og de, der besidder denne magt, bruger den så stupidt, at det trodser al fornuft. Hvad end planen er fraværende, som nævnt 11.27 eller noget andet.

Morten Balling

@Randi

Jeg er ikke uenig i at magten er centreret , eller at økonomi styrer stort set alting. Jeg tvivler bare på at selv den relativt lille gruppe mennesker som har magten har en fælles plan. Jeg tror mere det drejer sig om "eat-or-be-eaten".

Når man vil spå om klodens fremtid, er et af de bedste værktøjer vi har, at se på planeten som en helhed, som et samlet system, og så prøve at finde mønstre i kaosset. Det skal man være forsigtig med, fordi sammenhænge ikke nødvendigvis er det samme som årsager. F.eks. er der flest hajangreb om sommeren, og det korrelerer perfekt med antallet af solgte is, men hajer bider ikke mere i mennesker fordi de smager af is. Sammenhængen opstår fordi mennesker både går mere i vandet og spiser flere is om sommeren. Samtidig lider enhver forudsigelse af fremtiden under, at vi f.eks. ikke aner om en global pandemi reducerer befolkningen drastisk til næste år.

Alligevel er der rent fysisk nogle ret uomtvistelige faktorer man kan benytte, og hvis man samtidig tager udgangspunkt i det man kunne kalde "business as usual", så kan man forudsige, hvad der sker, hvis vi bare fortsætter. F.eks. at hvis vi bruger løs af en begrænset ressource, så løber vi tør på et tidspunkt. Modellen kan samtidig bruges til at komme med bud på, hvornår vi løber tør (+/-), og den kan vise os, hvad det betyder i det samlede system, hvis der f.eks. ikke er mere fosfor eller uudnyttet landbrugsjord, mens befolkningen laver flere babyer.

Når man så disker op med de dystre perspektiver, og man har gjort alt for at regne rigtigt, så mødes man alligevel af Trump-agtige typer, som siger: "Uhm, yeah, that's like your opinion". Måske er de bare uintelligente eller dumme, men en anden mulighed er at de ikke har lyst til at se tingene i øjnene.

Et eksempel er peak-oil, en teori fremsat i 1950'erne af M. King Hubbert. Mens USA var i deres allermest vilde udvikling, og man gravede efter olie på ethvert gadehjørne, påstod Hubbert at USA's olieproduktion ville toppe omkring 1970. Det var der ingen som troede på, og alligevel viste det sig at Hubbert havde ret.

Hubberts forudsigelse var ikke ren magi. Han tog udgangspunkt i det simple faktum, at når der ikke var mere olie, så var der ikke mere. Så satte han sig ned og kiggede på det eksponentielt stigende forbrug, og indså at alle andre beregnede hvor længe olien ville holde, baseret på nulvækst. At nogen kunne være så stupide, er absurd. De kunne bruge fem minutter på at kigge på tallene, og derpå indse at der ikke var nulvækst. Alligevel benyttes nulvækst i udvinding stadig til stort set alle beregninger af ressourcers levetid, den dag i dag!

Efter finanskrisen i 2008 blev olieprisen så høj, at det pludselig kunne betale sig at udvinde shale oil igen. Derfor er USA's olieproduktion i dag næsten oppe på niveau med 1970, men det er ikke samme oile, og det svarer til at sammenligne pærer med hundelorte. Den olie USA næsten er løbet for var nem at udvinde. Man skulle bruge energi svarende til én liter olie på at pumpe måske 50 liter olie op. Med shale oil, skal man bruge 30-40 liter på at producere tilsvarende 50 liter olie. Det er der stadig et lille overskud i, og hvis nogen kan tjene en femøre, så er der nogen som gør det, men det belaster klimaet enormt, og samtidig er shale oil produktion noget værre grisseri.

Alligevel bruges shale oil til at "bevise" at Hubbert ikke havde ret. Nogle taler sikkert mod bedre vidende, men argumenterne kommer ofte fra økonomer, og de ved måske bare ikke så meget om EROI og nettoenergi. Frem for alt er olie en 100,00% nødvendig bestandel af deres vækstøkonomi. Uden olie, ingen vækst. Samtidig er troen på vækst essentiel for det finansielle system, så der er generelt stærke interesser i at modbevise Hubbert. Jeg har til dato ikke set ét eneste argument mod Hubbert's teori, som ikke kan modargumenteres relativt simpelt. Argumenterne trænger bare ikke rigtigt ind.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Morten, der er ikke noget i vejen for, at vi her i landet kan føre egen politik til egen fordel.
Men laver hele verden et nyt samfundssystem med klimaet som hovedpunkt, er vi selvfølgelig med, og det forhindrer ikke os i at agère indenrigspolitisk. Det tror jeg bare ikke, vil ske.
I dette, som på andre områder, kan og skal vi gå foran med det gode eksempel. Og vi kan begynde i morgen.

NB : Georgismen er så meget andet på vejen til et retfærdigt samfund !
Det ved du sikkert godt.

Lars Bo Jensen

Det er uhyggeligt at tænke på hvor meget CO2 der frigives, bare af den smule fniseurt jeg er ved at ryge, mest fordi jeg skriver om det.

Martin Sørensen

Morten Balling

Thomas malthus tog fejl i år 1800 og tager stadig fejl. Henry Georges, værk. Fremskridt og fattigdom, er et manifest imod Malthusianismen, Faktum er meget enkelt jorden er IKKE overbefolket, vi kan godt brødføde jordens befolkning og er ikke engang tæt på et problem med dette. Dommedags snakken bør tie, for faktum er enkel. vi har som menneskelighed overlevet større trusler, og skal nok overleve denne trussel vi ser med klima problemet og resurse problematikken. ja vores tid er nok enda den bedste tid der nogensinde har været på jorden. og faktum er ret enkel det er os i vesten, der lever et liv der ikke er i balance med ressourcerne, det er vores overforbrug, der er årsagen til klimaproblemet og ikke de ca 2-3 milliarder fattige, i verden. vi som Hans rosling siger der lever i jet klassen har problemet.

Georgismen tilbyder os en vej til et retfærdigt samfund i balance med ressourcerne. Henry George, var fritænkende økonom. ja i lazy fair skolen fritænkende. hvilket adskiller ham fra nærmest alle de andre bæredygtigt ideologier der ude. vejen til bæredygtigheden går gennem at vi beskatter eksternaliteterne, går gennem at vi forbyder, de ting, der er ubæredygtige. mens vi slipper vores egen frie, vilje fri. Svaret er ikke en omklamrende totalitær stat. der overvåger os, en big mama stat, der fortæller os hvad vi må og ikke må gøre. svaret er en lille stat med et stort hjerte

Faktum er at ALLE der har forudsagt jordens undergang som følge af overbefolkning har taget fejl. faktum er enkel. vi skal nok overleve. og klare os bedre end vi gjorde i fortiden.

"Værdien af arbejdet, skaber værdien af arbejdet," Henry George. Denne simple. sætning som er så logisk og enkel. fortæller hvorfor, alle andre økonomer tager fejl da de alle tror at kapital skaber værdien af arbejdet. derfor er henry george markant anderledes end alle andre økonomer.

årsagen til fattigdommen kommer helt enkelt fra at vi som mennesker ikke har lige adgang, til ressourcerne derfor kan vi afskaffe fattigdommen ved og gå fra skat på arbejde til skat på ressourcer
.

https://www.youtube.com/watch?v=vZVOU5bfHrM

Thomas Frisendal

Der er ikke så meget at diskutere. Lad os komme igang. Plant træer. Gerne på landbrugsarealer, hvor "bæredygtigheden" er marginal eller dårlig. Følg EU-tilskuddene, så ved vi hvor det er.

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Morten Balling

Retsforbundet har også samlet underskrifter til at være opstillings pararte. men det er ikke så nemt som det er sagt og samle 20.000 underskrifter.

Vi vil dog overveje og begynde igen næste år som er 100 året for dannelsen af retsforbundet. Vores ide, er ikke forældet, ja den er knap nok afprøvet. den nuværende version af kapitalismen, og socialismen kan ikke sige det samme. det er afprøvede ideologier, og se hvor verden er nu....

Vi georgister mener ydmygt at der er en tredje vej...... sjovt nok så er de fleste økonomer enige med os og især de tungtvejende økonomer.i "ivery leek", er sjovt nok, alle for en kraftig beskatning af resurserne og lempet skat på arbejde. taler her om folk som joseph stiglitz michael hudson .Paul Krugman ja den vægtklasse af sværvægt økonomer med nobelprisen i økonomi er rørrende enige med os i vores grundliggende ideer.

Ja det er ironisk. at lytte til liberal alliance folk som der koger over, i begesting. over singapore og hongkongs økonomiske succes. som begge er lande med det vi georgister betegner som ca fuld grundskyld nemlig, omkring 6% beskatning af jordværdien. som der har sendt. landenes, indkomstskat i bunden. og skabt en økonomisk succes, som verden ikke har set.

ja sjovt nok så var Adam Smith også tilhænger af land value tax.... eller grundskyld som det jo heder på dansk....... er der virkeligt ingen der har tænkt på hvorfor denne skat er den MEST forhadte skat, overhoved.......... jo hvordan vil du snyde for at betale din grundskyld kunne man spørge forundret, georgistisk. for os moderne georgister handler det så mere end om jord, men om at beskatte naturgivnene muligheder.....

Margit Johansen
16. oktober, 2018 - 08:31
"Dagen blev pludselig gylden og grøn. Det er dejligt at vide. At jeg selv kan gøre noget for at nedbringe atmosfærens CO2. Jeg kan plante et træ, allerhelst en hel skov selvfølgelig. Hvis vi hver især går ud - i dag - og hver dag - lægger træfrø - i jorden, gerne hurtigt voksende arter, steder, hvor de har chance for at gro i fred. Yes. Jeg kan gøre noget. Jeg rejser mig, går ud og planter bog, agern, kastanjer...de ligger på jorden overalt lige nu...lige til at samle op."

Din kommentar er så smuk og ligetil, at jeg meget gerne vil citere den med kildeangivelse i fb-gruppen 'Klimanetværket' (og har gjort det nu). Jeg håber, du er indforstået med det (ellers bedes du venligst sige til - Tak).

Randi Christiansen

Kender I ham her? Professor peter wadham som peger på klimapanelets skandaløse udeladelser i rapporten vedr bla metangas, selvforstærkende feedback mekanismer m.v. Iflg professoren ser det ikke godt ud, jeg hører meget gerne jeres response.

https://youtu.be/Hx0C6VV6szI

Morten Balling

@Martin Sørensen

"Faktum er meget enkelt jorden er IKKE overbefolket, vi kan godt brødføde jordens befolkning og er ikke engang tæt på et problem med dette."

"Faktum er at ALLE der har forudsagt jordens undergang som følge af overbefolkning har taget fejl."

Hvis nogen havde haft ret i profetier om Verdens undergang, så sad vi ganske rigtigt ikke her og debatterede på Informeren. Men! Dine udsagn svarer lidt til at argumentere at jeg er udødelig for jeg er stadig i live. Der findes et godt gammelt ordhæld om at en gang skal være den første.

Iflg. William Rees (canadisk professor i polpulation ecology) kan planeten kan bære 1,5 milliarder mennesker med en levestil som amerikanere, 2,5 milliarder englændere, 15 milliarder indere eller sågar 18 milliarder, hvis vi vælger en levestil som i Rwanda.

Så ja, planeten kan bære mere end de små 8 milliarder vi er nu, men det kræver at alle sætter deres levestandard væsentlig ned. Mange vestlændinge skal skære deres forbrug ned til ca. 10% af deres nuværende forbrug, og her skal man huske på, at det gælder al forbrug af ressourcer. Dvs. mad, opvarmning, strøm, transport, tøj, osv. Det kommer ikke til at ske, før truget er tomt. Det almene håb går på at teknologien løser problemerne, men helt ærligt færdes jeg i det miljø, og jeg ser ikke alle de løsninger omverdenen tror vi har.

Malthus har stadig ret. Nul divideret med et hvilket som helst tal giver stadig nul. (Pånær nul hvis man skal kneppe fluen). Det er ligesom med Hubbert nemt at finde kommafejl i hans tekst, men indholdet fejler ikke noget.

Hvis du tager 10 mennesker og låser dem inde i et rum med 10.000 dåser mad, hvor længe tror du så der går, før nogen dør af sult? Tror du der er nogen som for alvor vil bekymre sig mens de spiser de første dåser, eller tror du de først går rigtigt i panik, når de tager hul på de sidste dåser?

Lise Lotte Rahbek og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Randi

Hørte jeg en panfløjte i introen? ;)

Idéen med at pumpe CO2 ned i undergrunden igen, er ikke særlig bæredygtig, og jeg kommer til at tænke på, hvor længe man kan puste luft i en ballon for den sprænger. I det hele taget er geoengineering noget man skal være varsom med.

Wadhams har nogle gode pointer, men det er vigtigt at huske på at IPCC for det første er under angreb fra alle sider, inkl. os der har fingeren på alarmknappen, og at IPCC består af en masse mennesker som skal være nogenlunde enige i deres udmeldinger.

Derudover er der dilemmaet med hvor meget man skal fortælle. Nogle mener at man skal fortælle sandheden uden pynt, men andre mener sandheden er så harsk, at virkeligheden vil skræmme folk til at se væk.

Når man prøver at beregne hvad der kommer til at ske i fremtiden, med modeller, så gør man ofte det, at man tager de ting med man er sikre på at kunne bevise overfor kollegerne. De andre forudsætter man så vil fortsætte som hidtil. Jorden som samlet sytem er ekstremt kompliceret, så i stedet kigger man f.eks. på vi bliver flere, at den enkelte bruger mere energi, osv. Derfor kan enhver model kritiseres for at mangle nogle faktorer.

Det medfører også at nogle vekselvirkninger i systemet kan overses. F.eks. er der en del som ikke rigtigt kigger på metan, fordi at "så er vi alligevel fucked". De modeller jeg arbejder med i øjeblikket inkluderer f.eks. endnu ikke klimaet, selvom jeg ved det påvirker mit resultat, og alligevel er de ikke ligefrem lovende ift. ressourcer og energi.

Idéen med at kigge på systemer, og modellere udviklingen i dem kræver nogle ret tunge beregninger, og derfor er metoden først kommet til for relativt nylig, da vi fik computere til at lave arbejdet. Bla. Donna Meadows fra Rom-klubben var en af pionerene. Sej kvinde, hun var! :)

https://www.youtube.com/watch?v=XL_lOoomRTA

Wadhams snakker undervejs også om at lave modeller uden at kigge på data. Det svarer lidt til det jeg skrev om måden man regner med nulvækst på. Personligt prøver jeg at finde data fra 1900-nu på alle de parametre jeg prøver at forudsige, og så skal modellen som minimum kunne forudsige de tal vi ser i dag, hvis man fylder 1901 tal ind i den. Ellers er modellen jo tydeligvis forkert, og så er den ikke særligt god til at sige noget om fremtiden.

Randi Christiansen

@morten, tak for din kommentar.

Bioengineering bør vi afholde os fra, dersom valgene ikke foretages udfra permakulturelle principper, altså en fuld forståelse af planetens cirkulære økonomi.

"Det medfører også at nogle vekselvirkninger i systemet kan overses."

Mit spørgsmål er, om de vekselvirkninger, som med afsmeltningen er i gang, kan standses? Og i så fald ved hvilken grad, 1.5, 2.0 - hvad?

Kan man ikke svare entydigt på det, må man gå ud fra :

1. At afsmeltningen fortsætter, og
2. At den effekt, som det allerede har haft på klimasystemet, ikke kan overskues.

Jeg gentager derfor mit spørgsmål. Såfremt den igangværende afsmeltning, der ikke beskrives fyldestgørende af ipcc, ikke kan standses, så vil metanen blive frigivet. Sidste globale opvarmning foregik over 200.000 år - i dag svarer udledningen af co2 på 1 år til, hvad der dengang blev udledt over meget længere tid. Processen speedes med andre ord gevaldigt op, opvarmningen sker med en aldrig før set hast, og kurven er eksponentiel. Dette og mere gør professor wadham opmærksom på.

Som jeg har forstået det, er naturens egen lagring igang med at blive frigivet fra permafrosten i nordlige Sibirien !!

Lise Lotte Rahbek og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Sider