Læsetid: 8 min.

Det er træerne, der skal redde os

Skal Parisaftalen overholdes og klimakatastrofer afværges, bliver det formentlig nødvendigt at støvsuge atmosfæren for CO2. At plante træer er langt bedre end at deponere kraftværkers CO2 i undergrunden, siger global ngo-koalition i ny rapport. Men det kræver politiske initiativer, der bl.a. kan sikre et fornyet skovdække på størrelse med Indien
Skal Parisaftalen overholdes og klimakatastrofer afværges, bliver det formentlig nødvendigt at støvsuge atmosfæren for CO2. At plante træer er langt bedre end at deponere kraftværkers CO2 i undergrunden, siger global ngo-koalition i ny rapport. Men det kræver politiske initiativer, der bl.a. kan sikre et fornyet skovdække på størrelse med Indien

ISSOUF SANOGO

16. oktober 2018

At holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, som er målet i klimaaftalen fra Paris, kræver en nærmest heroisk indsats af verdenssamfundet det kommende årti. Det fremgår af den seneste rapport fra FN’s klimapanel IPCC, der blev offentliggjort i sidste uge.

De globale CO2-udledninger skal ifølge klimaforskerne halveres inden 2030 – målt i forhold til 2010-niveauet – hvis temperaturgrænsen ikke skal overskrides eller kun overskrides en smule og kun i et begrænset åremål.

Derfor vokser sandsynligheden for, at verden må ty til aktiv ’støvsugning’ af atmosfæren for CO2, hvis temperaturstigningen skal fastholdes på eller bringes tilbage til 1,5 grader. IPCC omtaler to metoder til denne CO2-støvsugning:

Den ene er den såkaldte Carbon capture and storage-teknologi, CCS, der fjerner og deponerer CO2 fra skorstene på kraftværker, cement- og stålfabrikker m.m. Anvendes systemet på et kraftværk fyret med biomasse, kaldes varianten af CCS-teknologien for BECCS, Bioenergy with Carbon Capture and Storage.

Den anden er brug af de levende systemer, dvs. skoves og landbrugsjordes evne til at optage CO2 via planternes fotosyntese.

En rapport offentliggjort mandag af det globale netværk Climate Land Ambitions & Rights Alliance (CLARA) argumenterer for, at de levende systemers evne til at optage CO2 er BECCS-teknikken langt overlegen. CLARA tæller en lang række miljø- og bistandsorganisationer fra hele verden, herunder Oxfam, Greenpeace, Actionaid, Global Forest Coalition og Forests of the World, der har danske Verdens Skove som medlem.

I den danske regerings klimaplan, der blev præsenteret i sidste uge, afsættes 100 millioner kroner til forskning og udvikling i fjernelse af CO2 fra atmosfæren.

»Indsatsen vil omfatte både teknologiske tiltag samt tiltag, der retter sig mod biologisk optag i skove og jorden,« hedder det i planen – altså såvel satsning på BECCS-lignende teknologi som på udnyttelse af de levende systemer.

Rapporten fra CLARA mener, at den rette politik omkring skove og landbrugsdrift kan overflødiggøre BECCS-teknologien.

»CLARA-rapporten viser, at hvis man beskytter skovene og lader dem gro, så kan det overflødiggøre uprøvede og potentielt farlige teknologier som BECCS, som på kunstig vis fjerner CO2 fra luften, forudsat, at udledningerne beskæres hurtigt og dybt nok,« siger Christoph Thies, skov- og klimaekspert hos Greenpeace Tyskland og knyttet til CLARA.

Den endnu ufærdige BECCS-teknik går ud på at anvende biomasse som brændsel i kraftværker, hvis røg renses for CO2, som derefter via tankbiler, tankskibe eller rørledninger føres til underjordiske lagre, hvor det gemmes til evig tid. Fordi biomassen under væksten har optaget atmosfærisk CO2, som via rensning og deponering fjernes permanent, bliver der tale om en støvsugningseffekt.

Det er imidlertid ifølge CLARA en alvorlig begrænsning ved BECCS-teknikken, at den forudsætter dyrkning af store mængder biomasse i form af f.eks. energiskov til afbrænding i kraftværker. Hermed kommer man i konkurrence om den frugtbare jord med fødevareproduktionen.

Ifølge IPCC kan det i år 2100 blive nødvendigt at inddrage så meget som 25-46 procent af den dyrkbare og dyrkede jord til biomasseproduktion, hvis BECCS gøres til en central del af strategien for at overholde Parisaftalens mål.

Meget bedre er det ifølge netværket at klimaoptimere landbruget og øge arealet af naturskov.

Træerne og klimaet

  • Når planter laver fotosyntese, optager de CO2 fra atmosfæren. I træerne kan denne CO2 bindes og lagres, lige så længe træet eksisterer. Hvis træet brændes – ved skovbrande, ved brug som brændsel i kraftværker og brændefyr m.m. – frigøres CO2 igen til atmosfæren. Hvis træet bruges til møbler, huse etc., bindes det fortsat.
  • Når skov ryddes, mistes en evne til løbende at optage CO2. Skovrydning øger derved CO2-koncentrationen i atmosfæren og forstærker klimaproblemet. Stop for skovrydning betyder, at en eksisterende evne til CO2-optag fastholdes.
  • Når ny skov etableres, betyder det en nyskabt kapacitet til at optage CO2 fra atmosfæren. Ny skov bidrager dermed til at ’støvsuge’ atmosfæren for noget af den CO2, der medfører global opvarmning.
  • I dag udledes globalt omkring 40 milliarder ton CO2 årligt. Denne udledning skal ifølge FN’s klimapanel være halveret i 2030 og bringes tæt på nul i 2050, hvis Parisaftalens grænse på ikke over 1,5 graders global opvarmning skal respekteres.
  • Overskrides grænsen, kan det blive nødvendigt aktivt at suge CO2 ud af atmosfæren for at komme tilbage til de 1,5 grader. Rapporten fra CLARA-netværket vurderer, at genskabelse af skov på et areal som Indiens suppleret med genopretning af eksisterende skove, etablering af skovlandbrug m.m. kan suge ti milliarder ton CO2 ud af atmosfæren i 2050.
  • I et lignende skøn lander FN’s klimapanel på 2,5-8,6 milliarder ton CO2 fjernet fra atmosfæren. Til sammenligning skønner klimapanelet, at en eventuel CO2-rensning af røg fra biomassefyrede anlæg med efterfølgende langtidsdeponering af CO2 i undergrunden kan støvsuge atmosfæren for 0,5-5 milliarder ton CO2 i 2050.

21 milliarder ton CO2 i klimahjælp

CLARA-rapporten, hvis videnskabelige hovedforfattere er miljøforskerne Kate Dooley, University of Melbourne, og Doreen Stabinsky, College of the Atlantic i Maine, når frem til, at de levende systemers samlede potentiale for hjælp til klimaet udgør, hvad der svarer til 21 milliarder ton CO2 årligt i 2050.

Til sammenligning udgør de globale CO2-udledninger i dag ca. 40 milliarder ton årligt – i 2050 skal de ifølge IPCC være meget tæt på nul.

Hjælpen fra de levende systemer består dels i at undgå nye CO2-udledninger ved at stoppe rydningen af eksisterende skov og ændre landbrugets praksis – det kan give 11 milliarder ton sparet CO2-udledning – dels i aktivt at støvsuge atmosfæren for knap 10 millarder ton CO2 ved at genplante skov med ny evne til at opsuge noget af den CO2, der allerede er udledt.

Førsteprioritet må ifølge CLARA gives til at standse fortsat tab eller forringelse af verdens eksisterende skove, både fordi man derved kan bevare evne til CO2-binding og undgå ekstra udledninger, og fordi sunde skove betyder større biodiversitet og øget modstandskraft i økosystemerne, når klimaforandringer begynder at bide i form af f.eks. tørke og hedebølger.

I øjeblikket betyder rydning, hugst eller anden forringelse af de tropiske skove årlige udledninger på omkring fire milliarder ton CO2.

Tilsvarende må man globalt stoppe dræningen og ødelæggelsen af tørvejorde. Disse jorde binder betydelige mængder CO2, og hvis tørven indvindes til brændsel, eller hvis tørvejordene fjernes eller afbrændes for at give plads til f.eks. palmeolieplantager, betyder det øget CO2-udledning.

Ifølge CLARA-forskerne kan en årlig udledning svarende til 1,9 milliarder ton CO2 undgås, hvis tørvejordene i bl.a. Europa, Rusland og Indonesien beskyttes.

Hvis man undgår at inddrage naturligt græsland såsom savanner til landbrugsmæssig dyrkning, kan der ligeledes spares CO2-udledninger.

Støvsugningen

Selve støvsugningseffekten kan opnås ved at øge det globale areal med uforstyrret skov, dvs. med ny kapacitet til at binde atmosfærisk CO2 via fotosyntesen. CLARA-forskerne tager afsæt i den FN-sanktionerede ’Bonn Challenge’, der har sat som mål at genplante 350 millioner hektar skov, som gennem tiderne er blevet ryddet. 350 millioner hektar er et fornyet skovareal på størrelse med Indien.

»Essensen er at genetablere oprindelig skov der, hvor den er fældet. Og genetableringen skal ske ved, at skoven selv får lov til at sprede sig naturligt ved at fjerne det, der holder den nede, eller ved decideret at genplante en blanding af frø fra den sort træer, der oprindeligt udgjorde skoven på arealet,« siger Gry Bossen, kampagne- og klimagruppekoordinator hos Verdens Skove.

Kan man realisere en sådan udvidelse af skovarealet, kan der årligt trækkes 3,9 milliarder ton CO2 ud af atmosfæren. Hvis man derudover ’freder’ 600 millioner hektar eksisterende, men forringet naturskov, og lader deres økosystemer udvikle sig frit, kan det støvsuge atmosfæren for ekstra 1,9 milliarder ton CO2.

Skift til skovlandbrug

Når det gælder landbruget, understreger rapporten betydningen af at fremme en bæredygtig praksis: Hvis den globale temperatur fortsat stiger – med dagens landbrugspraksis som en af kilderne til drivhusgasser – så betyder de ledsagende klimaændringer med såvel tørke som ekstrem nedbør og oversvømmelser, at morgendagens muligheder for at producere mad til den voksende verdensbefolkning undergraves.

Det er derfor også i erhvervets egen interesse at medvirke til at dæmpe udledningen af drivhusgasser. Og faktum er, at en ændret landbrugspraksis kan yde et stort bidrag til at reducere udledningerne.

CLARA’s analyse understreger, at der er begrænset viden, men antagelig også begrænsede muligheder for at trække CO2 ud af atmosfæren ved at binde mere CO2 i selve landbrugsjorden. Større potentiale er der i at udbrede skovlandbruget, dvs. en praksis med produktive plantearter i flere niveauer på samme jord: en blanding af træer, buske og afgrøder i jordhøjde, ofte kombineret med græssende husdyr.

I både Sydøstasien, Central- og Sydamerika er det en vidt udbredt, traditionel dyrkningsform med både høj produktivitet og biodiversitet – herhjemme er den under genopdagelse i form af skovhaveprojekter baseret på permakulturprincipperne.

Med en sådan landbrugspraksis kan CO2 trækkes ud af atmosfæren og bindes via især de træer, der plantes. Hvis en femtedel af landbrugsjorden på kloden dyrkes på denne måde, kan det ifølge rapporten støvsuge atmosfæren for godt en milliard ton CO2.

Til dette kommer de væsentlig større sparede udledninger fra landbruget, der kan opnås, hvis vi spiser mindre kød og derfor producerer færre dyr, især drøvtyggere, og hvis det enorme madspild reduceres og muliggør, at fødevareproduktionen ikke vokser så hurtigt.

Spildprodukter fra landbrugsproduktionen kan også i højere grad udnyttes til foder, så dyrkningen af foder på store arealer, der ofte har været skov, kan dæmpes. Sammenlagt kan der via sådanne strategier afværges udledninger på 7,5 milliarder ton CO2 i 2050, skønner CLARA-forskerne.

Det går trægt med BECCS

Både når det gælder at beskytte skovene og at fremme en bæredygtig landbrugspraksis, understreger rapporten betydningen af at sikre lokalsamfunds og indfødte folks rettigheder til jorden.

Megen forskning har dokumenteret, at disse grupper agerer med stor ansvarlighed for at beskytte eget fødevare- og eksistensgrundlag – alligevel har de i dag kun den juridiske ret til ti procent af verdens landområder.

»Den ansvarlige kurs for handling er at forstærke satsningen på dokumenterede løsninger i den landbaserede sektor nu frem for at krydse fingre for geoengineering-teknologier til CO2-fjernelse såsom BECCS, der ikke har bestået prøven i storskala,« lyder konklusionen.

Også den nye IPCC-rapport understreger, at »der er usikkerhed om opskaleringen i tide« af BECCS-teknologien, og at udbredelsen af denne teknologi begrænses af sammenstødet med andre mål for brug af landjorden, af behovet for vand og næringsstoffer til at styrke biomassen samt af begrænset offentlig accept.

Ude i virkeligheden går det langsomt med at udvikle CCS og BECCS, herunder at gøre teknologien økonomisk realisabel. Eksempelvis bevilgede EU-Kommissionen i 2009 en milliard euro til seks demonstrationsprojekter med CCS med det formål at have 12 anlæg kørende i Europa i 2015. Ingen af dem blev til noget.

IPCC angiver potentialet for CO2-støvsugning via BECCS til 0,5-5 milliarder ton pr. år, mens udnyttelsen af de levende systemer – skove og landbrugsjord – skønnes at kunne sikre 2,5-8,6 milliarder ton i 2050, det vil sige knap så meget som CLARA-rapportens ti milliarder ton CO2.

Jørgen Steen Nielsen er i studiet, hvor vi vender den gruopvækkende klimarapport og regeringens version af en løsning på klimakrisen. Og så taler vi både om kunst og TV 2-serien ’Kriger’. Lyt med!
Hør mere i podcasten
Vi har lavet det formelle forarbejde, så du på få minutter kan formulere og indgå din egen, personlige klimaaftale. Nu er det tid til at være ærlig: Hvor meget er du villig til at gå på kompromis med for at begrænse klimaforandringerne?
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Britta Hansen
  • Kurt Nielsen
  • Randi Christiansen
  • Estermarie Mandelquist
  • Anders Graae
  • Steffen Gliese
  • Thomas Tanghus
  • Palle Bendsen
  • Dina Hald
  • Hanne Pedersen
  • Christian Estrup
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Niels Møller Jensen
  • Niels-Simon Larsen
John Hansen, Britta Hansen, Kurt Nielsen, Randi Christiansen, Estermarie Mandelquist, Anders Graae, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Palle Bendsen, Dina Hald, Hanne Pedersen, Christian Estrup, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Niels Møller Jensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

@ morten - global opvarmning bør det have vores opmærksomhed at undgå. Og frigivelse af metan vil være et meget substantielt bidrag til at hæve temperaturen så meget på så kort tid, at det ikke før er set - og derfor med uoverskuelige konsekvenser for os. Dog er det indlysende, at tilgangen til overlevelsesressourcer vil ændres i tilsvarende uoverskueligt omfang. Mao vil helt andre livsbetingeleser end de nuværende gøre sig gældende for os. Det er vi vist enige om?

Sider